Den frie vilje – Er skæbnen bestemt for dig?

Igennem det spirituelle kan vi få inspiration, hjælp, vejledning, og i sidstnævnte præsenteres ofte et antal forskellige udfaldsmuligheder. Hvis du derfor tager en af disse muligheder og hæger dig fast heri vil chancen for at den går i opfyldelse naturligvis være desto meget større. Desværre gælder dette jo både for gode og dårlige udfald.

Dette kan sammenlignes med, at du som kaptajn ombord på dit skib hører efter de råd, din navigationsmand giver dig: “Hvis vi sætter kursen 15 grader mod øst kommer vi lige dertil, hvor vi gerne vil hen, men hvis vi sejler ligeud, ramler vi lige ind i en klippe om to sømil”. Hvis du derefter vælger kursen ligeud, så går du på grund. Og når det sker, så lad være med at bebrejde din navigatør – eller Universet for den sags skyld. Du er din egen kaptajn, men Universet vil mægtig gerne give dig al den hjælp og vejledning, du overordnet kan ønske dig.

I år 1965 døde en 43-årig kvinde på et hospital i Canada uden nogen påviselig årsag, og kun kort efter en perfekt udført mindre operation. Det viste sig senere at hun i femårsalderen var blevet spået at hun ville dø når hun blev 43. Hendes fødselsdag havde været en uge før operationen og hun havde fortalt sin søster og en sygeplejerske at hun ikke ventede at overleve den. Kirurgerne foreslog forsigtigt at de følelsesmæssige spændinger opstået på grund af, at hun forventede at spådommen gik i opfyldelse, kunne have en forbindelse med hendes død.

Hermed ikke sagt at det var sådan det forholdt sig, men det er helt sikkert at hvis du tror meget på en negativ spådom som at dit parforhold går i stykker indenfor nogle år eller lignende, ja så er det helt sikkert at det går i stykker. Det bliver en selvopfyldende profeti, hvor ansvaret lægges på spådommen, mens det reelt er den manglende indsats i parforholdet eller ligefrem destruktive handlinger såsom udenomsadfærder, der fører til dets fald.

Det er altså ikke spådommen i sig selv, der fører til din skæbne. Det er din egen fortolkning af svarene der er vigtige, ikke svarene selv. Det er det ansvar du selv tager for din egen skæbne og dit eget liv der er det reelt resultatskabende. Spådomme må dog mægtig gerne må tages for pålydende i den udstrækning de er positive. Hvis du i forvejen har en positiv livsdrejebog (jf. afsnit om Mantra) i retningen af: “Jeg vil blive et sundt, lykkeligt menneske som altid lykkedes i livet”, er det fint. Men i den udstrækning du ikke har en sådan livsdrejebog kan du med fordel benytte positive spådomme til at have gode håb for fremtiden. Igen er vores indstilling til livet i meget høj grad en selvopfyldende profeti, idet vi med den rette indstilling tiltrækker god energi og visa versa.

skabne-fri-vilje-02

Spiritualitet i en ruf

Der er ingen tvivl om at der i det spirituelle univers ligger mange muligheder for at hente inspiration, vejledning og blive guidet i den rigtige retning. Men – og dette er et stort men – der ligger i det spirituelle univers en forudsætning, en antagelse om at man selv varetager ansvaret for ens eget liv. Hvis man gør dette, skal man nok få al den hjælp og vejledning man overordet kan ønske sig. Men af de valgmuligheder, der gives, er det kun det enkelte menneske selv der kan træfe de endelige valg.

Uanset om de svar vi får igennem de forskellige spirituelle begreber omkring fremtiden kommer fra vores ubevidste eller der reelt er højere kræfter på spil, så er der en grundlæggende regel når vi taler om spiritualisme og spådom, der er ganske vigtig – Og det er at de budskaber og forudsigelser man får, kun er en mulighed ud af flere. Spådommen må altså helst ikke opfattes som en eviggyldig sandhed, for hvis den gør dette så sker det også. Det bliver en selvopfyldende profeti, hvor ansvaret lægges på spådommen, mens det reelt er den manglende indsats, eller ligefrem aktiv destruktiv indsats, der fører til dens opfyldelse.

Det er altså ikke spådommen i sig selv, der fører til din skæbne. Det er din egen fortolkning af svarene der er vigtige, ikke svarene selv. Det er det ansvar du selv tager for din egen skæbne og dit eget liv der er det reelt resultatskabende.

Det er en generel spirituel opfattelse at de universelle energier først hjælper dig, når du har bragt dig i en tilstand, således at du er åben for at de gode energier kan komme til dig. Det spirituelle univers rummer uendelig hjælp og kærlighed, og vil mægtig gerne hjælpe dig i alle dine bestræbelser – men det hele starter hos dig. Hvis du vælger at benytte spiritualitet til eksistentiel eskapisme og selvbedrag, er dette lige præcis hvad du får.

Søger du at unddrage dig din livslektie, vil du have har det svært i livet indtil lektionerne er lært. Indtil da kan du ikke give din fulde opmærksomhed til livets lyksageligheder, da du ikke er fri til at gribe dets chancer. Du vil have for travlt med at komme på fødderne igen efter at være blevet slået ud den ene gang efter den anden. Dette mønster opstår typisk for dem, der søger den umiddelbare tilfredsstillelse. 

Spiritualitet er ikke en gavebod. Men når der er efterspørgsel efter nemme løsninger, så er der ofte også et udbud. Derfor får de som insistere på at anskue spiritualitet som en gavebod med nemme løsninger også præsenteret det således. De møder talrige “løsninger” hvor man mod betaling kan få spiritualitet i en ruf.

Dette ses eksempelvis i  tilbuddet om auraændring i en ruf. Umiddelbart er tilbuddet om at man hurtigt kan få ændret sin aura, mere tillokkende, end tilbuddet om at trække i arbejdstøjet. Hvilket sikkert også er årsagen til at mange mennesker villigt tager imod og betaler pænt for de mange tilbud om hurtige genveje til lykke, indsigt, velvære og velfærd. I den udstrækning at disse tilbud virker for den enkelte er det jo supert. Også hvis tilbuddene ses som et supplement til en egen udviklingsindsats, kan de have deres berettigelse. Der opstår dog et problem, hvis tilbuddet om fx auraændring, hverken virker, eller indgår som en del af egen indsats for at få et bedre liv. Her vil være overhængende fare for at det enkelte menneske vil stagnere i sin udvikling, og blive opslugt i en eskalerende søgen efter det næste tilbud om en hurtig løsning på alle problemer.

skabne-fri-vilje-03

Hvad er din skæbne?

Hvad mener vi  egentlig med skæbnen? Hvad taler vi om når vi taler om skæbnen? En defination af skæbnen kunne være “Sammensurrium af alle de ting og oplevelser, der sker i et menneskes liv”. Men dette dækker det jo ikke helt, for der er jo mennesker, som ejer gods og guld og alligevel ikke er lykkelige. Vi må altså også inddrage den indre del – vores tanker, vores sindstilstande igennem livet.

Kan skæbne således defineres til at være vores sindstilstand igennem livet? – Det skal være usagt. NetSpirit har ikke en bedre defination af begrebet skæbne end du har. Disse overvejelser omkring hvordan begrebet skæbne egentlig kan defineres blot for at bringe i fokus at det er vigtigt at gøre sig klar over hvad man egentlig forbinder med begrebet skæbne.

“Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tar”det”
Piet Hein

skabne-fri-vilje-04

Spiritualitet og den frie vilje

Ifølge spiritualitet har du en fri vilje. Skæbnen er ikke mejslet i sten. Spiritualitet er mere en rejse end det er et mål. Men det er da ganske naturligligt hvis du har et indtryk af at spiritualitet på forskellig måde angiver en bestemt skæbne for dig.

Man hører sommetider nogen sige “Hans tid var inde” eller “Det var Guds vilje” når nogen kommer ud for en ulykke og dør. Mange mener at begivenheder er bestemt af kræfter som vi mennesker ikke kan kontrollere. Men hvad er det for kræfter der hentydes til? I oldtiden mente nogle at himmellegemernes stilling i fødselsøjeblikket havde stor indflydelse på ens skæbne. Andre igen mente at skæbnen blev styret af tre gudinder som spandt livets tråd, bestemte dens længde og afskar den.

I nordisk mytologi er skæbnen forudbestemt. Det er nornerne Urd, Verdande og Skuld der spinder alle levendes livstråd og bestemmer, hvor lang den skal være. I græsk mytologi er det de tre Moirer,  der personificerer skæbnen – Klotho spinder livstråden. Lachesis afmåler længden. Atropos skærer tråden over med sin saks.

I tarotkort kan man få tarotkortene til at hjælpe med en problemstilling. Hvad skal jeg gøre med det eller det? Tarotkortenes anvisninger er dog ikke spådomme som sådan. Det er mere vejledning i hvorledes du opnår bedst mulig løsning. Ligeledes med pendulering. Om de svar du får igennem begreber som tarotkort, pendulering, I Ching, kiromanti, mv. kommer fra det åndelige eller fra din egen underbevidsthed, kan kun du fornemme. Man bør dog ikke negligere værdien af sådanne redskaber ”blot” som en avanceret form for refleksion over et spørgsmål og et forsøg på at finde ind til sine ubevidste tanker og ønsker.

Det er din egen fortolkning af de svar som du får fra tarotkort, pendulering og kiromanti, som er vigtig, ikke svarene i sig selv. Det er det ansvar, du selv tager for din egen skæbne og dit eget liv, der er det virkelige resultatskabende. Det er ikke sådan, at ”det spirituelle” har talt og så sker det således – vi mennesker har en fri vilje – og det spirituelle forventer at vi benytter os af denne. Forventer at vi selv varetager ansvaret for eget liv.

Det kan være fristende at benytte det spirituelle til at fralægge sig eget ansvar for liv og udvikling, men vi mennesker er ikke en del af et større marionetteater, hvor det hele er styret af højere kræfter. Spirituelle mennesker søger at leve i overensstemmelse med deres egen indre sjæl og i harmoni med deres omgivelser. De søger at følge deres hjerte, deres intuition og ender derfor ofte op med at havne det rette sted i tilværelsen. Det kan være fristende at smide tøjlerne ved at konkludere, at alting alligevel er forudbestemt, læne sig tilbage og sige ”nå ja”. Denne tankegang er naturligvis mest fristende, når tingene ikke rigtigt kører. Men hvis man giver op og bliver apatisk, vil hele denne apati i ens væsen – ifølge den energimæssige spirituelle grundlov – blot forstærkes.

Hvis du tror meget på en negativ spådom – som at dit parforhold går i stykker indenfor nogle år, eller lignende – så er det ret sandsynligt, at det går i stykker. Det bliver en selvopfyldende profeti, hvor ansvaret lægges på spådommen, mens det reelt er den manglende indsats i parforholdet eller ligefrem destruktive handlinger, såsom udenoms affærer, der fører til dets fald. De svar du får fra redskaber som pendulering, kiromanti, tarotkort, I Ching, mv. bør anskues som mulige udfald, der måske indtræffer for et menneske, en stamme, en nation mv. hvis den nuværende kurs fortsættes.

At vores skæbne er fastlåst og at en profeti uvilkårligt vil gå i opfyldelse, er en opfattelse, der hovedsagelig florerer udenfor spirituelle kredse. En profeti anses altid som noget positivt. Går den på at vi vil finde stor lykke, forøge vores formue betragteligt, eller lignende, siger det jo sig selv at den er positiv. Men også hvis profetien eller spådommen går på mindre heldige hændelse betragtes den som noget positivt, idet den ses som en henledning af vores fokus på nogle områder, der trænger til opmærksomhed. Handlekraft starter med erkendelse af at der eksisterer nogle mulige problemer, som bør adresseres.

Profetier er mulige udfald, som benyttes til at
imødegå de muligheder og faldgrupper livet har i vente for dig

I kiromanti benytter man undertiden udtrykket ”en god hånd”, om en hånd, hvor de enkelte elementer er i balance og harmonere godt sammen. Modsat vil de enkelte elementer og energier bekrige og svække hinanden i “en dårlig hånd”. Spændinger mellem de enkelte elementer bør anskues dog som noget gunstigt. Hvilket er parallelt til antagelserne i eksempelvis vestlig astrologi, når man kigger på horoskoper. Her anses spændinger – forhold i horoskopet, der ikke er gunstige – som meget gode for ens personlige udvikling.

Horoskoper med mange harmoniske indflydelser kan ligefrem virke som en sovepude. Mange berømte personer har et væld af spændinger i deres horoskoper. Netop deres evne til at tage imod livets udfordringer har medført, at de er nået så langt – dvs. anvendt deres muligheder positivt og konstruktivt.

Måske har du hørt udtalelser i stil med; ”Der findes ingen tilfældigheder. Alt har en spirituel betydning og rummer en lærdom for dig” – hvilket nemt kan opfattes som at den frie vilje er overladt til højere magter. Men læner du dig tilbage og venter på hvad der nu engang er bestemt for dig og dit liv, kommer du til at vente meget længe. Det er først når du kaster dig ud i livet og tager ansvaret for din egen lykke og velfærd, at det spirituelle træder i karakter og kommer med hjælp og vejledning til dig. Dét, som menes med udtagelser i stil med førnævnte er at du oprindelig er født som et guddommeligt væsen, og nu, igennem talrige inkarnationer, er på vej tilbage til dit udgangspunkt. Din underbevidsthed vil søge at præge dig til at træffe valg, der fremmer denne udvikling. Men din bevidsthed bestemmer – det er dig der bestemmer hvornår du er klar til at gøre disse erfaringer. Det være sig i dette liv, det næste, eller et senere.

Hvis du er i god kontakt med din intuition vil du kunne fornemme hvor det er bedst for dig at være – hvilket er der, hvor du kan lære det, som du har behov for at lære lige nu – for på sigt at klare dig godt, vokse, og blive et større menneske. Og ellers antages det at din underbevidsthed vil guide dig derhen hvor du får mulighed for at gøre dig de nødvendige erfaringer for at vokse og udvikle dig. Så ud fra en spirituel synsvinkel har vi mennesker altså ikke en fastlagt og ufravigelig skæbne.

Og dog! Vi skal jo drage os disse erfaringer på et eller andet tidspunkt. Vi kan undsige nogle af dem i dette liv, men så vil de blot komme tilbage til os senere. Du er i dette liv for at lære noget, og der ligger en positiv hensigt bagved alt, hvad der sker for dig. Enten skal du, dine nærmeste, menneskeheden som helhed, eller noget andet i Universet lære noget af de handlinger, der kommer til at kendetegne dit liv, din skæbne. Da man for at blive et fuldendt menneske, er nødt til at kende til og have oplevet såvel glæde som sorg, vil der ud fra denne betragtning, også ligge en god hensigt bag, hvis du kommer til at opleve nogle svære ting, eller noget skelsættende tragisk.

Spirituelle mennesker bruger budskabet om at der er en mening med alt hvad der sker til at skabe en indre styrke, der gør, at de kan komme overens med selv de meste drabelige, svære og uretfærdige ting, der måtte overgå dem i deres liv og således formå at få glæde ud af alt. Set i dette perspektiv er vores skæbne blot et sammensurium af alle de valg, man træffer i livet, og det spirituelle univers indeholder en lang række begreber og værktøjer, der kan hjælpe til at få ro på sig selv, sine tanker og dermed blive meget bedre til at træffe de rigtige valg i livet. Ved vores konstante valg af hvad og hvordan vi gør, hvad vi siger og viser, og hvad vi giver opmærksomhed til eller lukker af for at se, høre og mærke eller tænke nærmere over – er vi konstant ansvarlige for, hvordan vi håndterer vores liv med dets indre og ydre forhold af givne vilkår og frie muligheder.

skabne-fri-vilje-05

Reinkarnation

I forbindelse med diskussion af skæbnebegrebet er reinkarnation (af latin: re-in-carno, tilbage til kødet) interessant. Reinkarnation er bygget på den tro, at ethvert menneske, indeholder en sjæl, der er uafhængig af det fysiske legeme og som efter dettes død genfødes i et nyt legeme. Ifølge reinkarnationstroen betragtes menneskets liv som trin på en stige, dvs. at hver gang det genfødes, kommer det enten et trin ned eller et trin op, afhængigt af hvordan det har opført sig i det forgående liv. Hermed knytter begrebet reinkarnation og karma princippet sig sammen.

Karma princippet

Ligeledes er Karma princippet interessant i forbindelse med overvejelser om vores skæbne er bestemt. Karma princippet går ud på at vi hver især skal lære her i livet. Når vi foretager os en handling, som er skadende for andre levende væsner, giver det negativ karma. Denne karma realiseres så på et andet tidspunkt i livet (eller i fremtidige liv), hvor vi udsættes for en lignende negativ handling, som vi kan lære af.

Ordet karma er et sanskritord, der betyder “handling”, men ses ofte oversat til “arbejde”. I udvidet forstand betyder karma handlinger og deres reaktioner, eller den universelle lov som bestemmer alle levende væsners skæbne. En god handling fører til et godt resultat i næste inkarnation og en dårlig handling fører til et dårligt resultat osv. Ens fødsel, krop, familie, nation, rigdom, etc. bestemmes af karmaloven. – Som man sår, høster man.

I Vesten kaldes den loven om årsag og virkning, som udtrykt af Newton, i Østen karmaloven. Ganske kort kan den defineres som det, at enhver handling altid vil medføre en virkning, der svarer til handlingens intention. Eller, at man som individ og nation “høster som man sår”. Samfundsproblemer som fattigdom og uretfærdigheder er altså virkninger af forkerte beslutninger i fortiden og nutiden, som først og fremmest landets ledere har taget tidligere i denne eller tidligere inkarnationer. Uvidenhed hos nationens befolkning er også en del af problematikken. Det giver sig udtryk i, at man endnu ikke formår at vælge eller indsætte en bedre ledelse. Individuelle lidelser kan altså skyldes kollektive årsager.

Loven gælder for såvel individer som for grupper og nationer. Vores livsomstændigheder og personlige egenskaber, gode såvel som dårlige, er set fra et karmisk perspektiv et resultat af de frø der er sået i tidligere liv, i dette liv, og de frø der er bragt ind via vores familie- og nationale arv. Karmaloven omtales undertiden også som trefoldighedsloven : Alt du sender ud vil vende tilbage til dig selv igen.

Dharma

Det bør nævnes at såvel Dharma som de to forgående begreber Reinkarnation og Karma princippet primært har deres oprindelse i  hinduisme og buddhisme, men ideerne bagved benyttes ofte i østlig filosofi og spiritualitet.

Dharma er et indisk sanskritord, der betyder “den rette vej” eller “den rette færden”. Din dharma er således den vej gennem livet, som er den rigtige netop for dig. Ifølge dette begreb, lagde vi som sjæle, før vi lod os føde ind i denne verden, en plan for det liv, som lå forude. Heraf følger at vi alle er sat ind i tilværelsen med en særlig livsopgave, en vej, som er vores og ingen andens. Når vi virkelig lytter til den indre stemme, til vores inderste drift, da bliver vi tro mod vores dharma. Dette er, hvad livet handler om – at man finder sin vej og går den.

Måden hvorpå man finder sin dharma er ved at være helt oprigtig overfor sig selv. Være tro mod sine inderste ønsker. Være sand imod sig selv. Dharma er hvad du inderst inde er bestemt til at gøre og opnås ved at du følger din højere natur efter bedste evne.

skabne-fri-vilje-06

VIL DU VIDE MERE

Hvis du er interesseret i de begreber som decideret giver sig af med at fortælle om spå om fortid, nutid, fremtid og hvad der vil ske sådan rent konkret med hensyn til job, familie m.v. kan det have interesse at se på begreber som håndlæsning, der også kaldes “Kiromanti”, Tarotkort, Numerologi, Pendulering, I Ching, mv. Hvis du er interesseret i de begreber som kan hjælpe med at få styr på tankerne – og dermed bedre være i stand til at træffe de rigtige beslutninger – så kig eksempelvis på Meditation og Dharma.

Stil spørgsmål om spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål