Dharma er et indisk sanskritord, der betyder “den rette vej” eller “den rette færden”. Din dharma er således den vej gennem livet, som er den rigtige netop for dig. Ifølge dette begreb, lagde vi som sjæle, før vi lod os føde ind i denne verden, en plan for det liv, som lå forude. Heraf følger at vi alle er sat ind i tilværelsen med en særlig livsopgave, en vej, som er vores og ingen andens.

Når vi virkelig lytter til den indre stemme, til vores inderste drift, da bliver vi tro mod vores dharma. Dette er, hvad livet handler om – at man finder sin vej og går den. Måden hvorpå man finder sin dharma er ved at være helt oprigtig overfor sig selv. Være tro mod sine inderste ønsker. Være sand imod sig selv. Dharma er hvad du inderst inde er bestemt til at gøre og opnås ved at du følger din højere natur efter bedste evne.

I nærværende sammenhæng benyttes dharma som indlæg i sektionen omkring skæbnebegrebet – nærmere bestemt til diskussionen omkring hvorledes de spirituelle begreber anviser veje til at finde sin egen vej, være til  stede i nuet og kunne nyde livet fuldt ud i alle henseender til enhver tid.  Ses lidt mere stringent på begrebet dharma så er det i hinduismen og buddhismen en moralskpligt, lov, orden eller kort sagt: Læren, den enhver rettroende bør rette sig efter og efterleve.

I hinduisme skelner man imellem den universelle, altomfattende og evige dharma (Sanatana Dharma), der danner grundlaget for verdensordenen. Mange hinduer vil henvise til Sanatana Dharma som det, der definerer, hvad hinduisme er. Det er på tidspunkter, hvor verdensordenens dharma forstyrres eller trues, at Vishnu manifesterer sig på jorden for at genoprette den. Den anden form for dharma er knyttet til den enkelte person afhængigt af kaste, køn og livsstadium (Varnashrama Dharma), og som danner grundlag for samfundets orden. Dvs. man skal udfylde sine forpligtelser i forhold til den status, man har i samfundet.

I  buddhisme skelner man mellem dharma som læren, den historiske Buddha gav.  Indeholder Buddhas erkendelse og den metode, han anbefaler som middel til at frigøre sig fra genfødslernes kredsløb (Samsara). Men buddhisme henviser også dharma, som  det der udgør elementerne, er de faktorer der betinger den fysiske og psykiske sammensætning af ting. Dharma skal ikke forstås som egenskaber som sådan, men det der betinger tingenes sammensætning. Fænomenernes struktur (elementerne) i den illusoriske tilværelse. Dvs. Buddhas lære om tilværelsens illusion.

At træffe de rigtige valg på livets vej

I nærværende sammenhæng ses dharma som et redskab man kan benytte til at finde sin egen vej, være til  stede i nuet og kunne nyde livet fuldt ud i alle henseender til enhver tid. Ved at lytte til sin dharma kan man træffe de rigtige valg her i livet – finde den rette uddannelse, møde de rigtige mennesker, finde den rigtige livsledsager, sætte de rigtige mål i livet etc.

Og hvordan finder man så sin dharma? Den rigtige vej i livet? Dette er en proces, der starter med de små valg i hverdagen. En proces, der starter med at man mentalt forsøger at frigøre sig fra vaner og den struktur som ens nuværende liv har. Altså ligger alle begrænsninger til side og begynder at stille spørgsmål som : Er jeg tro mod mit inderste ønske ?, Er jeg på rette vej ?, Gør jeg det rigtige i mit liv netop nu ?, Bringer det her mig glæde ?, Virker det rigtigt for mig ? etc. Svarene på disse spørgsmål skal være helt fri for ønsketænkning og forfængelighed.

Hvis vi begynder at diskuttere med os selv og spørger, hvad andre mon tænker, tror og mener, er vi ikke tro mod os selv. Det er væsentligt at man finder sin egen dharma. Ikke to menneskers dharma er ens. Derfor kan vi ikke finde vores sande dharma ved at efterligne andre. Vi kan have forbilleder, men det er af uvurderlig betydning, at vi bruger dem som ledestjerner til at gå vores egen vej på vores egen måde.

Ryd op i dit rod, dine gøremål og forpligtelse

Vi alle sammen gerne vil træffe de rigtige valg. Men hvordan gør vi så dette rent konkret. Hvad gør vi mandag morgen? Vi har jo alle sammen en lang huskeseddel med gøremål, der skal nås. Det være sig forretningsmæssigt, kærlighedsmæssigt og så hele den lange liste af dagligdags gøremål som går ud på at købe ind, gøre rent, få bilen til syn etc.

Og på denne lange liste er der nogle gøremål som skiller sig ud fra de andre. Der er nogle gøremål, som har højere prioritet end andre, nogle gøremål som bør prioriteres før andre – men vi har en tendens til som menneske at kaste os over de forskellige gøremål med lige stor iver og prioritet. Og vi har også en stor tendens til at kaste os over det som er ligefor – og glemme drømmene og hvad det egentlig var vi havde lyst til at der skulle ske med livet.

En af de værktøjer man kan benytter for at kunne træffe de rigtige beslutninger er at rydde op jævnligt. Rydde op i alle dine forpligtelser, gøremål og få løst dine problemer. Foruden den rent fysiske oprydning med at smide fysiske ting ud som binder din energi, mere end de giver dig energi.

At få ryddet op i økonomien er det bedste du kan gøre. Økonomiske problemer giver en følelse af afmagt og at man skal blive siddende på sin pind. De mennesker som har sat sig i positioner hvor de har lave faste månedlige udgifter ved dette her. De er ikke så bange for at tage chancer i livet som dem der højst kan undvære en månedsløn før hele budgettet ramler og man skal sløjfe sommerferien eller i værste fald sætte huset på tvangsauktion.

Nogle gange sidder man så fast i dyndet og bliver ved med at kæmpe indenfor de rammer som man har sat op for livet at der kommer en del spildt energi ud heraf. Man hænger fast i forholdet, huset man bor i, vennerne man omgås med, arbejdet etc. Nogle gange skal man rydde op på sine hylder, frigøre sig fra forpligtelser før man egentlig tør tage nogle chancer, nogle chancer som meget vel kan fører til at man egentlig kommer meget længere og hurtigere end hvis man var fortsat i de gamle spor.

En anden ting er at prioritere. Hvis man ikke ved hvor man skal hen er chancerne for at man kommer dertil ikke store. Så flakker man for vind og vejr på livets store ocean og hvem ved hvad der kommer ud heraf. Nogle gange noget rigtig rart, sjovt og dejligt, men der er større chancer for at man lander på sin solskinsø hvis man tager fat i ropinden, ribber sejlene og sætter kursen. Ikke, at man derfor nødvendigvis kommer frem, men sandsynligheden bliver lidt større.

Når man skal træffe valg i livet afhænger ens muligheder og overskud til at træffe valgene meget af de situationer man står i. For rygeren er det en stor beslutning ikke at tage den næste smøg. For ikke rygeren er det bare, jamen så svært kan det vel heller ikke være at lade være. For ham som er narkoman må det være det samme. For en, som har nok af penge er det nemt nok at give en femmer i drikkepenge helt uopfordret til cafeen fordi han er blevet trængende og bare havde brug for at låne toilettet. For ham som ved at den femmer er lig med en liter mælk er det et lidt sværere valg. For den udenforstående er det den samme handling, men der er meget forskel på hvad det kræver inde i en selv at træffe de rigtige valg.

 

Acceptere at du er på vej

Dette at finde en mening med livet har nok alle dage optaget os mennesker men det forekommer tænkeligt at i takt med at vores valgmuligheder er blevet mangfoldige og enhver i den vestlige verden kan få dækket sine basale behov, ja så trænger andre behov sig på. Det med valgmulighederne kan man hører når folk skal præsentere sig. I gamle dage var det noget i retningen af “Ja jeg kommer så her fra byen og har overtaget min fars forretning”

I gamle dage overtog man ofte erhvervet som ens far og farfar havde haft og bosatte sig det sted, man var blevet født. Nu om dage spiller vi mange flere roller og har så mange muligheder, at man nemt ender op med at blive lidt rodløs. “Goddag jeg er taxichaufføren, der blev cykelbud og derefter bager, jeg er født i Aarhus, har to børn af et tidligere ægteskab og nu bor jeg i Italien med min svenske kone!”.

Hvis man kan sige at det spirituelle giver et bud på livets mening, så er det at være på vej. At være til stede i nuet og kunne nyde livets fuldt ud i alle henseender til enhver tid. Dette er meningen, mere end at der er en facitliste, som hedder at når du har nået det og det indenfor de og de områder, så bliver du lykkelig og føler at du har fundet livets mening. Spiritualitet handler om at være lykkelig nu, i hverdagen, på vejen mod målet.

De mennesker som betragter hele livet og alle dets aktiviteter som mål i sig selv – forstår at nyde køen i supermarkedet. Okay der er kø og hvad kan vi så få ud af det, tænker de. Hvilken oplevelse er det som jeg skal have med her på min vej. Nu er jeg her og hvordan får jeg så det bedste ud af det. Livet er ikke noget der skal overstås. Dagen er fuld af chancer og oplevelser.

Mange mennesker får tilnærmelsesvis den samme glæde når de er på ferie, som de spirituelle anlagte har i deres hverdag. Her på ferie formår lidt flere at tage oplevelserne som de kommer som oplevelser og ikke bare noget, der skal overstås. Når de fleste mennesker står i kø ved supermarkedet har de slet ikke tid til at stå der, for det næste mål er at man skal ud herfra og hjem og få lavet noget mad. Men når de så er i gang med madlavningen, så er det pludselig blevet en aktivitet og ikke et mål i sig selv, for det næste mål er sål blevet den fjernsynsudsendelse man skal se, og den når man heller ikke rigtig at nyde, for det næste mål er at komme i seng i ordentlig tid, for i morgen er der noget, der skal nås!

 

Et af de højeste mål for menneskets stræben har altid været at finde livets mening. Mennesker, som tidligt i livet finder deres rette vej og holder fast ved den, tiltrækker andre menneskers beundring og tillid. De bliver så at sige pejlemærker for andres stræben, fordi de bortvejre mistro, den mistro vi nærer over for tvivl, usikkerhed og manglende målrettethed. Men selv mennesker som har fundet hvad de synes er livets mening, stopper tit op og mangler en større grundlæggende mening med vores rolle her på jorden.

Dette fordi karriere og mening ofte er sidestillet med personlig anerkendelse og magt eller materiel vinding. Og skønt dette er ganske udmærket – og bestemt ikke modsat det at være spirituel anlagt – kan det med fordel kombineres med mål, der rummer spirituel intelligens og hjerte.

Groft sagt kan den spirituelle tankegang vedrørende livets mening udtrykkes på den måde at håbet om frelse, eller om at finde livets mening, er i det spirituelle univers, erstattet af en grundlæggende antagelse af at universets kræfter vil en det godt. Dette er en meget væsentlig antagelse. En grundlæggende tro på at universet vil en det godt, vil beskytte en, og at de ting som man kommer ud for på sin vej, er der en dybere – og meget væsentligt – god mening med.

Når man drager denne antagelse er man i stand til at nyde det at være på vej og betragte det at være på vej som målet i sig selv, fremfor at nå hen til et mål. I forlængelse af antagelsen af at man skal have tillid til at universets kræfter vil en det godt, ligger antagelsen at universet er uendeligt, rummer uendelig skønhed og rigdom og alt dette vil universet gerne give til dig, hvis du vil tage imod det.

Ja det lyder lidt langhåret, men sådan er det ikke desto mindre at man antager det er.

Man mener indefor den spirituelle verden at det er mennesket selv som afskærer sig fra en masse af de gaver som universet gerne vil give en. Man taler ligefrem om overflodsprincippet. Det går ud på at bevidst at indtage den holdning, at universet er til overflod rigt, at det er et overflødighedshorn af alt hvad dit hjerte begærer, både materielt, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Du kan få alt, hvad du behøver eller ønsker, hvis du beder om det.

Alt hvad det kræver, er at du tror, det forholder sig sådan – at du virkelig ønsker det, du beder om, og at du kan acceptere, at det bliver til virkelighed. Så kommer det helt af sig selv. Indenfor den spirituelle verden tror man at en af de væsentligste grund til at mange af os ikke når, hvad vi vil i livet er at vi lever efter et knaphedsprincip, der begrænser os i vores udfoldelse.

Så når alt kommer til alt er den spirituelle tankegang således blot en anderledes end den sædvanelige. Vores måde at tænke på, vores sind styrer vores helbred, lykkefølelse, udstråling og meget andet.

En af de første ting man lærer på ens spirituelle rejse er at pakke sine forventninger godt og grundigt sammen. De fleste af os har mange, og store, forventninger til alt mellem himmel og jord. Men forventningerne bliver jo sjældent indfriet, hvilket egentlig ikke er så underligt idet der ofte er temmelig mange af dem og de ofte er temmelig store.

Når man har forventninger til ikke alene hvorledes en masse ting burde, skulle, måtte fungere i sine nære forhold, altså forventninger til hvad ens familie og venner går rundt og gør og måden de gør det på – og tillige også store forventninger til hvordan en masse ting burde fungere i de lidt mere fjerne overordnede forhold såsom hvorledes andre mennesker – som man overhovedet ikke kender – burde forholde sig til forureningsspørgsmål, misbrug af verdens råstoffer og solidaritet i al almindelighed !

Så er det ikke underligt hvis man konstant bliver skuffet. Ens verden er jo bygget op som den ensomme ridder, der desperat kæmper mod vindmøllerne, uden chance for, nogensinde at redde nogen som helst – mindst af alt sig selv.

Det modsatte af forventninger er ikke alene ikke at have nogle, men tillige at være taknemmelig for alt hvad der sker for en i livet. Altså vende den helt på hovedet og så i stedet for at blive irriteret når verden ikke opførre sig som man havde håbet, så være glad når det sker. Man kan vælge at kalde tilgangen til livet for” taknemmeligheds betragtningen”. Øvelsen går således ud på at prøve at pakke sine forventning sammen og fokusere på det som livet giver ud fra en taknemmeligheds betragtning.

I stedet for at blive skuffet, når forventningerne ikke bliver indfriet, så vende det hele om og fokusere og være glad for det som man får. Start op i det små: En telefon opringning – Ihh  er der nogen der gider ringe til mig ! En invitation – næ hvor glædeligt, at der er nogen der har lyst til at arrangere noget og få mig med som gæst ! Et smil på gaden – glad for at der er nogen, der har overskud til at smile til et medmenneske Et ungt menneske, der rejser sig op i bussen for en ældre medborger – rart at se – etc.

Altså i stedet for bare at tage tingene for givet så blive glad for de ting der sker. I stedet for at tænke omkring en invitation at “Ja, ja det manglede da også bare at jeg ikke blev inviteret med til den middag. Det skylder de da mig i det mindste for de sidste fire gange vi har ses, har det da været mig der har taget initiativet” – så vende den om og reelt stå med invitationen i hånden og sige til mig selv: ” næ hvor glædeligt, at der er nogen der har lyst til at arrangere noget og få mig med som gæst !”.

Ergo skabe vi vores egen virkelighed igennem den måde vi tænker på og i det spirituelle univers ligger megen hjælp til at anskue verden positivt. Den spirituelle tankegang kan enhver lære. Udfordringen er at vi har forskellige måder at gøre dette på.

Der er forskellige tilgangsvinkler til at gøre dette og vi har alle sammen vores egen måde at lærer at tænke anderledes på. Nogle “opdager” noget religiøst, nogle har været så langt ude i kriser at de er blevet træt af at have det skidt etc. Der er snesevis af forskellige tilgangsvinkler. Men først og fremmest må man være klar til at tage imod. Være åben for at der findes en anden måde at tænke på som kan gøre ens liv så meget sjovere og lettere.

Og man skal øve sig i at vedblive med at tage dette valg omkring lykke i sit liv. På et tidspunkt vil man så opleve at valget falder lettere at træffe, men man skal vedblive at træne det, vedblive at vælge det bevidst til. Ellers bliver vi opslugt af logikken, realiteterne og begrænsningerne og får sværere ved at få fantasien, drømmene på banen igen.

Det ville være dejligt hvis vi kunne have det som Nuser , da han i tegneserien Radiserne af Trine bliver gjort opmærksom på “Du ville ikke være så glad hvis du vidste hvor megen ondskab, der findes i verden”. Hvortil Nuser replicere “Lad være med at fortælle mig det, jeg er oprørende lykkelig i min uvidenhed !” Men det kan vi jo ikke. Vi er oplyste mennesker. Vores udfordring er at være oprørende lykkelige i vores videnhed!

Vil du vide mere

Begrebet dharma har naturligvis relationer til buddhisme og hinduisme. Hinduerne benævner selv deres religion som Sanatana dharma, hvilket kan oversættes til “Den evige lov eller orden”. Begrebet dharma refererer i hinduismen både til en lære om frelse og indre frigørelse og til en lære om menneskets sociale pligter.

Indenfor teosofi benyttes begrebet også. Faktisk indeholder det oprindelige teosofiske motto, ordet dharma. Mottoet, der er knyttet til det teosofiske segl, lyder på sanskrit således: “Satyan nasti paro dharma”. Oversættelsen har traditionelt været “Der er ingen religion højere end sandheden”, men da ordet dharma i denne sammenhæng betyder retfærd, ret handling, at følge den guddommelige lov eller at være i pagt med livets indre orden, er det måske mere korrekt at oversætte mottoet til: “Der er ingen vej (lov, retfærd) højere end sandheden”.

Begrebet dharma er også knyttet til karma princippet. Hvis man betragter karma som det landskab, vi bevæger os igennem, så er dharma den retning, vi må tage, og de stier det er klogt at følge i landskabet. Endelig er der en nærliggende relation til afsnittet reinkarnation.

Men begrebet dharma kan relateres til en lang række begreber udover ovenstående. Hvis man opfatter begrebet dharma som det at være i pagt med sin inderste natur, at følge livets indre orden, er begrebet at sammenligne med det de gamle ægyptere kaldte for Maat, den kosmiske orden, livets sandhed.  Middelalderens oplyste tænkere brugte et tilsvarende latinsk udtryk, Rectitudo, “at være retvendt”. Når mennesket udviste Rectitudo, når det var “vendt mod det rette”. Hvilket leder over til at det måske kunne være interessant at læse lidt videre om det man kalder menneskets frie vilje og herunder i hvilken udstrækning skæbnen allerede er bestemt for os. En diskussion finder du i afsnittet “Har vi mennesker en fri vilje?”

Hvis du er interesseret i de spirituelle begreber, som decideret giver sig af med at fortælle om spå om fortid, nutid, fremtid og hvad der vil ske sådan rent konkret med hensyn til job, familie m.v. kan det have interesse at se på Kiromanti, eller  Tarotkort eller Numerologi eller Pendulering.

Hvis du er interesseret i de begreber som kan hjælpe med at få styr på tankerne – og dermed bedre være i stand til at træffe de rigtige beslutninger – er eksempelvis meditation.  Af værktøjer, der kan hjælpe en med at sætte kursen mod de rigtige mål er eksempelvis begrebet “visualisering“.  Og endelig så har mange af de ovennævnte begreber deres fundament i den spirituelle opfattelse af begrebet energi, hvorfor det måske kan have interesse at kigge lidt herpå.

 

Stil spørgsmål om spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål