Smagen surt – Den ayurvediske kost

Ayurveda og De seks smage

I ayurveda antages at alle former for kost, mad, drikke kan rubriceres efter seks smage. Ifølge ayurveda bør alle de seks smagstyper spises ved hvert måltid for at sikre, at måltidet er næringsrigtigt, indeholder de nødvendige næringsstoffer og for at fremme følelsen af tilfredshed. Dette har klar pendent til hvorledes et måltid sammensættes på alle gode restauranter. Lækker mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen, udseendet og lyden af maden.

De fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne, er sød, salt, sur, umami og bitter. Ved at smage kan vi genkende de elementer i maden, som kroppen har brug for og gerne vil have, fx kulhydrater og protein. Endvidere kan  vi ved hjælp af smagssansen identificere ting, som kroppen ikke ønsker, fx potentielle giftige fødevarer og umoden mad.

  • Sødt er et signal om, at der er sukker, og derfor energi.
  • Salt er et signal om, at maden indeholder salte, som er essentielt for kroppens funktion. Salt regulere kroppens væskebalance og blodcirkulation, og det menes, at vi kan smage salt for netop at regulere disse funktioner.
  • Surt signalerer tilstedeværelse af syrer. Sur mad virker som regel frastødende for mennesker. Måske fordi syre ofte findes i umoden eller delvist fordærvet mad, som kan have en begrænset næringsmæssig værdi for os, eller som kan være direkte skadelig.
  • Umami er tegn på, at maden er rig på protein. Lufttørret skinke og fond kogt på kød og grøntsager har en rig smag af umami. Smagen af umami er koblet til genkendelsen af aminosyresaltene L-glutamat og L-aspartat.
  • Bitter Mange giftige planter indeholder bitterstoffer, og evnen til at smage bittert menes derfor at være udviklet for at advare os om muligt giftige fødevarer. Når vi indtager bitre fødevarer som fx kaffe, kræver det af samme grund oftest en vis tilvænning.

I ayurveda arbejder man med seks smage. De forskellige smage balancerer forskellige doshaer. Et afbalanceret måltid skal indeholde mad fra alle kategorier.  Man kan så yderligere tilpasse sin kost efter hvilken type, man er, og hvilke ubalancer, der skal rettes op på.

SURT – DEN SURE SMAG

Den sure smag ligner den søde, bortset fra at ayurveda klassificerer surt som varmt og sødt som koldt. Ild er det fremherskende element i sure fødevarer, hvorfor pitta typer bør holde igen med den sure smag. Eksempler på fødevarer med den sure smag er citrusfrugter, bær, tomater, syltede madvarer, yoghurt, salatdressing, alkohol.

Din syre / base balance er vigtig for dit helbred og din energi. Blodet skal holdes på en konstant pH-værdi på 7,4. Denne pH-værdi reguleres af din mad. Og da stofskiftet er afhængigt af et afbalanceret forhold mellem syre og base, vil dit stofskifte hele tiden forsøge at neutralisere en for høj surhedsgrad. Hvis du således får for få basiske fødevarer, vil din krop begynde at hente basen fra sine egne depoter fx. fra knogler, led, tænder og hårrødder. De mulige følger er porøse knogler, slid- og ledegigt, tyndt, spaltet hår og svage eller løse tænder.

Der er dog flere følgeskader af en sur krop. Den sunde tarmflora angribes, og immunforsvaret svækkes. Du risikere forstoppelse, diarré, oppustethed, ildelugtende afføring, halsbrand  og dårlig ånde. Hvis miljøet i nyrerne er for surt, kan der dannes nyresten. Det er således vigtig at du holder forholdet mellem syre og base i balance. Din daglige næring bør kun indeholder en fjerdedel syredannende fødevarer. Du kan gøre en hel masse godt for din krop ved at være opmærksom på hvilke fødevarer der er basiske og hvilke der er sure.

Ayurveda smag sødtSødt
Balancerer Vata og Pitta
Øger Kapha
Jord – Vand
ayurveda-kost-smag-saltSalt
Balancerer vata
Øger Kapha og Pitta
Ild – Vand
ayurveda-kost-smag-surSurt
Balancerer Vata
Øger Kapha og Pitta
Ild – Jord
ayurveda-kost-smag-skarpSkarpt
Balancerer Kapha
Øger Vata og Pitta
Ild – Luft
ayurveda-kost-smag-bittertBittert
Balancerer Kapha og Pitta
Øger Vata
Luft – Æter
ayurveda-kost-smag-astringAstringerende
Balancerer Kapha og Pitta
Øger Vata
Luft – Jord

ayurveda-type-vata
VATA
ayurveda-type-pitta
PITTA
ayurveda-type-kapha
KAPHA
AYURVEDISK KOST VATA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK KOST PITTA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK KOST KAPHA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK LIVSSTIL VATA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
AYURVEDISK LIVSSTIL PITTA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
AYURVEDISK LIVSSTILKAPHA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
VATA PITTA KAPHA
KROPSBYGNING
Spinkel Medium Kraftig
KROPSVÆGT
Let Medium Overvægtig 
HUDTYPE
Sart, tør, kold, ru, mørk  Glat, fedtet, varm, rødlig  Sund, fedtet, kold, bleg 
HÅR
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt  Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet  Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt 
TÆNDER
Udstående, store, mellemrum, fint tandkød  Medium, bløde, sart tandkød  Stærke, hvide, sundt tandkød 
NÆSE
Uregelmæssig form og placering  Lang, spids, rød næsetip  Lille, rund, opstoppernæse 
ØJNE
Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme Blå Store, smukke, rolige, varme 
NEGLE
Tørre, grove, skøre, flossede Skarpe, fleksible, rosa, pæne  Tykke, blanke, glatte, lakeret 
LÆBER
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone  Rød, sensitive, gule  Glatte, blanke, blege, hvidelig 
HAGE
Smal, kantet  Spids  Rund, dobbelt 
KINDER
Rynkede, indsunkne  Glatte, flade  Runde, fyldige 
HALS
Tynd, lang  Medium  Bred, foldet 
BRYST
Fladt, indsunken  Moderate  Udvidet, rundt 
MAVE
Tynd, flad, indsunken  Moderate  Stor, topmave 
NAVLE
Lille, uregelmøssig, udstøende  Oval, flad  Stor, dyb, rund, udvidet 
HOFTER
Smalle, tynde  Moderate  Kraftige, brede, 
LED
Kolde, knagende  Moderate  Store, smurte 
APPETIT
Uregelmøssig, sparsom, lille  Stor, uudholdelig  Langsom men regelmøssig 
FORDØJELSE
Uregelmæssig, luft i maven  Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd  Langsom, slim dannende 
FORETRUKKEN SMAG
Sødt, surt, salt  Sødt, bittert, skarpt  Bittert, kras, skarpt 
TØRST
Skiftende  Meget tørstig  Lidt tørstig 
AFFØRING
Hård  Lind  Trøg, tyk, olieret 
FYSISK AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderat  Langsom 
MENTAL AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderate  Sløv, langsom 
FØLELSER MAN OFTE HAR
Angst, frygt, usikkerhed  Vrede, had, jalousi  Rolig, grødig, afhøngighed 
TRO
Svingende  Ekstremist  Vedholdende 
INTELLEKT
Hurtig, men forkert svar/reaktion  Korrekt svar/reaktion  Langsom, korrekt svar/reaktion 
HUKOMMELSE
korttids = god, langtids = dårlig  Klar og præcis  Langsom og vedvarende 
DRØMME
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme  Hede, Heftige, krig, vold  Langsomme, romantiske
SØVN
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed  Kort men dyb  Lang og tung 
TALE
Hurtig, uklar, slørret  Skarp, gennemtrængende  Langsom, sløv, monotom 
ØKONOMI
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder  Bruger penge på luksus  Rig, god til at opspare 
ELEMENTER
Æter og Luft  Ild og Vand  Vand og Jord 
KVALITETER
Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar  Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende  Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk 
ANSVARLIG FOR
Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet  Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse  Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse
HOVEDSÆDE
Tyktarmen  Tyndtarmen  Lungerne 
VIRKEOMRÅDER
Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene  Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse  Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse 
LIVSSTADIE
Alderdom  Teenager voksen  Barndom 
VEJR
Efterår vinter  Sommer  Vinter forår 
TIDSPUNKT PÅ ÅRET 
Okt, nov, dec, jan  Juni, juli, aug, sept  Feb, marts, april, maj 
TIDSPUNKT PÅ DAGEN
02.00 - 06.00 samt 14.00 - 18.00 10.00 - 14.00 samt 22.00 - 02.00  06.00 - 10.00 samt 18.00 - 22.00 
I BALANCE 
Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld  Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende  Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende 
HVAD BALANCERER
Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie. Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen
UDE AF BALANCE
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker  Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang 
TYPISKE PROBLEMER 
Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt  Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal
HVORFOR UBALANCE
Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress  Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand
 

Stil spørgsmål om Ayurveda

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål

ayurveda-12