Verdens vidundere blev første gang beskrevet af en herre ved navn Antipater (græsk Antipatros) fra Sidon, engang i perioden 152-120 f.v.t. Det er bygningsværker fra den antikke oldtid, som på en eller anden måde har fascineret Antipatros. Ikke alle forstod dog, hvorfor netop disse syv blev optaget på listen og hvorfor andre af datidens eksisterende værker ikke blev optaget. Eksempelvis den kinesiske mur, eller Colosseum i Rom.
Hele polemikken skyldes ganske enkelt, at hr. Antipatros ikke havde opstillet klare retningslinier for, hvad der kan henregnes til et af verdens vidundere, eller underværker, som nogle kalder dem. Dertil kommer, at Antipatros var græker, og hans verden og opfattelse af skønhed var naturligvis præget heraf. Endelig skal erindres, at det kun var en relativ begrænset del af verden, der dengang var kendt af grækerne.
Lige siden Antipatros opstillede sin liste over verdens vidundere, har der været en løbende diskussion, dels om hvad der skal stå på sådan en liste, og dels i hvilken rækkefølge vidunderne skal placeres.
De oprindelige syv vidundere
 |
 |
 |
 |
|
Babylons haver |
Kolossen på Rhodos |
Alexandrias fyrtårn |
Zeus statuen i Olympia |
 |
 |
 |
|
|
Mausoleet i Halikarnassos |
Artemis templet i Ephesos |
Egyptens pyramider |
f
World Heritage
I 1972 opstillede UNESCO konventionen om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods. (En konvention og en traktat er det samme. En konvention er en retlig bindende aftale indgået mellem to eller flere stater.) Konventionens mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods.
Verdensarvslisten (World Heritage list) er således liste over verdens kultur- og naturarv. Med “Kulturarv” menes monumenter og bygninger af historisk, æstetisk, arkæologisk, videnskabelig, etnisk eller antropologisk værdi. Med “Naturarv” menes fysiske, biologiske og geologiske formationer samt de truede dyrearters levesteder, som har videnskabelig, bevaringsværdig og æstetisk værdi.
