Den mægtige ruinby Teotihuacan havde sin oprindelse før vores tidsregning og formodes i år 2-300 at have udgjort et af verdens største bysamfund. Alle navne på komplekset er navngivet af aztekerne, der kom hertil 7-800 år efter Teotihuacan-civilisationens klimaks.

Mest imponerende er Solpyramiden og Månepyramiden, hvor førstnævnte regnes som klodens 3. største pyramide med en højde på 62 meter og sidelængder på over 200 meter hver. Pyramiderne og en række gravlignende bygninger bindes sammen af “De Dødes Allé”, som er en 2 km lang asfalteret vej, der udgør “rygraden” i komplekset. Pyramiderne er bygget over lange perioder, men menes at være fra omtrent år 500.

Et af templerne giver en spændende introduktion til Quetzalcoatl, guddommen hvis navn betyder “Den fjerklædte Slange”, og som går igen i forskellige former under andre indianske højkulturer som Aztek, Zapotek, Toltek og Maya. Bygningerne på De Dødes Allé menes dog ikke at være anvendt som gravpladser, men faktisk ved man meget lidt konkret om den meget avancerede Teotihuacan-civilisation, som ufortjent står lidt i skyggen af mayaerne og aztekerne.

Aztekerne

Hvis du er på disse kanter, bør du også se resterne af aztekernes hovedstad Tenochtitlan, der ligger i nærheden. Det hører ganske vist ikke med på listen over verdens vidundere, men det er nu ret fascinerende alligevel. Man mener, at aztekerne var et folk, der indvandrede fra det nordlige Mexico eller sydlige USA. Aztekerne mødte et land, der bestod af diverse krigssvækkede bystater. Fra dette kaos rejste aztekerne sig. De var velorganiserede krigere, der som en slags nutidige lejesoldater hjalp først den ene og dernæst den anden af de stridende byer i blodige krige, der svækkede mayaerne og toltekernes greb om landet.

I 1325 observerede aztekernes præster en ørn på en kaktus med en slange i næbbet ude på en lille ø i den store Texcoco-sø. Aztekernes overgud havde befalet dem at slå sig ned på det sted, hvor de så sådan et syn. Og som sagt så gjort. Og det selv om ørnen var set midt ude i en sø. I første omgang byggede de en by på tømmerflåder, men med tiden brugte de pælefundamenter. Byen kom til at hedde Tenochtitlan – og er i dag Mexico By. I byens storhedstid mener man, at Tenochtitlan husede mellem 80.000 og 250.000 indbyggere.

Byen var opbygget som en pyramide. Bygningerne blev højere og højere ind mod byens midte, hvor det højeste punkt – det store tempel (Templo Mayor) – lå. Det var 50 meter højt og bygget af vældig store stenblokke, der kom fra bjergene, som havde fået nogle flotte udskæringer og malerier. Der var en dobbelt trappe, der- førte op til toppen. Når man var oppe på toppen, var der to små templer. Det ene var Huitzilopochtlis tempel, og det andet var Tlalocos tempel. Nede ved foden af templet var der et offerkammer.

Solens pyramide og De dødes Allé i Teotihuacán set fra Månens pyramide	Månens Pyramide og De dødes Allé i Teotihuacán set fra Solens Pyramide

Ofringerne og andre religiøse ting blev holdt oppe i templerne. Det var cirka midt på templet ofringerne skete. Oppe øverst var Gudernes templer. Når ofret kom hen til alteret, greb præsten ofret og strakte det ud på offerstenen. Præsten skar brystkassen op med en obsidiankniv, med den rev han hjertet ud. Hjertet blev lagt i en skål, der blev holdt af en chacmool, som er en stenstatue. Den var formet som et liggende menneske. Efter ofringen blev hjertet brændt. Det var præsten, der bestemte alt. Han var også kongen. De skulle faste regelmæssigt og måtte hverken vaske hår eller klippe det.

Aztekernes samfund var således hierarkisk opbygget med en halv-guddommelig konge som overhoved. Byen var beboet af krigere, en stor middelklasse, en adelig overklasse samt et virvar af indianere, der kom med de store købmandskaravaner til og fra byen. Aztekerne inddrog mayaernes og toltekernes religioner i deres egen kultur. Religionen gennemsyrede samfundet. I følge de aztekiske legender var solen og jorden blevet ødelagt fire gange, og de levede i den sidste femte periode. Deres overgud var krigsguden Huitzilopochtli, hvis navn betyder kolibri.

Når aztekerne gik i krig for at skaffe mere jord og krigsfanger til at ofre til de guder, der måske ville udrydde deres samfund, kaldte de det for blomsterkrige. Og der var brug for ofre til at holde sig gode venner med guderne. I midten af det 15. århundrede blev det aztekiske samfund ramt af en serie af naturkatastrofer, hvilket resulterede i fejlslagne høster og hunger. Aztekerne måtte udvide deres område for at skaffe mere føde. Gennem blodige krige underlagde de sig det meste af Mellemamerika. Strukturen i det aztekiske samfund blev opretholdt gennem frygt – og med et stadigt større landområde og en voksende mellemklasse blev det svært for aztekerne at kontrollere de store landområder.

Det blev en fordel for den spanske erobrer Hernandez Cortés , da han i 1519 satte fod i Mellemamerika. Aztekernes konge Moctezuma II troede, at Cortés var den guddommelige Quetzalcóatl – alias toltekerprinsen Tolpiltzin, der var vendt tilbage, og mange af indianerstammerne så Cortés som en guddommelig frelser fra de grådige og krigeriske aztekere.

Da spanierne ankom til Tenochtitlan, behandlede kong Motecuzoma først Cortes og hans mænd som venner. I seks dage vandrede de rundt og beundrede den smukke by. Men pludselig ændrede det hele sig. Spanierne opdagede en tilmuret dør i det palads, hvor de sov. De brød igennem muren og fandt et rum med juveler, guld og sølv. Da aztekerne hørte dette dræbte de to spanske sendebud. Cortes svarerede igen ved at ødelægge gudestatuerne og give Motecuzoma ordre til at stoppe menneskeofringerne.

Det kom til optøjer, og Cortes flygtede fra byen ned til kysten, hvor han samlede forstærkning til at gå i krig mod aztekerne. Da han havde samlet omkring 1000 spaniere og 150.000 mexicanere besluttede han sig for at drage mod Tenochtitlan. Da han var nået ud til Texcoco-søen, byggede han nogle skibe, som han udrustede med kanoner. Derefter sejlede han mod hovedstaden. Det blev et forfærdeligt slag. Spanierne vandt som bekendt, Cortes blev udråbt til guvernør, og landet blev omdøbt til at hedde det Nye Spanien.

Hvis du har lyst, kan du læse meget mere om aztekerne i den sektion på NetSpirit, som omhandler forsvunde civilisationer.