Visualisering

Visualisere kan være et magtfuld værktøj til forandring. Begrebet går ud på at for at opnå noget som helst her i verden, må du først gøre dig dit ønske klart. Ønsker du at blive gift, bo i en penthouselejlighed, være administrerende direktør for et stort firma eller andet, må du først og fremmest visualisere dig selv i en situation hvor dit ønske er opfyldt.

Drømmer du om den eneste en og at stå ved alteret så tænk dette ønske igennem og visualisere hvordan vedkommende ser ud (ikke nødvendigvis realistisk for hele dette begreb handler om at sprænge rammer, så hvis du i du drømmer om en mandlig eller kvindelig superhelt, så vær ærlig overfor dig selv og lav denne visualisering).

Forestil dig stemningen, hvem der er til stede, hvad der er sket før i kom i kirke og hvordan resten af bryllupet kommer til at foregå. Gå gerne et skridt videre og forestil dig den perfekte bryllupsrejse.

Når du har lavet visualiseringen så skal du begynde at optræde på en måde som om at dit ønske allerede var opfyldt. Hvis du eksempelvis ønsker økonomisk overflod skal du begynde at opføre dig – i det små – som om at dette allerede var tilfældet.

Lyder dette mærkeligt. Okay, forklaringen er at man indenfor det spirituelle tænker i energier. det er hele omdrejningspunktet. Hvis du derfor opfører dig som om at du har mange penge vil der flyde pengeenergier imod dig. Du vil tiltrække disse energier på samme måde som folk, der opfører sig som om at de ikke har nogen penge heller aldrig rigtig vil få nogen. De tiltrækker nemlig fattigdomsenergier.

Hvordan gør man?

Visualisering foregår i sin grundform på følgende måde:

  • Dit ønske. Dit ønske skal være klart og oprigtigt.
  • Din tro. Du skal oprigtig tro på at du kan få det som du ønsker dig. Du er din egen værste fjende i denne forbindelse, idet mange tillægger sig selv alt for lidt tiltro til deres egen muligheder.
  • Din accept. Du skal oprigtigt acceptere at du er dit ønske værdigt. Du skal oprigtigt tro på at du er værdig til at dit ønske går i opfyldelse.

Visualisering opererer med; overflodsprincippet. Mange mennesker er dybest set meget solidarisk i deres verdensopfattelse og har svært ved at tillade sig selv at stræbe efter og opnå meget store mål og ønsker. Derfor lever de fleste dybest set efter det stik modsatte, nemlig knaphedsprincippet, der går på en forestilling om at der ikke er ret megen mad, glæde, rigdom m.v. her i verden og det er derfor er forkert at stræbe efter og opnå for meget af alting. For derved tager vi noget fra andre mennesker.

Indenfor visualiseringsbegrebet vendes denne antagelse på hovedet. Her tages udgangspunkt i at universet er et overflødighedshorn såvel materielt som åndeligt og at der er uendelig rigdom til os alle sammen. Her menes det at knaphedsprincippet fastholder verden på et lavere åndeligt og materielt niveau, fordi mennesket ikke tillader sig selv at tro på at universet har plads til alles fulde udføjelse. Til at stimulere folk til at “ville det hele” og tillade sig selv at visualisere og stræbe efter ultimative mål på, såvel det åndelige som det materielle plan, benytter man nogle gange følgende øvelse.

Sæt dig i en behagelig stilling og slap fuldkommen af. Gør det samme som du ville gøre hvis du skulle til at meditere. Forestil dig at du befinder dig på en stor lystyacht, hvor der er folk, der varter dig op med alt hvad du ønsker. Efter du har sejlet lidt rundt styrer yachten mod et tropisk paradis, hvor du modtages som en konge, med festivitas, musik og dans.

De indførte bærer dig i en kongestol ned i et enormt skattekammer, hvor der er bjerge af prægtige ædelsten, guld, perler, malerier, kunstskatte m.v. Tillad dig selv at forære dig selv alt hvad dit hjerte kan begære – og mere til. Tillad dig at få langt mere end du nogensinde får brug for.

Flyv hen til et andet land og lad dig transportere rundt på en måde helt efter dit ønsker. Forestiller dig at hvorhen du end kommer er der til din rådighed og disposition alle muligheder. Forestil at du er evig glad og fyldt af en enestående lykkefølelse. Lad dig transporter til andre planeter og find også lige hvad du ønsker dig.

Slut af med at komme tilbage til dit eget liv og tænk på hvor stort og uendeligt rigt universet er med overflod til os alle – hvis vi vil tillade os selv at tage imod det.

Håber at du foretog denne rejse. Om ikke andet så med et glimt i øjet. Visualiseringsbegrebet er i sammenhæng med flere andre spirituelle begreber, der ligeledes tager udgangspunkt i den selvopfyldende profeti: Hvis du virkelig tillader dig selv at tro på at livet, tro på at universet vil dig det godt og passer på dig, og tillader dig selv at være et lykkeligt harmonisk glad menneske – ja så vil du også opnå alt hvad du drømmer om – og mere til. Der er nok at drømme og visualisere omkring!

Dit glædesniveau

I forlængelse af overflodsprincippet, taler man undertiden om de “glædesniveauer” vi mennesker lever vores liv på.

De fleste mennesker tillader nemlig ikke dem selv andet end at leve på et middelmådigt niveau. Forestil dig de stunder i dit liv, hvor du har det allerbedst. Det kan være mens du er sammen med dine bedste venner, står og holder et foredrag, afslutter en handel, dyrker sex, er fuld, danser, eller hvad der nu gør dig rigtig glad og varm indeni. Forestil dig nu at hele dit liv var én lang ubrudt række af disse oplevelser.

Mærkværdig nok, så falder det de fleste mennesker svært at lave denne forestilling og der dukker hurtigt argumenter op omkring at glæde og sorg er to sider af samme sag og man kan ikke gå rundt og være glad hele tiden.

Men dette er en misforståelse af dimensioner. Naturligvis skal vi kende til modsætningen, til de ikke så gode studer for at kunne nyde de glade øjeblikke. Men for de allerfleste af os så når vi runder de 30 år, er rygsækken jo så rigelig fyldt med kendskab til disse modsætninger. Vi har i stor grad kendskab til skuffelse, at blive forladt, lidelse i alle dets afskygninger. Så vi kan ikke rigtig sige at det er ubekendt for os. Men på trods af dette fastholder vi den forestilling at livet stadig skal indeholde lidelse. På den måde er de fleste af os buddhister. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Livet kan godt være ubesværet og på et højere niveau af glæde.

Vi er låst fast i et forestillingsunivers om at vores liv skal være på denne her måde. På samme måde som menneskene i plantons hule. Vi behøver ikke leve på dette niveau. Universet er så rigt og vil os det så godt at det eneste der skal til, er vi bliver bedre til at tage imod universets gaver. Og i forlængelse heraf ikke tillader lidelse at være i vores liv. Det højere ubesværet glædesniveau er et valg og ikke et lykketræf, der rummer udvalgte.

Det kan illustres ved at en person får en dødsdom. Nu er tiden knap og derfor bliver der for de fleste menneskers vedkommende så fokuseret meget på at få glæden ind i livet og det som tidligere var besværligt bliver i langt højere grad sorteret fra. Ikke fordi man bare går rundt og er glad og ikke vil diskuttere eller deltage i konfliktløsning eller andre af livets små udfordringer. Men udgangspunktet er blot anderledes. Nu er prioriteterne anderledes og man holder i langt større grad fast i glæden, den gode følelse skal strækkes så langt så muligt. Det som står imellem de fleste mennesker og det at have et godt liv på et højere niveau er hovedsagelig dem selv. Universet er uendelig rigt og vil gerne give, hvis vi blot vil tage imod.

Et lille eksempel på hvordan mange afskære sig fra livets gode oplevelser er når man er til fest. Så siger mange folk at det var vel nok hyggeligt kl. ret tidligt. Og det selvom det er fridag i morgen, børnene bliver passet af svigerforældrene eller lignende, og der reelt ikke er noget der skal nås næste dag. Men alligevel så “tak for i aften, det var godt nok hyggeligt”. Pointen er blot at mange mennesker ofte ikke tillader sig selv at have det sjovt andet end til en vis grænse. Og her taler vi altså ikke om at være uansvarlig. Det er til at forstå at man går hjem hvis man skal hente børnene inden kl. 10,00 næste morgen eller der er andet man skal stille op til. Man kan måske sige at visualisering ligger på grænsen til at gå rundt og dagdrømmer lidt, men da det virker for nogen er det så absolut værd at anbefale.

Store kunstnere, arkitekter og andre skabende individer er ofte ret dygtige til at visualisere. Der var eksempelvis engang en kejser i Kina, der kunne visualisere noget, der vist først rigtig kunne ses af de fleste da det egentlig var en realitet; nemlig en mur tværs igennem landet!

Men sådan er det ofte med visualisering. Det er ideer, tanker, billeder, der opstår inde i hovedet på et mennske og disse kan være svære at dele med andre, der måske er mere begrænset i deres tankegang. Men når du får en visualisering, så tro på den, selvom du er den eneste i hele universet der kan se det for din indre videoskærm – tro på det og det vil ske for dig.

VIL DU VIDE MERE

Andre begreber og emneområder, der beskæftiger sig med hvorledes vi via styring af vores sind er i stand til at styre vores liv, lykke og til dels også fysiske velbefindende er eksempelvis filosofien Huna. Det kunne måske også have interesse at kigge lidt på afsnit om Skæbnen, hvori det diskutteres i hvilken grad skæben er forudbestemt og i hvilken grad vi selv er herrer over vores liv.

Til start for enhver rejse er det fordelagtigt at vide hvad ens udgangspunkt er hvorfor det måske have interesse at læse afsnittet om Enneagrammet, idet dette værktøj inddeler mennesker i ni forskellige typer og viser hvorledes den enkelte type kan udvikle sig.

Og endelig kunne det måske have interesse at læse den overordnede indledning til “Hvad er det spirituelle univers”, idet der heri beskrives hvorledes det at være materiel anlagt går fint i spænd med at have en spirituel tankegang. Dette blot til hjælp for dem, der har svært ved i deres visualiseringer at tillade sig selv både materiel og spirituel overflod.