Oprindelig kommer ordet engel fra græsk ángelos og betyder budbringer. I den spirituelle opfattelse af engle er disse personlige vejledere og hjælpere. Nogle mener at der findes en engel for alle gøremål, altså en engel for hver ting vi beskæftiger os med. Der har igennem historien været forskellige bud på hvorledes man kan inddele og klassificere de mange engle. En af de mere detaljerede af slagsen finder vi indenfor den romersk-katolske kirke, der har en detaljeret beskrivelse af engles rangorden, deres udseende og de respektive embeder, som de forvalter og tager sig af.

En af de første, der kom med et forslag til hvorledes engle kunne kategoriseres, var den kristne teologi Dionysios Areopagiten, der levede i det 6. århundrede, formentlig i Syrien. Helt op til det 16. århundrede havde Dionysios skrifter stor autoritet, og deres påvirkning på den ortodokse og vestlige teologi var enorm. Dionysios forbandt i sine fire hovedværker nyplatonismen med kristendommen – “Om de kirkelige hierarkier”, “Om de Guddommelige navne”, “Om den mystiske teologi” og “Om de himmelske hierarkier” I sidstnævnte diskuterer han omhyggeligt de ni engleordner som værende mellem Gud og mennesket, hvilket kraftigt kom til at påvirke den kristne opfattelse af englene.

Tager vi til Firenze og besøger byens smukke domkirke, San Giovanni, kan vi i kuppelen i dåbskapellet se englehierarkiet. I den anden ring fra midten findes alle englene afbildet.

I 1267 tog den Italiensk filosof og teolog Thomas Aquinas, tråden op i sin afhandling, “Det teologiske system“. Thomas Aquinas blev helgenkåret i 1323 og anses for en af den katolske kirkes vigtigste helgener. Pave Leo XIII udsendte i 1879 encyklikaen ”Aeterni Patris”, som præciserede, at middelalderens filosofi, især Thomas Aquinas, skulle udgøre det filosofiske grundlag for al undervisning i katolske institutioner. Thomas Aquinas er således hovedforfatteren bag den katolske kirkes officielle filosofi. Han holdt en række foredrag, omkring engle ved universitetet i Paris. Her diskuterede han engle med argumenter og modargumenter og brug af logik og ræsonnement. Aquinas foredrag blev skrevet ned og danner en væsentlig kilde til vores opfattelse af engle.

Da Thomas Aquinas holdt sine foredrag, var der kun få mennesker som overhovedet kunne læse, og dette at tænke – at gøre brug af sit intellekt – blev betragtet som en sport, en leg, der tiltrak kolossalt mange mennesker af ren og skær beundring for den sproglige stil og tankens klarhed. Omkring halvtreds år efter at udgivelsen af ”Summa theologica”, offentliggjorde den italienske politiker og poet Dante Alighieri sit mest berømte værk ”Den Guddommelige Komedie” med dennes definition af alle skabninger – onde såvel som gode.

Disse tre værker er vores fundament for klassificering og systematisering af engle. Man forestiller sig at engle kan klassificeres i ni englegrupper, med hver deres unikke udseende og respektive embede, som de forvalter og tager sig af. De ni englegrupper, skulle hver især bevæge sig rundt om Guds trone, meget lig den måde hvorpå vore solsystems planeter bevæger sig rundt om solen. Mens de bevæger sig rundt om Guds trone synger de lovsange til Guds ære, hvorfor englegrupperne også benævnes de ni himmelske kor.

Hele englehierarkiet kan anskues på den måde at englene bevæger sig rundt om Gud og i det guddommelige centrum er vibrationerne af energi det allerhøjeste de kan blive. Efterhånden som vi bevæger os væk fra centrum bliver vibrationerne langsommere, for først at blive til rent lys, der bevæger sig i et kredsløb. Når dette lys sætter farten ned, endnu længere fra sit udspring begynder det at fortættes til materie. Dette billede kan hjælpe til at forstå englenes udseende. Eksempelvis beskrives de inderste engletyper som bestående af ren tanke, lys og ild.

Det kan også hjælpe til at forstå, hvorfor ærkeengle og skytsengle er placeret hvor de er – nemlig i den yderste ring, hvor de fremhæves for deres unikke evne til at vise sig for mennesker. I dette felt er vibrationshastigheden så lav, at energierne begynder at transformeres til materie og antage form og substans. Det skal dog tilføjes, at alle engle kan vise sig for mennesker. Vi støder i massevis af hellige skrifter på beskrivelser af, hvorledes forskellige engle har vist sig for menneskene. Det er dog oftest engle fra tredje triade vi støder på i beskrivelserne. Engles placering i englehierarkiet har således ikke nødvendigvis noget at gøre med, at nogle engle opfattes som finere eller bedre end andre. Men mere noget at gøre med, at alle engle har forskellige funktioner. De ni englekor er ofte inddelt i tre klasser, der benævnes triader – af latin treenighed. Men om engle overhovedet skal rangordnes og inddeles er helt op til enhvers egen overbevisning. Hvilket eksempelvis blev manifesteret af den engelske digter John Milton, der i 1964 fuldstændigt ignorerede de omtalte tre skrifter og lavede sin helt egen opdeling af englene.

Den inderste triade består af de tre engletyper: Seraf, Kerub og Trone. Vi befinder os tæt omkring den guddommelige kerne og disse engle står i direkte kommunikation med Gud, og i denne egenskab er de væsener af rent lys og tanke.

Det første kor: Seraferne

Seraferne er anerkendt som den højeste orden blandt Guds tjenere. De siges at brænde af kærlighed til Gud. Seraf kommer af det græske ord serafim, som betyder de ædle. De har hver seks vinger. Med de to skjuler de ansigtet, med de to skjuler de fødderne, og med de to flyver de. Grunden til at de dækker ansigtet med det øverste vingepar, er så de ikke kan se Gud – for det er der ingen der må, selv ikke englene! Serafernes opgave er at hjælpe til højnelse af menneskets bevidsthed til den femte dimension. Det siges at Serafernes vibration er den samme som kærlighedens, hvorfor de nogle gang afbildes og beskrives som kærlighedens beskyttere.

Det andet kor: Keruberne

I først Mosebog beskrives at efter Syndefaldet satte Gud to keruber med flammesværd udenfor Edens Have til at vogte Livets træ, så menneskene ikke også skulle spise af dét og blive udødelige. Inspirationen til hvordan Keruberne ser ud og hvilket ansvarsområde, de har menes at stamme fra at der ved indgangene til helligdommene i Babylon var fabeluhyrer til at yde beskyttelse. Og dels fra at vingede fabeldyr vogtede det assyriske træ for evigt liv. Der har ikke været langt herfra og så til at overføre dem til Edens have. Keruber afbilledes ofte som menneskelignende væsener med flere ansigter og mange øjne, som symbol på at de ser og ved alt. I deres oprindelige hebræiske form har de fire vinger, fire ansigter og bliver ofte fremstillet som bærere af Guds trone. Til dette kor henregnes endvidere naturånder som alfer, feer, nisser, m.m.

Det tredje kor: Tronerne

Hvor Keruberne nogle gange beskrives som de der trækker eller styrer Guds trone – og når han er på udflugt så Guds stridsvogn – så beskrives Tronerne som dem, der rent faktisk udgør stridsvognen. Beskrivelse af tronerne finder vi blandt andet i Salmernes bog 18 og i Ezekiels bog (1:13-19) : “De levende væsners udseende var som brændende kul, de så ud som fakler, ild hvirvlede frem og tilbage mellem de levende væsener, ilden havde stråleglans, og lyn udgik fra ilden”. Det må siges at være lidt af en kryptisk beskrivelse! Tronernes ansvarsområde er at sørge for at Guds retfærdighed sker.

Den midterste triade

Med deres placering i den midterste triade beskæftiger disse engle sig hele tiden med polariteterne – godt og ondt, materie og ånd, det højeste og det laveste. De bestræber sig på at bringe balance i modsætninger, og alle udsætter sig for risikoen for fordærv, når de gør dette.

Det fjerde kor: De herskende herrer

Herskerne er den første af de tre engletyper i den midterste triade og det embede de er ansvarlige for er barmhjertighed. Endvidere har de det overordnede ansvar for at alle englenes opgaver bliver udført, og for atregulere englenes ansvarsområder. De illustreres ofte med et scepter som tegn på deres autoritet.

Det femte kor: Kræfterne

Kræfterne har forskellige opgaver. Den vigtigste er at skænke velsignelser og formidle mirakler. De siges at være kanaler for formidling af Kristus kærlighed og nåde. Det er også Kræfternes opgave at indgyde mod og tapperhed. Det berettes at det var to Kræfter, som viste sig for Jesus, da han hang på korset, de gav ham mod og fulgte ham til himmels. Beskrivelse af deres udseende er begrænset til at de omtales som de strålende og de skinnende. Kræfterne benævnes undertiden som Dyderne.

Det sjette kor: Myndighederne

Myndighederne har ansvaret for at lyset kommer ud til hele universet og forhindre de mørke magter i at få overtaget. Og da den menneskelige sjæl i den kristne tradition bliver anset for at være den store slagmark for gode og onde kræfter, er disse engles opgave således at have opsynet med vores sjæle. Paulus sagde at Myndighederne er kendt for lade sig identificere med menneskenes mørkere sider og på den måde falde. Han mente at engle fra dette kor kan være både gode og onde.

I den yderste triade befinder vi ossig i grænsefeltet mellem det åndelige univers og den materielle verden. I det område hvor vibrations-hastigheden er så lav at materien begynder at antage form og substans. Hvilket er årsagen til at det oftest er engle fra den yderste triade, vi mennesker observerer.

Det syvende kor: Fyrsterne

Deres opgave var oprindelig at have opsyn med nationer og store byer på jorden. Senere blev dette ansvarsområde udvidet til at Fyrsterne også har ansvaret for at beskytte de forskellige religioner. Da disse har forskelligt syn på mangt og meget – bliver Fyrsternes opfattelse af hvad der er godt og ondt, rigtige og forkerte handlinger, selvsagt en smule broget.

Det ottende kor: Ærkeenglene

følge jødedommens englelære er der syv ærkeengle: Gabriel, Rafael, Michael, Uriel, Raquel, Sariel og Jeremiel. Det var de engle, som stod for Guds åsyn i Johannes´ åbenbaring. Endvidere omtales ofte en ærkeengel ved navn Metatron og dennes kvindelige aspekt; Sandalfon, medtages undertiden også som en ærkeengel. Igennem tiden er forskellige ærkeengle blevet accepteret og forkastet op til flere gange af kirken og deres rolle, er måske blevet ændret en smule, når de er blevet taget til nåde igen og genindført blandt englene. Eksempelvis blev ærkeenglen Raquel fordømt af kirken i år 745 af Pave Zacharias, der fordømte Raquel som en dæmon, der udgav sig for en helgen. Hvordan i alverden det lykkedes Zacharias at finde beviser på dette er ubegribeligt. Men det lykkedes ham at udelukke Raquel fra listen i den fornemme Acta Sanctorum. Senere blev Raquel dog taget til nåde af kirken og igen indført som engel.

Det fremstår sjældent helt klart hvad de enkelte ærkeengle har som ansvarsområde og hvordan de skiller sig ud fra hinanden. Faktisk er der undertiden tale om én skøn forvirring. Eksempelvis siges ærkeenglen Rafael at være englen for videnskaben og kundskaben. Og skulle som sådan tilhøre keruberne, hvis vibrationer skaber viden og visdom. Men officielt hører han til kræfterne, selvom han ofte afbildes med seks vinger – et karakteristika for seraferne! Forvirret! – det er der også god grund til. Der ligger en fantastisk og forunderlig rigdom af forestillingsbilleder forbundet med engleidentiteter.

Hele englehierarkiet og alle de forskellige beskrivelser af englene, rummer mange modsigelser og forskelligheder. En del af forvirringen skyldes sikkert at der er rigtig mange engle og at deres navne undertiden ligger gevaldig tæt op ad hinanden, således at en forveksling og/eller sammenblanding af deres opgaver, udseende etc. er nærliggende. Dette forhold bedres naturligvis ikke af at englene er omtalt i gamle skrifter, hvor skriftsproget var en del anderledes end nutidens. Og endelig bør tilføjes at da der er så mange engle vil deres arbejdsopgaver naturligvis overlappe. Der vil være flere engle, der optræder i rollerne som beskytter af eksempelvis en befolkningsgruppe, have ansvaret for at retfærdighed sker fyldest etc.

Det niende kor: Guds sønner og skytsengle

Det sidste af de ni himmelske englekor består af to grupper, skytsengle og gruppen, der benævnes Guds sønner. Sidstnævnte opdeles som regel i to undergrupper, nemlig De faldne Guds sønner og De Ikke faldne Guds sønner. Tidligere antog man at ni tiendedele af Guds sønner var faldne. Senere vendte man dog proportionerne om, idet man indså at hvis der kun var en tiendedel tilbage i himlen ville det give de sataniske styrker en afgjort fordel! Grunden til at englene faldt, er der modstridende meninger om. Det står dog fast at baggrunden var at de havde blandet sig med mennesket. Og skønt deres motiver hertil havde været en blanding af seksuel appetit, lyst til at danne venskab med mennesket og undervise mennesker i de himmelske hemmeligheder, lod Gud sig ikke formidle og straffede dem ved at udstøde dem fra himlen.

En anden forklaring på de faldne engle er at kirken på et tidspunkt stod med et teologisk problem. Eftersom man antager at engle er kønsløse, havde man et forklaringsproblem, idet der i talrige hellige skrifter er beretninger om hvordan engle med entusiasme demonstrerer seksuelle lyster. Ved at “opfinde” begrebet faldne engle havde kirken løst problemet! Disse engle er faldne i forhold til deres bestemmelse om at være guddommelige himmelvæsner. Den mest berømte faldne engel af alle er Satan, der var den første engel, Gud skabte. Gud gav ham navnet Lucifer, som betyder den lysende.

Lucifer var en af Guds allernærmeste og mest betroede engle og var leder af det store englekor. Men han var langt fra tilfreds med sin plads i Himlen. Han planlagde derfor i al hemmelighed at styrte Gud fra magten, og med en blanding af smiger og trusler lykkedes det ham at få en tredjedel af alle Himlens engle med sig. Lucifers plan mislykkedes som bekendt, og som straf blev både han og de engle, som havde ladet sig friste, kastet ud fra Himlen. I spidsen for uddrivelsen stod den himmelske hærs anfører ærkeenglen Michael. Det fortælles, at englene faldt og faldt og faldt – i ni dage og ni nætter – lige lukt ned i Helvede…! De af Guds sønner, som forblev i himmelen – de ikke faldne af Guds sønner – udgør en mangfoldig skare og skulle hver især være tilknyttet diverse specifikke funktioner såsom: glemsomhed, beskytter af bjerge, beskytter af floder etc.

Skytsenglene

Af de mange forskellige slags engle vi finder beskrevet i Englehierarkiet, er det især skytsenglene, der er mest populære. En skytsengel er en engel, som har fået til opgave at varetage beskyttelse af dig. Deomtales undertiden som ledsager engel, hvilket refererer til at de ledsager os på vores vej igennem livet – fra fødsel til død. Skønt din skytsengel er hos dig fra din fødsel, skal den først styrkes ved tro, før den bliver rigtig handlekraftig og stærk og derved bedre i stand til at vejlede og beskytte dig. Man antager at din skytsengel bliver styrket og mere handlekraftig, jo mere du tror på den. Læs meget mere om skytsengle i deres eget kapitel.

Engles udseende

I biblen optrådte de første engle i menneskeskikkelse. I første Mosebog læses, at der viste sig tre engle for Abraham i menneskeskikkelser. De fortalte, at Abrahams hustru Sara skulle føde en søn, hvis efterkommere skulle blive til et stort folk. Det var først i det fjerde århundrede, at kunstnere begyndte at gengive engle med vinger. Før denne tid var de uden vinger. Det er uvist om englens vinger kun er symbolsk, eller om de reelt benyttes. Hvis det sidste er tilfældet må engle være lette væsener, idet udregninger har vist at, hvis et menneske med højde på 1.90 meter og vægt på 90 kg. skal kunne flyve ved hjælp af vinger skal disse være 8-9 meter brede. I tibetansk buddhisme har engle ikke vinger, men de kan flyve alligevel. På afbildninger af disse engle, ses de ofte iført tøj, som er lange gevandter, der står ud i bølgebevægelser omkring dem. Ofte meget fantasifuldt, farverigt og elegant. Der er udbredt enighed om at engle består af ren ånd og de derfor er ulegemlige og i sagens natur meget lette.

Vi skal helt op til den sene del af den gotiske periode (ca. 1400), før kunstnere begyndte at gengive engle med en kønsløs skønhed. Dog er der stadig forskellige meninger om hvilket køn englene har. De kristne holder sig hovedsagelig til opfattelsen, at engle er intetkøn, hvilket sker ud fra ræsonnementet at de ikke har brug for at formere sig idet de er skabt til evigt liv. I renæssancen (ca. 1500) blev engle ofte fremstillet som små buttede babyer med rosenrøde kinder, hvilket måske hang det sammen med, at man dem som uskyldige rene væsener. Engle er også igennem tiden blevet gengivet i mere voksne udgaver, hvilket blandt andet ses i mange af den spanske maler El Greco’s billeder (1541-1614).

Englene illustreres ofte blæsende i en basun, hvilket er et billede på at de viderebringer Guds budskab til menneskene. De ses også ofte med en krans, som symbol på kristendommens sejr – liljer, som symbol på deres uskyld – palmegrene som symbol på sejr – et sværd som symbol på, at de er retfærdighedens og det godes vogtere – samt en vandringsstav i deres egenskab af budbringere. Generelt afbilledes engle af alle slags, som søde venlige væsener, hvilket dog langtfra er tilfældet. Især i Det Gamle Testamente kan man finde eksempler på engle, der fungerer som Guds straffende hånd. For eksempel når der spredes pest i israelitternes land og 70.000 dør, eller når assyrerkongens hær bliver slået tilbage med 185.000 dræbte til følge.

Men i det hele taget er engles udseende ikke sådan at kategorisere. Der er talrige eksempler på at engle ynder at optræde i forklædninger og at antage mange forskellige forme og skikkelser – og til tider slet ingen skikkelse, men blot en drøm, en tanke, en bølge af energi, en fornemmelse af at blive beskyttet, m.v. Det bør også nævnes at vi mennesker er tilbøjelige til at forestille os engle og herunder vores skytsengel ud fra hvilket folkeslag vi tilhører. For skandinaver er engle typisk lyse i huden, med blondt hår og blå øjne. For afrikanere er engle typisk mørke i huden og har kruset hår.

Ærkeengle

Ærkeenglen Metatron, optager pladsen tættest ved Guddommens trone, er den højeste af ærkeenglene og bliver kaldt englenes konge. Metatron var først i sin tilværelse; Enoch – en profet fra Første Mosebog. Enoch førte så from en tilværelse at Gud lod ham føre til himmelen i fysisk skikkelse og ind i den første engleorden. Han kaldte ham for Metatron, hvilket betyder “nærmest tronen”. Dette ville betyde at han “kun” var omkring 8600 år gammel og skønt dette er imponerende set fra et menneskeligt synspunkt, er det ikke imponerende ud fra englenes skala, hvis oprindelse normalt regnes med at være samtidig med universets skabelse for omkring femten milliarder år siden. Metatrons opgave er bl.a. er at være lærer og støtte for fortidligt døde børns sjæle. I sin jordiske udgave var Enoch en flittig skribent og dette hverv tog han med sig over i engleskikkelse som Metatron. Metatron betegnes derfor undertiden som den himmelske skribent, der optegner alt hvad der sker i de himmelske arkiver.
Ærkeenglen Sandalfon ,er Metatrons feminine aspekt og skytsånd. Hun repræsentere Guds kvindelige aspekt i mennesket og siges at bestemme kønnet på det ufødte barn.

Ærkeenglen Mikael optræder både i Toraen, Biblen og Koranen og kendes altså af både jøder, kristne og muslimer. Mikael siges at være den engel, som blandt andet viste sig for Moses i den brændende tornebusk og det skulle være Mikael, som holdt Abrahams hånd tilbage, da han skulle til at ofre sin søn Isak. Mikael har flere opgaver, hvoraf den vigtigste er at han er leder af den himmelske hærskare I Johannes åbenbaring er det ærkeenglen Mikael, som på Dommens Dag skal lede den himmelske hær mod Satan og hans engle i den sidste og afgørende kamp mellem godt og ondt. En kamp, som Gud og det gode vinder.

Mikael har endvidere til opgave at frelse de trones sjæle fra Satans magt – navnlig i dødsøjeblikket og at være beskytter for Guds folk. Derfor var Sct. Mikael blandt andet skytshelgen for mange kristne ridderordner i middelalderen. Endelig er det Mikaels opgave at bringe menneskenes sjæle frem for Guds domstol. Mikael afbilledes ofte med enten det sværd, som han bruger i kampen mod det onde, eller med den vægtskål, han bruger til at veje de dødes sjæle for at se, om der er flest gode eller onde gerninger og derved beslutte, om man skal i himlen eller helvede ! Måske af denne grund betegnes Mikael nogle gange som retfærdighedens engel.

Ærkeenglen Gabriel, er en feminin engel og den ærkeengle der rangerer lige under Mikael. Hendes arbejde er i samarbejde med Mikael at hæve jorden og solsystemet til den femte dimension. Gabriel er nok den bedst kendte af ærkeenglene, idet det var hende, som bebudede Maria, at hun skal føde Jesus, Guds søn. I følge den kristne tradition var det også ærkeenglen Gabriel, der viste sig for Josef i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn, vær ikke bage for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder”

I følge samme tradition var det også Gabriel, der viste sig for hyrderne ude på marken julenat og fortalte dem, at Kristus var blevet født Endelig fortælles det, at det også var Gabriel, Gud sendte for at trøste og styrke Jesus den sidste aften, han levede – og bad for sit liv i Getsemane Have. Indenfor den katolske kirke fejres ærkeenglen Gabriel den 24. marts – præcis ni måneder inden juleaften. Måske på grund af alle disse åbenbaringer omtales Gabriel også som åbenbaringens engel.

Ærkeenglen Rafael, er den engel som står for helbredelse, healing og omtales af denne grund undertiden som den guddommelige læge. Han er også skytsenglenes anfører. Han omtales ofte som en venlig skikkelse og han skulle være den sjoveste og mest kammeratlige af englene. Måske skyldes hans lyse sind at han er engel for solen.

Ærkeenglen Uriel skulle være en skrap engel, hvis opgave blandt andet er at føre syndernes sjæle ned til helvede. Ikke at forveksle med en af ærkeenglen Mikaels opgaver som er at føre sjæle fra denne verden til den åndelige. Uriel siges at stå ved Paradisets port med et flammesvær. Idet hans opgave ikke er den sjoveste bliver han ofte fremstillet som nådesløs, når han fører de fortabte sjæle til helvede. Uriel omtales også som den engel, der står for torden, lyn og rædsel. Idet Uriel har det skarpeste syn af alle engle siges han at have profetiske evner. Det var eksempelvis Uriel, der blev sendt som budbringer for at advare Noah om de kommende oversvømmelser.

Ærkeenglen Sariel har den tvivlsomme ære at blive regnet for dødens engel. Det er således Sariel, der er sat til at varetage loven om karma. Sariel omtales undertiden som en feminin engel, undertiden som en maskulin engel. Sariel omtales undertiden også som en helbreder og en beskytter, så alt i alt fremstår billedet en smule uklart.

Ærkeenglen Jeremiel, er med til at varetage loven om karma. Han er herre over de sjæle, der venter på opstandelsen. Tillige siges Jeremiel at være de sande visioners engel – undertiden også benævnt de sande åbenbaringer. Ærkeenglen Raguel, er en slags sekretær for alle englene, for det er til ham, de skal aflægge regnskab til, når de har udført en tildelt opgave. Det er øjensynligt også Raquels opgave at holde øje med at englene opfører sig pænt. Blandt hans andre pligter er at holde opsyn med jorden.