Jesuitterordenen
På Unesco’s Verdensarvsliste (World Heritage list) ser vi, at under Argentina bla. står opført Jesuit Missions of the Guaranis samt Jesuit Block and Estancias of Córdoba. Da begge disse listninger vedrører historiske ruiner fra jesuitter-missionærerne, behandles de her samlet. Det fuldne navn på de to optagelser er: 1) Jesuit Missions of the Guaranis: San Ignacio Mini, Santa Ana, Nuestra Señora de Loreto and Santa Maria Mayor (Argentina), Ruins of Sao Miguel das Missoes (Brazil) (1983, 1984). 2) Jesuit Block and Estancias of Córdoba (2000)
 |
 |
|
Ignatius Loyola, 1491-1556 |
|
Jesuitterne
For at forstå, hvad dette er for nogle bygninger, må vi først kort lige opfriske, hvad Jesuitterordenen er for en størrelse. Jesuitterordenen (Societas Jesu / Jesu Selskab) blev stiftet i 1534 af Ignatius Loyola (1491–1556). Født på slottet Loyola i nærheden af San Sebastián i Spanien , døbt Íñigo López de Loyola. Han døde i Rom og blev kåret til helgen 12. marts 1622.
Ignatius Loyola grundlagde i 1534 Jesuiter ordenen, en romersk-katolsk orden, der skulle styrke katolicismen i kampen mod protestantismen efter reformationen. Paven stadfæstede grundlæggelsen af Jesuitternes selskab i 1540. Jesuitterordenen blev oprettet med det klare mål at ødelægge den protestantiske kirke, omstyrte alle demokratiske tiltag, som kom i kølvandet på reformationen og endeligt at få hele verden til politisk og religiøst at underordne sig den katolske kirke.
Opbygningen er militær; streng lydighed mod overordnede kræves med visse etiske forbehold; foruden de almindelige ordensløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed har jesuitterne et fjerde løfte om ubetinget lydighed mod paven. Uddannelsen til jesuit er omhyggelig og langvarig – nu normalt 10 år – og indebærer bl.a. 30 dages meditation over Loyolas Åndelige øvelser, jesuiteropdragelsens grundbog.
Ordenen havde ingen ordensdragt eller klostre. Det var en orden af præster, der ubetinget skulle stille sig til rådighed for paven. Jesuitterordenen var i en periode en af de mægtigste organisationer indenfor den katolske kirke og spillede en afgørende rolle under modreformationen og i den katolske hedningemission.
 |
|
Iglesia de Santa Maria la Mayor |
Jesuitterordenen beskæftiger sig især med mission og undervisning; mange jesuitter har været og er fremragende videnskabsmænd. Ordenen har særligt helliget sig Maria-dyrkelsen (dogmet om Marias ubesmittede undfangelse) og Jesu-Hjerte-dyrkelsen; desuden var ordenen virksom for vedtagelsen af dogmet om pavens ufejlbarhed. Loyolas oprindelige hensigt havde været mission i Det hellige Land, men da det viste sig ugørligt, optog ordenen hurtigt mission i SydAmerika, Indien, Kina og Japan. I Paraguay overtog jesuitterne helt magten og styrede landet som en gudsstat.
I Asien var deres mission særlig virksom, fordi de forstod at tilpasse sig forholdene i de fjerne lande og tillempe deres krav til de stedlige forhold. Denne metode (kaldt akkommodation) blev stærkt angrebet af andre katolske missionærer, og paven gav disse medhold. I Europa spillede jesuitterne en afgørende rolle i modreformationen navnlig i Tyskland. Efterhånden vandt ordenen stor politisk og økonomisk indflydelse; jesuitter var skriftefædre ved hofferne, deres skoler og akademier havde stærk søgning endog af protestanter, og ordenen drev udstrakt handels- og bankvirksomhed.
 |
|
Nuestra Señora de Loreto |
I det 18. årh. førte alt dette til en reaktion. Man frygtede ordenens indflydelse; man angreb dens forretninger og dens morallære (probabilismen). Ordenen blev udvist fra en række lande, og under politisk pres opløste paven den 1773. I Rusland, Preussen og Østrig fandt regeringerne dog jesuitterskolerne så nyttige, at man opfordrede dem til at fortsætte; og 1814 genoprettede paven ordenen. I 19. årh. blev den atter forbudt i en del katolske lande i perioder, hvor disse havde liberale regeringer. Norges grundlov af 1814 forbød jesuitter adgang til riget; forbudet blev først hævet 1956. I dag driver Jesuitterordenen en lang række skoler og universiteter hovedsageligt i USA.
San Ignacio Mini
Iguazúfloden danner grænsen mellem Argentina og Brasilien, og vandfaldet er verdens bredeste. Hele 2,7 km formet som en hestesko, hvis ene side er dobbelt så lang som den anden, og 275 vandfald i halv måneform flyder i et fald på 70 meter. Dunkle stier fører fra områderne omkring vandfaldet ind i den dryppende regnskov, hvor omgivelserne ikke er mindre imponerende, men mere fredfyldte. Det var i dette område, Jesuitterpræster begyndte at etablere deres missionsstationer i 1600-tallet. I 1800-tallet boede over 100.000 “Guarani indianere” i området, hvor de dyrkede jorden og lavede musikinstrumenter ofte med smukt billedskærer arbejde.
Den første Jesuit mission kaldet San Ignacio blev grundlagt i 1610 af fader Jose Cataldino og fader Simon Masceta i Guayrá regionen. I 1631 blev de fleste jessuitmissioner ødelagt af slavehandlere, kun San Ignacio og Nuestra Señora de Loreto overlevde ødelæggelserne. Efter disse ødelæggelser blev missionerne i 1632 flyttet til Missionens provins, Argentina. Her blev San Ignacio Miní grundlagt i 1696 og ødelagt af folk fra Paragua i 1817. De nuværende ruiner af San Ignacio Mine blev indskrevet på Verdensarvslisten i 1983 sammen med andre Jesuit ruiner: ruinerne i São Miguel das Missões i Brasilien samt San Ignacio Miní, Santa Ana, Nuestra Señora de Loreto og Santa María la Mayor i Argentina.
Området har adskillige historiske ruiner fra tiden omkring jesuitter-missionærerne, der ligeledes tiltrækker mange besøgende. San Ignacio Miní, der er bygget i en særlig arkitektonisk stil, kaldet “Guaraní baroque”, er særlig populær. På den røde jord, der er rig på oxider, vidner missionsstationernes ruiner om jesuitternes store arbejde. Her blev de indfødtes kultur blandet med den europæiske uden tvang. I dag ligger de restaurerede ruiner fra den største jesuitter mission ved San Ignacio de Miri, (200 km fra Puerto Iguazu) som er en af de mest omfattende Jesuitter missioner, der er fundet. Den består af en enorm plaza omgivet af mange blokke af stenbygninger, som engang var beboelsesområde så vel som værksteder, lagerrum, spisesal og kirke. Man kan finde andre jesuitterruiner i nærheden – de fleste overgroet af junglen.
San Ignacio Mini, afbilledet ovenfor, er et typisk eksempel på, hvordan de forskellige jesuit-missioner var opbygget. Vi finder her bla. en kirke (5), en kirkegård (4), et storkøkken (10), et spisested (9), en aula (8), samt forskellige opbevaringsrum (11) og beboelsesrum (2,3) samt et solur (14).
 |
 |
|
Jesuítica de San Ignacio Miní |
Jesuítica de Santa Ana de Velasco |
 |
 |
|
Jesuítica Nuestra Señora de Loreto |
Jesuítica Santa María La Mayor |