Oprindelse af Yin & Yang findes i konfutisme, der igen stammer fra religionen Taoisme. Denne blev grundlagt af Lao-Tse og udviklede sig fra en blanding af psykologi, filosofi, skepticisme og anarkisme til i år 440 at blive erklæret for Kinas statsreligion. Med udgangspunkt i Taoismen udviklede filosoffen Kung-Fu-Tse, den kinesiske tankeretning; konfutisme.

Kung-Fu-Tse, regnes for at være den første store kinesiske filosof. Han indleder den første filosofiske epoke i kinesisk filosofi, der strækker sig fra ca. år 500 til ca. år 200 . De ideer og tanker som Kung-Fu-Tse nedskrev og udbredte fik kun mindre indflydelse i samtiden, men hans indflydelse på den østlige filosof og tankemåde, voksede efter hans død.

I det tidlige Han dynasti (år 206 f.Kr. – 8 e.v.t.) var der oprettet læreskoler i “de fem klassikere”; bøger som Kung-Fu-Tse skulle have skrevet eller redigeret. Af disse er den mest berømte bogen I Ching; Forvandlingernes bog (s.d), som Kung-Fu-Tse var en af hovedforfatterne bag. Bøgerne Kung-Fu-Tse skrev, indeholder alt, fra digte og historiske beretninger til spekulationerne over naturens indretning og spådomskunst. Et princip der går igennem alle bøgerne er princippet om Yin og Yang.

I Grækenland have pythagoræerne (500 f.v.t.) en række polære modsætninger på en lignende måde (det begrænsede overfor det ubegrænsede, enhed overfor mangfoldighed, højre overfor venstre, hankøn overfor hunkøn, m.m.). Den store forskel i Yin-Yang princippet og i Pythagoræernes modsætningsprincipper, er at Yin-Yang er komplementære, dvs. der er brug for den ene som modsætning til den anden. De to principper skal gå i spænd sammen, og være i balance.

Ligevægten imellem Yin og Yang kaldes tao (vejen), der som begreb bliver udvidet til at betyde “himmelens orden, det bag alt liggende, uerkendelig grundprincip. Yang betyder egentlig solsiden – den sydlige skråning på et bjerg. Yin betyder skyggesiden. Yang står for det lyse, klare, varme, udadvendte og Yin for det mørke, kolde, fugtige, passive og indadvendte m.m. I Yang ligger det skabende, det givende. I Yin, det stabile, det modtagende. Alt kan være enten Yin eller Yang; vores humør, farver, former, materialer, fødevare etc.

Begrebet Yin-Yang skal opfattes som et symbol på den evige vekselvirkning. Der hvor det ene ophører, starter det andet. I centrum af begge figurers cirkelform er en lille cirkel, som illustration af at enhver tanke, handlemåde m.v. indeholder en lille del af sin modsætning. I det gode ligger også lidt af det onde, i mørket ligger også lidt af lyset, i det mandlige ligger også lidt af det kvindelige etc.

Måden at forholde sig til og anvende begrebet Yin-Yang er enkel. For meget af det ene eller det andet er ikke gunstigt, hvorfor Feng Shui søger at afbalancere Yin-Yang og dermed skabe balance og harmoni. Et hjem, hvor der er for mange blomster, kan virke lige så kvælende som et hjem, hvor der overhovedet ikke er nogle blomster. Ligeledes er renhed og orden godt, men for meget, fører over i noget, der opfattes sterilt og koldt. Det er således hverken godt at have et for rodet eller et for ordentligt hjem. Alting bør være i balance.

Man kan også forklare det på den måde, at vi mennesker bør søge mere tilbage til den måde naturen fungere på. Mennesket er ikke god til at holde sig i balance. Det går til en yderlighed og bliver der. For eksempel så er et stærk menneske ikke god til at vise svaghed eller at være svag. Et magtmenneske har ikke nemt ved at vise afmagt, osv. Naturen holder balancen bedre. Efter storm kommer stille vejr, efter regn kommer sol etc.

Begrebet Yin-Yang skal ikke opfattes på den måde at der skal være lige meget af alting for at der er balance. Yin-Yang er ikke en vægtskål. Tages som eksempel menneskets følelser og handlinger, så bør begrebet ikke opfattes på den måde at efter vi har haft nogle gode oplevelser, gjort nogle gode handlinger, haft en god indre balance m.v. så skal modsætningen ske. Man er nødt til at kende til de forskellige modsætninger. Men kendskabet er ikke det samme som at antage, at der skal være lige meget af hver. Altså kan man ifølge Yin & Yang sagtens være oprørende lykkelig og vandre rundt i livet med stor glæde, formue, kærlighed, etc. uden at skulle være bange for at ulykkerne en dag vælter ind over en.

Ligevægten imellem Yin og Yang kaldes tao (vejen), der som begreb betyder intet mindre end: “himlens orden, det bag alt liggende, uerkendelig grundprincip”. Yang betyder solsiden – den sydlige skråning på et bjerg. Yin betyder skyggesiden. Yang stær for det lyse, klare, varme, udadvendte og Yin for det mærke, kolde, fugtige, passive og indadvendte m.m. I Yang ligger det skabende, det givende. I Yin, det stabile, det modtagende. Alt kan være enten Yin eller Yang; vores humør, farver, former, materialer, fødevare etc.

Yin-Yang skal opfattes som et symbol på den evige vekselvirkning. Der hvor det ene ophører, starter det andet. I centrum af begge figurers cirkelform er en lille cirkel, som illustration af at enhver tanke, handlemåde m.v. indeholder en lille del af sin modsætning. I det gode ligger også lidt af det onde, i mærket ligger også lidt af lyset, i det mandlige ligger også lidt af det kvindelige etc.

Måden at forholde sig til og anvende begrebet Yin-Yang er enkel. For meget eller for lidt af det ene eller det andet er ikke gunstigt. Et hjem, hvor der er alt for mange blomster, kan virke lige så kvælende som et hjem, hvor der overhovedet ikke er nogle blomster. Renlighed og orden er godt, men for meget fører over i noget, der opfattes sterilt og koldt. Det er hverken godt at have et for rodet, eller et for ordentligt hjem. Alting bær være i balance. Ved at afbalancere Yin-Yang skabes balance og harmoni.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på at Yin-Yang ikke bær opfattes som en vægtskæl. Der skal ikke være lige meget af alting, for at der er balance. Tages eksempelvis et menneskes humør, så siger begrebet ikke at man skal være i dårligt humør, lige så meget som man er i godt humør!

Man kan også forklare begrebet Yin & Yang på den måde, at vi mennesker bør søge mere tilbage til den måde hvorpå naturen fungerer. Mennesket er generelt ikke god til at holde sig selv i balance. Det gær til en yderlighed og bliver der. Et magtmenneske har eksempelvis ofte ikke nemt ved at vise afmagt eller være svag etc. Naturen holder balancen bedre. Efter storm kommer stille vejr, efter regn kommer sol.

Yin & Yang og Tao

Yin er relateret til jorden, alt der er negativt, feminint, mørkt, vand, blødt, koldt, dødt og stillestående. Mens Yang er relateret til himlen, alt der er positivt, maskulint, lyst, varmt, levende og i bevægelse. Man kan godt opfatte Yin som feminin, mærk etc. og Yang som maskulin, lys etc. – men reelt er det relationen mellem de to poler, der er Yin & Yang – ikke selve polerne. Relationen mellem lys og mærk er relationen mellem Yin & Yang. I sig selv er mørke ikke Yin, og i sig selv er lys ikke Yang. 

I Kina ses ofte at begrebet Tao optræde i stedet for begrebet Yin & Yang. Det skal du dog ikke lade dig forvirrer over da begge begreber dækker over akkurat det samme. Hvis der endelig skal laves en sondring kan siges at Yin og Yang er de to ydrepunkter mens Tao er vekselvirkningen imellem dem. Tao kan oversættes til vejen, bevægelsen, forvandlingen.

Tao betyder intet mindre end: “himlens orden, det bag alt liggende, uerkendelig grundprincip”. I den kinesiske religion taoismen beskrives begrebet som: “Verdensordenens rundgang gennem dag og nat, sommer og vinter, i evig skiften mellem lys og mærke, varme og kulde”.

Tao er således en evig ligevægt mellem positiv kraft, yang, og negativ kraft yin. Blandt levende væsener tilhører de mandlige yang og de kvindelige yin. Den befrugtende og den befrugtede bidrager med hver sin kraft til at holde verdensmaskineriet i gang og i ligevægt. Andre repræsentanter for tvedelingen af naturen er himmel og jord, sol og måne.

Taoismens grundholdning er at søge balance og harmoni med universet og “den mindste modstands vej”, “at flyde med strømmen”. Universet er i bevægelse og forandrer sig med en lovmæssighed, som beskrevet i “I Ching”, forvandlingernes bog, en bog med 64 hexagrammer, repræsenterende forskellige tilstande, og en beskrivelse af hvorledes tilstandene forandres. I Ching er bestemt et studie værd som visdomsbog. Kan man genkende sin egen aktuelle situation i et af hexagrammerne, kan man få anvist “den mindste modstands vej”.

Taoismen indtager det grundsynspunkt at jo mindre mennesket griber ind i tingenes naturlige udfoldelse, des bedre. Ethvert styre er af det onde. For taoisterne er Tao verdensordenen, enheden over alle modsætninger, den naturens harmoni, som mennesket viljeslæst skal underkaste sig for at kunne fyldes med livskraften; Te, der er fuldkommenhedens kraft, som gør enhver skabning til netop det, han/hun er og bær være.

Kan du huske Yin & Yang?

Vi finder som nævnt tidligere første gang begrebet beskrevet i det kinesisk værk I Ching (Forvandlingens bog), som filosoffen Kung-Fu-Tse var en af hovedforfatterne bag. I dette værk er Yin repræsenteret ved en todelt linie og Yang er repræsenteret ved en ubrudt linie. Eftersom den ubrudte linie er en ting og den todelte linie er to ting, er Yin forbundet med tallet 2 og Yang er forbundet med tallet 1. Heraf følger også at alle lige numre er Yin, mens alle ulige numre er Yang. 

Det kan huskes. Men hvad med alt muligt andet? Kan du huske hvad der er Yin og hvad der er Yang? Hvordan tror du nedenstående forholder sig?

KOLD – VARM – LYS – MØRK – BLØD – HÅRD – LET – TUNG – VÅD – TØR – MASKULIN – FEMININ – UNGDOM – ALDERDOM – NEGATIVT – POSITIVT – HIMMEL – JORD – SOMMER – VINTER – KROP – SJÆL – DAL – BJERG – KØLIG – VARM

 

Stil spørgsmål om Yin & Yang

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Yin & Yang
Det er nemt – Stil et spørgsmål