Udtrykket naturmedicin benyttes i daglig tale som fællesbetegnelse for:

• Naturlægemidler der er at betragte som medicin, som du kan anvende til at forebygge og behandle lettere sygdomme, som du almindeligvis ikke ville søge læge for. Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen.
• Stærke vitamin- og mineralpræparater, der har høj koncentration af deres indhold og derfor overstiger den anbefalede daglige dosis.
• Kosttilskud der er at betragte som mad, som du kan benytte til at supplere din daglige fødeindtagelse, hvis den er mangelfuld. Kosttilskud er som regel tørrede urteblandinger eller udtræk af en eller flere planter, der har indflydelse på det almindelige velbefindende.
• Desuden opfattes homøopatiske præparater, midler til aromaterapi og andre alternative behandlingsmetoder ofte som naturmedicin.

 

 

Naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater hører ifølge lovgivningen under Lægemiddelloven, mens kosttilskud hører under Levnedsmiddelloven. Alle naturlægemidler er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ved godkendelsen får hvert naturlægemiddel et nummer (MT nummer), der skal stå på etiketten. Den moderne livsstil umuliggøre næsten at kroppen dagligt får hvad den har brug for hvorfor behovet for bl.a. vitaminer og fiber med fordel kan sikres ved at indtage forskellig former for kosttilskud.

For at undgå at virksomheder slår plat på markedet er der stramme regler for hvordan ting må markedsføres. Et kosttilskud må således kun bruges til at udbedre mangler – eksempelvis vitaminmangel. Og et naturlægemiddel må kun sættes i forbindelse med små skavanker, som man almindeligvis ikke ville gå til lægen for at få klaret. Snue og uoplagthed for eksempel. Derimod er al forbindelse mellem helseprodukter og sygdomsbekæmpelse ulovlig. Det skyldes både at folk med sygdomme er taknemmelige over for kvaksalveres løfter om raskhed og helbredelse, og at der stilles krav til dokumentation for den helbredende virkning.

Vær opmærksom på spillerne i feltet: Medicinalfirmaer bryder sig generelt ikke om naturmedicin, da den ikke kan patenteres og bidrage til indtjening i sammemålestok som kemisk fremstillet patenteret medicin. Men der findes også fidusmagere, der spiller på menneskets tilbøjelighed til ønsketænkning og derfor faldbyder alternativ “vidundermedicin”.

Forskellige retninger
indenfor urtemedicin

Den traditionelle kinesiske skole er meget højt udviklet og forfinet. Kinesernes medicinske system er mindst 3000 år gammelt. De indiske og arabiske traditioner, Ayurveda og Unani, har også årtusinder på bagen. Ud fra dette store erfaringsmateriale kan vel nok konludere, at urtemedicin er rimeligt effektiv og risikofattigt, da der er lavet forsøg med dem i tusindvis af år.

Men da andre kulturer ofte beskriver mennesket på en måde, som er meget fremmed for os, virker deres beskrivelse af lægeplanterne naturligvis også meget fremmed. Vi har vænnet os til den naturvidenskabelige verdensmodel, og har umiddelbart lettere ved at forstå stoffernes kemiske virkning på organerne, end at en plante f. eks. ‘fordriver hede’. Vor egen tradition bygger dog på noget tilsvarende: nemlig den galeniske humoral-lære – læren om kropsvæskerne og temperamenterne – som blev brugt helt op i det 18 århundrede. Den græsk-romerske læge Galen inddelte planterne efter kvaliteter som f.eks. varme, kulde, fugtighed eller tørhed, samt efter egenskaber, der kunne relateres til de klassiske elementer vand, ild, jord og luft, og til de fire temperamenter. Hippokrates, som drev lægeskolen på Kos, arbejdede ligeledes med elementernes forhold til kroppen. Slet ikke ulig den indiske, kinesiske, tibetanske og arabiske praksis.

Medical Herbalism

Medical Herbalism er betegnelsen for professionel urtemedicin i England og Commonwealth-landene. De første herbalister praktiserede med Henrik d. 8.’s godkendelse (The Herbalists’ Act, 1542). De nuværende medical herbalists praktiserer i henhold til en lov fra 1968. Medical Herbalism har sine oprindelige rødder helt tilbage til den keltiske druidiske tradition, og fra den senere engelske folkemedicin, som – ligesom den danske – baserede sig på erfaringer fra “kloge” mænd og koner. Medical Herbalism bygger i højere grad end phytoterapi på overleveret (empirisk) viden.

Phytoterapi

Phytoterapi (plantebehandling) er behandling med lægeplanter i form af blandt andet ekstrakter, urtete, kapsler, tabletter, cremer og omslag. Behandlingen virker ved at stimulere kroppens organer, samtidig med at kroppens egne helbredende kræfter understøttes. Denne retning indenfor urtemedicinen bygger på videnskabelig anvendelse af planterne (farmakognosi og farmakologi), frem for på overleveret viden. Udtrykket phytoterapi blev opfundet af den franske professor H. Leclerc (1870-1955), og phytoterapien er senere blevet videreudviklet af den tyske læge R. F. Weiss (1898-1991) og hans kolleger og efterfølgere, ikke mindst R. Hänsel, F.-C. Czygan og D. Frohne. Den officielle definition på phytoterapi er behandling og forebyggelse af forstyrrelser af helbredet, samt af sygdomme, med plantebaserede lægemidler (på dansk fytofarmaka). Fytofarmaka kan enten være fremstillet af en enkelt plante eller plantedel (typisk te, tinkturer eller æterisk olie), eller være sammensat af flere planter (tabletter, tonics og andre præparater).

Kinesisk URTEmedicin

Kinesisk medicin har sine rødder over 2000 år tilbage og den kinesiske  farmakopé (registrerede lægeurter) rummer tusinder af planter og mineraler. Disse har i de senere år gennemgået nøje videnskabelig forskning og således er deres terapeutiske virkning videnskabeligt dokumenteret. Udover urtemedicinen benytter Kinesisk Medicin mange andre terapeutiske metoder: De kendte allerede tidligt til kiropraktik, massage, diætik, særlige åndedræts- og afspændings-øvelser, meditation og sund levevis. Den kinesiske medicins fundamentale virkning går ind på kroppens energier, for, på den måde via meridianerne, at nå hvert enkelt organ. Undervejs dertil opstår ligeledes effekter. F.eks. bliver en behandling af knæ smerter ført over mavemeridianen, fordi denne meridian passerer igennem det område.

Den tibetanske URTEmedicin

Den tibetanske medicin er stort set upåvirket af vestlig medicin, på grund af Tibets isolerede beliggenhed og bygger på Buddhas lære om at den menneskelige tilværelse er præget af lidelse, som hidrører fra de tre sindsgifte, begær (tilknytning), had (aversion) og uvidenhed (illusion). Illusionen om et ego eller jeg, som noget væsensforskelligt fra resten af universet, fører til afhængighed af sansernes verden, og dermed til en tilsyneladende uendelig række genfødsler. Denne tilstand fører igen til fysisk og åndelig lidelse. Lidelse (også fysiske sygdomme) udspringer altså af selve vort væsen.

Basis for den medicinske teori er læren om de Tre Kropsvæsker, vind (lung), galde (tripa) og slim (badkhen). Uligevægt forårsages af de tre sindsgifte, og fører til sygdom. Disse ubalancer inddeles i kategorierne kolde eller varme. Således er uligevægtstilstande, som involverer slim og vind, kolde, og uligevægt, som involverer galde, er varme. Ligevægten forstyrres af de tre Sindsgifte. Til daglig benytter lægen sig af mantra og visualiseringer for at forstærke virkningen af en behandling eller et præparat, ligesom astrologi er en del af lægeuddannelsen. Man benytter blandt andet astrologi til at finde de korrekte tidspunkter for indsamling af lægeplanter.

Den vigtigste behandlingsmetode i Tibetansk Medicin er urtepiller, og regulering af diæt og ydre forhold. Regulering af kost og boligforhold er dog ofte umulig eller meget vanskelig at gennemføre i praksis, på grund af dårlige økonomiske forhold. I anden række benytter man teknikker som Den gyldne Nål, en form for akupunktur, som udføres med en tyk guldnål, moxa-brænding, åreladning og små kirurgiske indgreb. Helt specielt for tibetansk medicin er de såkaldte Kostelige Piller (Precious Pills), som indeholder pulveriserede halvædelsten, (dette udgør et system helt for sig selv) samt diagnosticering ved bedømmelse af urinens smag.

Teorierne bag den tibetanske medicin er nedskrevet i De fire Tantraer (tib.: rgyud bzhi), som er grundlæggende tekster, der kræver personlig vejledning og uddybning af en mester for at kunne bruges. Et af de store problemer ved tibetansk medicin er, at planterne, som for det meste stammer fra Himalayas sårbare miljø, er i fare for at blive udryddet på grund af rovdrift.

Hvordan urter benyttes

I naturmedicinen er det anerkendt, at den samme plante kan virke forskelligt på forskellige patienter. Samtidig viser erfaringen, at hver plante med sine specifikke egenskaber virker på forskellige organer og funktioner. Et andet vigtigt aspekt er det, at virkningen af én plante oftest er mindre effektiv end en komposition af planter, der virker inden for samme eller tilstødende sygdomsområder.

Den kemiske kompleksitet i planterne er ikke blot et spørgsmål om forskellige virksomme substanser, men også om at de virksomme substanser i én plante frigør eller stimulerer stoffer i en anden plante, stoffer, som ellers ville være forblevet inaktive. Ved mere komplekse sygdomsbilleder er samvirket mellem forskellige planters substanser særligt vigtigt. Det kræver stor erfaring og indsigt i planternes virkeområde at sammensætte urteblandinger, der angriber både den centrale lidelse og de mere sekundære sygdomsfænomener. Lægeplanter kan anvendes såvel indvortes som udvortes.

Til indvortes anvendelse kan man:

• Bruge den friskpressede saft af planten.
• Lave et afkog af den tørrede urt.
• Foretage et udtræk (ekstrakt) ved hjælp af f.eks. vand, vin eller spiritus, eller pulverisere de tørrede plantedele.

Til udvortes anvendelse kan man:

Udvortes bruges urter til bade, afvaskninger, lavementer, omslag, kompressorer eller salver. I praksis ønsker de fleste at bruge urterne som “urtetheer”, altså et vandudtræk af den tørrede urt, beregnet til indtagelse. Dette kan laves enten som afkog eller theudtræk. Man skal så blot være opmærksom på, at man kun får noget af den hele urt. Ved bark, rødder, rodknolde, frø, bær, ved og havrehalm eller blandinger heraf er det i de fleste tilfælde bedst at bruge afkog. Undtaget er dog bær – som f.eks. hyben og hyldebær – når disse anvendes på grund af vitaminindholdet, idet vitaminerne ødelægges ved opkogning.

 

Indsamling og behandling af urter

Det er altid spændende at indsamle friske urter, som man ønsker at bruge til et bedre velbefindende. Tilfredsstillelsen ved at samle urter og grønsager i stedet for at åbne en dåse med forarbejdet mad. Så ved man at produkterne er af fineste kvalitet fra blomster, blade og rødder som er af udsøgt kvalitet. Alle de urter som er over jorden “ikke rodplanter” indsamles bedst om formiddagen, lige efter at duggen er væk, helst inden at solen har bagt for meget på planten.

Beskær urter som timian, salvie, oregano sådan at planten har mulighed for at udvikle sig og give støre udbytte. Urter hænges typisk til tørre i buketter i snor.

For mange er selve dyrkningen begrænset til potter og kasser eller nogle hængende kurve. ved denne form for dyrkning, er ens største problem den overskydende fugt, som samler sig i en vandtæt beholder, som får planten til at rådne og jorden bliver hurtigt sur. Derfor husk at planten har brug for kortvarige tørke, hvor der meget må pilles lidt i det øverste jordlag. En god hjælp imod fugtigheden, er at have et par centimeter småsten i bunden. Ellers er det vigtigt at kende lysbehovet for de forskellige urter.

Det er nemt at anlægge et krydderurtebed, og det behøver ikke være stort for at kunne rumme et utal af arter. Tre-fire m2 vil ofte være nok. De fleste urter bruges i så små mængder, at en plante eller to er nok til at forsyne familien sommeren igennem.

 

Sådan kommer du iganG MED URTEMEDICIN

Husk at i den østlige filosofi anser lægen det som sin fremmeste opgave at forebygge sygdomme før de manifestere sig. Urtemedicin bruges af mange mennesker til netop dette formål – at hindre sygdomme og skavanker i at udvikle sig. Massevis af urter kan med fordel benyttes i madlavning, til at friske luft op i et rum, til at være en del af din daglige wellness.

• Kig i oversigterne. Du kan fx starte med at tage et kig i nogle af vores oversigter – fx oversigt over æteriske olie, oversigt over urter & urtemedicin – og find enten de helbreds symptomer du gerne vil sætte ind overfor, eller blot bliv inspireret til hvorledes urter kan benyttes.
• Brug spørgeforummet. Ligeledes er en nem tilgang at spørge andre om gode råd. Hertil kan du fx benytte vores spørgeforum, hvor der er massevis af mennesker, der selv benytter urtemedicin og fx også har opskrifter på hvordan man kan lave sæbe, gode velduftende buketter af urter mv.
• Kig rundt her på NetSpirit. Her kan du læse massevis af artikler om helsekost, den indiske filosofi Ayurveda, æteriske olier og ideer til hvorledes naturlige ingredienser som urter, blomster, sten, mineraler etc. kan benyttes til at forbygge og helbrede diverse skavanker og sygdomme / forøge din livskvalitet.

 

Stil spørgsmål om Urtemedicin

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Urtemedicin
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål