Der er i tidens løb funder flere eksemplarer af de såkaldte “dødebøger” i egyptiske grave. De indeholder en samling af magiske formularer, som afdøde kan anvende under rejsen til underverden. Der er fundet mere end 200 formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Nogle var mere populære end andre. Ikke to Dødebøger er ens. Sammensætningen varierer fra dødebog til dødebog.

Adskillelsen mellem den verdslige verden og dødsriget Duat er en flod. Dette modsvares af egypternes opfattelse af det ægyptiske rige, hvor de levendes rige med byer, templer og paladser ligger på østsiden af Nilen, mens pyramiderne og Kongernes Dal ligger på vestsiden. Dødebogens ægyptiske navn var “Formularer for at forlade (graven) om dagen”. Teksterne skulle altså først og fremmest forhindre, at den døde blev fanget i graven. Desuden skulle de sikre den døde et evigt liv, på en og samme tid i solgudens følge på himlen og som arbejder på Osiris’ marker i underverdenen.”

Øverste række fra venstre: Først ses afbildning af den afdøde, eller rettere dennes sjæl (Set). Dernæst følger Ra-Heru, Khuti-Term, Shu, Tefnut, Geb, Nut, Horus, Isis, Nephthys, Utterance, Perception, Southern, Northern og endelig Western Ways.

Nederste række fra venstre: Først ses afbildning af den afdøde, eller rettere dennes sjæl (Set). Den afdøde ledsages af Nubis hen til Anubis, der vejer den afdødes hjerte på vægtskålen – og er hjertet (altså éns samvittighed og gerninger i livet) ikke lettere end Maats (retfærdighedens og sandhedens) fjer, ryger man ned til uhyret Ammit og bliver spist. Man genfødes i den materielle verden. Men består man prøven, er man værdig til det evige liv blandt stjernerne i “Ra’s båd af millioner af år”. Derefter ser vi guden Thoth, som notere udfaldet ned. Hvis den afdøde består prøven fører Horus vedkommende videre til Osiris. Flyvende ses den guddommelige ørn. Ved foden af Osiris, der sidder på sin trone, ses Lotusblomsten, ovenpå hvilken, Horus’ fire sønner er afbildet (Imsety, Hapi, Duamutef og Qebhsenuef). Bagved Osiris er Isis og Nephthys.

 

I det Ny Rige (1550-1069 f.Kr. videreføres traditionen fra de tidligere Pyramide- og Sarkofagtekster i ”Dødebogen”, som er en papyrusrulle med tekster og oftest billeder, som flere og flere får med sig i graven. Denne bogs formål var at guide den afdøde sikkert igennem alle de mange prøver og forhindringer på vejen til det evige efterliv. Alt i alt eksisterede der omkring 200 dødebogskapitler, men hver dødebog indeholder blot et udvalg.

De mere luksuriøse dødebøger var illustrerede med smukke og farverige billeder, som viste netop den scene, som var beskrevet i kapitlet. Dette var en måde at udbrede budskabet på til alle egypterne, hvoraf størstedelen var analfabeter. De mere beskedne og billige dødebøger var meget standardiserede mht. kapitler og evt. billeder. Disse dødebøger blev masseproduceret, hvor navnet på den afdøde blev ladt stå tom indtil én egypter, kom og købte et eksemplar. Skriveren skrev derefter køberens navn på alle de tomme pladser, og på den måde havde køberen fået en billig, men alligevel effektiv og individualiseret, dødebog.

Den vigtigste scene i ”Dødebogen” er ”Hjertevejnings ceremonien”. Motivet består af tre scener. Første scene starter, med at den afdøde bliver ledt ind i ”De to sandheders sal” af guden Anubis, som også var guden, som var ansvarlig for mumificering. Næste scene er den egentlige scene, hvor den afdødes hjerte bliver vejet imod Maat, som kan være afbilledet som en fjer eller en gudinde. Maat symboliserer det gode, den gode opførsel og moral, samt den kosmiske orden. Hvis ikke den afdødes hjerte vejer lige så meget som Maat, vil den afdøde ikke blive tildelt det evige efterliv, da hjertet afslører at den afdøde ikke har levet efter Maats regler og love. Hans hjerte vil derfor blive spist af den kvidelige fortærer Ammut (Ammit), som afbilledes med et krokodillehovede, en løves forkrop, og en flodhests bagkrop.

 

Selvom den afdøde måske ikke havde levet helt efter Maats regler, kunne han stadigvæk godt komme i efterlivet. Én af ægypternes metode var at lægge en amulet, en såkaldt hjerteskarabæ, på den dødes bryst over hjertet, hvorpå der var en indskrift, som sikrede at hjertet ikke ville fortælle om de dårlige ting, den afdøde havde gjort. En anden måde at omgå dette på var ved at den afdøde sagde den Negative Syndsbekendelse, hvor den afdøde erklærer sig uskyldig i 42 synder, f.eks. at lyve, at snyde, og at stjæle.

Selvom den afdøde ikke har begået nogle af de 42 synder ville benægtelserne af magiske grunde ”rense” gerningsmanden.  I oldtidens Egypten blev det skrevne sprog, hieroglyfferne, anset for at være magisk, og kunne rituelle tekster, som dem i dødebogen virke til fordel for den døde. I scenen noterer skriverguden Thot resultatet af vejningen, mens f.eks. guden Anubis aflæser vægten.

Imens han gør dette, kan det ikke benægtes at han hjælper vægten i den rigtige retning i tilfælde af, at den afdøde har begået en synd eller to. Guderne hjælper derved den afdøde med at opnå det evige liv, selvom det måske ikke altid er helt fortjent. Det er også vigtigt at huske på, at det der blev afbilledet, blev anset for at være ligeså magisk virkningsfuldt, som det skrevne ord. Hvis en dødebog viste denne scene, som endte med at hjertet ikke vejede ligeså meget som Maat, ville den afdøde ikke få det evige liv. Dette er nok grunden til at der aldrig er fundet eksempler på dette. Hvilken ægypter ville have en Dødebog med sig i graven, som ikke gav ham adgang til det eftertragtede efterliv?

I den tredje og sidste scene blev den afdøde vist ind foran guden Osiris og gudinderne Isis og Nepthys. Osiris anerkendte vægtens positive udfald, og gav den afdøde endelig adgang til efterlivet.

Vil du vide mere

Den egyptiske mytologi er omgæret af mystik og storhed. Selve den egyptiske gudeforestilling er helt unik, med dens virvar af guder, der er blanding af menneske og dyr. Også faraoerne og deres verdensbillede er interessant. Pyramiderne og sfinksen, kongernes dal – du finder det hele beskrevet her. Nævnes bør også afsnit om Egyptens historiske udvikling & tidstavle over de forskellige dynastier samt et afsnit om hieroglyfferne. Her har du blandt andet mulighed for at skrive med hieroglyffer og sende disse til en ven.

 

Stil spørgsmål om egyptisk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om egyptisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål