Dine beskyttere og hjælpere

På tværs af religion og spiritualitet eksistere ideen om at vi har en eller flere hjælpere. Dette kan være i form af en skytsengel, et totemdyr, et kinesisk dyretegn mv. Deres funktion er at hjælpe, beskytte og vejlede. I shamanismen kaldes din hjælper for dit åndedyr, dit kraftdyr, din totemhjælper. I kinesisk mytologi findes massevis af personlige hjælpere hvoraf de mest populære er de kinesiske dyretegn og så er kineserne også ret vilde med ideen om at de hver har deres helt egen drage som beskytter dem.

Uanset hvilken form for personlig spirituel guide du har / overvejer at få, så er der tale om et overjordisk væsen, med mægtig styrke, der ser det som sin vigtigste opgave at følge dig på din livsvej, at beskytte og vejlede dig. Jo mere du bliver venner med din personlige hjælper jo mere kan du forvente heldet og lykken vil tilsmile dig. Hvad det betyder at have sin helt egen personlige hjælper, hvordan du får fat i sådan en, og hvad det i det hele taget betyder at have en personlig hjælper kigger vi nærmere på her.

 

Dine hjælpere

Mens forestillingerne om engle primært stammer fra kristne teologer, er det i den ældre naturreligion vi finder oprindelsen på naturvæsner som alfer, feer, nisser, trolde m.fl. Troen på naturvæsener er igennem tiderne brugt til at underholde, ved at indgå i fortællinger sagn og myter, og til at forklare fænomener som vi ikke umiddelbart kunne finde en logisk forklaring på. Skønt de forskellige videnskaber efterhånden har fortrængt naturånderne og erstattet dem med plausible forklaringer på forskellige fænomener, er der nu stadig noget smukt i forestillingen om at træerne og buskene danser, når det blæser!

Troen på naturvæsener, var en del af den ældre naturreligion, før de blev en del af den nordiske mytologi. Her blev de henvist som statister, mens vanerne, jætterne etc. spiller hovedrollerne. Men tidligere har naturvæsener så afgjort spillet hovedrollerne i menneskets tro på at der eksisterer mere mellem himmel og jord. Det er dog meget sparsomt hvad vi har af nedskrevne beretninger fra tidligere tider om troen på naturvæsener. Kirken har gjort sit for at undertrykke troen på dem, ved at stemple de gamle sagnvæsner som dæmoner – ved at gøre hedenske kilder til kristne – og ved at gøre hedenske helligdage til kristne.

De kilder, vi har adgang til, beretter om et mangfoldigt univers. Det er således lidt af en udfordring at holde styr på de forskellige naturvæsener, med hensyn til udseende, levevis, karakteristik etc. Men det er ganske naturligt da vores viden stammer fra overtro fra forskellige egne, landsdele, folk og tidsperioder.

Mens troen på engle – og herunder især skytsengle – ofte indgår som en konkret del af nutidens spiritualitet, er det mere sjældent at troen på trolde, feer, alfer og andre naturvæsener har en fremtrædende betydning. Indirekte er de dog stadig med, idet de ofte benyttes som symbolik på at alt er levende. I spiritualitet antages det generelt at alt er levende og rummer en form for eksistens – ofte udtrykt ved at den pågældende ting rummer en form for energi. Den energipåvirkning spirituelle mennesker fornemmer omkring fx en skov, eller andet naturområde, ser man undertiden udtrykt ved hjælp af den symbolik, der knyttes til trolde, feer, alfer og andre naturvæsener.

At disse væsener rent konkret eksisterer, er der dog ikke mange, der tror på. Man kan sige at de har samme status som det væld af spirituelle naturvæsener vi finder i mytologierne. Dykker man ned i nordiske, græske, romerske eller egyptiske mytologi vil man støde på massevis af fabeldyr og andre spirituelle væsener. Disse er som regel meget fantasifulde og spændende skabninger. Man henregner dem oftest til at være en del af det forklaringsbillede, den pågældende mytologi prøver at give og det er yderst sjældent at man ser spirituelle mennesker, der dyrker og tror på hjælp fra disse væsener. Og dog!

Årsagen til at spiritualitet spiller en stor rolle for mange mennesker er jo netop at det giver dem en god følelse. De føler sig som del af en større sammenhæng, og ideen om at der er noget spirituelt, som passer på dem, er med til at give styrken til at kigge efter muligheder, i stedet for at fokuserer på det som muligvis ikke kan lade sig gøre. Og så lykkedes det som regel også når man tror på at noget rent faktisk kan lade sig gøre. Det modsatte ses i hvert fald sjældent!

engel-02

 

Spiritualitet i en ruf

Det spirituelle univers rummer uendelig hjælp og kærlighed, og vil mægtig gerne hjælpe dig i alle dine bestræbelser – men det hele starter hos dig. Hvis du vælger at benytte spiritualitet til eksistentiel eskapisme og selvbedrag, er dette lige præcis hvad du får. Søger du at unddrage dig din livslektie, vil du have har det svært i livet indtil lektionerne er lært. Indtil da kan du ikke give din fulde opmærksomhed til livets lyksageligheder, da du ikke er fri til at gribe dets chancer. Du vil have for travlt med at komme på fødderne igen efter at være blevet slået ud den ene gang efter den anden.

Dette mønster opstår typisk for dem, der søger den umiddelbare tilfredsstillelse, hvilket eksempelvis ses i tilbuddet om aura-ændring, hvor der reklameres for at en kort session på en time eller to, vil løse stort set alle udfordringer. I Detox, tilbydes tarmskylningen til at ”afgifte kroppen”. Da tarmen ret hurtigt bliver fyldt igen, har dette naturligvis kun en tidsbegrænset effekt, og åbner hermed op for et fastlåst behandlingsforløb, der i længden blot koster mange penge og ikke har nogen sundhedsmæssig effekt. Når tyktarmen bliver renset ud for sit indhold, vil de fleste opleve velvære, ja direkte føle sig lettede. Hermed skabes en gunstig situation for at gå i gang med helt nødvendige ændringer i livsstilen, der kan stimulere tarmen bedre og dermed forebygge fornyet ophobning af afføring – paradokset opstår hvis indsatsen på den lange banehalvdel udebliver.

Et andet eksempel er I Ching. Insistere vi på at andre skal have drøvtygget svarene, før de præsenteres for os på en kort, enkel og overskuelig måde, kan dette naturligvis lade sig gøre – du kan finde massevis af eksempler på dette, såvel i den trykte litteratur, og i særdeleshed på internettet. Men vi narrer kun os selv, hvis vi tror på, at vi på denne måde kan finde nogle ægte og brugbare svar. I Ching giver ganske enkelt ingen mening hvis andre end os selv udleder svarene på vores spørgsmål.

En død gris frygter ikke kogende vand

De fleste mennesker som tror på spiritualitet gør dette fordi de herved opnår en sindsro, en glæde, eller på anden måde konkret oplever, at det giver mening og virker. Det kan være svært at forklare til mennesker, der ikke selv har oplevet det, men spirituelle mennesker har ofte startet deres ”tro” ud fra en konkret oplevelse hvor de har mærket en forskel ved at tro på en spirtuel ide. I starten af deres udforskning af det spirituelle univers, tror mange eksempelvis ikke på reinkarnationstanken, eller på ideen om skytsengle – men de vælger bevidst at give begreberne og ideerne en chance. Vælger bevidst at tro på eksempelvis reinkarnation og skytsengle. Først med hjernen – og hvis de oplever at det føles rart at tro på at det forholder sig således, så bliver dette valg efterhånden også taget med hjertet.

Så den rigtige vej at gå, er altså den nemme vej! At fokusere på kernen i et begreb og få det til at spille i hverdagen. Det både lyder – og er – egentlig ganske enkelt.

Når det alligevel går galt skyldes det ofte, at man har fordybet sig så meget i metieren at man har mistet overblikket. Man roder rundt i tabelopslag, komplicerede udregninger, huskeregler og kan hverken finde hoved eller hale i begrebet. Man hiver sig selv i håret over sværhedsgraden og synes bare at synke længere og lægere ned i et mudderhul. Det er klart at det blot er et spørgsmål om tid før man i sådanne situationer lægger spiritualitet på hylden. Lysten forsvinder ganske logisk når resultaterne udebliver. Vil du undgå at falde i denne fælde skal du være opmærksom på hvad der igennem bogen er fremhævet som essensen af de enkelte begreber – den folkelige og nemme udgave af kinesisk astrologi, feng shui, etc.

Når alt kommer til alt er det meste spirtualitet blot simple redskaber, som du kan benytte uden hverken at tro eller indordne dig under regler. Du kan eksempelvis prøve akupunktur uden at tro herpå. Oplever du efterfølgende, at det gør noget for dig, kan du herfra vælge at begynde at tro på eksistensen af det bagvedliggende meridiansystem eller lign.

Ud fra et spirituel anskuelsesvinkel får man, hvad man har brug for, når man er klar til at tage imod det. Heraf følger også at såfremt man insistere på at blive holdt tilbage og i uvidenhed, vil man blive givet muligheden herfor.

Set fra et højere erkendelsesniveau er det ikke smart at afkræve eksempelvis kinesisk astrologi klare og entydige svar. Det er en vej, der ikke fører nogle steder hen, men insistere man på at tage denne, vil man ud fra et spirituelt synspunkt også blive givet massevis af muligheder herfor. Det er ganske naturligt hvis du finder kinesisk astrologi lidt overvældende. Med alle dens mange regler, tabelopslag og mellemregninger, kan selv den mest ihærdige blive lidt mat i knæene og efterlyse nogle enkle svar – korte, præcise og faktuelle svar på hvilke valg man skal træffe for hurtig at opnå en masse velfærd og lykke i livet. Da der er en kolossal efterspørgsel efter udefra kommende svar, på hvad man skal stille op med sit liv, imødekommes denne efterspørgsel naturligvis.Fra et højere erkendelsesniveau synes det indlysende at man herved aldrig opnår evnen til selv at navigere og forstå dybere, men begrænses til at forholde sig til de fortolkninger man præsenteres for.

DE SPIRITUELLE BUDSKABER ER SIMPLE MEN DE KAN ÆNDRE VERDEN

En fællesnævner for de mange succesforfattere på det spirituelle selvhjælps marked, er at de tager i forvejen kendt visdom og gøre det lettere tilgængeligt. De præsenterer ikke noget nyt indhold – det nye er sammensætningen af de forskellige spirituelle og religiøse tanker.

Så her er vi tak skyldige overfor at svært tilgængeligt og meget omfattende åndsvidenskabeligt litteratur er blevet lettere tilgængeligt. Et godt eksempel herpå er Rhonda Byrne der fik et stort gennembrud med bogen “The Secret”. Heri fortælles om intet mindre end hemmeligheden til ubegrænset lykke, helbred, penge, forhold, kærlighed, ungdom – kort sagt; alt du nogensinde har ønsket dig. Budskabet er at vi kan få de ting til at ske, som vi virkelig tror på. Hvis du tænker gode og positive tanker vil du trække gode og positive ting ind i dit liv. Fokuserer du på det, du er utilfreds med, får du sandsynligvis mere af det, du er utilfreds med. Denne tankegang var kendt i forvejen, men Rhonda Byrne formåede at præsentere den på en måde, således at den kom ud til millioner af nye læsere.

En anden fællesnævner for de her nævnte succesforfattere, er at de holder sig til et enkelt budskab, eller et begrænset område. Karen Kingston giver os en meget enkel fremgangsmåde hvorpå vi rent konkret kan begynde at rydde op i vores liv efter feng shui foreskrifterne. Eckhart Tolles budskab er ligeledes meget konkret – om end de fremgangsmåder han angiver til at være i nuet, er en smule mere filosofiske og mindre konkrete end Karen Kingstons meget stringente opskrift. Ved første øjekast kan det synes som at Rhonda Byrne emnemæssigt breder sig mere end Tolle og Kingston, men det viser sig hurtigt, at hun hele tiden kredser om ideen at vi tiltrækker og får hvad vi udstråler.

engel-04a-1

 

Forfattere som Wayne W. Dyer og Louise L. Hay, har en bredere tilgang til at forklare om spiritualitet. Her tilbydes en kombination af positiv psykologi, lykkeforskning, praktiske øvelser, visdomsord, personlige fortællinger fra lykkelige personer, spirituelle begreber og vittighedstegninger – der altsammen blandes i et stort skønt virvar – og resultatet er letforståelige og underholdende bøger, der får os til at føle os godt tilpasse, da de hele tiden roser os, og fortæller os at vi godt kan. Dét som vi kan opnå fremgå tydeligt af titlerne på bøgerne: ”Befri dig selv – og få alt ud af livet” – ”Bestem din skæbne” og lignende løfter, stråler os i møde fra boghandlernes vinduesudstillinger. Da det i sagens natur er begrænset hvor mange gange man kan udgive en bog, om det samme emne, og med de samme budskaber, kommer det velkendte koncept med ”gammel vin på nye flasker” ofte i spil.

Da detox begrebet blev rigtig populært for nogle år siden, så vi hurtigt bøger, med indhold, der stort set er identisk med tidligere udgivne bøger – blot tilsat lidt perspektivering omkring detox. Ligeledes med fremkomsten af begrebet Mindfullness, der affødte en bølge af bøger med denne indpakning. Disse bøger har deres styrke i at de er nemt tilgængelige, som regel er ganske underholdende, og altid er gode til at underbygge vores selvtillid, ved en konstant insisteren på at vi alle rummer kimen til noget stort og har alle muligheder foran os.

En uddannelse, der går ud på at huske ting, blot for at svare 
på folks spørgsmål, kvalificerer ikke én til at være lærer.

De spirituelle begreber adskiller sig meget mere fra hinanden i form, end de gør i indhold. Eksempelvis benytter man forskellig terminologi og begrebsapperat, men shamanismens tro på at alle mennesker har et kraftdyr og troen på at man har en skytsengel, adskiller sig reelt ikke meget fra hinanden. Og bevæger vi os over i kinesisk mytologi, kan man opnå hjælp og beskyttelse fra andre åndelige væsener, såsom en af de otte udødelige. Det er helt op til dig om du kan finde glæde og støtte i at have et shamansk kraftdyr, eller om det mere er tanken om skystengle, eller en af de otte udødelige, der virker for dig. Når du er opmærksom på at de bagvedliggende ideer, ofte minder rigtig meget om hinanden, undgår du at fare vild i detaljerne, og formår samtidig at kunne koble de forskellige forklaringsmodeller sammen til din egen højere sandhed. Et andet eksempel på at de forskellige valgmuligheder i spirtualitet, hovedsagelig er et spørgsmål om hvilken indpakning man foretrækker, så vi i valget mellem medicinhjulet og enneagrammet. Det er resultaterne, der tæller. Målet er at gøre dig glad og i ro med dig selv, samt bringe en masse gode energier hen til dit liv, således at der opstår fremgang og velfærd. Om du så bruger den ene eller den anden udviklingsmodel er helt op til din smag og præferencer.

Tillad dig selv at være det store menneske du nu engang er født til at være. Du rummer kvaliteter og potentiale, der som frø i jorden, bare venter på regn, før de begynder at vokse. Du har evnerne til at bringe dig selv hvorhen i verden du måtte ønske. Alle har evnerne til at kunne benytte de spirituelle ideer. Alt der skal til er et åbent, kærligt og konstruktivt sind. Det spirituelle blomstrer når man acceptere tilstedeværelsen af en fri tænkning – med al dens kompleksitet og modsætninger. Når man tillader noget at være ufuldstændigt, og samtidig tør fastholde en tro på at det er sandt – begynder de højere sammenhænge at falde på plads. En entydig vej ud af hvilken som helst stringent, vil uvilkårlig fører til fordummelse og virkelighedsflugt. Når der ikke tillades at sætte spørgsmålstegn ved noget som helst, bør smilet stivne i det ægte spirituelle sind. At tro blindt er fanatisme, hvad man så end tror på. Sandheden findes i hver enkelt af os. I den ægte spiritualitet er ingen fordømmelse, bedrevidenhed, eller insisteren på at noget er rigtigere end noget andet.

 

Vil du vide mere

Det kunne måske have interesse at kigge nærmere på shamanske kraftdyr, skytsengle, samt den kinesiske mytologi hvor du bla. finder de tolv kinesiske dyretegn.

 

Stil spørgsmål om spiritualitet

Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål