Drømmetydning – Drømme om at falde, styrte

Arketypiske drømmetemaer

Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab og kan kategorisere drømmen ind under et tema, bliver det nemmere og hurtigere at forstå, hvad det er, som drømmen prøver at fortælle dig.

 

Drømme om at falde, styrte

Falde udover en skrænt, styrte ned med fly, etc.

Mange drømme forekommer faktisk, lige når man er ved at falde i søvn. Undertiden drømmer man faktisk om at falde, og selv om dette kan betyde mange forskellige ting, kan det f.eks ganske enkelt også betyde, at man er ved afl falde – i søvn. Kroppens muskulatur afslappes – ofte giver det et spjæt i musklerne, idet de løsnes, og kroppen føles fysisk som om den – ved sin kraftesløshed – falder. Nogen mennesker finder sådanne drømme foruroligede. Det er der ikke nogen grund til.

Et spændende stadie er dér, hvor de sidste vågne tanker bliver til nattens første drømme – et område i drømmetydningen som man gør klogt i at kigge nærmere på. Prøv at være opmærksom på dette stadie mellem virkelighed og søvn, dette tågede grænseland, når det indtræder. Dette behøver ikke afbryde det naturlige afslapningsmønster, men kan måske endda fremme det. Den første indtræden i fase 1-søvnen kendetegnes ikke af REM-søvn, hvor livagtige drømme jo forekommer; de drømme man har på dette tidspunkt, er generelt kortere end REM-drømme.

Ofte drømmer mennesker, at de falder fra uanede højder, de kan endog være drømmende bevidste om, at dette kun er en drøm, at der ikke sker noget, men alligevel rent fysisk mærke i kroppen at den falder. Hvad er det vi falder fra? Ønsker vi at falde? eller kaster vi os ud fra en klippetop med ønsket om at ramme? Den sidstnævnte er selvfølgelig den mest alvorlige, hvor der skal tydes skarpt på drømmerens øjeblikkelige situation, psykiske sindstilstand osv. Men igen er rammerne de andre drømmesymboler samt drømmerens følelser; angst, fryd, frygt, følelsen af mod – alt skal tages nøje i betragtning.
 

Stil spørgsmål om Drømmetydning

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om Drømmetydning
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

Drømmetydning – Drømmetemaer