Pleje af krop og sjæl

Et kurophold eller et besøg på et sanatorium blev i gamle dage anset for at være for de syge og de meget rige. I dag findes en bred vifte af steder, der tilbyder pleje af sjæl og krop. Og det er blevet meget mere almindeligt at frekventere steder, hvor der bydes på pleje af krop og sjæl. Spektrummet går fra de traditionelle munkeskoler, over ashrams, retrætesteder, kuropholdssteder og sanatorier, til de såkaldte wellness steder.

Her gives et overblik over de mange muligheder, der findes. Overordnet er udviklingen gået fra fokus på den lægelige behandling af kroppen i afslappede omgivelser, til i langt højere grad at være et tilbud til det enkelte menneske om at bliver passet og forkælet på alle tænkelige måder.

I gamle dage handlede kurophold om ugers rekreation, sund ernæring, massage, muskeltræning, gymnastik, kolde/varme bade etc. Da det moderne menneske nærmere har behov for et tilbud om et mentalt “kurbad”, er det efterhånden sjældent at man ser ord som sanatorium, rekreation og rehabiliteringscenter benyttet. I stedet benyttes eksempelvis ordet wellness. Men hvad vi kalder det er sådan set ligegyldigt. Det som er interessant er at disse steder giver dig mulighed for et rekreativt og inspirerende ophold, hvor du kan slappe af, reflektere og genoplade.

Du kan forhåbentlig igennem oversigten her, nærmere finde ind til hvilket sted, der bedste dækker dine behov. Du har rige valgmuligheder, da stederne strækker sig fra dem hvor fokus er på det rent mentale, afstresning, det spirituelle – over steder hvor fokus mere er på det kropslige med massage, mudderbade, muskeltræning, gymnastik, kolde/varme bade etc. – og endelig til steder hvor fokus er på medicinske, og genoptrænings behandlinger, under lægeligt tilsyn.

 

Ashram

Et ashram defineres som et sted, hvor de studerende bor i et fællesskab og hengiver sig til spirituel udvikling i en eller anden form. Denne udvikling kan være rettet mod at lære, hvad en guru prædiker, eller rettet mod at lære yoga, eller noget helt andet. Det, der adskiller ashrams fra munkeklostre eller andre former for religiøse templer, hvor de studerende bor, er at disse oftest er forbeholdt munke, gejstlige af den ene eller anden tro, mens ashrams er tilgængelige for alle, uanset religiøst tilhørsforhold. Et retrætested er det samme som et ashram. Dette er blot den danske oversættelse af det engelske ord “retreat”, der på engelsk er synonymt med ordet ashram.

Nogle ashrams opererer på frivillig basis og har et skær af nødhjælpsarbejde eller socialt ansvar over sig. Andre opererer på helt kommercielle vilkår. I forlængelse heraf er nogle ashram gratis at opholde sig i. Man “betaler” her med at hjælpe til med det daglige arbejde. Andre ashrams er meget dyre at besøge. Men uanset hvordan ashramen grundlæggende styres skal den løbe rundt for at eksistere, hvorfor der næsten altid er tilknyttet en “souvenirbutik”, hvori det typiske udvalg er en lidt blandet spirituel landhandel med sten & krystaller, religiøse skrifter, cd’er med meditationsmusik etc.

Livet i en ashram leves oftest i en meget fast rutine, der er bygget op for at give de besøgende ro til fordybelse, meditation. Uanset det spirituelle sigte som ashramen er bygget op omkring – yoga, udbredelse af en gurus lære etc. – er et væsentligt sekundært mål at give de besøgende mulighed for at trække sig tilbage til sit indre. Stederne er af denne grund tit afsidesliggende – placeret langt ude på landet eller oppe i bjergene.

Oftest er levevisen i et ashram meget primitiv, men der findes da også ashram, hvor der foruden fokus på den spirituelle udvikling, også er meget fokus på kroppens sundhed og således også har faciliteter som massage, speciel diætkost, saunaer, mudderbade etc. Herved nærmer disse ashrams sig det man normalt forbinder med kursteder.

 

Retræte

Ordret betyder retræte (eng; retreat) “tilbagetrækning”. For en periode trækker man sig bort fra det almindelige liv, for at rette opmærksomheden mod et åndeligt liv. Formålet med retræte er at skifte fokus. Det almindelige daglige liv er fyldt af impulser og tanker, som vedrører familie, arbejde og fritidsinteresser. Som kontrast hertil er retræten en mulighed for at sætte forholdet til det spirituelle i centrum.

Man isolerer sig for nogle dage alene eller sammen med andre, og bruger tiden på læsning, bøn og meditation, samt refleksion over den måde, man lever sit liv på. Denne situation med dagligdagens mange gøremål på afstand, gør det muligt at se og mærke sig selv tydeligere. Man mærker sin uro og bekymring, men får ikke anledning til at skubbe den fra sig. Eller man opdager, hvor meget lyst og længsel fylder i sindet, fordi man ikke distraheres af arbejdsopgaver og hjemlige pligter. Man erkender, hvilke livsforhold, der giver én oplevelse af mening, og hvad der på den anden side fylder alt for meget og giver for lidt mening i hverdagen.

Et klassisk redskab i denne erkendelsesproces er stilhed. Ofte vil hele samværet under retræten finde sted i stilhed. Stilhedens fred skærper opmærksomheden og hjælper til at fastholde indsigter og følelser, som ellers let fortaber sig i ord. Retræten er i en vis for stand en faste: En faste fra den indtryksrige og ordrige dagligdag. Som al anden faste skaber retræten konfrontation med de vaner og behov som kroppen har, og som sindet ubevidst har lagt sig fast på.

Går man i retreat trækker man sig tilbage fra sin sædvanlige hverdag for at koncentrere sig og bygge energi op. Dette kan ske i forbindelse med et projekt man har brug for at koncentrere sig om, eller det kan ske med henblik på at overskride en grænse i den personlige proces som kræver en særlig stor koncentration og opmærksomhed.

Retreat er en individuel disciplin: man bestemmer selv hvornår og hvor længe man går i retreat. Man kan gøre det individuelt eller i fællesskab. Hvis man vælger at gå i retreat alene, foregår det typisk ved at man tager til en mere eller mindre afsidesliggende lokalitet og der gennemgår forskellige øvelser, alle med henblik på fordybelse i sig selv. Typisk, meditationsøvelser af diverse art. Retreat kan også foretages i fællesskab med andre. Eksempelvis kan man som gruppe tage ud til en fjerntliggende hytte og der må man så ikke tale sammen med de andre overhovedet. Dem som har prøvet det, fortæller at det både er mægtig lærerigt men også mægtig svært. Retræte er ikke det samme som ferie. Det er faktisk et arbejde for man skal arbejde sig ind i sig selv.

Men retreat behøver så sandelig ikke at være henlagt til fjerntliggende og øde lokaliteter eller tage flere dage. Der er rig mulighed for at komme på diverse arrangementer hvor retreat benyttes som indslag i de øvrige aktiviteter, der foregår – fællesmeditation, seminarer og workshop, maling, social interaktion, diverse kropspleje aktiviteter som massage, mudderbade etc. etc. Sådanne arrangementer udbydes såvel som aften dags- og weekendarrangementer. Kig eventuelt i NetSpirits forhandlerindeks, hvis du er interesseret i at finde udbydere af retreat.

Tidspunktet for retreat er oftest lagt så tæt på jævndøgn og solhverv som muligt. Dette skyldes at spirituelle mennesker tror på at der på disse tidspunkter er størst chance for at komme i interaktion med universet, de himmelske energier. Hvis du vil læse mere om hvad dette egentlig betyder, så kig eventuelt i NetSpirits afsnit om energi eller om hekse (jf. henvisningerne nedenfor).

Retræten foregår ofte på et ensomt beliggende sted ved skov eller strand. Man kan være ganske få deltagere, og i reglen ikke flere end femten. Når man er mange, vil en retræteleder tage ansvar for tilrettelæggelsen og for dagens faste rytme. Ofte vil dagene – typisk to til tre dage – foregår i fuldstændig stilhed. Kun brudt af retrætelederens ord ved de nødvendige vejledninger.

Retrætedagen følger en fast fælles rytme af hvile og tid til individuel fordybelse. Man afgiver frivilligt magt over sig selv, og overlader det det til Universet at føre. I et sådant rytmisk tilrettelagt døgn, dæmpes de mange forskellige impulser i sindet, som kunne lede én til alt muligt andet end at samle opmærksomheden om forholdet til det spirituelle. Fokus kan dog også være på noget andet, eksempelvis en fordybelse omkring en problemstilling man har i sit liv eller andet.

Både tilbagetrækningen og den fælles stilhed er redskaber til støtte for den enkeltes ønske om at nærme sig en indre stilhed. En stilhed, som giver mulighed for at grunde over den måde, man hjemme lever sit liv og mærke hvor man er i sin livsrejse. Når travle mennesker nødes til hvile, mærker kroppen sin træthed og sindet åbner sig for både lys og skygge. Her er retræten et rum, hvor sind og krop kan føjes sammen af åndens længsel efter at komme mere til udtryk.

Retræteforløbet har i reglen en vejleder. Han eller hun er den mere erfarne person man kan gå til, hvis man i forløbet møder større udfordringer, end man kan overskue. Retrætelederens kvalifikation er, at han/hun har dybtgående personlige erfaringer med såvel selverkendelse, som med den livslange proces det er at forbinde tro på det spirituelle med det daglige liv. Retrætelederens opgave er tillige at være åndelig vejleder. Den der kan rumme og hjælpe med at integrere religiøse erfaringer – og kan hjælpe med at skelne væsentligt fra uvæsentligt.

Eksempel på en retrætedag i stilhed:
8.00: Morgenmeditation og fælles stilhed
8.30: Morgenmad (med musik)
9.15: Oplæg til dagen, f.eks. fordybelse i en spirituel tekst eller forslag til mantraer, der kan benyttes igennem dagen.
12.15: Frokost
13.00: Maling eller anden kunstnerisk udfoldelse
18.00: Aftensmad (med musik)
18.45: Workshop eller foredrag
21.00: Aftenmeditation og fælles stilhed.

Man kan vælge at henlægge sin retreat til mere eller mindre fjerntliggende og øde eksotiske steder – jf. nedenstående billeder, der viser et smukt gammelt kloster i Frankring, der benyttes som retreat, en iglo på nordpolen, samt en hytte i Canada, der unikt udlejes til retreat.

Wellness

Wellness, der direkte oversat betyder velbefindende er et begreb, der defineres ud fra hvad der giver det enkelte menneske velbefindende. Spørgsmålet om, hvad der er wellness for den enkelte afhænger derfor helt af den enkeltes individuelle krav og behov.

Det er med andre ord op til en selv at besvare spørgsmålet om, hvordan man bedst får fred i sjælen, hvilke teknikker og terapiformer, der er de rigtige, og hvad der fører til et alment forbedret velbefindende og en bedre fysisk tilstand. Heraf følger at begrebet meget hurtig kommer til at omfatte en lang række ting. Spiritualitet, kurophold, afslapning, yoga, stressovervindelse, sund ernæring etc. I sidste ende er det jo en individuel sag hvorledes man får et harmonisk liv, med fred i sjælen.

Der findes forskellige steder hvor der bydes på Wellness ophold/weekend. I sagens natur tilbyder disse en bred vifte af forkælelsesmuligheder, der typisk omfatter afstressende omgivelser og forkælelse af alle sanser. Kurbad, vekselvarmebehandlinger i sauna/dampbad og det kolde kar. Massage og aromabade med æteriske olier. Skøn mad og gode vine. Kort sagt bydes der på alt der virker som balsam for både krop og sjæl.

 

Kurophold

I gamle dage handlede kurophold om ugers rekreation, sund ernæring, massage, muskeltræning, gymnastik, kolde/varme bade etc. Da det moderne menneske nærmere har behov for et tilbud om et mentalt “kurbad”, er det efterhånden sjældent at man ser ord som sanatorium benyttet. I stedet benyttes det netop ovenfor omtalte Wellness begreb eller undertiden da også stadig ordet kurophold. Hvor der i tilknytning til et sanatorium er ansat højt uddannede læger og sygeplejersker, er der på kuropholdsstederne (og wellness stederne) brug for en anden type personale.

Kuropholdene indeholder en vifte af sundheds- og velværetilbud, som den enkelte kan deltage i efter lyst. Temaer er eksempelvis: Farvernes betydning for velværet, Flowering Tree og det indianske medicinhjul, Englevisdom, Feng Shui, healing, alternative former for morgengymnastik som Tai-Chi, Pilates, Yoga, skønhedsbehandlinger, massage etc. Der tilbydes som regel idylliske og harmoniske omgivelser, hvori man kan forkæle sig selv med et rekreativt og inspirerende ophold. Her kan du slappe af, reflektere og genoplade.

Sanatorium

Et sanatorium adskiller sig fra et hospital dels ved at der tilbydes længerevarende ophold, i meget mere behagelige omgivelser og dels ved at hvor de fleste hospitaler hovedsagelig er offentligt finansieret er sanatoriums oftest privat finansieret. Nogle sanatoriums har fokus på bestemte sygdomme. Eksempelvis var tuberkulose i år 1901 udråbt til at være Danmarks farligste sygdom med 6000 dødsfald om året. Og som følge heraf stiftede man Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, der i 1902 påbegyndte Silkeborg Sanatorium, hvis formål var bekæmpelse af denne sygdom.

Andre sanatoriums har fokus på folk med alkoholproblemer. Den nok mest kendte er Betty Ford klinikken i USA, hvorfra der jævnligt bringes paparazzibilleder af kendte, der har alkoholproblemer. Atter andre sanatoriums har fokus på afvænning fra narkotiske stoffer, spedalske børn, psoriasis etc. De fleste sanatoriums tilbyder dog almen rekreation, rehabilitering, medicinske og genoptrænings behandlinger.

De fleste sanatoriums er placeret i smukke, afslappende omgivelser, hvor de tilbyder diverse faciliteter for deres gæster. Eksempelvis: café, billard, solarium, frisør, sportsplads, tennisbane, legeplads, gymnastiksal, svømmehal etc. Endvidere tilbydes oftest forskellige attraktioner såsom: dans, lege omkring lejrbål, udendørs sport, udendørs gymnastik, rideture, skibsudflugter hvis de ligger i nærheden af vand etc.

 

Vil du vide mere

Søger du et wellnesssted, sanatorium, retrætested, kuropholdssted eller et ashram så kig i NetSpirits adresse og behandlerindeks.

Det man oftest foretager sig når man er i en ashram eller et retrætested er at meditere hvorfor det måske har interesse at læse lidt nærmere om meditation og/eller yoga. Der findes ashram over næsten hele jorden, således også i Danmark, de fleste europæiske lande og især i USA findes der mange ashrams.