Ordet Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog Mandala oversat til ‘hellig cirkel’. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv.

Mandalaer har været anvendt i flere tusind år i indiansk, hinduistisk og buddistisk religiøs praksis til at iværksætte healing af krop, ånd og sind, og de forbinder som en bro de højeste og laveste bevidsthedsområder. Cirklerne og formerne er symbolske portåbninger, der forbinder den menneskelige bevidsthed med de arketyiske områder og uendeligheden. Forholdet imellem form, bevægelse, tid og rum bliver fremmanet af en mandala og tilbyder kontakt til naturens nedarvede harmoni og balance.

Mandala er det sted,hvor mikro -og makrokosmos mødes og forenes – det er stedet, hvor dit indre, ”jeget” – ”selvet” mødes og forenes med det udenfor; Universet. Mandala er den totale forening, hvorfra alting udgår.

 

 

Men inden vi nu bliver alt for højtflyvende, så er en Mandala blot en cirkel. En cirkel i mange udformninger der kan tegnes på papir, i sandet etc. Der hvor værdien af arbejdet med mandalas ligger, er ikke så meget i selve den kunstneriske værdi af det, som frembringes. Det er selve processen med at lave mandalaen der er vigtig. Buddhistiske munke kan sagtens  bruge 2-3 uger på at lave en mandala i sand. Når de er færdige med mandalen laver de et bål ovenpå frembringelsen og ofrer den til guderne – bagefter samler de det hele sammen og kaster det ud i havet.

Vi kigger her på  Mandalas historie, samt måder, hvorpå du kan arbejde med Mandala – fx som et led i selvudviklingsproces, eller  ved drømmetydning og i andre situationer, hvor du har brug for at opnå højere kontakt med din underbevidsthed, din intuition. Vi kommer omkring brugen af mandalas i forskellige religiøse sammenhænge, hvordan du selv kan fremstille mandalas, meditere på mandalas og meget andet.

 

Hvad er en mandala?

En Mandala er en cirkel – men ikke en hvilken som helst cirkel. I årtusinder har forskellige kulturer tillagt denne cirkel spirituelle og hellige betydninger – og der er da også noget magisk over cirklen som helhed. Cirklen har ingen ende og ingen begyndelse, og dermed er den symbol på helheden, mikrokosmos ,der møder makrokosmos, vores inderste sandhed – hele vores liv er en uendelig rejse. Mandalaen har form som Solen, Månen og alle vores planeter. Og den symbolske og spirituelle værdi i mandalaen er betydningen af helheden, sandheden og summen i ethvert menneskes liv.

En mandalategning er en cirkel, der består af et centrum – når man tegner en mandalategning, kan man endten gøre det intuitivt, eller man kan holde sig til de forskellige symbolske dele, som mandalaen repræsenterer. Dette vil vi præsentere dig for i de næste kapitler af dette kursus. Ifølge Jung er denne cirkel et arketypisk symbol, og Jung studerede Mandalaens betydning i Østens religion.

 

Den traditionelle mandala

Den traditionelle religiøse mandala konstrueres på en bestemt måde. Den har faste mål og farver og bruges i meditation og indvielsesritualer. Disse mandalaer, der kaldes tankaer, er malede billeder på lærred. Den traditionelle, religiøse mandala, er et udtryk for højere bevidsthed, vores evne til at trancendere, vores personlige og almindelige mandala er også et udtryk for højere bevidsthed. For at nærme os vort naturlige og oprindelige sind uden at være buddhist, er der i tibetansk Buddhisme en mere almen og samtidig universel mandala, nemlig den terapeutiske mandala.

De to typer mandalaer er forskellige, men ikke så forskellige som man skulle tro. Den traditionelle mandala er klangbund for den terapeutiske, og de tilhører begge den tantriske tradition. Det betyder, at vi arbejder med sindets og kroppens energi for at nå frem til en bedre psykisk balance og harmoni. Den traditionelle religiøse mandala konstrueres efter bestemte regler. Den terapeutiske mandala derimod er vor personlige mandala, og her bestemmer vi selv, hvordan den skal se ud. Vi tegner og maler den, som vi har lyst til. Alle aspekter i en mandala er holistisk forbundne med hinanden. I den terapeutiske mandala er det os selv, der er i centrum. Ved hjælp af dette ”os selv” skaber vi vort liv.

Traditionelt henviser ordet mandala til noget, der er helligt. At betragte livet og alt levende som noget værdifuldt og helligt er en indgang til medfølelse og visdom. Disse to er det centrum, hvor om alt i Buddhismen drejer sig. Der er fundet mandalasymboler indhugget i sten fra bronzealderen. Det er tankevækkende at forestille sig, at mennesket for ca. 3.000 år siden har hugget de universelle tegn i stenene.

Vi bevæger os hele tiden i livet eller livet bevæger sig i os. Disse bevægelser er cykliske processer: mandala-processer. En proces er noget, der har med tid at gøre – det runde ur, tidens hjul, der drejer og drejer, henviser til mandalaens proces. Det er forbindelsen mellem vores energi og universets og naturens energi. Og hvis vi harmoniserer de to energier, bliver vi stærkere. Dette gavner ikke kun os selv; det vil gavne naturen, alt levende vil nyde godt af vores øgede opmærksomhed og sensibilitet, og vi vil selv føle os mindre isolerede. Når du tegner en mandala er det selve processen der er det vigtige – målet, den færdige mandalategning bør du ikke fokusere så meget på, idet det terapeutiske og meditative ligger i selve processen. Men når du er ved at nærme dig afslutningen på processen, forløbet, er du i stand til at få et overblik over, hvad der egentlig er sket.

 

Den terapeutiske mandala

Når vi arbejder terapeutisk med mandalaen, er det praktisk at dele den op i tre mindre enheder. Man kan ikke springe nogen af dem over. De tre enheder er: Den personlige mandala, Jordens mandala og universets mandala. Altså er det dybe meditative erfaringsniveau, at de tre enheder går op i en højere enhed, den egentlige mandala. Kaos er inde i os, uden for os – men vores liv er ikke kun kaotisk. Vores tanker og handlinger er underlagt loven om årsag og virkning og derfor også ordnet i psykologiske strukturer og mønstre.

Således er vores personlige mandala et ordnet kaos. Det kan være svært at fatte, at alt dette både er inde i os selv og uden for os, og at vi selv er centrum for denne store enhed. Formålet med den terapeutiske mandala er først og fremmest at heale overfladesindet, at få de enkelte dele i bevidsthedens øverste lag til at arbejde sammen og harmonisere elementerne: jord, vand, ild og luft – i Cirklen. Hvis harmoniseringen lykkes, vil vores indre elementer ikke længere bekæmpe hinanden, og det vil sige, at vi er hinsides det emotionelle niveau, med dets hårdhed og stærke følelsesmæssige kategorier. Overfladesindet har nu lettere ved at få kontakt med vores sinds dybereliggende natur, altså centrum i cirklen.

Hvis de to niveauer af bevidstheden samarbejder i fuldkommen harmoni, vil identifikationen med jegét være ophørt – og sindets dybe bevidsthed vil være fremherskende. Det menneske, der har erfaret det, har fuldkommengjort mandalaens fundamentale betydning. Når vi arbejder med den terapeutiske mandala, må vi forsøge at forbinde vores fysiske og psykiske element-energier med naturens og universets element-energier. Der er livskraft og energi i vores kroppe, ligesom alt i universet består af kraft og energi.

I Buddhismen siger man, at et menneske, der har transcenderet vores almindelige måde at opfatte verden på, kan man komme helt nær. Den grænse (det personlige rum) vi normalt har for privatliv, eksisterer ikke her: Et menneske, hvis sind er dualistisk indstillet, kan man kun komme nær til en vis grænse – altså taler vi om det ”personlige rum”, men ved buddhistisk træning og levevis, vil dette grænsefelt opløses, og det personlige rums grænser vil indsnævres.

Vores personlige rum

I vores almindelige liv slår vi faktisk også en cirkel omkring os uden at tænke over det – ofte kaldes dette i Vesten for det ”personlige rum”. Det er det rum, hvor andre mennesker – hvis de træder os for nær – overskrider vores personlige grænser. I Vestens holistiske og spirituelle opfattelse, er dette rum en arms bredde fra din krop, og du kan sandsynligvis tydeligt mærke, hvis nogen – som du ikke ønsker – træder inden for dette rum. Automatisk vil du trække dig et skridt tilbage, du vil føle dig utilpas, og hvis du har en god forbindelse og kontakt til afgrænsningen af dit personlige rum, vil du hurtigt mærke en følelse af et grænseoverskridende element.

Den personlige mandala

Fuldendelsen af den personlige mandala er en indre bearbejdelse og rejse gennem sindets lag, der ved mandalategningen er faldet på plads og blevet synlig. Derfor er vores personlige mandala et ordnet kaos. Når vi laver vores personlige mandala, arbejder vi meditativt med processen, følelser, farver, mantriske lyde og fysiske bevægelser, der er tilknyttet element-energierne jord, vand, ild, luft og rum. Både inden for hinduistisk, og buddhistisk tantra tror man på, at man kan udvikle sig ved at arbejde med disse øvelser.

Du vil igennem dette kursus møde ordet ”tantra” nogen gange. Tantra betyder ”sammenhængende hele” på sanskrit, og det vil sige en forening af tilsyneladende polariteter. Det postuleres, at dette kun kan forstås ved personlig erfaring.

Hjulet (Cirklen) er det oftest anvendte symbol i buddhistisk billedsprog og ikongrafi. Det betegner den menneskelige bevidstheds uophørlige kredsløb gennem de seks livsformer (genfødsel, livets hjul) . Vores neurotiske mønstre eller forstyrrende følelser kaldes i Buddhismen for sindsgifte, fordi de forgifter vort sind i en sådan grad, at vi har svært ved at bevare vores sindsligevægt og ro, – og uden den, er det umuligt at se helheden og have medfølelse. Det er derfor, mandalaen handler om at afbalancere vores følelser, så vi har mulighed for at udvikle os som mennesker, der kan udvise medfølelse og kærlighed og være i samklang med universet, naturen og helheden.

I den buddhistiske terminologi er læren, at hvis man har udviklet kærlighedsevnen, det vil sige, at man er i stand til at leve sit liv uden åben eller skjult aggression, grådighed og den evindelige selvforherligelse, er man et højt udviklet menneske. Hvis du ønsker at arbejde seriøst med mandala, og den meditative tilstand der ligger i selve processen, vil det være dig muligt at opnå en langt større erkendelse af helheden i alle elementer, mennesker og universets storhed, og da vil den menneskelige, mindre gode karakter, formindskes i dig.

Mandala i buddhismen

Mandalaen siges at stamme fra Buddha Sakyamuni. På baggrund af den herskende religion, Brahmanismen (som stammer fra hinduismen) skabtes Buddhismen. Buddha arbejdede med sig selv. Han reflekterede over det han så, og mediterede over sine følelser og handlinger. Han tog udgangspunkt i sig selv, i jeg’et og han rådede sine tilhængere til at gøre det samme. Han ejede evnen til at se dybt ind i sig selv og i andre mennesker. Han så, at livet for mennesket var sorgfuldt og forvirrende, han så død og ødelæggelse. Han opfattede denne verden som ubeskyttet og hjælpeløs, som et hjul der drejer rundt og rundt, og han så hvordan forskellige menneskers forskellige tanker og handlinger påvirkede og dominerede deres liv. Det er dét, der kendes som karmaloven, og Buddha sørgede over at grådighed og illusion havde formørket menneskenes syn.

En nat sad Buddha som sædvanlig i dyb meditation. Da himlen begyndte at lysne, vendte han tilbage fra sin meditation, og i det øjeblik så han morgenstjernen Venus, der lysende steg op på østhimlen, og da vidste Buddha med sig selv, at han havde nået det fuldkomne. Han erfarede dét, der er uden sorg, dét der er uden fødsel, dét der er uden alderdom og dét der er uden død. Dette dét var Buddhas eget kosmiske sind, han var ét med sit sinds lysende klare tomhedsnatur – der er uden frygt og uden håb. Han opfattede alle fænomenernes inderste kerne og sammenhæng i et tidsoverskridende opmærksomheds nu – dette nu er uden for tiden og kendetegnes ved en fuldstændig ren væren!

Da denne altomfattende oplevelse var sunket til bunds i ham, tænkte Buddha: Det jeg kaldte ”mig selv”, var blot et navn, det hele er ikke andet end erindringer og drømme, gode og dårlige vaner. Min personlighed var virkelig kun dette. Jegét eksisterer ikke som virkeligt. Sorg, fødsel, alderdom og død eksisterer kun som psyko/fysiske tilstande bundet til forestillingen om et ”jeg”.

Buddha erkendte alle fænomenernes sammenhæng og deres indbyrdes balance og harmoni i forhold til hinanden. Han så, hvordan hvert enkelt menneske, fugl, dyr, fisk, insekt, træ, blomst var enestående i sig selv og samtidig en del af et hele. Han så, hvordan Solen, Måne stjernerne og Jorden og menneskene var forbundne i én stor strålende MANDALA.

Han var tilfreds med sin erkendelse, og sagde til sig selv: Dette er den autentiske vej, – nu har jeg fred i sindet. Denne erkendelse, oplysning er beskrevet som en proces. Først oplever Buddha en udvidet opmærksomhed og dernæst en grænseløs frihed, en ekspansion i sindet hinsides tid, rum, årsag og virkning – så lejres oplevelsen i ham og omdanner hele hans personlighed. Med Buddhas erkendelse fulgte indsigten i, at alle har en mulighed for at opnå det, han selv havde opnået. Han så at sindet er et meget fint redskab for vækst og forvandling, og i ethvert menneskes sind ligger et skjult potentiale – et iboende lys der er i stand til at forvandle sorgens, forvirringens og uvidenhedens mørke til glæde omsorg og kærlighed.

Til dém, der fulgte ham, sagde han: ”bliv jeres eget lys”. Buddha vandrede således omkring i Nordindien som vismand og healer – og hele tiden arbejdede han kreativt med sit sind for at finde nye og stadig bedre egnede metoder til at undervise og hjælpe andre på. Da Buddha var døende, sagde han til sine tilhængere ”Jeg er ikke en gud, jeg er et menneske, der har lært at krydse samsaras hav, det vil sige, tilværelsens hav. Jeg har vist jer vejen, nu må I arbejde flittigt, og selv gå den”.

Buddhismen er ca. 2.500 år gammel og består af mange forskellige skoler og traditioner, der alle kan spores tilbage til Buddhas liv og undervisning. Ifølge den buddhistiske overlevering, underviste han i mandalaens konstruktion og teori. Denne undervisning er lige siden blevet mundtligt overført fra lærer til elev. Mandalatraditionen er både hinduistisk og buddhistisk, men meningen i de to er ikke helt den samme. Mandalaen nævnes første gang i skriftlige kilder fra 300-tallet, men man mener, at den er ældre. I 700-tallet rejste indiske lærde til Tibet for at udbrede den tantriske Buddhisme, og i 1000-tallet havde tibetanerne udviklet mandalaprincippet, til den form for ikongrafi og meditation vi kender den i dag.

Mandalaen er således opstået af den buddhistiske tanke om center og cirkel, og periferi. I mandalaens centrum bor Buddha-aspektet i sit tempelpalads. I periferien kan der være andre aspekter, de er alle udstrålinger af Buddhaaspektet i midten. De tantriske skrifter bragte de filosofiske tanker og ideer ned på jorden fra deres abstrakte intellektuelle niveau og levnedsgjorde dem gennem aktiv meditation. Den tantriske tradition lægger stærk vægt på menneskets egne erfaringer og beskriver spirituel udvikling i tre kategorier: Grund, vej og resultat. Grunden er den praktiserende, vejen er at praktisere meditation og studere filosofi, og resultatet er erkendelsen af virkelighedens sande natur, det åndelige stade, der opstår som en virkning af meditationen.

De ældste indiske tantriske skrifter indeholder yogateknikker, der handler om sammenhængen mellem universets energistrukturer, makrokosmos, og kroppens psykofilosofiske energistrukturer; mikrokosmos. Dette er ideen om universel enhed og ikke-dualisme. Mandalabegrebets fundament hviler den dag i dag på dette grundlag. Tantra er sammenhængen mellem universet og kroppen/sindet, samtidig henviser det til, at emotionerne og den visdom der bor i dem, er ét og det samme.

 

 

I mandalaen ligger således også det omfattende filosofiske og meditative system, der er baseret på den højeste bevidsthedstilstand. Det er blevet sagt, at Buddhas Lære, ”Dharmaen” er som en fugl med to vinger, den ene vinge hedder viden/visdom, og den anden hedder medfølelse/kærlighed. Viden får man ved at studere, og medfølelse får man ved at meditere. Er man kun i besiddelse af viden, bliver man følelseskold, og har man kun medfølelse, bliver man sentimental og er ikke i stand til at skelne mellem illusion og virkelighed.

Mandalabegrebet udsprang dels af de mediterendes visioner og dels af filosoffernes visioner. Ud af disse visioner skabte man et holistisk system – og konstruerede et cirkulært symmetrisk diagram, mandalaen. Det omfattende filosofiske og meditative system er således indeholdt i en visuel mandala, der er et symbolsk billede på den højeste bevidsthedstilstand. At meditere på mandalaen fremmer erkendelsens frø, der ligger gemt i alle menneskers sind.

Den menneskelige person, individet, anses i buddhismen for et ikke-selv (anatta), for noget sjæleløst, uvirkeligt og illusorisk. Derfor opfattes jeget kun som en ”sammenhobning” af eksistens-faktorer (dharmas=bærere; ikke at forveksle med dharma, som = loven). De dharmas, der betinger individet inddeles i fem grupper (skandhas): 1) Legemer, sanser, materielle former (rupa). 2) Følelse (vedana). 3) Sanseindtryk, tanker og forestillinger (samjna). 4) Drivkræfter (samskara) og 5)Bevidsthed (vijnana).

Disse sandhas danner tilsammen det, individualiteten indeholder. Den falske tro på individualiteten, som finder udtryk i formuleringer som ”jeg er”, ”jeg har” og ”min” eller i talen om et ”Selv”, er det buddhismens opgave at udrydde. Den buddhistiske lære opløser derfor de sanseindtryk og følelser, som i normal dagligdags erfaring henføres til en sjæl eller person ,som deres subjekt i en række upersonlige processer. I Buddhismen anvender man forskellige veje og metoder til afindividualisering, der i sidste ende er baseret på erkendelsen af, at liv betyder lidelse og er smertefuldt, da det kun er underkastet sygdom, ældning og død. Og det er her, de Buddhistiske munke anvender MANDALAEN som meditativt redskab til selverkendelse og en højere bevidsthed.

 

 

Mandala i indianernes tradition

I Indianernes symbolske Medicinhjul går de samme symboler igen, som i den buddhistiske tradition, nemlig farverne, elementerne samt de fire aspekter i vor natur: Det fysiske, det mentale, det følelsesmæssige og det åndelige. Hvert af disse aspekter må udvikles ligeligt i et sundt og velafbalanceret menneske, og det sker ved at udvikle og bruge viljekraften, potentialet, væksten og kraften fra universet.

Ethvert frø har muligheden for at blive til et mægtigt træ, og det er Indianernes overbevisning, at alle aspekter er nødvendige for at plante det frø, der skal være ”Livets Træ” ,som er et andet symbolsk ord for Mandala. Men det betyder det samme, Cirklen, hvori al udvikling sker, cirklen hvori alle ritualer udføres, cirklen, hvori alle som indtræder, er beskyttet af udefrakommende forstyrrelser.

Også Indianerne bruger den meditative proces for at forene sig med Universets love, og har en kobling til naturens kræfter i lige linie. Et træ har mulighed for at vokse og blive til et stærkt og mægtigt træ. Symboler såsom det ”Livets Træ” udtrykker og repræsenterer en mening. Når der er en mening, hjælper det mennesket til at finde et formål med og en forståelse af livet. Symboler kan findes på væggene i de allerførste huler, hvor mennesket levede, og har ført os langt ud i rummet i vores forsøg på at forstå livets betydning. Efterhånden som den menneskelige bevidsthed får et støre erfaringsområde, kan symboler til stadighed være med til at udvikle ny forståelse for det væsentlige i livet, og når det dukker frem fra skabelsens ukendte tåger, skaber det således en større forståelse for livets evige strøm. Livets Træ repræsenterer livet, tiden, Jorden og Universet. Og der er igen fire vigtige betydninger af Livets Træ – nemlig: Helhed, beskyttelse, vækst og næring.

Livets Træ sender sine rødder og grene ud mod de fire verdenshjørner. Og dette repræsenterer også vækst i de åndelige kvaliteter og lektier, som medicinhjulet står for. Når disse rødder og grene vokser ud, kan vi opfatte det på den måde, at disse kvaliteter afspejles i vort livsværk. Det lærer os, hvor vigtigt det er at have stor respekt for vores indre åndelige vækst som menneske. Symbolsk repræsenterer dette de fire dimensioner i lærdom og udviklingen af de fire aspekter i den menneskelige natur. Sagt med andre ord repræsenterer træets vækst tidens og livets kredsløb – og forbinder mennesket med Universet. Symbolsk kan Livets træs helhed sættes i lighed med, at der i mennesket sker en forening og centrering af de fire verdenshjørners kvaliteter.

I indiansk kultur repræsenterer den ”Store Ånd” sig som skabelsens midtpunkt, et center for balance og forståelse af os selv som mennesker. Læren er det fundament, vi kan bruge til at få styr på vores livsværdier og en sikker vej, vi kan gå, for at udvikle og beskytte vor egen helhed.

 

 

MANDALA I INDIANSK TRADITION

 

 

De fire kræfter

Medicinhjulet indeholder fire store kræfter symboliseret med retning, totem egenskab, dyresymbol, farve etc.

• Øst står for den lysende klarhed. Med overblik kan du finde vej og “se” fremtiden. Kræfterne skaber klarhed i de sammenhænge ,du befinder dig i, det være sig struktur og klarhed i debatter, informationer og sammenhænge. Solen står op i øst. Med disse kræfter kan du se vidt og langt omkring. Dermed kan du tage beslutninger, som skal vise retning.
• Syd står for uskyld og tillid, Her kan du opleve nærhed til følelserne til livet og tingene, fornemme hjertets natur. Nærhed, åbenhed og tillid til livet skaber grobund for personlig vækst. Syd er tegnet for vækst. Efter hårdt arbejde kommer frugterne af vores arbejde. Her er det tid til at acceptere forandringerne og opnå forståelse. At udtrykke reel nærhed er udtryk for kærligheden til livet og andre mennesker. Nærhed handler ofte om at være værdifuld overfor andre.
• Vest er tegnet for selvransagelse her kan du betragte dit livsforløb, arbejde med dine kriser eller overgange, dine skyggesider og solsider – finde din identitet. Tilknyttet vand-elementet. Præcis som vandet må vi lære at følge livets flod. Vest giver ny medvind i de skiftende tider. Når tvivlen sætter ind, må vi have tillid til at fortsætte på vores vej. At have forståelse for at det, som ikke dræber os, blot gør os stærkere.
• Nord står for visdom, viden.Den faglige viden du tilegner dig, for at løse de opgaver du står overfor. Visdom om hvordan du bruger din viden sammen med andre mennesker. Visdom kommer derfor til at handle om livsvisdom og menneskelig forståelse. Visdom handler ofte om, hvordan du kan bruge din viden gennem livet, også sammen med andre mennesker. Visdom er forståelse for helheder i livet, at kunne udnytte egenskaberne i både den højre og venstre hjernehalvdel, forstå og kunne udnytte polariteter som kaos og systematik, kriser og lykke, sorg og glæde, kærlighed og had, kreativitet og logik, osv.

Indianerne mener, at vi bliver født ind i et af medicinhjulets kræfter. Det giver os muligheden for at betragte livet og verden ud fra dette udgangspunkt, og vil livet igennem blive den opfattelsesmåde, som er lettest for os. Som det kan ses, medfører det mange begrænsninger kun at opfatte livet ud fra en eller to af de fire kræfter. Når vi kender vort begyndelsessted, kan vi vokse og arbejde med at få kendskab til og forståelse for de andre tre kræfter i medicinhjulet.Og dermed blive et helt og totalt menneske,d.v.s. at opleve ligevægten og beslutsomheden i alt du foretager dig.

Indianerne siger at mennesket er det eneste af jordens skabninger, som bliver født ind i ubalance. Man bliver født ind i et af disse fire steder, fra dette sted henter man sine talenter og forståelse, og det vil hele livet igennem være det sted, hvor man lettest oplever og fortolker livet. De fire retninger indeholder en hel række egenskaber, som får både positivt og negativt udtryk. Ved at arbejde med medicinhjulet, vil du få indsigt i hvor i hjulet du befinder dig, hvilke områder der skal arbejdes med, og hvilke kræfter du skal benytte for at løse forskellige problemer.

 

Mandala i alkymien

Også i de alkymiske skrifter er cirklen, mandalaen et gennemgående symbol. Det er det symbolbillede, der oftest anvendes til at illustrere opdelingen af det bevidste (det sete) og det ubevidste (det usete). Den store cirkel er hele selvet, og den mindre cirkel inden i er den bevidste del.

At opdage eksistensen af det materiale, der ikke er bevidst, svarer til alkymikerens arbejde med at finde sin ”prima materia”, som betyder ”råmaterialet”, og det er det, alkymikernes elever skal lære at finde. Det er produktet af den ene forvandling, som er basismaterialet for den næste. Processen deles op af de farvede tilstande, Nigredo, albedo og rubedo. (Nigredo er den sorte tilstand, der opnås efter ca. en fjerdedel af ”opus” (arbejdet), ”albedo” er den hvide tilstand, som opstår ca. halvvejs i opus, og ”rubedo” som betyder ”rød”, er det endelige resultat).

Allerede Jung så parallellen mellem dybdepsykologien og alkymien. Hans store interesse for de alkymiske skrifter blev vakt af et taoistisk manuskript ”The Secret of the Golden Flower,” som teologen Richard Wilhelm havde oversat og nu opfordrede Jung til at kommentere. Jung begravede sig i tolkningen af det ældgamle symbolsprog, og det er hans indsats, der har åbnet vores øjne for dette fantastiske univers, der kører parallelt i samtlige kulturer verden over. Denne bog kan du i øvrigt læse ganske gratis online i NetSpirits e-bibliotek. Den viden de europæiske alkymikere gik ud fra, stammede fra oversættelser af Aristoteles og andre klassiske grækeres værker. Og disse opererer bl. a. med elementerne: Jord, vand, luft og ild, som vi også finder i de buddhistiske, indianske og kinesiske termer for mandalaen.

Alkymisterne vidste, at vort ”selv” kun rummer en ganske lille del af vores bevidsthed, og Alkymien opererede med et hjul, som billedligt viser det cykliske ved processerne.. Den kendsgerning, at vi kun kender jegét, har selvfølgelig en stor indflydelse på oplevelsen af os selv. Det påvirker imidlertid også i høj grad den måde, vi oplever andre mennesker og resten af virkeligheden på. Så længe vi kun bruger jegèt, er oplevelsen af virkeligheden bestemt af ét sæt vedtægter om, hvad virkeligheden er. Og så længe forskellige menneskers vedtægter stemmer rimeligt godt overens, behøver det ikke forstyrre ret meget, at virkeligheden er meget større end det, disse konventioner dækker. Sproget holder hele tiden konventionerne ved lige. Mennesker kan leve med denne begrænsede virkelighed hele livet, uden at opdage at det kun er en brøkdel af det hele, de har kontakt med.

Alkymikerne betegnede sig selv som filosoffer, og det var de på en måde også. De forstod at altings sammenhæng består af flere dele, som må opdeles for at samles igen. En vigtig erfaring for alkymikerne var den kendsgerning, at et stof af en bestemt art i forbindelse med stof af en anden art, kunne frembringe et tredje, et helt nyt stof. (Det er denne ide der går igen, når vi bruger mandalaen i drømmetydning, hvor vi først tegner drømmen, (prima materia) derefter på et nyt stykke papir ovenpå den oprindelige tegning (coniunctio), tegner vi omridsets streger, for til sidst at gentage denne proces.

Alkymikerne brugte cirklen symboliseret ved slangen, der bider sig selv i halen, eller dragen som også har fat i sin egen hale, og der er således tale om totalitet. Alting går i ring, gentager sig selv, ligesom fødsel og død. Det er også denne erkendelse, Buddha oplevede under sin meditation. Målet for processen er selvfølgelig at integrere hele selvet.

Alle kulturer har symboler for det kønnede. Der er arketypiske guder og gudinder, konger og dronninger, sol og måne, guld og sølv osv. Alkymiens symboler er meget direkte. Der er masser af billeder, der fremstiller et samleje mellem en mand og en kvinde – ofte mellem en konge og en dronning. Meningen er – ligesom i drømmene – at de to sider skal forenes. Den seksuelle forening er symbol på den intense smelten sammen af de to modsatrettede sider. Denne coniunctio er ofte samtidig en slags død og begravelse. Der er mange billeder, hvor elskovslejet også er, eller bliver til en kiste. Først efter den fælles død af det feminine og det maskuline, kan det nye vokse frem. I de alkymiske skrifter, er denne integrationsproces tegnet i en mandala.

Efterhånden som alkymien blev undsagt af videnskaben også, gik den helt under jorden. Det materiale, historien har efterladt os om alkymien, består af en lang række skrifter og en stor mængde af fascinerende og ofte besynderlige billeder. Meget af stoffet findes i dag i Vatikanets bibliotek, andet på forskellige museer.

 

 

VIL DU VIDE MERE

En ganske enkel, nem og ligetil måde at komme ind i mandalaens forunderlige univers på, er ved at udskrive en af de over hundrede Mandalas som NetSpirit tilbyder til udskrivning og derefter begynde at farvelægge den. Hvis du gerne vil dybere ind i forståelsen af hvad en mandala er for en størrelse, hvorledes de benyttes i buddhismen mv. og selv begynde at fremstille og tolke mandalas, kan anbefales at læse vores afsnit om buddhisme.

 

Stil spørgsmål om Mandala

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Mandala
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål