Arketypiske drømmetemaer
Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab og kan kategorisere drømmen ind under et tema, bliver det nemmere og hurtigere at forstå, hvad det er, som drømmen prøver at fortælle dig.
Drøm om at være gravid
Drømme hvori du er gravid kan have flere betydninger – især bestemt af hvorvidt du i virkeligheden er gravid eller ej. Er du gravid handler det med stor sandsynlighed om dine tanker, bekymringer og håb i forbindelse med at skulle være mor. Er du ikke gravid i virkeligheden handler det oftest om noget ganske andet, hvorfor mænd også kan drømme at de er gravide.
Gravid i drømme mens du i virkeligheden er gravid. Kvinder der er gravide drømmer meget mere om babyer end de gør når de ikke er gravide. Hvilket er ganske naturligt. Drømmen er således en dagsrest, altså tanker du har haft i løbet af dagen som fortsætter i drømmene. Disse tanker drejer sig naturligt om den store omvæltning det er at få et barn og alle de overvejelser man har i denne forbindelse. Drøm om at være gravid i drømmen er således blot udtryk for at din underbevidsthed kredser om problemstillinger i forbindelse med at få et barn.
Det at være gravid indebærer at man venter på at byde noget nyt velkommen. Dette kan være en baby, men det kan også være et projekt, en forandring i livet. Drømmen om at være gravid kan være udtryk for at dette ønske brænder sig på. Du vil gerne igang med noget du måske har udsat for længe. Dette især hvis du er mand og drømmer om at være gravid.
Almindeligvis kræver en graviditet at man er to. Derfor er drøm om graviditet naturligt også lænket til den modsatte part. Altså moderen eller faderen – alt efter hvilket køn du selv er. Her er det vigtigt at anskue det at være gravid ud fra den konsensus, det fællesskab, som projektet kræver for at kunne lykkedes. Du kan således være bekymret for enten dine egne eller din partners evner til at indfri forventninger og forhåbninger.
Disse forventninger og forhåbninger er som regel opsat af samfundet, nogle udenfor dig selv. Altså samfundets opfattelse af den perfekte forældre. Og din drøm om graviditet peger således hen på dine egne tanker om hvad der udgør en perfekt partner, en perfekt forældre. Hvis du således får foretaget en abort er dette et udtryk for at du forkaster disse forventninger. Husk at i drømme er død og transformation positivt. Dette er udtryk for at du tager stillingstagen og at noget nyt kommer frem.
I nærværende sammenhæng søges forklaret, hvad det overordnet betyder når du er gravid i en drøm. Som supplement til fortolkning af din drøm, så kig i oversigten over drømmesymboler hvor mere end 2000 drømmesymboler er forklaret.
Stil spørgsmål om Drømmetydning
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om Drømmetydning
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål