Karma princippet

Karma princippet går ud på at vi hver især skal lære her i livet. Når vi foretager os en handling, som er skadende for andre levende væsner, giver det negativ karma. Denne karma realiseres så på et andet tidspunkt i livet (eller i fremtidige liv), hvor vi udsættes for en lignende negativ handling, som vi kan lære af.

Ordet karma er et sanskritord, der betyder “handling”, men ses ofte oversat til “arbejde”. I udvidet forstand betyder karma handlinger og deres reaktioner, eller den universelle lov som bestemmer alle levende væsners skæbne. En god handling fører til et godt resultat i næste inkarnation og en dårlig handling fører til et dårligt resultat osv. Ens fødsel, krop, familie, nation, rigdom, etc. bestemmes af karmaloven. – Som man sår, høster man.

Karma kan oversættes som “årsag og virkning”. Karma er således et princip der beskriver, hvordan tanker, ord og handlinger skaber indtryk i vores sind. Disse indtryk modnes senere under de rette omstændigheder, hvilket viser sig som vores indre og ydre oplevelser. Positive indtryk kommer fra tanker, ord og handlinger, som gavner en selv eller andre, mens negative indtryk kommer fra skadelige tanker, ord og handlinger.

At fødes i en menneskelig krop er god karma forstået på den måde at man som menneske (og ikke som dyr eller lavere) kan forstå, og genvinde, sin guddommelige bevidsthed. Udnytter man ikke denne den menneskelige forms potentiale, må man genfødes, og muligvis gradvist gå til lavere arter. Eftersom man i de lavere arter ikke har nogen mulighed for åndelig udvikling er det uheldigt at gå tilbage, når først man er nået til den menneskelige livsform. Udfører man imidlertid alle sine handlinger i harmoni med helheden, eller for Gud, Krishna, er man ikke længere underkastet karma, hverken god eller dårlig.

Kun ved at handle således kan man opnå frihed fra genfødsel og vende tilbage til den evige åndelige eksistens. Da buddhismens stræben tilsigter, at man ikke genfødes, idet livet er dukkha, lidelse, udtænkes det, hvordan man kan “overvinde” sin karma eller undgå at samle sig karma, for at komme ud af genfødslernes kredsløb.

Karmaloven

I Vesten kaldes den loven om årsag og virkning, som udtrykt af Newton, i Østen karmaloven. Ganske kort kan den defineres som det, at enhver handling altid vil medføre en virkning, der svarer til handlingens intention. Eller, at man som individ og nation “høster som man sår”.

Samfundsproblemer som fattigdom og uretfærdigheder er altså virkninger af forkerte beslutninger i fortiden og nutiden, som først og fremmest landets ledere har taget tidligere i denne eller tidligere inkarnationer. Uvidenhed hos nationens befolkning er også en del af problematikken. Det giver sig udtryk i, at man endnu ikke formår at vælge eller indsætte en bedre ledelse. Individuelle lidelser kan altså skyldes kollektive årsager.

Loven gælder for såvel individer som for grupper og nationer. Vores livsomstændigheder og personlige egenskaber, gode såvel som dårlige, er set fra et karmisk perspektiv et resultat af de frø der er sået i tidligere liv, i dette liv, og de frø der er bragt ind via vores familie- og nationale arv. Karmaloven omtales undertiden også som trefoldighedsloven : Alt du sender ud vil vende tilbage til dig selv igen.

Enhver tanke, følelse og fysisk handling skaber en reaktion, der svarer til den udsendte impuls. Det er dog i højere grad motivet og intentionen bag ved en handling, som fremkalder en reaktion, end det er handlingen i sig selv. Derfor skaber et ubevidst barn stort set ingen karmiske virkninger af sine handlinger. På samme vis skaber tilsyneladende gode handlinger, med et egoistisk motiv, kun få gavnlige virkninger. Og en politibetjent, der slår et menneske ihjel, for at redde et offer for en voldelig forbrydelse, får stort set ingen negative virkninger af sin handling.

Dertil kan tilføjes, at de mennesker, der ikke afhjælper andres nød, når de ser den, møder konsekvenserne af den adfærd. “De, der nægter at påtage sig deres del af verdens karma og lidelser, vil erfare, at hele deres udvikling uundgåeligt går langsommere, for de vil have sat sig selv uden for den store bølge af åndelig kraft, der i fornyende bølger strømmer gennem menneskets verden”. (Alice A. Bailey – Discipelskab i den nye tidsalder I, s. 848).

Kritik af karmaloven

Der ses undertiden rejst en kritik af karmaloven, hvis essens er at karmaloven kan benyttes til at legitimere undertrykkelse og sociale skævheder. Dette i lighed med den kritik, der undertiden rejses imod kristendommen – og andre religioner.

Kritikken går på at kirken op igennem historien har fortolket de fattiges lidelser som en straf, der var pålagt fra Gud pga. syndig adfærd. Der er eksempler på, at kirkens præsteskab på linie med Østens højere kaster har fortolket deres samfundsposition, som en guddommelig orden indstiftet af Gud. De fattige og rige var med andre ord indsat på den position i samfundet, som Gud mente passede til den enkelte!

Ser vi på den indvending imod karmaloven som går på at Karmaloven retfærdiggør verdens uretfærdigheder, ved at pålægge de svage hele ansvaret for deres lidelser rejser den da også nogle interessante betragtninger. Ideen om, at lidelser i dette liv kan være virkninger af årsager i tidligere liv, er dybt problematisk for mange nutidige tænkere.

Den rejser en lang række spørgsmål om, hvem der har ansvaret for verdens lidelser. Den væsentligste indvending mod denne tanke er formentlig, at man kan træffe den følgeslutning, at verdens fattige og syge selv er skyld i alle deres problemer. Eller sagt på ultra-liberalistisk vis: “enhver er sin egen lykkes smed”. Denne tankegang strider i høj grad mod socialismens idégrundlag – at årsagerne til verdens lidelser skal findes i samfundets uretfærdige indretning.

En anden indvending imod karmaloven går på at denne er determinisme, mennesket kan intet stille op imod sin skæbne. Underforstået at alt hvad der sker af hændelser i verden er underlagt fortidige årsager, som man intet kan stille op imod. Men karmaloven er ikke deterministisk. Den stimulerer i høj grad til udviklingen af den frie vilje. Godt nok bestemmer den vilkårene og situationerne, som individet og nationerne må forholde sig til, men ikke hvordan vi reagerer på forholdene.

Karma i Hinduisme

Inden for hinduismen hænger karma-begrebet sammen med kaste-systemet. Man tror her, at man fødes ind i forskellige samfundslag alt afhængigt af den måde, man har levet i tidligere liv. Hvis man har flere gode gerninger end dårlige gerninger, bliver man genfødt på et lidt højere stadie.

Karma i Buddhisme

I buddhismen er karma de handlinger vi udfører i livet. Ifølge buddhismen er der fire faktorer, som afgør hvor kraftigt indtryk en handling gør i vores sind: 1) Viden. Man kender situationen. 2) Motivation. Man ønsker at gøre noget. 3) Handling. Man gør det eller får det gjort. 4) Vurdering. Man er tilfreds/ikke tilfreds med det skete.

Karma kommer ifølge buddhismen til udtryk når et karmisk frø er modent. Man taler om at ring og krog skal mødes. Hvilket blot er et andet udtryk for at chancen møder muligheden. Du kan ikke vinde i lotto hvis du ikke har købt en lottokupon. Før karma kan manifestere sig skal  du have karmaen i dit sind og samtidig møde de ydre omstændigheder. Livshjulet er i buddhismen en måde at illustrer genfødsel og karma.

Livshjulet er en illustration i buddhismen, som forsøger at vise Samsaras endeløse kredsløb. Den viser også, at det er muligt for mennesket at bryde ud af Samsara. Livshjulet) er det buddhistiske og hinduistiske udtryk for sjælens/karmaens vandring igennem forskellige tilværelsesformer, der starter med fødsel, som bliver til lidelse og død for at genfødes på ny. Denne cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de monoteistiske religioner.

Karma i kristendommen

• “Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål i måler med, med det skal I selv få tilmålt”. Matt. 7.1-2
• “Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja I skal få i overmål. For den der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages som han har.” Mark. 4,24-25
• “Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på Jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på Jorden, skal være løst i himlen.” Matt. 18,18
• “Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faderes herlighed med sine engle; og da skal han gengælde enhver hans gerning”. Matt. 16,27
• “Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed”. Matt. 5,7
• “Thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd”. Matt. 26,52
• “Tilgiv, så skal I få tilgivelse, giv så skal der gives jer”. Luk. 6,37

 

 

VIL DU VIDE MERE

Hvis man ser på de relationer som emnet skæbne har til andre begrber afhænger det af ens anskuelsesvinkel. Hvis man er interesseret i de begreber som decideret giver sig af med at fortælle om spå om fortid, nutid, fremtid og hvad der vil ske sådan rent konkret med hensyn til job, familie m.v. kan det have interesse at se på begrebet håndlæsning, der også kaldes Kiromanti, eller begrebet Tarotkort eller begrebet Nummerologi.

Hvis man er interesseret i de begreber som kan hjælpe med at få styr på tankerne – og dermed bedre være i stand til at træffe de rigtige beslutninger – er følgende afsnit måske af interesse: Meditation, Retrætemuligheder, Visualisering og Yoga. Og endelig er der naturligvis en klar relation til afsnittet; Reinkarnation, Dharma og Skæbnen.