Carl Gustav Jung ( 1875-1961) blev født i Kesswill i Svejts. Faderen var protestantisk præst. Forældrene synes at have været temmelig umage størrelser, og sandsynligvis har denne ubalance, kombineret med at forældrene overlod ham meget til ham selv, bidraget til, at Jung fra barnsben begyndte at gå sine egne veje.

Efter kandidateksamen i medicin i 1902 fra universiteterne i Basel og Zürich vendte Jung sig mod psykologi. Han fik ansættelse som læge på det psykiatriske hospital i Zürich. Her begyndte Jung at forske i ord-association. Mens en patient taler, udfolder sproget sin egen indforståede logik, som sammenføjer tankeimpulser med genoplevelsen af tidligere gennemlevede begivenheder. Således vil der ud fra patientens svar på analytikerens stimulus-ord uundgåeligt danne sig et tydeligt billede, der kan hjælpe med at afdække sådanne ubevidste psykologiske mønstre, som Jung kaldte komplekser.

Den 23. oktober 1906 sendte Jung et eksemplar af sin bog om ord-association til Freud. Dette blev begyndelsen til en omfangsrig, men noget besynderlig brevveksling imellem de to, som gradvis intensiveredes. Deres bekendtskab udmøntede sig i et første personligt møde søndag den 3. marts 1907, da Jung tog til Wien for at besøge Freud. Besøget gjorde stort indtryk på Jung, der fandt Freud yderst intelligent, analytisk skarpsindig og bemærkelsesværdig i enhver henseende.

Gradvist blev modsætningsforholdet mellem Jung og Freud dog mere og mere udtalt. Ved i 1912 at skrive om “Nye Veje i Psykologien” manifesterede Jung sin egen forståelse og ikke mindst uafhængighed af Freuds overbetoning af seksualitetens betydning. Jung brød sig ikke om Freuds strenge afstandtagen fra spiritualitet og kunst, hvis frembringelser Freud (på daværende tidspunkt) betegnede som rene og skære “seksuelle sublimeringer”. Endvidere menes, at Jung, der var et ganske muntert gemyt, og Freud, der var et mere nøgternt gemyt, kan have umuliggjort et nært og varmt venskab. Under alle omstændigheder kom det i 1913 til et fuldstændigt brud imellem de to.

I resten af sin levetid fortsatte Jung i overensstemmelse med sin grundlæggende tro på eksistensen af en menneskelig sjæl med at udvikle sine teorier, idet han trak på viden, som han tilegnede sig igennem udforskning af diverse humanistiske felter så som antropologi, klassicisme, mytologi, historie, gnosticisme samt andre esoteriske visdomstraditioner. Ligeledes hans mange rejser til Mexico, Indien og Kenya samt andre steder bibragte ham megen indsigt i gamle kulturer. Ud fra denne samling af viden grundlagde han Skole for analytisk psykologi.

Jungs analytiske psykologi hviler på den hypotese, at der eksisterer et Ubevidste, som står i dynamisk modsætningsforhold til Det Bevidste. I Psykologiske Typer fra 1921 afhandlede Jung om sammenhængene mellem Det Bevidste og Det Ubevidste, ligesom han også skabte inddelinger imellem to grundlæggende personlighedstyper, idet han skelnede mellem ekstroversion (udadvendthed) og introversion (indadvendthed). Senere indførte han en skelnen mellem Det personlige Ubevidste (som er fortrængte følelser og tanker ophobet gennem et individs livstid samt endnu ikke udfoldet livspotentiale med mere) og Det kollektive Ubevidste (nedarvede følelser, “instinkter”, tanker og erindringer som menneskeheden er fælles om); idet Det kollektive Ubevidste samtidig indeholder, hvad han navngav arketyper.

Arketyper er sådanne nedarvede, instinktive urformer i mennesket, som finder deres ubevidste eller bevidste udtryk i bl.a. religion, kunst, folkeeventyr, myter og astrologi. Jung havde således en tro på, at menneskets sjæleliv og instinktnatur kan føres tilbage til noget oprindeligt kollektivt. For at forstå arketypeteorien, må man hæfte sig ved, at der hverken er tale om nedarvede ideer, specifikke mentale egenskaber eller racehukommelse. Arketyperne er kollektive af natur, idet disse potentielle psykiske strukturer menes at tilhøre den samlede menneskehed på tværs af etniske og andre skel. Jung mente således, at Det kollektive Ubevidste indeholder diverse faste og ufaste arketyper, men som samtidig består af empirisk umålelige strukturer, der i dagliglivet fremkommer forklædt i sagaer, myter og anden folklore.

Jung illustrerer bevidsthedens forskellige lag med billedet af et hav, hvor den øverste lille top af en bølge er vores bevidste jeg. Resten af bølgen er det personligt ubevidste, og det store hav bølgerne opstår af og vender tilbage til, kalder Jung “det kollektivt ubevidste”. På dette niveau er vi alle ét. Det kan også forklare, hvorfor vi i sjældne tilfælde kan drømme om ting, der er sket andre, især personer vi er tæt knyttet til, og især i forbindelse med markante hændelser som dødsfald.

Det øverste lag i det ubevidste, det lag vi først kommer i kontakt med i drømmene, kalder Jung for skyggelaget. Her møder vi vores skyggesider, som langt de fleste drømme handler om. Det næste lag i det ubevidste, som vi støder på i drømmene, er vores modsatkønnethed, dvs. mandens indre kvinde (Anima) og kvindens indre mand (Animus).

Derefter kommer vi længere ned i det kollektivt ubevidste, som bl.a. rummer de tværkulturelle, fællesmenneskelige begreber og symboler, som Jung kalder arketyperne. Det er f.eks. “moderen”, “faderen”, “helten”, “uhyret”, “heksen”, “troldmanden”, “barnet” osv. – figurer som vi også kender fra eventyr og myter. I det kollektivt ubevidste kan vi også komme i kontakt med vores indre visdom og viden, hvor vi har adgang til at vide alt! Dette lag i bevidstheden kan også kontaktes i en meditativ tilstand. Der er mange eksempler på videnskabsfolk, der ser formler, forsøgsopstillinger o.l. i drømme.

Vores skyggesider er de sider af os selv, vi fornægter, fordi vi ikke kan lide dem. I drømme optræder de fortrinsvis som personer af samme køn som drømmeren. Når vi bliver født, har vi i princippet alle egenskaber i os som muligheder, alt er potentielt. Men afhængigt af hvordan vi oplever, at vores omgivelser gerne vil have, vi skal være, udvikler vi visse sider mere end andre. I nogle familier bliver det værdsat at være fornuftig, klog eller stilfærdig. I andre er det værdsat at være sporty, sjov eller kreativ. Bl.a. derfor kommer vi til at fremelske visse sider i os selv og kaste andre over bord som uønskede.

Dem, vi kaster over bord, kalder Jung vores skyggesider. Vi har kasseret dem og oplever måske ligefrem, at vi slet ikke har dem. Men de lever i skyggen af vores personlighed, og ligesom vi ikke kan løbe fra vores skygge, kan vi heller ikke løbe fra vore skyggesider. De er hele tiden i hælene på os. Og jo stærkere lys vi kaster på de kvaliteter og egenskaber, vi godt kan lide, dvs. jo mere vi elsker dem og synes, det er den eneste rigtige måde at være på, jo kraftigere bliver skyggen, dvs. jo mere fornægtet og fordømt bliver polariteten. I skyggen af personligheden lever også vores “skjulte ressourcer”. Det er de sider, vi beundrer hos andre, og som vi tror, vi ikke selv har. Men som nævnt har vi alt i os, nogle sider er bare ikke udviklede endnu.

Hvis vi eksempelvis er vokset op med “flinkeskolen” og kun tillader os selv – og andre – at være søde, flinke og stilfærdige, får vi tilsvarende en skyggeside, der er voldsom og aggressiv. Den kan dels stikke hovedet frem i specielle situationer, hvor vi føler os provokerede eller bange. Dels vil den optræde i drømme som f.eks. rockere, soldater, bomber, vilde dyr m.v., som vi kollektivt og/eller individuelt opfatter som aggressive. Det er det, Jung kalder en kompenserende drøm. Dvs. at de sider af os selv, som vi undertrykker i vågen tilstand, får lov til at boltre sig i drømmene. På denne måde kompenserer psyken, og herved skabes balance og helhed. De fleste af vores drømme er kompenserende drømme.

Se også: Sigmund Freud | Professioner | Berømte personer

Search for:Search Button
A	B	C	D	E	F	G	H	I	J	K	L
M	N	O	P	Q	R	S	T	U	V	X	Ø

Sådan bruger du drømmesymboler

Med Danmarks største og mest omfattende oversigt over drømmesymboler – mere end 2000 drømmesymboler er forklaret – er du godt rustet til at tyde dine drømme. I de enkelte drømmesymboler er henvisning til andre relevante drømmesymboler. Du kan også benytte søgefunktionen, eller de alfabetiske oversigter over drømmesymboler.

Er der et drømmesymbol du ikke kan finde, så fortæl det og vi tilføjer det. Ligeledes hvis du gerne vil have andre henvisninger ind under et drømmesymbol. Fortæl hvordan vi kan gøre oversigt over drømmesymboler bedre. På forhånd tak for dit engagement. Har du spørgsmål om drømmetydning eller ønsker du at få tolket din drøm, så foregår dette i vores forum. Her kan du stille spørgsmål, hjælpe andre med svar, få tydet din drøm.

Drømmesymboler er forud definerede forklaringer på, hvad de enkelte symboler i drømmene almindeligvis betyder. Dette regelsæt er ikke helt det samme, hvis man sammenligner fx et østerlandsk regelsæt med et vesterlandsk. Endvidere skal de enkelte symbolforklaringer kun tages som et udgangspunkt, ikke som en klippefast sandhed.

Alle symboler har to sider: en kollektiv og en personlig. Den kollektive side er, at vi alle ved, hvad et hus er, mens den personlige side altid vil være forbundet til drømmerens personlige historiske baggrund, og de steder personen har boet, eller hvordan den person har oplevet de steder, hun/han har boet. Det gælder alle symboler. Forbindelsen mellem, hvad et hus er og personens opfattelse af et hus, er det, der afgør, hvordan et drømmebillede skal forstås.

Drømmesymbolerne benyttes i drømmetydning når man skal fortolke elementer i en drøm. Man kigger man på de enkelte drømmesymboler som drømmen kan huske og herudfra søges at lave en drømmetydning. Benyt oversigten over drømmesymboler til at søge efter det du gerne vil vide mere om. Fx drømmetydning død, drømmetydning slange, drømmetydning kat, drømmetydning tænder, drømmetydning gravid, etc.

Hvad betyder det når jeg drømmer om? Betydning af min drøm? Det kan du få svar på ved at benytte drømmesymboler, der fortæller hvad din drøm handler om.

Mangler du et drømmesymbol? Så fortæl dette i forummet og vi opretter en forklaring på drømmesymbolet til dig. På forhånd tak for dit engagement.