Aikido har sin oprindelse i Daito Ryu Aiki Jutsu, en jujutsu stil grundlagt i Japan i 800-tallet af Prins Sadazumi. Kunsten var forbeholdt klanens samuraier, og blev strengt hemmeligholdt indtil sidste del af forrige århundrede, hvor sokaku Takeda begyndte at undervise udvalgte personer udenfor familien.

Aikido blev grundlagt af japaneren Morihei Ueshiba (1883-1969) efter mange års træning i forskellige japanske kampkunster. Ueshiba havde deltaget i den Russisk-Japanske Krig, og været vidne til død og ødelæggelserne under 2. Verdenskrig. Dybt rystet over menneskets vilje og evne til destruktiv konfliktløsning, ønskede den dybt religiøse kampkunstmester at transformere krigskunsten til ”fredskunsten” .

Tanken om at en sand mester i kampkunst altid har valget mellem at tage eller at give livet til modstanderen, var ikke ny. Man opfattede evnen til at stoppe konflikten i opløbet, altid som sandt mesterskab. Det nye i Ueshibas tankegang var, at selve kunstens teknikker og bevægelser skulle udstråle og symbolisere de fredelige intentioner.

Efterhånden som Ueshiba tilegnede sig flere og flere færdigheder i stridskunst, erkendte han, at meningen med sand kampkunst ikke kunne være at slå modstanderen med brutal kraft, men derimod at opnå total kontrol med sig selv, og således gøre sig fri af en eventuel strid med en angriber. Ud fra denne erkendelse udviklede han en helt ny og defensiv kampkunst, som skønt trænet i mange år, først officielt fik navnet Aikido i 1941.

Aikido består af en lang række låse- og kasteteknikker. Bevægelserne er cirkulære og harmoniske og bygger på principper fra den japanske fægtekunst, hvorfor også træning med våben, Bokken (træsværd) og Jo (stav) er en vigtig del af Aikido-træningen. Den grundlæggende defensive indstilling og fraværet af konkurrence er den største forskel mellem Aikido og de fleste andre kendte Budo-former.

Morihei Ueshiba

 

Aikido handler om fred

Aikido handler om fred, harmoni og balance, hvilket for de fleste udenforstående højst sandsynligt vil opfattes som et stort paradoks. Hvorledes kan kampkunst harmonere med et fredeligt grundprincip? Ved at beherske kunsten at træne Aikido, kommer man i besiddelse af en fysisk- og teknisk kunnen og nogle mentale egenskaber, der bevirker, at kamp bliver en unødvendighed for at løse en konflikt.

Ved løsning af en konflikt, er det altid vigtigt, at forstå hvad konflikten drejer sig om. Herefter kan man skabe en strategi, hvis udgangspunkt er, at modstanderen oplever mulighed for at løse konflikten på en måde, uden at vedkommende taber ansigt. Aikido bevæger sig altså ikke bare på det fysiske plan, men i høj grad på det mentale. Det handler om at få kontrol over sig selv. Det tjener intet formål at tvinge en anden til at tabe, for den der vinder over en anden i dag, er dømt til selv at blive taber i morgen.

I Aikido er timing vigtigere end fart og styrke. I stedet for at sætte kraft mod kraft lærer man, hvorledes en lille kraft kan styre en stor i harmoni med naturens enkle og fundamentale love. At trodse naturlovene lader sig ikke gøre. Denne enkelthed til trods, eller måske netop derfor, er Aikido ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden, men er en spændende udfordring, som vil lære en mangt og meget om sig selv og ens medmennesker.

Trods den “voldsomme” sammenhæng ser Aikido elegant ud, når den udføres af erfarne. Ofte minder det mere om kraftfuld og dynamisk dans end om kamp. I Aikido forsøger man ikke at tvinge modstanderen til noget som helst. Man lader modstanderen gå i den retning han vil, fører ham på vej, og lader ham ved egne kræfter falde dér, hvor han naturligt vil falde.

Aikido kan oversættes til ”Vejen til harmonisk styrke”, eller “Den harmoniske krafts vej”. Aikido er sammensat af 3 “ord” AI (harmoni, venskab og kærlighed), KI (sind, vilje og energi) og DO (vejen, der forener krop og kraft). Aikido er en vej (DO) til træning af krop og sind, på basis af effektive selvforsvarsteknikker.

Forskellige retninger

Det er ofte først på et sent tidspunkt,at Aikidobegyndere lægger mærke til, at der findes andre versioner af den Aikido, man selv træner. Fælles for alt, der kalder sig Aikido, er at man betragter Morihei Ueshiba som O-Sensei (stor lærer) og grundlægger af kunsten, og at de principper han underviste i skal overholdes.

Den største forskel findes i forhold til spørgsmålet om fornyelse contra tradition. Skal Aikido dyrkes eksakt som O-Sensei gjorde på et bestemt tidspunkt af sin udvikling, eller bør Aikidoen udvikle sig i overenstemmelse med O-Senseis overleverede teoretisk filosofisk materiale? Skal Aikido være kampkunst eller helsegymnastik, eller begge dele, eller ingen af dem? Det er dog vigtigt, at understrege at det her ikke drejer sig så meget om, hvem der har ret eller ej, men hvad udøverne selv synes passer bedst til deres personlighed.

Aikido i Danmark

Der findes Aikidoklubber over hele landet. Fra Frederikshavn i nord til Esbjerg i syd, på Fyn og på Sjælland. Interesserede i Aikido kan således, uanset hvor de bor i landet finde en Dojo indenfor acceptabel afstand. Selvom Aikido ikke bør deles op i stilarter, har forskellige mestres tolkning af Ueshibas budskab medført dannelsen af forskellige grupper og organisationer.

Aikidos historie i Danmark startede i midten af 1960erne hvor Bent Jacobsen og Niels Bødker begyndte at træne. Der var kontakter til instruktører fra England og Tyskland. Men udviklingen tog for alvor fart i midten af 70erne, da Leif Lyngård Nielsen efter mange års ophold og træning i Japan åbnede en dojo i København. Toshikazu Ichimura, en instruktør udsendt af Aikidos hovedkvarter i Tokyo (Aikikai Hombu Dojo), var på dette tidspunkt ansvarligt for træningen i Skandinavien. Omkring samme tidspunkt blev Københavns Aikido Klub grundlagt, under medvirken af Takeji Tomita, som på dette tidspunkt var tæt knyttet til en af Morihei Ueshibas ældste elever, Morihiro Saito. Saito Sensei havde dedikeret sit liv til at bevare Aikido, som O-Sensei underviste det i Iwama Dojoen, deraf også navnet Iwama Ryu (Ryu – stil).

Der opstod således to hovedretninger i dansk Aikido. Den ene fulgte Ichimura-sensei, den anden Tomita-sensei. Siden begyndelsen af 80erne havde Københavns AikidoKlub direkte forbindelser til Tomita Senseis lærer Morihiro Saito. Da Tomita Sensei i 1992 oprettede sin egen af Saito Sensei uafhængige skole, valgte Københavns Aikido Klub at knytte sig direkte til Saito Sensei og blev dermed en af mange klubber i Skandinavien, som dannede sammenslutningen Iwama Ryu Aikido Scandinavia.

I 1986 vendte Ichimura Sensei tilbage til Japan, og Leif Lyngård Nielsen kontaktede Ichimuras lærer Shoji Nishio Sensei, som anses for at være den mest innovative og kreative blandt Ueshibas direkte elever og bad ham om at overtage den tekniske ledelse af gruppen. Shoji Nishio Sensei dannede i 1988 Danish Aikikai, der er Aikikai hovedkvarterets officielle afdeling i Danmark.

Ud over de to hovedretninger findes der en række klubber, som dyrker Aikido efter principperne formuleret af en anden af Ueshibas direkte elever: Koichi Tohei Sensei, der efter Morihei Ueshibas død grundlagde sin egen uafhængige Aikido-organisation “Ki no Kenkyukai” (KNK). “Stilarten kaldes “Shin Shin Toitsu Aikido”, hvilket betyder: “Aikido med krop og sind forenet”, i daglig tale kaldet “Ki-Aikido”. Ki-Aikido har eksisteret i Danmark siden 1987.

Aikidostilarten Yoshinkan er repræsenteret af en enkelt klub i Lyngby. Yoshinkan blev startet i 1955 af Shioda Gozo Sensei, 9.Dan, som var en af Ueshibas Sensei´s tidligere elever fra før krigstiden. Hans Aikido er karakteriseret ved at være relativ hård, og at der lægges megen vægt på kata-agtig træning. I Danmark blev der for første gang officielt undervist i Yoshinkan Aikido i 1992.

Budo Danmark er et samlingssted for udøvere af japansk kampkunst i Danmark. Et sted hvor man kan komme i kontakt med ligesindede, søge ny inspiration til sin egen træning osv. Hvis du er nærmere intersseret i japansk kampkunst så tag et kig forbi Budo Danmark.

 

 

Vil du vide mere

Dette afsnit om Aikido indgår i NetSpirits sektion om kampsport og spiritualitet. Her kan du læse om Tai Chi, Karate, Aikido, Judo, Taekwondo og Jiu-Jitsu. En anden måske interessant henvisning er til bogen “The Art of War”. Verdens ældste bog om ledelse, skrevet af den legendarisk kinesisk general Sun Tzu. Du finder bogen i NetSpirits E-bibliotek. Hvis du søger efter et undervisningssted eller en underviser henvises der til NetSpirit’s adresseindeks.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål