Vigtige datoer i relation til vikingerne
Følgende er et overblik over vigtige datoer ifm. vikingernes aktiviteter, samt et par andre vigtige skæringsdatoer i verdenshistorien som vikingerne satte på dagsordenen. Husk også at du i kapitlet om kongehusene i norden og England, kan se hvornår de forskellige personer sad på kongemagten.
Udsnit af Bayeux tapetet |
Årstal | Begivenhed |
789 | Anglo-Sakisk sherif dræbt af vikinger, som går i land i Wessex. |
793 | Vikinger overfalder Lindisfarne Kloster på Holy Island i Nordsøen. Dette bliver regnet for starten på vikingetogterne. De danske vikinger stjæler guld, juveler og hellige effekter, tager mange munke som slaver, og slagter resten, noget som sendte chok bølger gennem de mange meget sårbare klostersamfund langs Stor Britaniens kyst. |
794 | Vikinger plyndrer klostret i Jarrow, hvor historikeren Bede kommer fra. |
799 | Vikingetogterne mod Frankerriget begynder. Vikinger hærger øerne ud for Aquitanien i Sydfrankrig. |
800 | Karl den Store krones til kejser. Godfred, kongen af Danmark kommer i strid med Karl den Store. Bygger anden fase af Danevirke og flytter alle købmændene fra Reric til Hedeby. |
802 | Vikinger plyndrer Columbas kloster på øen Iona (Skotland). |
810 | Friesland angribes af danske vikinger og den danske kong Godfred bliver myrdet. |
814 | Karl den Store dør; efterfølges af Ludvig den Fromme. |
820’erne | Ansgars første missionsrejser til Danmark og Birka i Sverige (829-831) |
830’erne | Nye vikingetogter mod England |
830’erne | Vikingetogter mod Frankerriget vokser kraftigt igennem 830’erne. I 833 løber en stor Dansk flåde ind på Frislands kyst (Frankrig). Dorestad og Utrecht mm. bliver plyndret. Frankrig plages af magtkampe mellem Ludvig den Fromme og dennes søn. kystbevogtningen som ellers har holdt vikingerne i avé negligeres groft, til stor gæde for vikingerne. Den Danske kong Horik fralægger sig et hvert ansvar, og sender to gesandter til kejser Ludvig for at retfærdiggøre sig. |
834-37 | Årlige angreb på Dorestad. |
835 | Danske vikinger angriber Isle of Sheppey i det østlige England. |
837 | Frisland plyndres igen. De to danske gesandter som befinder sig hos kejseren i Köln bliver efterfølgende dræbt. |
839 | Vikingerne overvintrer i Irland for første gang. |
840’erne | Vikingernes første vinterlejre i Frankerriget |
840 | Vikinger grundlægger Dublin, Irland. |
841 | Vikingerne bygger borg (Longphort) i Dublin, Irland. |
841 | I maj, mens Ludvigs tre sønner slås om kronen, sejler en stor dansk flåde anført af høvdingen Asger til Seinen. Denne gang nøjes man ikke med en lille strandhugst, flåden løber op af floden. Den 14 maj når flåden Rouen,som bliver plyndret og brændt i løbet af to dage. 24 maj bliver klosteret Jumiéges plyndret og brændt, hvorimod et andet kloster bliver skånet mod en betaling på seks pund sølv. 28 maj når flåden til Saint Denis, få kilometer fra Paris, hvor den vender om og stikker til søs igen. |
843 | Nantes plyndres Sankt Hans dag. En fransk stormand grev Lambert, ønsker at tilegne sig greveskabet Nantes fra grev Rainald af Herbauge. som hjælp tilkalder han sig en vikingeflåde som befinder sig i nærheden. Med franske lodser løber flåden så op til Nantes, hvilket åbentbart udgør en større fristelse end de kære nordboere kan modstå. Nantes bliver totalt plyndret, og flåden løber ned af Loire igen, og slår sig ned på øen Noirmoutier ved Bretagnes sydkyst. |
844 | Spanien bliver angrebet. Vikinger angriber og plyndrer Lissabon med henved 80 skibe, fortsætter herefter til Sevilla, Spanien, hvor angrebet bliver afvist. |
845 | Hamburg og Paris udplyndres. Påskelørdag 28. marts 845, fører den Danske viking Ragnar Lodbrok sin flåde på 120 skibe op ad Seinen og belejrer Paris, som bliver plyndret meget grundigt, da al modstand opgives af Karl den Skaldede, som betaler 7000 pund sølv, til vikingerne for at de skal rejse deres vej. De skal desuden have lov til at føre alt det bytte med sig som de har har taget. Og love aldrig at vise sig oftere i Frankrig! |
845 | Den danske Kong Horik sender personligt den hidtil største flåde, 600 skibe, op ad Elben, hvor den indtager og ødelægger Hamburg. |
850 | Kongerne Horik den Ældre og Horik den Yngre tillader Ansgar at bygge kirker i Hedeby og Ribe. Ansgar genbesøger Birka.Den første overvintring af vikinger i England. |
850 | Danske vikinger overvintre i Kent for første gang. Vikingerne begynder langsomt at vende fra søangreb til kolonisering. |
851 | En kæmpeflåde løber op ad Elben, senere trænger den ind i Rhinegnene og i Flanderen, Anføreren hedder Asgar, og er formodentligt den samme som førte flåden i 841. for første gang overvintrer en nordmanner flåde på det franske fastland, hvor de fordriver tiden med lidt venskabelig hærgen på må og få. Flåden bryder op 5. juni 852, og vender næsen hjemad. |
852 | 9. oktober. år 852. Godfred Haaraldsen kommer op ad Seinen med sin flåde. Den må have været enorm, for den var blevet “forstærket” af 252 skibe, under anførsel af Sidroc, som havde været på shopping i Frisland. styrkerne forskanser sig på øen Oscellus (placering ukendt, men formodentlig omkring Jeufosse) Godfred bliver betalt for at drage bort, men Sidroc bliver og fortsætter plyndringerne til omkring juni det følgende år. |
855 | En dansk vikingehær belejrer Paris, dog uden at erobrer byen. Også Dorestad og Utrecht, bliver igen plyndret og ødelagt. Denne gang værre end nogen sinde før. |
856 | Ivar Benløs (søn af Ragnar Lodbrok) tager tronen i Dublin. |
856-57 | Vikinger plyndrer Paris. |
858 | Vikinger når til Chartres, sydvest for Paris, som de stormer og indtager, til trods for at det er en af de største og bedst befæstede byer som finder i Normandiet. |
859-62 | Vikingetogt til Spanien og det vestlige Middelhavsområde. Flåde på 62 skibe, anført af de to berømte høvdinger Hasting og Bjørn Jernside, løber i år 859 igennem Gibraltar strædet, hærger Algeciras og lander derefter i Nordafrika, tæt ved det nuværende Cabo Tres Forcas. Hvor de bliver og slapper af i en uges tid. Det stedlige arabiske militær bliv nemligt så rædselslagent, at det omgående tog flugten. På dette togt fanges og medbringe de første negere (som blev kaldt “blåmænd”) til stor forundring for resten af Norden.
Efter to års plyndring langs Spaniens og Frankrigs kyst, når Hasting og Bjørns “afrika- ekspeditionen” til Italien, hvor Pisa bliver hærget, og Hasting indtage byen Luna med list, som skildret af Benedikt af Saint Maur i “Normandiets Krønike”. Ifølge ham troede Hasting at han havde indtaget Rom, og da han fik oplyst at det ikke var Rom, men kun den lille by Luna, blev han så rasende at han satte ild på byen. I 862 vendte flåden hjem. |
860’erne | Udbredt vikingeaktivitet i England. |
861 | Vikinger plyndrer igen Paris. |
862 | Karl den Skaldede bygger befæstede broer for at blokere floderne i Frankerriget for vikingerne. Da endnu en flåde anløber Somme-flodens munding, indleder Karl den Skaldede i desperation underhandlinger med dens anfører Weland, og tilbyder at købe ham bort for 3000 pund sølv. Trods hårde skatteudskrivninger, lykkes det ikke Karl at skaffe hele summen til veje, og han må stille gidsler som vikingerne tager med sig. |
862 | Rurik bliver hersker over Novgorod. |
863 | Flåden vender tilbage til Seinen,og får udbetalt 5000 pund sølv foruden korn og kvæg. Til gengæld skal de hjælpe Karl den Skaldede mod andre vikinger, som har plyndret Paris to gange, og igen har slået sig ned på øen Oscellus. Weland. Efter udbetalingen belejrer Weland øen, og sulter dem til overgivelse. Oscellus folkene må betaleWeland 6000 pund sølv, for at slippe med livet i behold. Derefter forener de to partier sig, og strejfer lidt rundt og plyndrer i al mindelighed. Weland går senere i Karls tjeneste, og antager kristendommen med sin familie, kort efter dør han i en tvekamp. |
866 | En større dansk vikingehær ankommer til England (East Anglia). Ifølge Anglo-Saxon Chronicle, “En stor hedensk hær kommer til East Angles, Og denne gang var hæren til hest.” De danske vikinger Halfdan og Ivar Benløs invadere East Anglia med store styrker, med den hensigt at blive i landet. |
866 | Endnu et vikingetogt mod Spanien. |
867 | Danerne erobrer York. Ivar Benløs belejrer og indtager York, og udsletter Northumbria, og sætter derved endeligt punktum for nord Englands dominans i Britiske anliggender. Dansk kongerige etableres i York. |
869 | Ivar Benløs fanger East Anglias Kong Edmund, og ofrer ham rituelt til Odin. |
870 | Der oprettes jarledømme på Orkney. |
870-940 | Harald Hårfager, Norges konge. |
871-99 | Alfred den Store, konge af Wessex. |
871 | Ved slaget i Ashdown, slår Kong AEthelraed I af Wessex, og hans boder AElfred, den danske hær. Og dræber den danske konge, efterladende Berkshire hills “sået til med danske kroppe.” Senere dør, Kong AEthelraed og AElfred overtager tronen af Wessex. |
872 | Ivar dør en naturlig død i Dublin. Harald I får kontrol over Norge. Danskerne trækker sig ud af Wessex og invadere Mercia, og indtager derved London. |
873-74 | Vikingernes vinterlejr i Repton, Derbyshire. Danskerne besætter hele Mercia. Den saksiske konge flygter til Rom, Hvor han dør. |
874 | Vikinger slår sig ned på Island. |
875 | West Saxerne betaler Danegæld for at forhindrer en dansk invasion. |
876-79 | England bliver permanent bosat af vikingerne. |
876 | Kong Alfred og danerne indgår en fredsaftale, hvor de får øst og Nordengland. Det såkaldte Danelagen. Den danske Konge af Dublin, Halfdan “White Shirt” Ragnarsson (anden søn af Ragnar Lodbrock) tager kontrol over den øslige del af Mercia, og bosætter danskere i Northumbria. York bliver til en vikingeby. |
878 | Slaget ved Edington og fredsslutningen i Webmore. England deles. Store danske styrker fra Gloucester under Guthrum slår vest Saksisk hær under Alfred, og okkupere Wessex. Alfred flygter til Isle of Athelney hvor han gemme sig i marsken, for at samle kræfter. Genere Danskerne og genopbygger sin militære styre. Efter syv ugers guerilla krigsførsel, leder Alfred sin rekonstruerede hær mod danskerne og vinder over dem ved slaget ved Ethandum (Edington), Fanger vikinge kongen Guthrum., og i stedet for at dræbe ham døber Aelfred, Guthrum, og indgår en fredstraktat med ham. Vikingerne får Danelagen i Mercia og East Anglia. |
879 | Den Svenske Viking Kong Rurik grundlæger Kiev som centrummet for Kievan Rus’ernes dominans. |
880 | Harald Hårfager forsøger at samle Norge. |
881 | Vikinger slår vinterlejr ved Elsloo, nær Maastricht. og plyndrer hele omegnen. Karl den Tykke samler en enorm hær, og omringer lejren. Men forhandlinger kommer igang og efter 12 dage ender det med at vikingerne igen bliver betalt for at rykke ud af landet, prisen, 2800 pund gulv og sølv. |
882 | Novgorod og Kiev forenes. |
885-86 | Belejring af Paris. Hundredvis af viking skibe ror op af Seinen med 40,000 man og belejrer Paris i over i år, Men belejringen mislykkes. |
886 | Kong AElfred genvinder London fra danskerne. Alfred deler England med Danskerne under Danelags traktaten, som fastlægger grænsen mellem de to lande. |
890 | Slaget ved Hafrsfjord, Norge |
892 | Armada på 250 Danske skibe hærger England. |
900 | Vikinger plyndrer langs Middelhavets kyst. |
902 | Vikingerne fordrives fra Dublin. |
902-54 | Angelsakserne generobrer Danelagen. |
911 | Den franske konge (Kong Karl den Enfoldige) overlader Vikingehøvdingen Rollo et område nord for Seinen. Dette bliver senere kendt som Normandiet. Rollo bliver den første hertug af Normandiet. Ifølge de islandske sagaer som er skrevet 300 år efter er Rollo nordmand. Men de normanske hertugers historie (skrevet af Dudo, på opfordring af Rollos sønnesøn hertug Rikard I) siger han er dansk, og da dette er skrevet kun 100 år efter Normandiet blev hertugdømme, er der mest grund til at stole på Dudos opgivelser, de mange danske stednavne understøtter også dette. |
912 | Vikingetogter i Det kaspiske Hav. |
912 | Normannerne bliver kristne. |
914 | Vikingerne erobrer Bretagne. |
917 | Vikingernes Dublin grundlægges for anden gang. |
917 | Danskerne i East Anglia bliver slået, og Saxerne får igen kontrol over East Anglia. Dansk besatte Mercia falder mod Edward den Ældre, og hans Søster Aethelflaeds kombinerede styrker. |
918 | AEthelflaed indtager Derby i Mercia, men dør. |
919 | Viking Høvding Ragnald genindtager York. Ragnald er ikke dansker; Han er en Norsk bosætter fra Irland, som er blevet tvunget ud, af den voksende irske modstand. |
920 | Danelagen generobres af englænderne. |
926-33 | Normandiet udvider deres landegrænse (ekspanderer). |
927 | Edward den Ældres efterfølger, AEthelstan (AElfred’s barnebarn) erobrer York , og bringer hele den Anglo-Saxiske del af England under Wessex kontrol. |
930 | Islands Alting grundlægges. |
930’erne | Vikingerne fordrives fra Bretagne. |
936 | Irerne genindtager Limerick fra de skandinaviske besættere. |
937 | Slaget ved Brunanburh, England. Kongen af Wessex AEthelstan møder Keltiske, Danske, og Norske styrker under kongen af Dublin, Olaf Guthfrrthsson, ved Brunanburgh, og slår dem. AEthelstan slår mønt med inskriptionen Rex totius Britanniae. Og grundlægger det Engelske Kongerige. |
941 | Rus Vikinger (svenskere) angriber Konstantinopel. |
944 | Den Engelske Kong Edmund I den Ældre bortviser den Norske Kong Olaf fra Northumbria. |
948 | Erik Blodøkse Genindtager York for Vikingerne. |
948 | Biskopper udnævnes i de danske byer: Hedeby, Ribe og Århus. |
934-60 | Håkon den Gode, konge af Norge, forsøger at indføre kristendommen. |
954 | Northumbria rejser sig mod Erik Blodøkse. Erik Blodøkse fordrives fra York, England, og dør i slaget ved Stainmore. Danske vikinger forbereder endnu et stort togt. |
958 | Gorm den Gamle, konge af Danmark, begraves i Jelling. Afløses af sønnen Harald Blåtand (958-987 konge af Danmark). Gorm den Gamle, var den danske konge, med sæde i Jelling. Gorm var gift med Thyra og fik med hende sønnen Harald Blåtand. Gorm den Gamle blev sandsynlig begravet på Nordhøjen, men blev så flyttet ind i kirken, hvor man i 1978 fandt skeletrester, sværd og smykker under kirkegulvet. Gorm blev beskrevet, som en fanatisk hedning. Det er for Gorm og Thyra, de to Jellingesten blev rejst. |
960 | Harald Blåtand rejste Jellingestenene over sin far og mor. Han blev omvendt til Kristendommen i ca. 960. Han indsatte sin fostersøn, Harald Gråfeld, som konge af Norge, men var også medskyldig i mordet på ham i ca. 970, derefter var han i nogle år Norges overherre. Han erobrede dele af Holsten. Han døde senere under sin søn Svend Tveskægs oprør. |
964-1000 | Olav Tryggvason, konge af Norge. |
968 | Danevirke forstærkes. |
970 | Sigtuna i Sverige grundlægges. |
971 | Kammergraven fra Mammen, Jylland. |
980 | De danske ringborge og broen over Ravning Enge bygges. Danske vikinger angriber igen England. Slaget ved Tara, Irland. |
981 | Erik den Røde opdager Grønland. |
980’erne | Rusland kristnes. |
982 | London bliver plyndret af vikinger. |
985 | Erik den Røde og dennes tilhængere bosætter sig på Grønland. Erik den Røde, var grundlægger af og høvding for nordbobygderne på Grønland. Han blev forvist fra Island pågrund af drab og kom i 985 til Grønland. Sammen med Tjodhilde, hans hustru, fik han sønnen Leif den Lykkelige.Ifølge islandske kilder, var Leif den Lykkelige, den første der kom til Nordamerika, som han kaldte Vinland. |
985-1014 | Sigurd Jarl af Orkney. |
987-1014 | Svend Tveskæg konge af Danmark. Svend Tveskæg, var konge i Danmark ca. 985-1014, samt af Norge fra ca. 1000 og af England, fra ca. 1013. Han er søn af Harald Blåtand, og drev tyskerne ud af Sydslesvig. Svend Tveskæg, hjemsøgte i en årrække England, for at plyndre eller modtage danegæld. Svend blev kendt, som en stor feltherre og skaber af Nordsø imperiet, han blev far til Knud den Store. |
991 | Slaget ved Maldon, England. Den Saksiske Kong AEthelraed den Rådvilde betaler 10,000 pund sølv i Danegæld, til vikinger for at de skal forlade England uden at plyndre. |
995-1021 | Olof Skötkonung, konge af Sverige, antager kristendommen. Bispesæde oprettes i Skara. |
995 | Olav Tryggvason samler Norge og deklarer et kristent kongerige med sig selv som konge. |
1000 | Island antager kristendommen. Slaget ved Svold og Olav Tryggvasons død. På Brattahlid bygges kirken Thjodhildes. Rejser til Vinland i Nordamerika. |
1000 | Leif Eriksson, søn af Erik den Røde, udforsker Vinlands (Nordamerikas) kyst. |
1002 | På St. Brice’s Dag, bliver danerne massakreret i hele England, på kong Aethelraeds ordre. |
1002 | Brian Boruma vinder store militære sejre og bliver udnævnt til højkonge over hele Irland. |
1012 | Thorkil Lange går i Kong AEthelraeds tjeneste, og beskytter London mod Svend Tveskæg. |
1013 AEthelraed angriber Den danske leder Knud den store (Canute), søn af Svend Tveskæg. Knud vinder slaget. | |
1013-14 | Svend Tveskæg angriber England og anderkendes som landets nye konge. AEthelraed flygter til Normandiet. Dansk erobring af England under Svend Tveskæg. Slaget ved Clontarf, Irland. Brian Boruma slår vikinghæren ved Clontarf, og indtager Dublin. Brian bliver slået ihjel samme dag. |
1014-65 | Torfinn den Mægtige, jarl af Orkney, England. |
1015-54 | Jaroslav, fyrste af Kiev. |
1016 | Knud den store slår Edmund II Ironside, i slaget ved Ashdon og bliver konge over hele England. |
1017 | Knud gifter sig med Emma af Normandiet (Enke efter AEthelraed den Rådvilde) og lader sig kristne |
1019-35 | Knud den Store, konge af Danmark. |
1027 | Den første danske stenkirke bygges i Roskilde. |
1027 | Arlette, datter af en garver, føder den illigetime søn af Robert, hertugen af Normandiet (Frankrig). Drengens navn er Willhelm. Knud den store, begiver sig på pilgrimsreje til Rom, for at overvære kroningen af Kejser Conrad II. |
1028 | Knud den Store opmuntrer oprøret mod Olav Haraldsson, og bliver konge af Norge. |
1030 | Slaget ved Stiklestad og Olav Haraldssons (senere Olav den Hellige) død. |
1035 | Magnus den Gode, forener Norge og Danmark. |
1035 | Knud dør i Shaftsbury, England i 1035, og bliver begravet i Winchester Cathedral, London. Hans halvengelske søm Harald regere for Knuds lillebror, Hardeknud, indtil Harald dør i 1040. Allerede to år efter i 1042 dør Hardeknud dør og det Wessexske dynasti genindtager tronen, med Edward (søn af AEthelraed den Rådvilde og Emma af Normandiet), Han regerer indtil 1066 som Edward the Confessor. |
1041 | Ingvars hærtogt mod øst. |
1042 | Hardeknud, konge af England, dør. |
1047 | Willhelm af Normandiet, slår, adlen med hjælp fra den franske konge Henry, da Adlen forsøger at stå i vejen for Williams krav på Normandiet. I en alder af 20 , slår han adelen i kavaleri-slaget ved Val-es-Dunes. |
1047-66 | Harald Hårderåde, konge af Norge. |
1047-74 | Svend Estridssøn, konge af Danmark. |
1050 | Bispedømme bliver oprettet i Orkney, England. |
1056 | Første bispesæde grundlægges på Island, i Skálholt. |
1057 | Norske Kong Harald III Hårdråda, begynder at devaluere Norges sølvvaluta, ved at blande kobber i. |
1064 | Harold Godwinson, Jarl af Wessex, går på grund ved den franske kyst ,og bliver holdt for løsepenge af Greven af Ponthieu. Hertug Willhelm af Normandiet. sørger for hans løsladelse. Harold sværger på at Willhelm vil blive konge af England, og Harold vil blive Jarl af Essex, Når kong Edward the Confessor dør. |
1066 | Kong Harold slår en invasion tilbage, ledet af hans halvbroder Tostig og Harold III Hårdråde af Norge i slaget ved Stamford Brigde i nærheden af York, England. Hårdråde bliver dræbt. Harold erfarer at “William the Bastard” er gået i land ved Pevensey. |
1066 | Vilhelm I (1066-1087) konge af England. Edward the Confessor dør, og efterlader ingen sakisk arving til den Engelske trone. Harold Godwinson bliver kronet i Westminster Abbey, samtidigt med fremkomsten af Halley’s komet. |
1069 | Dansk flåde forsøger at generobre England. |
1079 | Slaget ved Skyhill vindes af Gotfred Crovan, konge af Man. |
1085 | Danerne, forbereder invasion af England, men planen opgives. |
1091 | Normannerne erobrer Sicilien |
1096-99 | Det første korstog. |
1103 | Magnus Barfod, konge af Norge dræbes under togt til Irland. |
1117 | Magnus, senere skytshelgen for Orkney, dræbes på Egilsay. |
1125 | Grønlandsk bispesæde oprettes i Gardar. |
Udsnit af Bayeux tapetet |