Mausoleet i Halikarnassos

I den sydvestlige del af Lilleasien ligger det smukke bjergland Karien. Der regerede Kong Maussollos fra år 377 f.v.t. til år 353 f.v.t.. I det tidsrum gjorde han byen Halicarnassus til sin hovedstad. Byen hedder nu om dage Bodrum og ligger ved det Ægæiske hav i den sydøstlige del af Tyrkiet. Kong Maosolos var en dygtig statsmand og fik i sin regeringsperiode samlet en del græske småstater i sit rige. På græsk område var han datidens rigeste og største kun overgået af kong Filip fra Makedonien, hvis søn snart skulle ud at erobre den halve verden – Alexander den store.

Kong Maussollos havde sin søster Artemisia som hustru. Et sagn fortæller, at de elskede hinanden meget højt, og da Maosolos i 353 pludselig dør, bliver Artemisia helt sønderknust. Hun elskede sin mand med en kærlighed, verden ikke har set mage til, og dør af sorg 2 år senere. Før hendes død havde hun sat byggeriet af mausoleet i gang. Et mindesmærke til hendes elskede mand. Et kæmpe gravmæle.

Til opførelsen havde hun samlet alverdens bedste billedhuggere, arkitekter og kunstnere. De fik hjælp fra ingeniører og en hær af slaver. Da hun døde, skulle man tro, at billedhuggerne ville stoppe, da de jo ikke ville få mere løn, men de fortsatte ivrigt alle sammen. De vidste, at det ville skaffe dem udødelig berømmelse at færdiggøre denne hyldest til udødelig kærlighed.

Det er en smuk myte, men desværre ikke helt sand. Byggeriet af mausoleet begyndte, mens Kong Maussollos regerede. Mausoleet blev dog først færdigt i år 350 f.v.t. tre år efter Kong Maussollos død og et år efter Artemisias.
Byggeriets fundament var formet som et rektangel, der havde målene 40 gange 30 m. Trapper førte op til et podium, der var udsmykket med statuer. På podiet lå begravelseskamrerne med sarkofagerne, der var lavet af hvidt alabast og pyntet med guld. Det var omgivet af høje søjler. En søjlegang holdt et pyramideformet tag oppe.

Taget var dekoreret med statuer. På toppen af pyramiden var der en stridsvogn, trukket af fire heste. Den totale højde var 45 m. Podiet var 20 m højt, søjlerne 12 m, pyramidetaget 7 m og stridsvognen 6 m. Skulpturerne rundt omkring på bygningen var af mennesker, løver, heste og mange andre dyr. De var både over- og underdimensionerede i størrelse. Statuerne var lavet af fire græske skulptører: Bryaxis, Leochares, Scopas og Timotheus. Hver af dem var ansvarlig for en af siderne.

Mausoleet stod uberørt i 16 århundreder, indtil et jordskælv lavede nogen skade på det. Tidligt i det 15. århundrede invaderede riddere af st. John af Malta området. De byggede et kæmpestort slot, og i 1494 besluttede de at befæste det. De brugte stenene fra mausoleet. Da de tog af stenene, dukkede der pludseligt et kælderrum op. I rummet stod der en sarkofag med en stridshjelm på. Ridderne ville gerne have åbnet sarkofagen straks, men de havde ikke værktøj til det. Næste dag, da de kom igen, var graven blevet åbnet og tømt. Kun disse gravrøvere og Artemisias nærmeste familie ved, hvad den mystiske sarkofag indeholdt.

Stenene fra mausoleet kan stadig ses i slottets mure. I 1522 var næsten alle sten blevet brugt til slottet, det eneste, der var tilbage, var fundamentet. Nogle af stenskulpturerne, der udsmykkede mausoleet, overlevede og kan i dag ses på det britiske museum i London. Arkæologernes udgravninger samt detaljerede beskrivelser fra historikere har hjulpet arkæologerne med at rekonstruere ret nøje, hvordan bygningen har set ud. Mausoleet i Halikarnassos regnes for at være et af oldtidens syv vidundere.

Skabere: Bygget af dronning Artemisia, Arkitekter Satyros og Pythios.
Tidspunkt: 350 f.v.t.
Sted: Byen Halikarnossos, i dag Bodrum, på Tyrkiets vestkyst .

 

De oprindelige syv vidundere

Babylons haver	Kolossen på Rhodos	Alexandrias fyrtårn	Zeus statuen i Olympia
Mausoleet i Halikarnassos	Artemis templet i Ephesos	Egyptens pyramider