Hvad er spiritualitet?

Ordet spirituel kommer fra det franske ord; spiritualité, der betyder åndfuldhed. Spiritualisme er afledt af det latinske ord spiritualis og er en filosofisk anskuelse, ifølge hvilken sjælen har en selvstændig af legemet uafhængig eksistens, eller som antager et åndeligt princip for tilværelsen. Spiritualitet er således et samlet udtryk for begreber som feng shui, astrologi, healing, tai chi, dharma, chakra, mantra, tarotkort, yoga etc.

Sondringen mellem hvornår et begreb hører ind under betegnelsen et spirituelt begreb og hvornår det hører til andre begrebsområder som psykologien, lægevidenskaben etc. er ikke entydig. Og heldigvis for det. Det betyder jo blot at de forskellige begrebsområder ofte behandler de samme problemstillinger, fra hver deres anskuelsesvinkel. Ses de forskellige tilgange i sammenhæng beriger og supplerer de hinanden.

Al spiritualitet har som sit mål at bringe det enkelte menneske i ro og få maksimal glæde ud af dette liv. Subsidiært har det som mål at forberede det enkelte menneske bedre til det næste liv. Skønt man ikke tror på hverken reinkarnation eller andre af de grundantagelser som spiritualitet bygger på kan man med fordel dykke ned i de enkelte begreber. For de hjælper alle sammen, på den ene eller anden måde, til at få det bedste ud af ens nuværende liv.

 Spiritualitet viser vejen til hvorledes vi kan blive lykkelige mennesker blot ved at tænke en smule anderledes. Spiritualitet kan hjælpe os med styrke til at finde vores eget ståsted i verden og give os energien til at gøre det lille ekstra, der skaber vores succes. At være spirituel betyder at man insisterer på at være lykkelig lige nu – i hverdagen, på vej mod målet. At man accepterer hvem – og hvor – man er. Det spirituelle giver dig redskaberne til at være til stede, på lige fod med alle andre. Nyde forskellene og accepterer, at der er en hel masse, vi sikkert alligevel aldrig kommer til helt at forstå.

Hvad der sker for os i dag, i morgen og resten af livet, er ud fra en spirituel tankegang, noget vi selv vælger. De hændelser og oplevelser, der kommer vores vej, er energier vi selv har tiltrukket. Lykken er derfor noget vi alle kan arbejde med. Vi er selv ansvarlige for vores subjektive velvære. Glæden er et bevidst valg. Spiritualitet kan hjælpe dig til at træffe de rigtige valg her i livet. Hjælpe dig til at begynde at stole på din intuition og guide dig imod lykke og velfærd. Hvis du følger den spirituelle vej vil du opnå fremgang i din karriere, sikre din velstand, opnå lykke i dine relationer med omverden, og ro med dig selv. Kort sagt et lykkeligt liv – Lyder det ikke storartet – prøv det og se hvad der sker!

 

Definition på spiritualitet

Det kan være underholdende når spiritualitet fremstilles som noget med at tale med ånder, eller kunsten at jage onde spøgelser ud af folks boliger –  men det har meget lidt at gøre med hvad spiritualitet egentlig er. De fleste spirituelle mennesker, tror fx ikke på at man kan tale med afdøde, og kunne aldrig finde på at hævde, at de er mere beriget med særlige evner i forhold til det åndelige, end alle mulige andre. Derimod vil de fleste spirituelle mennesker hævde at de har et særligt fokus på empati, forståelse for nuancerne i livet, et veludviklet menneskesyn, en god intuition, følger den mindste modstands vej og i det hele taget søger at leve deres liv, således at de giver heldet og mulighederne en chance. 

At være spirituel betyder at man antager et åndeligt princip for tilværelsen. Spiritualitet kan også defineres som en filosofisk anskuelse, ifølge hvilken sjælen har en selvstændig – af legemet uafhængig – eksistens. Hvad spiritualitet er for en størrelse, begynder at tegne sig klarere når vi ser på grænsefladerne op imod det okkulte, filosofien, trosretningerne mv. – altså de områder, som spiritualitet er nært beslægtet med.   

Spiritualitet og det okkulte

Ordet okkult kommer fra latin og betyder “skjult” eller ”hemmeligt” og betegner det, som er skjult for sanserne. Betydningen ligger tæt op ad esoterisme, som er den praksis, at ideer eller viden holdes inden for en lukket kreds. Grunden til hemmeligholdelse skyldes enten at en bestemt viden anses som værende farlig for den ukyndige, eller at hemmeligholdelsen giver en magt, som man ikke ønsker at dele med andre. Den okkulte verden lader sig vanskeligt definere mere entydigt end at den beskæftiger sig med fænomener, man ikke kan forklare på normal vis – ufoer, spøgelser, hekse, vampyrer, varulve, zombier, spådomme, profetier, astrologi, alkymi, magi, tryllekunst og overtro i almindelighed. Man skelner mellem den sorte okkultist, der bruger sin indsigt til personlige og egoistiske formål, og den hvide okkultist, der bruger sin indsigt til at hjælpe andre. Skønt grænsedragningerne mellem spiritualitet og det okkulte er klar, når vi taler om den mørke og sorte del af okkultismen, er de reelle grænsedragninger lidt sværere at trække, og man ser da også ofte det spirituelle og det okkulte forvekslet med hinanden. De fleste spirituelle mennesker definere sig væk fra det okkulte, da dette netop rummer en mørk side, hvor man benytter det åndelige til egoistiske formål. Hvilket er årsagen til at spirituelle mennesker rynker lidt på panden og kniber øjnene lidt sammen, hvis de kategoriseres som okkulte mennesker.

Spiritualitet og religion

Det område som spiritualitet oftest forveksles med er religionerne. Og med god grund da der er tale om mange overlapninger. Der er dog nogle helt essentielle og grundlæggende forskelle. Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse – til højere magter eller kræfter. Alle religioner har et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves. Spiritualitet anses derimod som en individuel sag, der kun rummer den sandhed, som det enkelte menneske tillægger denne. Det er således især med hensyn til om der findes nogle eviggyldige universelle sandheder eller ej, at spirituelle og religiøse mennesker adskiller sig. 

De religioner, der har deres oprindelse i østen, er karakteriseret ved at troen på guder ikke er det centrale, men derimod hvordan mennesker bør handle, for at det er i overensstemmelse med etik og moral. De kan siges at være moralfilosofier, beregnet til at skabe dygtige statsmænd og et moralsk godt, velafbalanceret samfund. De kan også siges at være livsfilosofier, hvis indhold, det i høj grad er op til den enkelte at definere. Dette træder især igennem i taoismen og konfucianismen. Taoismen –  Kinas statsreligion op til revolutionen i 1911 – har givet inspiration til nutidens spirituelle ideer om at lykke og velstand opnås ved at tiltrække de gode energier og subsidiært undgå de mindre gode energier. 

Ligeledes har Kinas anden store religion, konfucianismen, haft stor indflydelse på mange spirituelle begreber. Den etik og moral som vi finder her, er eksempelvis udgangspunktet for de anbefalinger om hvorledes vi mest optimalt kan leve vores liv ifølge I Ching og kinesisk astrologi. Vender vi blikket mod religioner som buddhismen og hinduismen, opdager vi ligeledes at man hurtig kan blive i tvivl om hvornår man er indenfor religionens verden og hvornår vi befinder os i spiritualiteten. Det er fra hinduismen vi har troen på et stadigt kredsløb med evig harmoni og fred, altså ideen om karma og genfødsel. Ligeledes har buddhismen med sine smukke budskaber om medfølelse og barmhjertighed, haft stor indflydelse på mange af de spirituelle ideer og tanker. Vi kan således ikke komme helt udenom religionerne, hvis vi vil forstå hvad spiritualitet er for en størrelse.

Spiritualitet og materialisme

Undertiden ser man spiritualitet defineret som modsat materialismen – der er en filosofisk anskuelse, som anser stoffet for det eneste virkelige. Men der er ikke et modsætningsforhold mellem det at håndtere tilværelsen ud fra et spirituelt synspunkt – og så at tjene gode penge, have en karriere og holde af livets materielle goder i al almindelighed. Der er intet til hinder for, at man kan kombinere en kamp for personlig anerkendelse og materiel vinding, med mål, der rummer spirituel intelligens og hjerte. Faktisk vil indoptagelse af det spirituelle medfører at man fremmer sine muligheder for at opnå velfærd og materiel fremgang. Spiritualitet hjælper til at man bliver afklaret med sig selv og sin tilværelse. Og netop disse egenskaber kan benyttes til planlægning af ens liv, karriere, og i det hele taget til at sætte sig i en potentiel heldig situation – menneskeligt som økonomisk. 

Spiritualitet og New age 

Skønt New Age og spiritualitet deler en lang række ideer, bryder de færreste spirituelle mennesker sig om at blive sat i bås med New Age. Man forbinder New Age med noget, der var tidligere, og får i det hele taget knopper når der gøres forsøg på at sætte spiritualitet ind i en eller anden bestemt defineret kasse. Sondringen mellem de to begreber ses undertiden begrundet ud fra at New Age er et religiøst produkt for det enkelte menneskes livskvalitet, hvorimod spiritualitet tager mere hensyn til sine medmennesker og deres livskvalitet. Selvom spirituelle mennesker nødigt vil karakteriseres som New Age tilhængere, er der dog stor respekt for bevægelsen, og dens mangeårige indsats for retten til at vi mennesker kan definere vores eget ståsted i tilværelsen. Med religionerne på den ene side, og videnskaben på den anden, bød New Age ind på at man kunne kombinere spirituelle tanker og anskuelser med at være et moderne menneske.

Oprindelsen til New Age finder vi tilbage i  den europæiske renæssance hvor spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang var et seriøst diskussionsemne. Dette førte bl.a. til at den franske matematikker og filosof René Descartes (1596-1650) udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, og kollegaen Blaise Pascal (1623-1662), opsatte en rationel kalkule for at vise, at det var mest fordelagtigt at tro på Gud! Vi er altså på det tidspunkt i historien hvor videnskaben for alvor får vind i sejlene. Mange kunstnere begynder at argumenterer for at kunsten burde afspejle samfundet, være nyskabende, engageret, og provokerende og bl.a. fjerne sig fra tidligere tiders steriliserede og forvrængede bestillingsarbejder fra magthaverne. Langsomt vokser et opgør med at menneskets udvikling og adfærd er styret af ånd, og i stedet søges det moderne, fremskridtet og videnskaben sat op på en piedestal. 

Af disse tanker og diskussioner opstod i 1600-tallet begrebet modernisme. Særlig udsat for kritik bliver kristendommen, da denne er den fremherskende religion i den vestlige verden, og for mange filosoffer, litterære og kunstnere stod som værende en hindring for fremskridtet. Opgøret kommer til udtryk igennem filosoffen Friedrich Nietzsches (1844-1900), voldsomme kritik af kristendommen og særligt udmeldingen ”Gud er død”. Hermed mente Nietzsche at Gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans og dermed bør litteraturen og kunsten ikke længere gengive dette harmoniske verdensbillede. Dette synspunkt var bl.a. den tyske filosof Immanuel Kant og Søren Kierkegård varme tilhængere af. Begge mente de at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et trosspring var nødvendigt. Disse tanker ledte efterhånden til adskillelse af  videnskab og religion i den vestlige verden, samt at det blev mere legitimt at være fritænkere og senere ateist. Imellem religionerne på den ene side, og de moderne tænkere på den anden side, opstod begrebet New Age i sidste del af det tyvende århundrede .

Mens de moderne tænkere ophævede videnskaben og fremskridtet til en religion i sig selv, og forkastede alt, der ikke logisk kunne forklares, bød New Age ind på at man kunne kombinere spirituelle tanker og anskuelser med at være et moderne menneske. New age blev hurtigt karakteriseret ved en individuel, eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgning. Hermed menes at man udvælger de dele af et trossystem, som man synes om, og lader resten ligge. Altså en pragmatisk brug af forskellige teorier og metoder ud fra, hvad der vurderes som bedst i den givne sammenhæng. Op imod skiftet til det nye årtusinde, fik retorikken fra new age tilhængerne nærmest dommedagsagtig karakter og der kom mange historier om det sidste dramatiske forløb frem til verdens undergang og den efterfølgende fremkomst af en ny verden. 

Spiritualitet og skabelsesberetningen

Hvis vi vil forstå spiritualitet må vi lære at acceptere tilstedeværelsen af en fri tænkning – med al dens kompleksitet og modsætninger. Når man tillader noget at være ufuldstændigt, dobbelttydigt og modsætningsfyldt – og samtidig tør fastholde en tro på at det er sandt – begynder de højere sammenhænge at falde på plads. I spiritualitet anlægges en ”både-og” tænkning, hvilket skal ses i modsætning til en ”enten-eller” tænkning, hvor det ene valg udelukker det andet. Et eksempel er at de fleste spirituelle mennesker tilslutter sig den evolutionslære som Charles Darwin fremlagde og ved siden af dette tror man også på at vi mennesker har en spirituel oprindelse. 

Dette tilsyneladende paradoks – at tilslutte sig Charles Darwins evolutionslære og samtidig tro på en guddommelig oprindelse – ser spirituelle mennesker ikke som noget problem. Der anlægges en logik, som er baseret på intuition, frem for systematiske lineær tænkning, og hermed kan tilsyneladende modsætninger forenes i et spirituelt sind. Hvordan dette nærmere foregår, får vi forklaringen på når vi ser på den måde man tænker på i østen. Det er herfra mange af de spirituelle begreber stammer og det er ved kendskabet til den østerlandske tænkning  at vi kommer et skridt tættere på forståelsen af spiritualitetens væsen. Vi vender således nu blikket mod østen og søger at klarlægge forskellene mellem den østerlandske og den vesterlandske tænkning. 

I bogen ”Om Arternes Oprindelse”. fremfører Darwin at menneskets oprindelse findes i Rift Valley, hvor Afrikas horn løsriver sig fra Afrika, samt ideen om at den stærkeste overlever. Altså kort og godt at vi mennesker stammer fra aberne, og går vi længere tilbage var vi en mikroorganisme, der svømmede rundt i vandet, indtil en fik ideen om at kravle op på landjorden. Dannelsen af Rift Valley bevirkede at aberne  på vestsiden  holdt sig til deres gamle levevis, fordi der var skov med masser af frugt og mad. På østsiden opstod et mere barskt miljø, der bevirkede at aberne var nødt til at ændre levevis. De første stadier til mennesket var nødt til at arbejde hårdere for føden og søge den længere væk. Endvidere var de nødt til at ændre kostvaner og jage andre dyr. Hvis de skulle overleve i det åbne landskab, var de nødt til, at stå på bagbenene for at holde øje med fjender og byttedyr, hermed var kimen lagt til det moderne menneske. De ældste fossiler, der henføres til Homo sapiens er op imod 500 tusind år gamle og de første med moderne anatomi er ca. 120.000 år gamle. Fra Afrika bredte menneskeracen sig og dannede civilisationer i Europa og middelhavsområdet. Nogle vandrede mod øst og dannede civilisationer i østen. Og for over 25.000 år siden vandrede nogle fra Asien over Beringstrædet (som var landfast dengang), og bredte sig ned i Nord- og Sydamerika. Thor Heyerdahl har fremført teorien om at mennesket ikke gik over Beringstrædet, men sejlede over Stillehavet – og i 1947 med Kon-Tiki ekspeditionen viste at det var muligt at krydse Stillehavet i en kopi af en forhistorisk indiansk båd.

 

 

 

Østerlandsk og vesterlandsk tænkning

I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer. Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred. Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer. 

En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet. 

Vi får et godt indblik i det østerlandske syn på det enkelte menneskes rettigheder og forpligtelser ved at se på det kinesiske begreb guanxi, som ofte oversættes til gode netværks relationer – men guanxi, dækker over langt mere end dette. Guanxi er selve essensen af kinesernes livssyn, hvor det centrale omdrejningspunkt er de tanker om optimale familierelationer, som Confucius formulerede. En familie er bygget op omkring et hierarki – ikke hvem som helst lukkes ind, familien forlanger loyalitet. De ældste skal æres og fortjener respekt, hvorimod de yngre forventes at vise ydmyghed og underkastelse. Overføres disse forestillinger om harmoniske familierelationer til alle andre samspilsrelationer, det enkelte menneske indgår i, opstår begrebet guanxi – der kan siges at dække over et bredt spektrum af personlige relationer mellem mennesker, som ikke er i familie med hinanden, men kan gavne hinanden i forskellige sammenhænge. 

Der er altså tale om et større system af forbindelser, hvor der er klare regler for hvordan der tages og gives, og hvor fordele og goder afbalanceres af ansvar og forpligtigelser. Kineserne lægger stor vægt på ikke at tabe ansigt eller få andre til at føle de gør dette. Hvis en forretningspartner derfor presser for meget på, vil dette ikke blive opfattet som et ønske om, at der kommer skred i  forhandlingerne. Men snarere som et angreb på deres status i hierarkiet og som en despekt over for familien, hvilket er absolut det sidste man ønsker, hvis man vil lave forretninger i Kina. At det er væsentligt for en kineser ikke at støde andre, er også årsagen til at der ofte benyttes metaforer i det som siges og skrives. Ved at lægge op til at modtageren selv skal tolke budskabet gives muligheden for at komme ud af næsten enhver situation med æren i behold.  

Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v. Man kan på den anden side beklage, at Østen ikke har lagt mere vægt på logik i klassisk aristotelisk forstand, da det har forhindret og forsinket fremskridt i erkendelsesteori og naturvidenskab. Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode, som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.

Vores vestlige tankemåde, fører os uvilkårligt i retning af kassetænkning og opfattelsen af, at man kan blive ekspert på et område, hvis man besidder tilstrækkelig megen viden om emnet. Dette er ikke helt opfattelsen i østen. Her viser man ganske vist respekt overfor dem, der besidder stor indsigt indenfor et område – men på samme måde som at Sokrates rendte rundt og sagde, at det eneste han vidste med sikkerhed, var at han ikke vidste noget med sikkerhed! – så er man i Østen meget opmærksomme på, at der er stor forskel mellem viden og visdom. Ifølge østerlandsk tænkning har vi vesterlændinge ikke megen visdom, når vi søger at løsrive og praktisere spirituelle emner som selvstændige discipliner med trin for trin anvisninger. De grænsedragninger vi laver i Vesten, når vi eksempelvis siger, at Feng Shui er en indretningsfilosofi, eller at Ayurveda er et helbredssystem, ser østerlændinge, kun som en del af sandheden. ”Feng Shui” er ”Ayurveda” kunne en vis østerlænding finde på at sige, og så står vi vesterlændinge lige så forvirrede, som når vi spørger om vej i Thailand, og de peger i alle retninger og siger ”Same, same, but different”. 

For en østerlænding er alting en del af en sammenhæng. Alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, og derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Alting ses i sammenhæng og ingenting kan eksistere alene, da alting indgår i, og anses som forudsætninger for hinanden. Dette illustreres symbolsk i Yin-Yang, hvor hver af de to figurer har noget af sin modsætning i sig. I centrum af begge figurers cirkelform er en lille cirkel, som illustration af at enhver tanke, handlemåde m.v. indeholder en lille del af sin modsætning. I det gode ligger også lidt af det onde, i mørket ligger også lidt af lyset, i det mandlige ligger også lidt af det kvindelige etc.

Østerlændinge opfatter tiden som større og mindre cyklusser, der gentages. Alting vender tilbage til sit udgangspunkt og man føler sig forbundet med denne dynamik. Faktisk så meget at den individuelle personlighed og opfattelsen af et ”jeg” smelter sammen med det, at være en del af en større sammenhæng. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et ”jeg”. Bevidstheden opfattes som mere omfattende end ” Jeg’et” med evne til at transcendere ”Jeg’et”, og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder ”Jeg’et” helt og aldeles. I Østen foretrækker man realisering af selvet gennem udslettelse af ” Jeg’et”, frem for realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden. 

Idet man føler sig som del af større sammenhænge i tid og rum har man også langsigtede interesser. Overordnet må alle gøre deres til at der til stadighed hersker stabilitet og harmoni i universet. Dette lyder umiddelbart diffust, men rettesnoren er egentlig simpel. Man føler sig forpligtet til at få det bedst mulige ud af sit nuværende liv, men har også en meget stor interesse i at der på længere sigt skabes mest mulig fremgang, velfærd og harmoni. En optimering lige nu, der går ud over kommende generationer ser man ikke som formålstjenlig. Dette er årsagen til at kinesiske forretningsfolk søger efter om der er basis for et længerevarende loyalt forhold, før de overhovedet begynder at interessere sig dybere for de varer og serviceydelser, der tilbydes. For vesterlandske firmaer kan det virke som en meget langtrukken proces før man kan komme i gang med et handelsfællesskab med kinesiske virksomheder, men for kineserne er det sund fornuft. 

Ved kun at engagere sig i forhold hvor der er grobund for langsigtede fælles interesser kan begge parter nyde godt af hinanden. De kan blive partnere, frem for kombatter. Dette er der ikke mange vestlige virksomheder der egentlig forstår dybden af, hvorfor de østlige virksomheder foretrækker at handle med andre østlige virksomheder. I Japan er man gået et skridt videre og etableret såkaldte konglomerater. Der er en samling af virksomheder fra hver deres branche, der deler fælles strategi og interesser. Vi finder altså her en bilfabrik, et elektronikfirma, en fødevaregrossist etc. som er samlet i et fællesskab, hvor de sågar deler medarbejdere. I Japan er det stadig udbredt med livsansættelse for mange medarbejdere, og i perioder hvor en virksomhed ikke har behov for sin fulde arbejdsstyrke kan de så passende arbejde for en af de andre virksomheder i konglomeratet, der har behov for arbejdskraft. Der eksistere således et helt unikt fællesskab mellem medarbejderne og virksomheden. De er gensidig helt konkret afhængig af hinanden. Når det går godt for virksomheden går det også godt for medarbejderne. 

Vil vi forstå den etik og verdensopfattelse som hersker i Østen er det nødvendigt at vi forstår at deres samfund grundlæggende set er opbygget temmelig anderledes end efter den vestlige model. Det østerlandske menneske definere sig selv, sin skæbne og lykke, ud fra de fællesskaber man indgår i – og denne opfattelse er bygget på ældgamle traditioner, men så sandelig også på et samfundssystem, der rent konkret virkeliggøre fordelene ved at følge og ære fællesskabet frem for ens egne individuelle interesser. Dette er på mange måder modsat det menneskesyn, der florerer i vesten. Her opfattes det enkelte menneske, løsrevet, selvstændig og, alene selv, ansvarlig for sin skæbne og lykke. Ideen om fællesskabet gør at en østerlænding instinktivt ser efter lighed snarere end efter forskel. 

Østens logik er således mere en både-og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller holdning. Det er af samme årsag, man ofte benævner Østens logik som feminin. Denne tankemåde kan være svær at gennemskue!, da den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber. Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Hver for sig rummer den vestlige og den østlige tankegang styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog, hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Den kulturelle kontekst, hvori disse tankesæt er opstået, er vidt forskellig, og de lader sig ikke uden videre, hverken sammenligne, eller benyttes uden forståelse herfor. 

Min tilgang til det spirituelle var en rodet affære. Jeg læste utallige bøger, gik til foredrag, kastede mig lidt ud i yoga og meditation, fik lagt tarotkort, udregnet min numerologiske profil, etc. men blev blot mere og mere forvirret. Da jeg spurgte min kæreste – der dengang som nu, er en del mere klarsynet end mig – hvad hun forstod ved at have en spirituel udvikling, var svaret: ”Det spirituelle må leves og kan ikke begribes med hjernen”. 

– Hvilket ikke lige var det svar jeg havde håbet på! Her stod jeg som novice og kiggede ud over det spirituelle landskab og anede overhovedet ikke hvordan jeg kunne finde hverken hoved eller hale. Jeg søgte efter en måde at få startet på. Søgte en retning som jeg kunne bevæge mig i. Set i bakspejlet er det tydeligt at hun gerne ville have, at jeg fandt min egen vej. Jeg var endelig begyndt at vise interesse for det spirituelle, hvilket bestemt ikke havde været tilfældet de første år af vores forhold. Her var mit kendskab til spiritualitet meget begrænset og mine erfaringer med spirituelle mennesker stammede hovedsagelig fra tilfældige møder med frelste sjæle, der på gader og stræder, sidder og nynner højst uforståelige vers. Men også fra mennesker, der pludselig kigger en dybt i øjnene og siger i en fortrolig tone; ”Der er noget galt med dit energifelt – har du det ikke godt?”. Og man står bare der, og ved ikke rigtig, hvad man skal svare, for godt nok har man lidt ondt i halsen, men det er helt klart en større skavank, der henvises til! 

Efter jeg mødte min kæreste blev omgangskredsen udvidet med en del spirituelt interesserede mennesker og samtaleemnerne omkring middagsselskaberne kom tit til at dreje sig om tarotkort, drømmetydning, skytsengle, alternativ behandling og spiritualitet i al almindelighed. Mine forsøg på at dreje samtalerne ind på mere almindelige emner, var på forhånd dømt til at mislykkedes, men før dette dæmrede for mig, søgte jeg naturligvis at tale til deres sunde fornuft. Jeg prøvede at argumenter for det ulogiske i deres spirituelle betragtninger. Fremførte at det ganske vist er trist, men der findes ikke andet mellem himmel og jord end os mennesker. Der er ting, vi endnu ikke har logiske forklaringer på, men det er kun fordi videnskaben endnu ikke har fundet sammenhængene – men lige meget hjalp det. Det lykkedes ikke så meget som at kradse en ridse i deres overbevisninger. Det var Don Quijotes kamp mod vindmøllerne om igen, og til sidst måtte jeg kapitulere. Min kæreste og hendes spirituelle venner synes dog ikke at lide nogen nød af denne grund. Fra visken i krogene hørte jeg noget i retningen af ”han skal nok forstå det, når han engang er klar til at forstå det”.

Det, som fik min interesse for det spirituelle til at spire, var en ganske almindelig hverdagsoplevelse. En morgen havde nogen parkeret, så det var umuligt at få vores bil ud af garagen. ”Det er der nok en mening med” sagde min kæreste. ”Og hvad i alverden skulle der så være af mening med denne situation,” spurgte jeg. Min kæreste kiggede blot ganske roligt op i himlen og svarede ”Det ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at nogen prøver at fortælle dig noget”. Det endte med at jeg måtte praje en taxi og på vej til arbejde sad jeg og funderede over udtalelsen. Mens jeg kiggede ud på den kaotiske morgentrafik, tænkte jeg, at det forsøgsvis vel ikke kunne skade at anskue situationen ud fra, at der var en positiv hensigt bagved – at der faktisk var nogen, eller noget, der synes, at jeg skulle have denne oplevelse med. Og her fik jeg min første succesoplevelse med den spirituelle tankegang. 

Så enkelt og dog så virkningsfuldt! På et kort øjeblik gik jeg fra at være vred og irriteret, til at være glad og håbefuld. Blot ved at anskue situationen, ud fra at det rent faktisk var meningen at den skulle være sådan – og der lå en positiv hensigt bagved – ændrede min sindstilstand sig. Jeg tog mig selv i at smile til taxichaufføren, der brokkede sig over vejret, og mumle ”Det er nok meningen, at det skal være sådan”. Og så nød jeg ellers situationen, og kiggede på den kaotiske morgentrafik, som om hele dette cirkus kun optrådte for min fornøjelses skyld. 

Jeg ved stadig ikke, hvad bilisten, som parkerede foran vores garage prøvede at fortælle mig, og det er heller ikke sikkert, at jeg nogensinde finder ud af dette. Jeg ved ikke, hvad universet ville lære mig den dag. Måske var jeg blevet involveret i et færdselsuheld, hvis jeg havde taget bilen. Måske syntes min skytsengel, at jeg var ved at være modtagelig for at påbegynde min spirituelle rejse og iscenesatte episoden for at få mig på disse tanker. Jeg ved det ikke. 

Men det interessante er også mere, at sindet forligede sig med situationen, slappede af, og en masse negativ energi blev forandret til positiv energi. Hvis man har en tro på, at universet, verden, livet, skæbnen, eller hvad man nu end vælger at kalde det, vil én det godt, – ja, så udstråler man også dette, og herigennem bliver det ofte således. Det bliver til en slags selvopfyldende profeti. Hvis man begynder at anskue hverdagens små hændelser ud fra tankegangen om at der sikkert er en positiv hensigt bagved hvad der sker, bliver det væsentligt nemmere at håndtere en lang række situationer på en konstruktiv måde. Og så slipper man ikke mindst for meget af det stress og frustration, som man måske tidligere har fyldt sig op med. Efter min oplevelse i taxaen, begyndte jeg at anskue hændelser i mit liv, ud fra at der ligger en positiv hensigt bagved alting, der sker. I al sin enkelhed godtog jeg, at hvis, der er en god mening bagved alting der sker, kan man jo lige så godt søge at åbne op for de muligheder, der ligger i nuet og fremtiden. Det fik mig til at forstå en snert af hvordan spirituelle mennesker henter deres overskud. Det havde altid undret mig, at spirituelle mennesker tit udstråler en forbløffende ro, rummelighed, tilfredshed og glæde ved livet – der som regel slet ikke står i forhold til, hvad man ville forvente, hvis man vurdere disse mennesker ud fra forhold, som økonomisk status, socialt sikkerhedsnet mv. Tydeligvis henter og supplerer disse mennesker deres energi og glæde fra andre steder, end jeg umiddelbart kunne få øje på. Og denne kilde af overskud og rummelighed, ville jeg naturligvis gerne finde. Da jeg oplevede en kolossal ændring, blot ved at anlægge den synsvinkel, at der er en mening med alt hvad der sker, fik jeg mine første dråber fra denne kilde.

Jeg har altid haft en grundlæggende tro på, at livet nok skal behandle mig pænt. Og jeg begyndte derfor efterfølgende at fundere over om selve indstillingen omkring – at der er nogen, eller noget, som passer på mig, og som vil mig det bedste – rent faktisk er den primære årsag til at de gode ting sker. At man ved at tro herpå, også udstråler dette, og hermed tiltrækker de gode oplevelser. Smil til verden og den smiler til dig. Jeg kom frem til at det faktisk var så enkelt. Rent konkret syntes det at virke. Når jeg kunne ”kortslutte” min hjerne og lægge mig fast i tankebanerne om at der er en positiv hensigt bagved alting, der sker – skete det rent faktisk temmelig ofte at mit humør kom i top, jeg mødte flere smil og åbne døre, solen faldt på mit ansigt og livet forekom let, sjovt og ubesværet.  

Det stod mig således hurtigt klart at gode energier tiltrækker gode energier – og visa versa. Til at hjælpe mig med at fastholde det åbne positive spirituelle sind, havde jeg dog brug for hjælp. Det var naturligt meget motiverende at opleve hvorledes tilværelsen syntes meningsfyldt og sorgfri, når jeg var inde i mine gode perioder, men alligevel kom der undertiden også perioder hvor det hele ikke helt synes at fungere, og i de perioder var det svært at komme op på bølgen igen. Her skulle jeg kigge dybt ind i mig selv for at finde styrken til at få smilet og glæden i øjnene frem igen – Hvilket selvsagt er lidt af en udfordring i de perioder hvor hverdagen synes grå og der er langt mellem ting at glæde sig over. 

Mens jeg gik og spekulerede over udfordringerne med at finde den indre styrke frem, slog det mig at jeg jo også kunne forsøge at få noget støtte fra noget udenfor mig. Noget højere, noget spirituelt! Der var herfra ikke særlig langt til at give en chance til tankegangen om at jeg har en skytsengel, der beskytter mig og vil mig det bedste. Dengang kendte jeg hovedsagelig kun til skytsengle, men det spirituelle univers vrimler med væsener, der kan yde en beskyttelse. Hvis min indgangsvinkel til spiritualitet havde været igennem shamanismen havde jeg sikkert valgt at tro på beskyttelse fra mit kraftdyr, og hvis indgangsvinklen havde været taoismen havde det sikkert været en af de otte udødelige. Som landet lå, faldt valget på min skytsengel. Jeg besluttede, først bevidst og senere med hjertet – at tro på, at jeg har en skytsengel. 

Min skytsengel kom ikke dalende ned og satte sig på min skulder. Hun gav intet tegn fra sig. Satte ikke en busk i brand, eller på anden måde indikerede sin nærværelse. Hun opstod i mit hoved fordi jeg valgte at tro på hende. Fordi jeg besluttede at give denne tankegang en chance. For det var hvad det var for mig i starten – en bevidst valgt tankegang om at et almægtigt spirituelt væsen står på min side, yder mig beskyttelse og hjælper til at gode ting sker for mig. Jeg valgte at tro på at de ting, som sker for mig, ikke så meget er baseret på held eller tilfældigheder, men mere på min skytsengels beskyttelse, hjælp og kærlighed. Hermed ikke sagt, at alle de gode ting, der sker for mig, bare sker, fordi jeg tror på, at de skal ske. Jeg går ikke lalleglad rundt og lader tingene gå deres skæve gang. Jeg er et ansvarligt hårdtarbejdende menneske, som gør mit bedste for at styre mit livs fartøj imod mine mål og drømme. Men indtil det modsatte er bevist, er det en rar fornemmelse at tro på, at min skytsengel er derude, passer på mig og engang imellem blander sig lidt. 

Det er egentlig fantastisk, at der ikke nødvendigvis skal guld og grønne skove til. Lykken ligger allerede inde i os. Vi skal bare vælge den til. Min omgangskreds mener, at jeg er nogle gange er ved at gå for vidt med min spirituelle tænkemåde – eksempelvis, da vi er på vej ned i byen for at spise, og det foreslås, at vi parkerer lidt væk fra det udvalgte sted, da det sikkert ikke er til at få en parkeringsplads i nærheden. Så udbryder jeg: “Selvfølgelig er der da det. Min skytsengel skal nok sørge for, at jeg får, hvad jeg behøver, når jeg behøver det, og ja, hvis der så ikke er en parkeringsplads, så er der sikkert en mening med det”. 

De brød alle ud i latterkrampe, men jeg var da ligeglad. Man kan umulig blive skuffet med den indstilling til tilværelsen. Det er pragtfuldt! Og ja! jeg ved godt, at jeg er havnet der, hvor jeg pludselig til en reception kan finde på at sige til en anden ”at dit højere Selv skal nok passe på dig”. Og de blikke, jeg får, er ofte fyldt med lige så megen forundring, som dem jeg engang selv gav. Men lige efter møder jeg som regel et indforstået, sympatisk anerkendende blik fra en af mine medbrødre eller medsøstre. For vi ved og vi tror! – Selvom vi ikke altid kan forklare hvorfor! 

 

 

 

Det grundlæggende energibegreb

En af de helt grundlæggende og centrale omdrejningspunkter i spiritualitet er at alting anses at bestå af energi. Uden en forståelse for hvad dette nærmere betyder, når du ikke langt omkring i det spirituelle univers før det hele virker ret mystisk. Derfor kigger vi nærmere på, hvorledes man antager at alting består af energi og hvad man benytter denne antagelse til. 

I spiritualitet er det opfattelsen, at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er “materie”, men derimod “energi”. Vore sanser opfatter forskellige ting som materie, men fra en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, som til sidst viser sig blot at være ren energi. Alt hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. 

Antagelsen er gældende for såvel alle de rent fysiske ting vi kan observere, som for alt det immaterielle vi ikke kan observere. Det antages at vi tiltrækker de samme energier i universet, som vi allerede indeholder. De signaler, som vi udsender til andre mennesker, er et sammensurium af alle de energier, vi har opsamlet i vores liv – og vores omverden reagerer på disse signaler enten ved at sende os videre på den gode vej, eller ved at være med til at fastholde os til følelser, meninger, indstillinger, vaner etc. som vi egentlig gerne vil ændre. 

Gode energier tiltrækker gode energier,

dårlige energier tiltrækker dårlige.

Denne selvforstærkende effekt optager i meget høj grad spirituelle mennesker, der ofte tager energierne i deres liv op til revision og vurdere om de ting og mennesker de omgås med giver positiv eller negativ energi. Det er et meget centralt omdrejningspunkt for spirituelle mennesker at søge at tiltrække god energi, og undgå negative energimæssige påvirkninger. Man søger at vælge den mindste modstands vej, forstået på den måde, at der hvor man møder modstand, dårlig energi, bøjer man af, for i stedet at søge mod fremgangsmåder, hvor energierne synes at hjælpe en. 

Du bliver energimæssigt påvirket af alt omkring dig – de ting der findes i dit hjem, det tøj du går med, dine arbejdskollegaer, den kop du drikker af, din cykel – kort sagt alt omkring dig. Den nemmeste måde at forstå opfattelsen af hvordan vi bliver energimæssigt påvirket, er ved først at se på hvorledes dette antages at foregå når vi taler om rent fysiske, materielle ting – og dernæst på hvordan vi bliver påvirket af det immaterielle.

Energi af en given type eller med et givet svingningstal

tiltrækker energi af samme type og svingningstal

Når du ser en fysisk ting, rører ved denne, eller blot flygtigt bemærker denne, forbinder du en lang række følelser og tanker med tingen. Har du eksempelvis en stol, der trænger til at blive repareret, ombetrukket, rengjort etc. bliver du mindet om dette, hver gang du ser, eller er opmærksom på stolen. Denne opmærksomhed er som oftest kun ganske flygtig og du er sikkert ikke særlig bevidst om din energimæssige binding til stolen. Gøremålet med at få gjort noget ved stolen og tankerne herom, tror du, er fint parkeret indtil du engang får tid, lyst og råd. Men det er en illusion, da du reelt bliver påvirket af dårlig energi hver gang din opmærksomhed blot er lidt rettet mod møblet. De følelser og tanker vi forbinder med de fysiske ting vi omgås med, er vi meget lidt bevidste om, hvilket bl.a. skyldes at følelserne og tankerne, som oftest er meget komplekse. Vi associerer, mere eller mindre ubevidst, når vi ser en ting, til en lang række oplevelser, drømme, forhåbninger, skuffelser etc. Du har måske i dit hjem en stol som tilhørt en anden før dig – en ven, et familiemedlem, en elsket afdød person etc. – hvilket betyder at minderne om denne person kommer til dig, når du er opmærksomme på stolen. Endvidere har stolen et bordeaux betræk, og den farve forbinder du måske med dit feriehus, etc. 

Det kan derfor være umuligt at forklare, hvorfra den energimæssige påvirkning stammer og hvad dens nærmere påvirkning egentlig er. Det kan være svært at begrunde hvorfor man tænker som man gør om en bestemt ting, da denne mening er truffet ud fra mange – mere eller mindre bevidste – tanker, oplevelser og følelser. Søger man logisk at udrede sine begrundelser for hvorfor man opfatter en ting som man gør, støder man tillige også ofte på den udfordring at der er tale om et sammensurium af såvel positive som negative tanker og følelser. Når man eksempelvis kigger på sin nye flotte bil, så bliver man måske glad, fordi det er et længe opfyldt ønske, men man bliver måske også samtidig ængstelig, over, om man reelt har råd til afdragene, eller hvem der kommer til at lave den første bule i lakken! 

Gennembruddet i min egen forståelse for hvorledes materielle goder påvirker os energimæssigt kom via at læse Karen Kingstons fremragende lille bog ”Ryd op i dit rod”. Her klarlægger hun hvorledes at vi mennesker påvirkes af alle vores materielle goder, der dels hjælper os på mange måder, men så sandelig også tapper os for energi, idet der forbindes en lang række forpligtelser og gøremål med dem. Inspireret af tankerne om vores energimæssige bindinger til fysiske ting, startede jeg med at rydde op i det små. Min kæreste burde jo egentlig være glad for min voksende interesse for det spirituelle, men da jeg proklamerede at vores villa nok burde sættes til salg, udfoldede hun dog i store vendinger noget om en snebold hun ufrivilligt havde sat i bevægelse og som nu havde vokset sig til en lavine udenfor al kontrol! Det gode ved alle metaforiske vendinger er dog at de tillader modtageren at tolke budskabet efter forgodtbefindende, og jeg valgte således at tolke hendes udsagn som en accept! Den gik naturligvis ikke rent igennem, men efter lidt diskussioner frem og tilbage, blev vi dog enige om at sætte vores store gamle villa på Frederiksberg i København til salg.

Du bliver gradvist i stand til at tro og handle

udelukkende ud fra, at det, du fornemmer, er rigtigt for dig

Det var vemodigt og en gigantisk befrielse! Set i bakspejlet er det fantastisk at se hvor stor en energimæssig binding vi egentlig havde i det hus. Så var det en dryppende vandhane, så var det et hul i taget, så var det en ekstra regning fra fjernvarmeværket, så var det et væltet træ i haven etc. Og så var det at sælge sit hus jo også en gudbenådet lejlighed til at få ryddet op i ens jordiske gods. For eksempel havde jeg efterhånden fået en større samling af værktøj. Faktisk værktøj nok til at starte en mindre entreprenør virksomhed op, hvis lysten skulle være dertil. Nu ville vi flytte til en lejlighed, hvor der nok var begrænset behov for det meste af mit værktøj, så jeg besluttede at beholde en værktøjskasse med det mest nødvendige og give resten til en god ven. Han blev mægtig glad for det, og aftalen var, at jeg kunne låne det, hvis jeg skulle få brug for det. 

Men det viste sig jo hurtigt, at når jeg nu ikke længere havde diverse værktøj, lister, brædder, fliser mv. så havde jeg heller ikke brug for det! Tidligere kunne jeg ikke gå forbi en byggeplads uden at spørge, om jeg ikke måtte få de her brædder eller granitplader, eller hvad det nu var, som de var ved at smide ud. Og i tidens løb har jeg fået konstrueret mange besynderlige løsninger ud fra de materialer, jeg har samlet sammen. Men der gik lang tid, før jeg indså, at behovet for at lave disse løsninger primært var affødt af tingene selv. Eksempelvis gik jeg i små tre år rundt og kiggede på en stor bunke brosten, som jeg havde fået gratis. Flotte brosten, som lå i en stor bunke et afsides sted i haven. Hver eneste gang jeg kiggede på de her brosten, eller kom i tanke om deres tilstedeværelse, blev jeg mindet om, at de skulle bruges til et eller andet. Ergo, fandt jeg til sidst ud af at anrette nogle fine stier! Men hvis jeg ikke havde haft disse brosten, havde jeg nok levet glad og lykkelig uden disse stier! Der var altså ubevidst bundet en stor mængde energi bare i, at disse brosten lå der. Jeg forholdt mig således mere eller mindre ubevidst til dem igennem små tre år, før jeg fik forløst denne energibinding ved at anlægge nogle stier.

Også tanker og følelser har en bestemt energi,

der tiltrækker lignende energiformer

Samme vej som værktøjet røg det meste af mit jordiske gods. Hver enkelt ting blev målt og vejet ud fra kriteriet om, hvad jeg følte i maven, når jeg betragtede den. Hvilken energi gav den mig? Det var ikke en hel nem proces, da mange af tingene jo havde en reel værdi i kroner og ører. Men jeg fandt dog ud af at donere meget tøj til min lillebror, biblioteket fik en lang række bøger etc. Tingene fik således et nyt liv, hvor de sagtens kunne skifte energi og påvirke deres nye ejermand mere positivt, end de havde påvirket mig. Oprydningen frigjorde en masse energi. For det første var en masse ting borte, som tidligere havde taget energi fra os, og for det andet var alle gøremålene ved at have et hus pludselig løftet fra vores skuldre. Det kan så absolut anbefales at lave en oprydning i ens materielle goder og hurtig opleve frigørelse af en masse tankemæssige bindinger. Nu siger jeg ikke, at du skal smide det meste af dit habengut ud for at komme videre på livets vej. Det var det, som skulle til for vores vedkommende, men derfor er det jo ikke sikkert, at du har brug for at gå så dramatisk til værks. 

Mens det er et bevidst og målrettet arbejde at få ryddet op i sit rod, så kommer nye ting nærmest af sig selv. Faktisk er det lidt af et arbejde at holde ting med mindre god energi fra døren. Lige pludselig har du igen en masse ting alle vegne. Et godt tilbud og så har man pludselig den dims, den lænestol, de ekstra vaser, eller hvad det nu kan være. En fødselsdag, og så sidder man tilbage med gaver, man ikke helt selv ville have valgt, men på den anden side, heller ikke nænner at smide ud eller bytte! 

Foruden energipåvirkningerne fra fysiske ting, er vi mennesker også udsat for energipåvirkninger fra det immaterielle – altså de påvirkninger, der stammer fra stemningen i et rum, oplevelser i bussen, relationer til arbejdskollegaer etc. Da denne påvirkning kommer fra noget uden konkret fysisk form, lader den sig vanskeligt undergå en nærmere analyse, og til forskel fra de fysiske ting, kan man ikke blot skaffe sig af med det, som er ophav til stemningen! Efterhånden som man bliver bedre til at være opmærksom på energierne og bedre til at tillade sig selv at tro på dem, bliver ens fornemmelse for dem skarpere, og man bliver i stand til at handle ud fra disse intuitive fornemmelser. 

Udgangspunktet for at arbejde med energipåvirkninger fra det immaterielle er således at man tillader sig at tro på energiernes tilstedeværelse, hvorefter det næste skridt er at blive bedre til at opfange dem og handle derudfra. Du skal kort sagt øve dig i at tolke og handle ud fra dine fornemmelser – din intuition.

Det var en imødeset fodboldkamp, der skulle til at tage sin begyndelse. Min kæreste, som ikke ligefrem kan beskyldes for at være fodboldentusiast, var inviteret med, og mens spillet var ved at komme i gang, forklarede jeg om de to hold, hvordan de havde spillet tidligere i sæsonen, hvem der var skadede og så videre. Hun virkede ikke udpræget interesseret, men hørte dog høfligt efter. Da jeg var færdig med en længere udredning, som uundgåeligt måtte få enhver til at holde med det ene hold – spurgte jeg hende, hvem hun holdt med, og hvem hun troede ville vinde? Hun fortalte, at hun holdt med det hold, som jeg lige have forklaret stod overfor at tabe stort! Lidt opgivende prøvede jeg at spørge ind til, hvordan i alverden hun kunne have den opfattelse, når jeg nu lige havde stået og forklaret alle de her facts. Blot for at få et svar omkring, at deres dragter dels var pænere, og dels havde ham midtbanespilleren sådan nogle lækre ben. Jeg forsøgte mig så med “Det kan du altså ikke mene. Kan du ikke forklare mig, hvorfor du tror, de vinder?”, hvortil jeg fik svaret; “Jamen, det tror jeg altså” – og dermed var den diskussion så ude!”

Årsagen til at min kæreste sagde med at hun holdt med det andet hold, fordi de havde pænere dragter m.v. er ikke sandheden. Hun orkede bare ikke at diskutere med mig, for hun vidste at det ville være svært at trænge igennem mine “videnskabelige facts” og forklare, at det for hende gælder om at mærke energierne. Og hun opfangede åbenbart, at det ene hold havde en langt større udstråling af kampgejst, hvilket foranledigede hende til at tro på, at de vandt. Men det har jo intet med objektive facts at gøre. Det er en intuitiv observation. 

Og den kan være svær at forklare, især overfor en mand, som ikke er særlig modtagelig eller opmærksom på de energier, der eksisterer i alle livets forhold. Så hun nøjedes med at begrunde sit valg i nogle facts, som jeg umiddelbart kunne observere, og dermed undgå en lang nytteløs diskussion om energierne kontra de objektive facts. For hende var det logik for burhøns, at det vi konkret kan observere, kun er en meget lille delmængde af det, der kan benyttes som beslutningsgrundlag for vores tanker og følelser. 

Noget af forskellen mellem den mandlige og den kvindelige logik, har måske sin årsag i opdragelsen. Drenge skal i højere grad forklare deres valg, mens piger bare kan have lyst til noget. Selvom jeg er klar over, at mange mener, at drenge får større frihedsgrader end piger i opdragelsen, så er dette altså et område, hvor pigerne har fået carte blanche. “Jeg vil have den lyserøde kjole på i dag” – “Hvorfor?” – “Fordi!“. Den går altså ikke for drenge. De bliver i langt højere grad sat til at forklare og finde frem til forklaringer for deres valg. Og før nogen føler sig foranlediget til at fare i blækhuset og anklager mig for at have en gammeldags opfattelse af opdragelse, skal siges, at eksemplet blot er for at illustrere, at kvinder er meget bedre til at være intuitive, og dette forhold, til dels kan findes i den måde, vi bliver opdraget på. Tendensen bliver forstærket af det vestlige verdenssyn, der traditionelt har vægtet målbare objektive facts, en del tungere, end meninger baseret på følelser og intuition. Det er så grundlæggende fæstnet i os, at vi skal være analyserende, at det er svært for os at føle energierne. Vi er vant til at alt helst skal kunne kategoriseres, klassificeres og forklares – og alle meninger skal kunne forklares ud fra argumenter i en stringent rækkefølge, der leder hen til en uomtvistelig klar konklusion. Dette syn på logik har ført os til en antagelse om at meninger og følelser, baseret på det objektivt målbare, er mere rigtige, end meninger og følelser, funderet i intuitionen. 

Den bedste måde at begynde hvad som helst med er en succesoplevelse. Oplever vi i vores første møde med et andet menneske, en bog, en idrætsgren, et land etc. – at dette føles spændende, rart, meningsfyldt, stimulerende – vil vi opsøge mere af samme skuffe.  Dette var hvad, der skete for mig med oprydningen i energierne. Jeg fik frigjort en masse energi og oplevede en hidtil ukendt grad af ro på tankerne. Det modsatte kunne dog lige så godt være sket. Den første følelse, der som regel viser sig når man prøver at lytte efter energierne – er en følelse af afmagt, af at miste kontrollen og af at være uansvarlig. For når man lukker op for dette, så lukker man jo også op for en masse ting, som ikke umiddelbart kan forklares, og må støtte sig til en indre styrke og overbevisning, frem for at kunne underbygge sine meninger  og standpunkter med såkaldt objektiv faktuel logik. 

Alt er energi, og energi kan styres med tanken.

Vi skaber derfor vores verden via vores tanker

I spiritualitet beskæftiger man sig ikke synderligt med bevisførelse. Man ved udmærket at man oftest ikke kan føre noget som helst bevis for det man tror på. Men så længe at man selv oplever at spiritualiteten gør en forskel og er med til at bringe glæde og fremgang ind i ens liv, er det jo heller ikke vigtigt med sådanne beviser. Det vigtige er at man kan mærke på sig selv at det rent faktisk gør en forskel og virker godt for en, at tro på det, man nu engang tror på. At noget ikke kan vejes og måles med vores nuværende målemetoder, anses hovedsagelig at skyldes utilstrækkelige værktøjer og for lavt erkendelsesniveau. 

Undertiden kommer den etablerede videnskab dog det spirituelle i møde og viser at nogle af de spirituelle antagelser måske alligevel har noget på sig. Således er ideen om at alting består af energi til dels blevet bevist igennem ‘The Framingham Heart Study‘. Siden 1948 har en amerikansk forskegruppe fra Boston Universitet, fulgt knap 5000 mennesker og indsamlet alverdens datamateriale om deres liv. De er nu kommet frem til at vores lykke afhænger af lykke-niveauet i vores personlige netværk. Lykke smitter! 

Effekten er stærkere jo tættere man bor på hinanden. Hvis en ven, som bor mindre end 1,6 kilometer væk er lykkelig, så bliver din chance for lykke forøget med 25 procent, viser undersøgelsen. Og endnu bedre er det med en lykkelig ven inden for en kilometer, det øger ens lykkesandsynlighed med hele 42 procent. Tolkningerne er dog ikke helt så enkle at kun afstanden spiller ind. Det skulle således kun give 8 procent større chance for personlig lykke, hvis ens samboende ægtefælle er lykkelig, mens en lykkelig kollega ikke gør nogen forskel – medmindre man samtidig er venner. Forskerne er nu i fuld gang med at undersøge andre mulige sammenhænge mellem hvorledes vores sociale netværk klarer sig, og hvordan vi selv går rundt og har det. Eksempelvis menes at chancerne for at lykkedes med rygestop er meget store hvis også andre i omgangskredsen har held hermed. Ligeledes skulle chancerne for at få en blodprop være ganske betydelig større hvis andre i omgangskredsen bliver ramt heraf. 

Det, som gør undersøgelsen interessant i nærværende sammenhæng er naturligvis at alt dette har spirituelle mennesker fornemmet i årevis. Det har måske været formuleret lidt anderledes, men essensen er ganske den samme – Undgå de dårlige energier og opsøg de gode. Du kommer til at støde på rigtig mange ideer og tanker om energibegrebet, efterhånden som du bevæger dig rundt i det spirituelle univers. 

I Feng Shui benævnes energi for Ch’i, eller Qi alt afhængig af hvilken oversættelsesmetode man benytter. I yoga for Kundalini, og i Chakra for Prana. Andre betegnelser er universel livsenergi, rent lys, vitalitet, bioenergi, reiki og vibrationer af kærlighed – Alle disse forskellige betegnelser er grundlæggende dækkende for det samme.

 

Hvordan starter man?

Hvorfor og hvordan, man starter sin spirituelle rejse, er meget individuelt. Nogle tager udgangspunkt i et område i deres liv, som de gerne vil forbedre og finder de spirituelle begreber, der søger at behandle dette emne. Andre tager fat i et emne, simpelthen fordi det lyder interessant. Atter andre oplever et problem, de ikke kan løse på mere traditionel vis.

Umiddelbart kan det spirituelle univers virke uoverskueligt, men de spirituelle begreber og den spirituelle måde at anskue og tackle tilværelsen på er, når alt kommer til alt, ret enkle. Mange af begreberne bygger på de samme principper og deler de samme mål, hvilket gør det ret nemt og enkelt at lære nye begreber og forstå nye sammenhænge, når man først har lært grundprincipperne.

Nedenfor gives lidt råd omkring hvorledes du kan gøre det nemt for dig selv at finde ud af hvordan det hele hænger sammen i det spirituelle univers.

A) Få forståelse for den spirituelle opfattelse af energi
Start med at sætte dig ind i forståelsen af hvorledes begrebet energi opfattes i det spirituelle univers. Uden en forståelse for dette vigtige grundbegreb når man ikke langt ud i det spirituelle univers, før det hele virker ret mystisk. I den spirituelle verden er det opfattelsen at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er “materie” men derimod “energi”. Vore fysiske sanser opfatter forskellige ting som materie, men for en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, der til sidst viser sig blot at være ren energi.

Fysisk set er vi altså lutter energi. Alt hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. Energien svinger med forskellige hastigheder og har dermed forskellige former – fra finere til grovere. Det antages at energien følger forskellige grundlove. Eksempelvis: Energi af en given type eller et givet svingningstal tiltrækker energi af samme type og svingningstal”. Hvilket bl.a. betyder at gode energier tiltrækker andre gode energier og visa versa med dårlige energier. Alle spirituelle begreber har som deres fundament at de arbejder med at harmonisere de forskellige energityper for det enkelte menneske. Kort sagt er det ret fornuftigt at starte op med at få en forståelse for hvordan begrebet energi opfattes i det spirituelle univers. Dette kan opnås ved at læse i sektion om Energibegrebet.

B) Få en forståelse for hvad det betyder at have en spirituel udvikling
Dernæst bør man have en forståelse hvad det betyder at have en spirituel udvikling. På den ene side kan man ikke opsætte en helt præcis rejseplan for hvordan man kan rejse ud i det spirituelle univers, da det spirituelle til en større eller mindre grad – afhængig af den enkelte – må leves og ikke lader sig begribe alene med hjernen. Men man kan overordnet forklare hvad det er man skal igennem og hvad det er man kommer frem til. Og efterhånden som man bliver fortrolig med den overordnede udviklingsvej og de spirituelle begreber, kan man alt efter temperament selv definere sin egen udviklingsvej.

Den rejseplan vi finder for den spirituelle rejse, den spirituelle udvikling, består kort overordnet fortalt i en viden om at vi mennesker eksisterer på syv plan og at det er igennem opdagelse, erkendelse af disse at vi går igennem den spirituelle udvikling. Det skal tilføjes at det er de færreste, der når til vejs ende. Hvilket i øvrigt heller ikke er vigtigt. Det spirituelle er ikke noget der skal læres og afsluttes med en eksamen, der siger bestået eller ej. Det spirituelle er en måde at leve på hvor rejsen er målet i sig selv. Det anbefales således som skridt nummer to at du sætter dig ind i hvad den overordnede rejseplan for den spirituelle udvikling er.

C) Spørgeforummet
Benyt NetSpit’s Spørgeforum, hvor du kan du stille konkrete spørgsmål vedrørende alt, du går og gerne vil have svar på. Du kan også starte en diskussion omkring et emne eller se lidt på de mange spørgsmål og svar og derigennem få en ide om hvad andre går rundt og er i tvivl om.

D) Benyt NetSpirits ydelser
Benyt eventuelt nogle af NetSpirits ydelser. For mange af de spirituelle begreber har vi lavet forskellige indgange hvor du ved at indtaste forskellige data får information ud om hvordan begrebet forholder sig i forhold til din person og dit liv. Således eksempelvis indenfor numerologi, feng shui, vestlig astrologi, kinesisk astrologi m.v. Der er også mulighed for at deltage i forskellige kurser vedrørende de spirituelle begreber eller deltage i et foredrag om emnet. Interesseret i at læse nærmere herom så kig i vores sektion om NetSpirits ydelser & Produkter.

Al information om alle de spirituelle begreber er til fri og gratis rådighed for alle vores brugere og vores betalingsydelser skal derfor mere anses som en individualisering og tilpasning af diverse oplysninger end de skal anses som, at man får noget, der ikke er frit tilgængeligt i forvejen. Du har altså mulighed for selv at finde næsten alle oplysningerne på NetSpirit, men i de forskellige ydelser er de tilpasset lige præcis dig, hvilket kan være en fordel idet stoffet undertiden kan være ret omfattende.

 

Hvad betyder det at være spirituel?

Hvis man tager det spirituelle univers til sig, sker der først og fremmest en ændring i ens tænkemåde. Denne ændrer sig fra at være den traditionelle vestlige lineære og nøgterne verdensopfattelse, til at blive en mere holistisk spirituel universel opfattelse. Man begynder i højere grad at lade sig guide af – og tro på – sin egen intuition. Man kan sige, at det spirituelle typisk påvirker mennesker på den måde, at de på den ene side bliver mere selvbevidste, får et større indre liv, og på den anden side bliver de mere åbne, fleksible og forstående overfor omverdenen.

Ofte ses også at spirituelle mennesker befinder sig på et højt ubesværet eksistensniveau. Med højt menes at de i stor grad evner at få det bedste ud af livet, som det udfolder sig lige nu. De lever i overensstemmelse med deres egen indre sjæl og i harmoni med deres omgivelser. De følger deres hjerte, deres intuition og ender derfor ofte op med at havne det rette sted i tilværelsen.

Denne gunstige skæbne er alle forundt. Og alle kan opnå den ved at blive opmærksom på de energier, der er omkring en, ved at opdyrke kendskab til sig selv, ved at styrke sin indlevelsesevne, ved at vælge at gøre det som ens hjerte, følelser, intuition fortæller, er det rigtige at gøre. Nogle mennesker deler deres begejstring for det spirituelle univers med alle og viser begejstret deres åndelige side åbenlyst frem. For andre er det at være et spirituelt menneske en personlig sag.

Det er væsentligt at forstå definitionen på det at være spirituel, så vi tager den lige en gang til:

Ordet spirituel kommer fra det franske ord; spiritualité, der betyder åndfuldhed.
Spiritualisme er afledt af det latinske ord spiritualis og er en filosofisk anskuelse,
ifølge hvilken sjælen har en selvstændig af legemet uafhængig eksistens,
eller som antager et åndeligt princip for tilværelsen.

Blandt de mennesker som er spirituelle anlagte møder du således typisk ateister, der ikke bekender sig til nogen bestemt trosretning. Eller som har deres helt egen “religion” som er deres egen personlige udpluk fra forskellige religiøse skrifter som de mener giver mening. Spiritualister er typisk også ret jordbundne og mange tror således på den skabelsesberetning som Charles Darwin er en af bagmændene på. Der er ikke noget underligt – for os spirituelt anlagte – at frasige en religiøs skabelsesberetning, en tro på at vi mennesker skulle være skabt af en eller anden form for Gud – og så stadig at tro på at der er mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbar forstår. Eksempelvis er det heller ikke alle spirituelle mennesker, der tror på reinkarnation.

NetSpirit kan naturligvis ikke tale for alle spirituelle mennesker. Indenfor dette område er der, såvel som indenfor alle andre områder, fraktioner, specielle grupper og ekstremister. Og desværre ser vi også i disse år hvor spiritualitet får en opblomstringsperiode at en del fupmagere kommer på banen. Men det typisk spirituelle menneske er egentlig blot en som søger at leve i ro med sig selv, omgivelserne, naturen og som antager et åndeligt princip for tilværelsen. – Vi håber inderligt at vi fik dette forklaret forståeligt – hvis ikke, er der altid NetSpirits Forum, hvor du kan stille spørgsmål.

 

 

Spiritualitet & materialisme

I den helt nøgterne definition af spiritualitet defineres dette som modsat materialismen, der er en filosofisk anskuelse, der anser stoffet for det eneste virkelige. Men spiriualitet står ikke i modsætningsforhold til materialisme. Der er ikke et modsætningsforhold mellem det at anskue og håndtere tilværelsen ud fra et spirituelt synspunkt – og så det at tjene gode penge, have en karriere og i det hele taget holde af livets materielle goder. Det er logisk, at hvis man udelukkende fokuserer herpå, er man ikke spirituelt anlagt. Men det ene udelukker ikke det andet, snarere tværtimod.

Et spirituelt menneske er som oftest ret afklaret med sig selv og sin tilværelse. Og netop disse egenskaber kan benyttes i forbindelse med en karriere og planlægning af ens liv. Der er intet til hinder for, at man kan kombinere en kamp for personlig anerkendelse og materiel vinding med mål, der rummer spirituel intelligens og hjerte. Alt andet lige, så jo mere ro og overblik man har, jo bedre er man til at planlægge, organisere og se muligheder for at udfolde sig og få opfyldt sine ambitioner på de materielle og karrieremæssige områder.

Eller sagt på en anden måde, så er det spirituelle naturligvis først og fremmest rettet mod at få en højere åndelig indsigt og ro. Men hvad man så efterfølgende bruger denne indsigt og ro til, det er op til en selv. Undertiden hører man mennesker, der har megen fokus på deres karriere – eksempelvis rockstjerner, topidrætsudøvere, administrerende direktører etc. – udtale at de slet ikke kunne håndtere det ydre pres hvis de ikke havde styr på deres eget indre liv. Det korte af det lange er at der ikke er et modsætningsforhold imellem materialisme og spiritualitet – snarere tværtimod.

 

 

Spiritualitet & den frie vilje

Indenfor det spirituelle univers lærer man om et begreb – begynder at praktisere det og – såfremt det hjælper – såfremt man rent konkret oplever en ændring eksempelvis ved, at man får bedre styr på sine tanker, får afhjulpet fysiske skavanker eller lignende – bliver man motiveret af denne erfaring til at prøve andre spirituelle begreber. Inden for religionen er det mere et trosspørgsmål. Her får man som oftest sin belønning i himlen – efter dette liv. Når man kommer et godt stykke ud i det spirituelle univers, er der grænseområder, som fordrer, at troen kommer tilbage på scenen. Men som udgangspunkt er den spirituelle rejse motiveret ved, at man rent konkret oplever forbedringer, større glæde og ro i ens tilværelse etc. Spiritualitet er således mere baseret på erfaring end tro.

At være spirituel anlagt indebære ikke at man hengiver sig til en bestemt overbevisning eller retning. Spiritualitet er en individuel sag. Naturligvis findes der diverse guruer og andre, der søger at skabe en tilhørsskare eller et samlingspunkt omkring bestemte emner. Mest udbredt er dog at spirituelle mennesker hver især har deres egen sammensætning af hvilke spirituelle begreber, de vælger til. At spiritualitet er baseret på erfaring og en voksende indre personlig erkendelse gør at det bliver en indre drivkraft, der sættes i gang. Når først man igennem et spirituelt begreb har prøvet at opnå en ro, en glæde, en beskyttelse, et større beslutningsområde – eller hvad man nu end opdager – ja så får man lyst til at komme videre ud i det spirituelle. Det er således ens egen indre motivation, der er drivkraften og ikke en diktering fra en ydre instans om at man skal igennem dét og dét eller lærer dét og dét.

Igennem det spirituelle kan vi få inspiration, hjælp, vejledning, og i sidstnævnte præsenteres ofte et antal forskellige udfaldsmuligheder. Hvis du derfor tager en af disse muligheder og hæger dig fast heri vil chancen for at den går i opfyldelse naturligvis være desto meget større. Desværre gælder dette jo både for gode og dårlige udfald.

Dette kan sammenlignes med, at du som kaptajn ombord på dit skib hører efter de råd, din navigationsmand giver dig: “Hvis vi sætter kursen 15 grader mod øst kommer vi lige dertil, hvor vi gerne vil hen, men hvis vi sejler ligeud, ramler vi lige ind i en klippe om to sømil”. Hvis du derefter vælger kursen ligeud, så går du på grund. Og når det sker, så lad være med at bebrejde din navigatør – eller Universet for den sags skyld. Du er din egen kaptajn, men Universet vil mægtig gerne give dig al den hjælp og vejledning, du overordnet kan ønske dig.

 

 

Helhedssynet

Sondringen mellem hvornår et begreb hører ind under betegnelsen et spirituelt begreb og hvornår det hører til andre begrebsområder som psykologien, lægevidenskaben etc. er ikke entydig. Og heldigvis for det. Det betyder jo blot at de forskellige begrebsområder ofte behandler de samme problemstillinger fra hver deres anskuelsesvinkel.

For netop at afmystificere hele det spirituelle univers en smule søger NetSpirit dels i klart sprog at forklare hvad essensen af de forskellige spirituelle begreber er og dels så præsenteres det som vi kalder de beslægtede begrebsverdner til det spirituelle univers – filosofi, psykologi, lægevidenskab, naturvidenskab etc. – også kort. Eksempelvis hører man ofte om en diskussion om alternativ behandling kontra den etablerede lægevidenskab. Men det er mere gavnligt at se på hvorledes de to forskellige anskuelsesvinkler kan berige og supplere hinanden. Og dette kræver at man kender en smule til begge sider, hvad de står for og hvorfor de agere som de gør.

Ligeledes findes der eksempelvis mange koblinger mellem spiritualitet og psykologi. De psykologiske tilgange til at forklare hvorfor mennesket opfatter og opfører sig som det gør, hjælpe os i vores forståelse af menneskers adfærd og på den måde gøre os mere opmærksomme på de signaler som mennesker udsender og herigennem gøre os bedre til at skærpe vores intuition overfor menneskeligt samspil. Her ligger en klar hjælp i psykologien til bedre at forstå den spirituelle opfattelse af begrebet energi.

For at undgå en enten-eller holdning er det valgt kort at præsentere emner; filosofi, psykologi, lægevidenskaben, naturvidenskaben samt det okkulte og satanismen. For på denne måde forhåbentlig hjælpe til større helhedssyn og forståelse for at de forskellige anskuelsesvinkler kan berige og supplere hinanden. Alle begreber og emner, der er anført i illustrationen herunder søges forklares her på NetSpirit.

Hvad er NetSpirit?

NetSpirit er et forsøg på at give et overblik over og forståelse for det spirituelle univers. De spirituelle begreber forklares og kobles til hinanden. Du kan med andre ord her på siten finde en tilbundsgående forklaring på alle spirituelle begreber. Da det spirituelle univers er stort og mangfoldigt har vi søgt at give forskellige indgangsvinkler til de forskellige emner.

NetSpirit startede som et appendiks på nettet til Herbert Brandts bog “Spiritualitet i hverdagen”. Formålet var at uddybe de emner, der bliver beskrevet i bogen. Ret hurtigt var der en stor og positiv interesse for siten og opfordringer til at medtage endnu flere begreber og gøre beskrivelserne endnu dybere. Hvad der således startede som et appendiks til Herberts bog er i dag vokset til at være NetSpirit.

Det er NetSpirits vision at blive verdens største, og bedste spirituelle site. Ved at lave en letforståelig men samtidig dyb, og så vidt mulig objektiv tilgang til spiritualitet og de forskellige religioner, er det NetSpirits håb at kunne bidrage til blot en lille smule mere forståelse og respekt mennesker imellem.

Da NetSpirits vision at man her på siten skal kunne få svar på alt, hvad der har med spiritualitet at gøre – eller i det mindste blive hjulet et stykke på vej – er vi hele tiden på udkig efter nye skribenter, så hvis du mener, der er et område som vi kunne blive bedre til med din hjælp, så tøv ikke med at kontakte os.

I det hele taget er din hjælp til at gøre NetSpirit til en bedre site meget vigtig. Finder du manglende link, er der noget du ikke kan finde, er der noget du synes vi kan gøre bedre, eller er der noget vi gør supergodt og bare skal blive ved med etc., så fortæl det til os. På forhånd tak for dit engagement.