Det erotiske liv og spiritualitet

De seksuelle aspekter vi finder i spiritualitet har de fællestræk, at de ser seksualitet som noget naturligt og opfordre til at sex og erotik  ikke som noget isoleret, men som en del af vores kærlighedsliv – som en naturlig del af det at være menneske.

Når vi mennesker oplever varm og god elskov, bliver vi lykkelige, glade, ømme og strålende mennesker. Det er derfor, at eksempelvis at indiske Ayurveda beskæftiger sig med seksualitet. Vi mennesker har tidligere i historien formået at udfolde os seksuelt på en måde, hvor elskov, kærlighed, nydelse går op i en højere enhed. Ayurveda vil gerne skabe naturligt hele, fysisk og psykisk sunde mennesker.
 

DET EROTISKE LIV KAMA SUTRA TANTRA SEX EROTISKE ILLUSTRATIONER
SOLTEMPLET KONARK SPIRITUALITET
OG KÆRLIGHED
SPIRITUALITET OG
HOMOSEKSUALITET
SPIRITUALITET
OG IDENTITET

erotik-04

 

Ayurveda og sex

De seksuelle aspekter, vi finder i Ayurveda, er et sammensurium af Kama Sutra og Tantra. Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Ligeledes stammer Tantra fra Indien og betegnede oprindeligt et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem.

I det gamle Indien havde man et mere afslappet forhold til seksualitet og nøgenhed, end vi praktiserer nu til dags. Det at nyde sin egen og partnerens krop, nyde sin seksualitet, nyde begæret, ja ligefrem dyrke det, og ikke mindst afsætte ordentlig tid til at dyrke seksualiteten, var udbredt eksempelvis i det gamle Indien og i antikkens Grækenland. Men så blev Grækenland kristen, og så var det slut med frisindet. Kristendommen har (eller tolkes som om at den har) diverse påbud om, hvorledes mænd og kvinder skal opføre sig sømmeligt overfor hinanden og om at sex for sjov – altså at hengive sig til kødets lyster uden forplantning for øje – er en utilgivelig synd! Vores søgen efter måder at dyrke sex på, der kan give vores partner og os selv maksimal nydelse, er ikke en søgen efter noget nyt, men snarere en genopdagelse af det man kunne kalde menneskets naturlige seksualitet.

Det, vi nu til dags forbinder med frisind i valg af udsmykningen af Soltemplet Konark i Indien var ved templets opførelse på ingen måder forargelig eller uforenelig med religionen. Kærlighed og erotik var simpelthen udtryk for livsglæde og frugtbarhed, og passede derfor udmærket som dekorativt element på et tempel for solen, hvorfra alt liv i sidste instans kommer.

 

erotik-02

 

Kama Sutra

Der findes mange nutidige udgaver af Kama Sutra, hvor fokus kun er på erotikken, samlejestillingerne, men reelt er der kun et af den originale bogs syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. I de øvrige beskrives bl.a. hvordan man møblerer sit hus, hvordan man gør kur, hvordan religiøse højtider fejres, og hvordan ens have skal dyrkes m.v. Man finder mange ret forældede råd om parforhold og kvindens rolle, der er sat så meget på spidsen, at de forekommer komiske. Men bogen indeholder også mange tankevækkende refleksioner, om hvordan man kan gøre kur til hinanden og kan siges at være en håndbog i hvorledes mænd og kvinder bør omgås med hinanden, eller en blanding af “Kvinde kend din krop” sammen med “Håndbog i østens filosofi”.

 

Tantra

Tantra kan oversættes til forlængelse. Ordet er opstået fra verberne “tan”- at strække, udvide og “tra”- at bevare. Tantra søger altså at udvide nuet. At få udøveren til at være til stede her og nu. Omkring år 400 dukkede de første tantriske skrifter op i Indien. Disse foreslog nye veje til frelse af den menneskelige sjæl, og via deres fortællinger om gudinden Shakti’s længsel  efter seksuel forening med guden Shiva, kom de efterhånden til at betegnede et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem. Det at opnå højere spirituelle tilstande er det egentlige mål for tantra. Erotik og sex, er kun en mindre del af værktøjerne hertil.

Det primære fokus er på menneskets mentale processer. Fokus er på de lystfølelser vi oplever, primært i kraft af tankerne. Tantra søger at udvide nuet. At få udøveren til at være til stede her og nu. Herved bliver den seksuelle akt målet i sig selv, og orgasmen søges tilbageholdt så lang tid som muligt. Tantra fokuserer på, hvorledes man igennem forskellige teknikker som massage, berøring, åndedrætsteknikker m.v. kan gøre den seksuelle akt længere og mere intens. Sex bruges, om man så må sige, som middel til at opnå spirituelle tilstande.

 

erotik-03

 

Drømmesymboler og sex

Wilhelm Reich

Wilhelm Reich (1897-1957) blev som medicinerstudent i Wien optaget af sexologi, og kom med i kredsen omkring Freud. I 1920 fik han sin egen psykoanalytiske praksis og fungerede, sideløbende hermed, som Freuds assistent. I sit arbejde var Reich optaget af seksualitetens væsen, og af hvad der sker når den bliver undertrykt. Reich anså seksualitet og arbejde, som de to vigtigste kvaliteter i tilværelsen, og formulerede en teori om at hvis disse to områder er velfungerende vil mennesket have et godt liv. Reich anså orgasmen, som en energifunktion, der udlader og omfordeler overskuddet af livsenergi i organismen. Hvis dette energioverskud ikke bliver udladet, vil kroppen oplagre ophobet energi, som af sociale hensyn i nogen grad må fortrænges og bindes i muskelstramninger. Det fortrængte giver sig udslag i neuroser, samt asocial og livshæmmende adfærd.

Reichs arbejde blev køligt modtaget, ikke bare af hans kolleger, men også af Freud selv. En delvis forklaring herpå, findes i at Reich tog sit udgangspunkt i patientens muskulære ejendommeligheder – i modsætning til den psykoanalytiske behandling, der tager sit udgangspunkt i sindets ejendommeligheder, de frie indfald, drømme etc. En anden årsag kan have været, at et godt stykke op i det 20. århundrede, var seksuelle præferencer og lyster, som bekendt, et tabuemne. Reich fortsatte dog sine studier af seksuelenergiens indvirkning på kroppens muskulatur, og udviklede en neurosebehandlingsform han kaldte Vegeto-terapi – af latin: oplive, bevæge.

Sigmund Freud

Freud interesserede sig hele sit liv for en meget bred palette af indgangsveje til at forstå det menneskelige sind. Især op igennem 1890’erne stiftede Freud bekendtskab med en lang række metoder til at nærme sig sindets gåde, og han korresponderede flittigt med mange af Europas store tænkere indenfor fagområder som pædagogik, filosofi og lægevidenskab. Det der især optog Freud var, dels tankerne om det ubevidste, det fortrængte, hvad der havde ført hertil og hvorledes man kunne bevidstgøre det ubevidste – og dels seksualitetens rolle. I denne periode foretog Freud også en analyse af sit eget følelsesliv med samme metode, som han havde udviklet, når det gjaldt patienter. Han skrev sine drømme ned og lod deres baggrund, barndomserindringer o.l., komme frem til bevidstheden.

I år 1900 publicerede Freud bogen «Drømmetydning», hvori han bl.a. beskriver psykoanalysen som teori og behandlingsform. Dette medfører – ikke særlig overraskende, når man påtænker datidens moral – at meningerne om Freud som person, og meninger om de teorier han ligger for dagen, deler vandene. Den umiddelbare reaktion i den brede befolkning er forargelse. Freuds teorier blev anset for uanstændige, uhyrlige og uvidenskabelige.

Resten af livet skal Freud komme til at opleve hvorledes det akademiske etablissement og størstedelen af den offentlige opinion angriber ham med en enestående lidenskabelighed. Men samtidig samler der sig hurtig en mindre kreds af interesserede kolleger og tilhængere omkring ham fra både ind- og udland. Denne kreds voksede langsomt og blev efterhånden til den psykoanalytiske bevægelse, der atter var grundlag for udviklingen af den psykoanalytiske profession med dens foreninger, uddannelsesinstitutioner, tidsskrifter og forlag.

Et væsentligt kritikpunkt af Freud igennem tiderne har været, at han henførte alt til at stamme fra seksualiteten. Selv om Freud selv forkastede tanken om libidoens suverænitet på det tidspunkt, hvor den havde sejret i psykoanalysen, er hans navn stadigvæk knyttet til opfattelsen af at alt er seksuelt. Dette på trods af at Freud efter Første Verdenskrig antog eksistensen af en dødsdrift ved siden af Eros og dermed forlod tanken om libidoen som alle følelsers endestation. Forklaringen på, at nogle stædigt fastholder Freud som fortaler for libidoens suverænitet, skyldes måske, at tanken om libidoen er langt mere lystbetonet og positiv end den mere melankolske og dystre tanke om dødsdriften.

Sat lidt på spidsen, kan den tidlige Freud siges at være den optimistiske terapeut, der arbejder for fjernelse af det strenge overjeg, og som fremfører, at alle aggressionsdrifter, alle destruktive og selvdestruktive momenter i sjælelivet vil forsvinde, når blot lystprincippet også tilkendes sin borgerret. Efter Første verdenskrig tager Freud et sporskifte og opgiver at begrunde sine antagelser klinisk og i stedet for overgiver sig til det spekulative. Antagelsen af – “dødsdriftens usynlige arbejde under den larmende Eros” – ved Freud, han ikke kan sandsynliggøre. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Freud tog dette sporskifte og altså delvist forkastede driftslæren, efter at have udgivet bogen »Drømmetydning«.

I det hele taget udbyggede, nuancerede og revurderede Freud livet igennem mange af sine teoretiske begreber og synspunkter. Han korresponderede ivrigt med talrige og i mange af disse breve, kan vi finde den røde tråd i udviklingen af Freuds teorier. Set i lyset af hvor bredt et forskningsfelt psykoanalysen er, samt at Freud livet igennem videreudviklede sine ideer – er det ikke overraskende at der også i kredsen af hans egne elever undertiden opstod modsigelser og kamp.

 

erotik-08

 

Vil du vide mere

Alle former for spiritualitet søger at inddrage det hele menneske og vil gerne hjælpe med at gerne skabe naturligt hele, fysisk og psykisk sunde mennesker. Derfor indgår seksuelle aspekter som en naturlig del af mange spirituelle begreber. Mest populær er Kama Sutra og Tantra, men det kan måske også have interesse at læse i drømmesymbolerne hvad det betyder når man drømmer om sex, eller læse om Soltemplet Konark i Indien. Alle de omtalte emner er uddybende forklaret og behandlet her på NetSpirit. Nærværende er således blot intro til spiritualitet og det erotiske liv.

Stil spørgsmål om spiritualitet

Det er nemt – Stil et spørgsmål