Når vi taler om de syv dødssynder er der i virkeligheden tale om 7 dødelige laster. For ordet ‘last’ blev for meget længe siden fejloversat til ‘synd’. En dødssynd er en enkeltstående handling, mens en last er en tilbøjelighed, man er underlagt men som man kan arbejde med. Og dette er jo en ret afgørende forskel! De syv dødssynder findes første gang nedskrevet i digtet Psychomachia fra 300-tallet af den romerske digter Prudentius.
De syv dødssynder – eller altså mere korrekt dødelige laster – er:
Hovmod / Overmod
Misundelse / Begærlighed/ havesyge
Vrede
Dovenskab/ livslede
Gerrighed/ grådighed
Frådseri
Utugt / Løsagtighed/ liderlighed/ ukyskhed
I sig selv er liderlighed eller vrede ikke nogen synd i sig selv. Men hvis man hele tiden er liderlig eller hele tiden er vred, så kan det ende med at slå dig selv og andre ihjel. Det interessante ved dødssynderne er også at de i sig selv, i begrænset og kontrolleret omfang, er konstruktive skabende drifter. Det er eksempelvis ved hovmod at det enkelte individ sætter sig ud over mængden og skaber noget unikt. Dette være sig indenfor malerkunsten, arkitekturen etc.
Mange forbinder de 7 dødssynder med mørk og katolsk middelalder. Og det er da ganske korrekt at der indenfor den katolske kirke findes flere forskellige lister omkring hvad der henregnes til dødssynder og også de 10 bud, kan siges at være 10 dødssynder. Men dødssynder er nu ikke noget den katolske kirke er ene om at opstille lister omkring. Hvis man dykker ned i stort set alle religioner er disse til overflod fyldt med påbud af den ene eller den anden slags, som der bestemt ikke vil blive set venligt på hvis de overtrædes.
Dalbyneder Kirke med kalkmalerier af en skyggefod, der symboliserer utugt, en af de syv dødssynder.
Dalbyneder Kirke, det vestlige hvælvfag i skibet med gotiske kalkmalerier fra 1511 af en mand med hundehoved, der symboliserer misundelsen, en af de syv katholske dødssynder.
Dalbyneder Kirke, det vestlige hvælvfag i skibet med gotiske kalkmalerier fra 1511 af to blemmya, der symboliserer hhv. gerrighed og frådseri, to af de syv katolske dødssynder.
I middelalderen anskuede man begrebet synd, primært som det at forbryde sig mod de regler, der opretholdt fællesskabet mellem mennesker. Og som vi var omkring ovenfor så har de syv dødssynder alle i en eller anden forstand potentialet til at nedbryde det sociale – nedbryde fællesskabet. Stolthed fremhævede den enkelte på bekostning af de andre. Grådighed kan medføre, at der er meget til én eller få, og for lidt til de mange. Lignende konsekvenser kan udledes af fænomenerne begær, frådseri, misundelse.
Teolog og biskop Jan Lindhardt, hævder i sin bog om de syv dødssynder at de i dag er vendt på hovedet og gået hen og blevet dyder. Jan Lindhardt fremfører at vi ikke længere lever i et samfund, hvor hensynet til hinanden er grundstenen. I dag lever vi i en verden, hvor individets ret er i centrum – den enkeltes rettigheder er ukrænkelige, og deraf følger at konkurrence- og vindermentalitet er kommet i højsædet. Dét, der tidligere blev benævnt som grådighed og gerrighed, hedder i dag flid, foretagsomhed, driftighed, profit. Den enkeltes egne vinding er omdrejningspunktet i den liberalistiske økonomi.
Den vestlige kunst- og kulturhistorie er fyldt med henvisninger til dødssynderne og til hele den forestillingsverden som de hører til. I middelalderen blev de syv dødssynder malet frem i billeder og beskrevet i fortællinger.
Nedenfor ses en billedeserie om de syv dødssynder lavet af en af kunsthistoriens største mestre, den store flamske maler Pieter Bruegel den Ældre (1535-1612). Brueghels to sønner, Jan og Pieter, blev også malere og malede i samme stil som faderen. Der er dog langt op til den ældre Bruegels niveau, men selvom sønnernes kunst er en ringere udgave af faderens, har de i høj grad været med til at udbrede dennes ry. Hermed var de også med til at knæsætte den opfattelse af bonden, der lå til grund for den ældre Bruegels værker: bonden som “enhver”, det primitive menneskedyr.
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Vrede (Anger / Wrath) manifesterer sig i mennesket som at man vælger konfliktens vej i stedet for forsoningen, kærlighedens vej. Dæmonen Satan frister med Vrede
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Gerrighed (Greed / Avarice /Covetousness) er lysten til det materielle på bekostning af det åndelige, det spirituelle. Dæmonen Mammon frister med Griskhed
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Misundelse (Envy) er misundelse og stræben efter andre menneskers evner, status eller situation. Dæmonen Leviathan frister med Misundelse
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Frådseri (Glottony) er en ukontrollabel lyst efter at forbruge mere end man har brug for. Dæmonen Beelzebub frister med Fråseri
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Utugt (Lust) er ukontrollabel trang til at hengive sig til kødets lyster. Dæmonen Asmodeus frister med Utugt
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Hovmod (Pride) er overdreven tiltro til egne evner, der påvirker det enkelte menneskes forståelse af Guds barmhjertighed og almægtighed. Det er blevet kaldt den synd hvorfra alle synder oprinder. Dæmonen Lucifer frister med Hovmod
Pieter Bruegel den Ældre – De syv dødssynder – Dovenskab (Sloth) er undgåelse af fysisk såvel som mentalt, spirituelt arbejde. Dæmonen Belfegor frister med Dovenskab
De syv barmhjertighedsgerninger
Det bør nævnes at der også findes de syv barmhjertighedsgerninger (The Seven Virtues). Disse omtales på samme måde som de syv dødssynder i diverse religiøse skrifter og på samme måde som der er forskel på hvilke dødssynder, der listes, er der også forskel på hvilke bamhjertighedsgerninger, der listes.
Et bud på hvilke, der kunne være ser vi i dette meget smukke billede af Michelangelo Merisi da Caravaggio, kaldet Caravaggio 1571- 1610. ‘Seven Works of Mercy’ . Maleriet blev lavet til og hænger stadig i kirken Pio Monte della Misericordia i Napoli.
I højre side af billedet ses begravelse af de døde og Cimons datter, der giver sin fader bryst, hvilket repræsenterer de to barmhjertighedsgerninger besøge folk i fængsel og Give føde til de sultne. Barmhjertighedsgerningen at give klæder til de nøgne er illustreret i forgrunden, symboliseret ved St. Martin og tiggeren. Til venstre i billedet er illustreret barmhjertighedsgerningen: at tage imod pilgrimme. Ligeledes til venstre i billedet er illustreret barmhjertighedsgerningen at give drikkelse til de tørstige, symboliseret ved Samson, der drikker af en okselærretaske. Den unge mand bagved den nøgne tigger symboliserer barmhjertighedsgerningen Omsorg for de syge.
Barmhjertighedsgerninger i kristendommen
I kristendommen har man ikke kun syv barmhjertighedsgerninger, men 14, da man regner både med syv legemlige og syv åndelige barmhjertighedsgerninger. De syv legemlige barmhjertighedsgerninger er udledt af Jesu Bjergprædiken (Matt. 5,3-10) og hans beretning om Verdensdommen (Matt 25, 35-36). De åndelige barmhjertighedsgerninger er opstillet som parallel til de legemlige og er udledt af Jesu lære og kristen praksis helt fra apostlenes tid.
| 1. Mætte de sultne. 2. Give de tørstige at drikke. 3. Give de nøgne klæder. 4. Give husly til de hjemløse. 5. Besøge og pleje de syge. 6. Besøge og løskøbe fanger. 7. Begrave de døde. |
1: Omvende synderen. 2. Undervise den uvidende. 3. Rådgive den tvivlende. 4. Trøste den bedrøvede. 5. Tilgive spotteren. 6. Bære forurettelse tålmodigt. 7. Bede for de levende og de døde. |
| De syv legemlige barmhjertighedsgerninger | De åndelige barmhjertighedsgerninger |
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Charity (Charitas)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – TRO – Faith (Fides)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Fortitude (Fortitudo)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Hope (Spes)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Justice (Justitia)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Prudence (Prudentia)
Pieter Bruegel den Ældre – De syv barmhjertighedsgerninger – Temperance (Temperantia)
Vil du vide mere
De syv barmhjertighedsgerninger forbindes oftest med kristendommen – og det er da også herfra de stammer – men i nærværende sammenhæng er de beskrevet som del af sektionen, der kigger på skæbnen, om vi har en fri vilje, måder spiritualitet anviser til at leve “den rette vej” eller “den rette færden”. Måske det også kunne have interesse at se vores store sektion om Døden. Se navigationsbjælken til højre og bliv inspireret til videre læsning.
Stil spørgsmål om spiritualitet
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål