De hængende haver i Babylon

De hængende haver i Babylon regnes for at være et af verdens syv vidundere. Det babylonske kongerige nåede sit højdepunkt under konge Nebukadnezar II. Han stod i spidsen for et krigerisk folkefærd, der spredte krig og rædsel i nabolandene. Blandt andet stormede, erobrede og ødelagde de Jerusalem. Befolkningen blev solgt som slaver. Hovedstaden i det babylonske rige var Babylon, og denne skulle naturligvis overstråle alle andre byer.

Når hæren var ude på togter tog den krigsbytte med tilbage for at udsmykke byen. En græsk historiker skrev for 2400 år siden: “Byen er omgivet af 95 km fæstningsmur, med 100 porte, alle i bronze. Muren er 100 m høj og 25 m tyk. Den er så bred foroven, at en vogn med fire heste for kan køre i fuld fart langs toppen, uden at den styrter ud over kanten.” – kort sagt var byen imponerende.

Den største port var Ishtarporten mod nord. Den var i himmelblå emaljesten med 575 dyrefigurer i mosaik. Midt igennem det hele skar der sig en hovedgade. Der var templer på begge sider, og for enden stod Babelstårnet, der var rejst til ære for guden Marduks.

Kong Nebukadnezar II blev på et tidspunkt forelsket i en smuk kvinde, der levede oppe i bjerglandet Medien. Han giftede sig med kvinden, men hun savnede sit hjemland. Der var der skønne skovklædte bjerge, og man levede stille og roligt i fred og ro. Men her i storbyen var der larm og støj, og jorden var flad så langt øjet rakte. Kongen kunne ikke lide at se hende være så bedrøvet, så han ryddede et boligkvarter på 125×125 m. Så satte han de bedste og fineste ingeniører til at bygge et kæmpe anlæg der.

De startede med et fundament af træstolper, der fyldte et kvadrat på cirka 122×122 m. Højden er der uenighed om. Et sted står der, at de var 25 m høje og et andet, at de var ca. 97m høje. Det mest sandsynlige er nok 25 m. Ovenpå disse stolper lagde man nogle tværstolper og etablerede et lag bestående af nederst nogle sivmåtter, derefter et lag jord, teglsten der blev holdt sammen med kalk og mørtel, nogle tykke blyplader og endelig et tykt lag jord.

Man fortsatte derfra med at lave endnu et kvadrat – lidt mindre end det første – og således fortsatte man. Til sidst blev hele herligheden beplantet med træer, bukse og planter. Haverne fik vand via et hejseværk. Et hejseværk bestående af to hjul. Det ene nede ved floden og det andet oppe ved de øverste haver. Rundt om hjulene sad der nogle kæder. På kæderne var der fastgjort nogle spande, der blev fyldt med vand, når de var nede ved Eufratfloden. Så blev de hejst op til de øverste haver, hvor de blev tømt. De tomme spande kom så ned til floden, hvor de blev fyldt op med vand igen, og sådan fortsatte det. Vandet løb gennem haverne i nogle render. Murerne, der dannede terrasserne, var ca. 25 m tykke.

Vi kan læse om dette storslåede bygningsværk i forskellige beretninger. Således fortælles det eksempelvis, at Alexander den store døde med udsigt til de hængende haver. Han havde været på vej hjem fra sit erobringstogt ved Himalayas bjerge, da han på tilbagevejen erobrede Babylon. Desværre blev han efter erobringen smittet med malaria, og således endte denne store feltherre sine dage i Babylon. Men om de hængende haver nogensinde reelt har eksisteret, hersker der stor tvivl om. Man har endnu ikke ved udgravninger af oldtidens Babylon fundet bevis på deres eksistens.

Bygherre: Angiveligt kong Nebukanezar II
Datering: 575 f.v.t.
Sted: Babylon på Eufratflodens østbred, 50 km syd for Bagdad.

 

De oprindelige syv vidundere

Babylons haver	Kolossen på Rhodos	Alexandrias fyrtårn	Zeus statuen i Olympia
Mausoleet i Halikarnassos	Artemis templet i Ephesos	Egyptens pyramider