Vikingernes huse blev bygget af træ, ler, sten, græstørv m.v. Huse af sten kendes først fra omkring år 1000. De tidligste huse havde nogle træstolper på ydersiden, der støttede huset og holdt taget på plads, mens nyere huse ikke havde, eller behøvede, disse bærende stolper. Der var meget forskel på husets størrelse, men et normalt hus målte ca. 5 x 12 meter. Taget var dækket af strå eller halm.

Vikingernes huse var i familiesammenhæng et stort aflangt hus, også langhus. De byggede det af de materialer, der så tæt så muligt lå på deres bosted. Nogle brugte stolper med en masse ler og grene imellem. I træløse områder brugte man i stedet huse lavet af sten. I træhuse var der ingen vinduer, så det eneste lys ud over olielamper, var hullet i taget der fungerede som skorsten. Gulvet var lavet af stampet ler eller jord og det blev kun fejet en gang i mellem. Et hus holdt som regel i 30 år. Når det begyndte at rådne, rev man huset ned og byggede det op igen.

 

Vikingeborgene

I vikingetiden var alle vikingebyerne placeret ved vandet, som dengang var den vigtigste færdselsåre. Oftest var byerne placeret lidt oppe af en flod’s udmunding eller inde i en fjord. Dette naturligvis for at beskytte byen mod angreb fra vandsiden. Endvidere havde alle byer en flåde til at beskytte den. Ligeledes skulle byen beskyttes mod angreb fra landsiden, og det blev den af en byvold, som altid blev opført kort tid efter, at byen blev grundlagt. I disse byer boede de fleste af vikingerne. Nogle boede dog også i mindre landsbyer inde i landet, men befolkningen koncentrerede sig dengang, som i dag, i byerne.

Foruden disse landbyer boede nogle af vikingerne i deciderede forsvarsanlæg, de såkaldte vikingeborge. I Danmark har man fundet fire vikingeborge. Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og borgen på Nonnebakken i Odense. Manden som stod bag borgene, der blev opført omkring til år 980-981 var Danmarks daværende konge, Harald Blåtand. Det ser ud til, at han byggede dem som forsvar mod en fjende sydpå. I år 976 var Hedeby blevet erobret af tyskerne, noget som var meget uheldigt, da kongen derved mistede store skatteindtægter, foruden et prestigetab. Byggerierne af vikingeborgene må derfor ses som en advarsel vendt mod tyskerne, for at lade dem forstå, at Danmark godt kunne forsvare sig. Samtidig med opførelsen af vikingeborgene blev der iværksat en lang række andre byggerier af forsvarsanlæg.

De fire vikingeborge, Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og borgen på Nonnebakken i Odense er alle bygget efter sammen skabelon. De er perfekte cirkler, og ikke bare cirkelformede. Den store matematiske præcision kan tages som et udtryk for den store disciplin, som må have hersket på borgene. Det, at man ikke har fundet særlig mange genstande, tyder også på at der har hersket stor disciplin blandt tropperne, men kan også tolkes som et tegn på, at borgene ikke holdt i ret mange år.

Borgene var delt op i fire lige store dele af to veje, som gik vinkelret på hinanden igennem borgenes centre. I de tre mindste borge, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg, var der i hver fjerdedel af borgen bygget fire langhuse. I den største borg, Aggersborg, var der bygget 12 langhuse i hver fjerdedel. Alle langhusene var orienteret nord/syd eller øst/vest, ligesom gaderne igennem centrene af borgene. Ved Trelleborg ligger der yderligere 15 langhuse uden for ringvolden, alle orienteret mod centrum af borgen.

Borgenes volde har være beklædt med træ, og øverst har der givetvis været et brystværn til beskyttelse. Gaderne gik fra centrum af borgen ud mod hvert sit verdenshjørne, og var ført igennem volden som tunneller. På den måde har man haft en ubrudt vold hele vejen rundt, og man har undgået, at portene blev et svagt punkt i forsvaret. Det ville de have været, hvis man ikke havde ført volden hen over portene. Der kendes ingen samtidige skriftlige kilder til ringborgene overhovedet. Intetsteds har de sat sig direkte spor i de historiske kilder, hvilket kan synes mærkeligt når man tager den gigantiske indsats der ligger bag anlæggene i betragtning. Muligvis skyldes kildernes tavshed at borgene tilsyneladende kun var i brug i meget kort tid, måske så lidt som 10 – 15 år.

Vikingborgen Fyrkat	Vikingborgen Aggersborg

 

Trelleborg

Trelleborg er årringsdateret på grundlag af tømmer fra voldgravene. Træet er fældet mellem august 980 og maj 981, og det ligger derfor fast at der blev arbejdet på ydervolden i dét år. Præcis hvor lang tid hele opførelsen har taget vides ikke med sikkerhed, men dateringen til perioden omkring 980 kan forklare borgenes formål. Den politiske situation i denne periode er ganske velbelyst, og trods rivaliserende teorier er det indlysende at kæde ringborgene sammen med Harald Blåtands forsøg på at styrke kongemagten i Danmark, som fandt sted i netop den periode. Harald hævder på den store runesten i Jelling at han ”vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”.

At se anlæggene som en del af bestræbelserne på at undertvinge småkonger og lokale høvdinge forekommer logisk, især i betragtning af at en stærk central kongemagt givetvis har været den eneste magtfaktor med tilstrækkelige midler til at gennemføre en sådan kraftanstrengelse. Ringborgene vidner om den modvilje Haralds bestræbelser mødte, og det er ikke overraskende at rigssamlingen ledte til oprør og borgerkrig. Oprørshæren blev anført af Svend Tveskæg, Haralds søn. Ifølge overleveringen blev Harald dræbt, da han under et slag gik afsides for at forrette sin nødtørft, og en snarrådig snigskytte skød ham bagi med en pil. Historien kendes fra flere kilder, især Jomsvikinga Saga, der identificerer snigskytten som den fynske stormand Palnatoke. Det er dog særdeles tvivlsomt om beretningen er sand. At tolke ringborgene som en faktor i magtkampene omkring kronen kan også forklare deres meget korte funktionstid. De har givetvis været kostbare at holde bemandede, og er formodentligt blevet nedlagt kort efter borgerkrigen, hvor spørgsmålet om kongemagtens stilling var afklaret og truslen om oprør ikke overhængende.

Borgen Trelleborg dækker et samlet areal på 6 ha, svarende til 12 fodboldbaner. Anlægget består af en inderborg og en forborg. Borgen er placeret på et næs mellem to åer, Tude Å og Vårby Å, som har ydet naturlig beskyttelse i tre retninger. Forborgen indkredses af en jordvold der strækker sig mellem de to åer og således afgrænser hele næsset. Det anslås, at man til opførelsen af Trelleborg har fældet henved halvdelen af al daværende egeskov på Sjælland

Inderborgen består af en fuldkommen cirkelrund jordvold, ca. 180 m. i diameter. Fire porte – en i hvert verdenshjørne – giver adgang til inderborgen, og portene er indbyrdes forbundet af to træbelagte gader der krydser i midten, samt af en smal, træbelagt vej langs voldens inderside. Indervolden er ca. 17 meter bred og 5 meter høj, og rummer ca. 25.000 m3 jord, sten og tømmer. Den egebeklædte cirkelvold var oprindeligt næsten lodret på ydersiden. På toppen har stået en palisade, og den har endvidere haft en udvendig skyttegang hele vejen rundt. Både indervold og ydervold har været forsynet med en ydre voldgrav. Indervoldens grav er ca. 17 meter bred og 4 meter dyb. Den har ikke været vandfyldt, men på bunden blev fundet spor af en række stolper som kan have været tilspidsede, eller blot et simpelt plankeværk.

Vikingborgen Trelleborg

Mod sydøst har der stået en tømret bro, der er placeret midt imellem de to hovedporte til inderborgen; på den måde har en angribende fjende haft længst mulig afstand at gå for at nå hen til portene, og har dermed været mest sårbar. Portene har været overdækkede, og massive stenfundamenter omkring portåbningerne tyder på at der har stået tømrede tårne eller porthuse ovenpå portene.

Inderborgen rummer spor af 16 langhuse, der er opbygget i karréer á 4 huse omkring en fælles gårdsplads. På to af disse gårdspladser, den nordøstlige og den sydvestlige, har der ligget mindre, regtangulære bygninger. Ved nordporten og vestporten har der endvidere stået to små, kvadratiske huse. Der er fundet spor af en del andre bebyggelser på området, men om disse har noget med borgen at gøre er uvist; det er tænkeligt at de ikke er samtidige med anlægget. Endvidere er der spor af en række brønde og affaldshuller.

På forborgen ligger i alt 15 langhuse side om side radiært i forhold til ydervolden. To af disse huse ligger for sig selv, i en afstand af ca. 30 meter fra resten af husrækken. Også her er der spor af andre, mindre hustyper. Ydervolden afsluttes på nordsiden i et kvadratisk areal, der har rummet borgens gravplads, hvor der blev fundet spor af 157 grave. De fleste grave var enkeltgrave, men nogle få begravelser med flere personer blev påvist. Gravgodset var yderst beskedent.

Det vides ikke med sikkerhed hvor stor borgens samlede bemanding har været, men et mandskab på mellem 500 og 800 er ikke urealistisk. Det er dog også en mulighed at borgen i fredstid ikke har været fuldt bemandet, men blot har rummet en mindre garnision som kunne suppleres i krisetider.

Hvor inderborgens huse primært var beboelseshuse tyder fundmaterialet i forborgens huse på at en del af dem kan have været stalde og værksteder. Kun de to sydligste af langhusene på forborgen rummer spor af ildsteder. Forborgens vold og grav har været betydeligt mindre end inderborgens, og der er ikke fundet spor af palisader eller andre befæstninger på den; muligvis er ydervolden aldrig blevet helt færdiggjort. Ydervoldens grav er både smallere og mindre dyb end indergraven, og der er ingen spor af pælerækker. Adgangen til forborgen skete via en åbning i voldens vestlige ende, ned mod Vårby Å, ad en lille bro over graven.

De karakteristiske langhuse er stort set ens, ca. 30 meter lange og 10 meter brede. Husene har buede vægge, og alle langhusene på inderborgen og 9 af forborgens huse er inddelt i et stort, 18 meter langt midterrum og to små gavlrum. Langhusene er opført helt i tømmer, og støttes på ydersiden hele vejen rundt af en række stråtstillede stolper, muligvis er tagspærene ført helt ned i jorden for at støtte husets konstruktion.

 

På besøg i en vikingelandsby

Vi har forskellige måder hvorpå vi rent faktisk kan besøge en landsby, der i meget høj grad ser ud som dengang vikingerne levede. Eksempelvis kan man på vikingemuseet i Roskilde, Danmark hvert år i juli måned opleve genskabelsen af en jernalderby. Komplet med mennesker, der er udklædt i datidens klæder. Ja faktisk lever der her i en måneds tid, nogle mennesker på de selvsamme præmisser som vikingerne levede under. De går i tøj, som er fremstillet efter de teknikker, de dengang havde til rådighed, de vasker dette tøj på den helt gammeldags måde, de laver mad ved bålet etc.

Også andre steder rundt omkring i verden er sådanne landsbyer genskabt. Typisk i forbindelse med et museum, der beskæftiger sig med tidsalderen. Det kan være værd at checke hvornår disse steder holder åbent, da der ofte afholdes diverse foredrag og aktiviteter for folk, der er interesseret i datidens samfund, vikingernes verden. Endvidere er der ofte mulighed for selv at prøve mange forskellige ting, såsom at lave bål, “hjælpe til” med at bygge en hytte, en båd etc.

NetSpirit var på besøg i Roskilde i Danmark, og herunder kan du i billeder se hvad vi oplevede.

BILLEDESERIERNE INDSÆTTES HER.