NetSpirit

Den indiske Ayurveda filosofi sørger at forebygge og behandle sygdomme, ved afbalancering af kroppens energier. Kroppens energier, der i denne sammenhæng kaldes doshaer, opdeles i de tre energiformer: Vata, Pitta og Kapha. Forholdet mellem disse energier bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

Ayurveda finder hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til eksempelvis at spise kost, der bringer energierne i balance, omgive sig med ting, venner, arbejde, der bringer energierne i balance etc.

Ifølge Ayurveda indikerer de sygdomme du er mest modtagelig for, hvilken dosha der er dominerende. Den dominerende dosha, man udstyres med fra fødslen, er den, som vil præge ubalancer og balancer resten af livet. Forholdet mellem dine doshaer bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

Du har en unik dosha

Det centrale omdrejningspunkt i Ayurveda, er at alle mennesker har en unik dosha – vægtfordeling af de tre elementer – og det er ud fra denne konstitution, at det enkelte menneskes vej til et liv med sundhed og glæde defineres.

Den samme tankegang finder vi indenfor kinesiske astrologi, der tager sit udgangspunkt i, hvordan vægtfordelingen af de fem elementer er for det enkelte menneske. Jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden jo større grad af harmoni (balance mellem Yin & Yang), hersker der og desto større grad af gunstig skæbne, har det enkelte menneske.

Måden, Ayurveda arbejder med energierne, er ganske tilsvarende, nemlig ved at man først finder man ud af, hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til tiltag, der bringer energierne i balance.

I Ayurveda kaldes energier doshaer, der opdeles i tre overordnede grupper: Vata, Pitta, Kaph. Forholdet mellem disse energier i dig bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig og får succes.

Grundantagelsen er at du er udsat for energimæssige påvirkninger fra alt; begivenheder, der sker omkring dig, de mennesker som er omkring dig, dit indbo, dine tanker – kort sagt alt. Ved at kende vores egen konstitution – hvordan vores fordeling af de tre dosha energier er – og ved at genkende kvaliteterne i os selv og omkring os – er det let at udvælge den mad, rutine, livsstil osv., der er mest hensigtsmæssig for os, og som bringer os sundhed og velvære.

Det er væsenligt at du opfatter de tre typer som en helhed. Ganske vist er du primært en af typerne, men det er den samlede harmoni, mellem de tre typer i din person, som er afgørende for din velstand, dit helbred og din succes. Tænk på de tre energier som en tremastet skonnert. Hver af de tre typer repræsentere et sejl. Det er ikke godt for din fremdrift og stabilitet hvis de tre sejl modarbejder hinanden.

I alle former for spiritualitet er fundamentet at skabe balance, Yin & Yang harmoni. Hvilket udtrykkes på mange måder. I kinesisk astrologi og feng shui benyttes symbolikken med de fem elementer. Og i ayurveda benyttes symbolikken med de tre dosha typer. Men det er det samme der overordnet er tale om. Målet er at balancere dit liv og dine energier, din kost, din levevis, etc. således at det bliver nemt for dig at opnå sundhed, lykke og fremfrift på alle plan.

Mange af de gamle østlige filosofier går, som nævnt, ud fra, at universet og derfor også mennesket, er sammensat af fem elementer. I Ayurveda beskrives disse fem elementer som tre livsenergier (doshaer) med to elementer i hver: Æter og luft bliver til VATA, ild og vand bliver til PITTA, vand og jord bliver til KAPHA. Mennesket indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning.

Således er de fem elementer i Ayurveda altså Ild, Vand, Jord, Luft, Æter – mens de i feng shui og kinesisk astrologi benævnes: Ild, Vand, Jord, Metal, Træ. Der er enighed om de tre første elementer: Ild, Vand, Jord – men Ayurveda har så Luft og Æter. Det er dog de samme elementer, der er tale om, blot benævnt forskelligt. Elementet “Træ” og elementet “Luft” er det samme – Træ forbindes med Dragen, der jo flyver i luften. Og den måde, man ofte “ser” vind på, er jo når denne får træerne til at blæse. Elementet “Metal” svarer til “Æter”, hvilket der fx kan argumenteres for, ved at ædle metaller som guld, sølv mv. traditionelt forbindes med det ophøjede, det overjordiske.

Kinesisk visdom benytter de fem elementer som et værktøj til overvejelser omkring, hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidigt påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring, hvorledes der kan skabes balance, harmoni, Yin & Yang.

Idet alle mennesker har hver deres egen unikke vægtfordeling af de fem elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i de forskellige ræsonnementer næsten altid til stede. Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve, og der vil således være mange mulige løsninger på et problem.

Ordet “element” er lidt misvisende. Det, som menes, er mere, at universet er sammensat af fem forskellige energier. Hvilket eksempelvis ses af, at den kinesiske benævnelse for de fem elementer er “Wu Hsing”, hvor ordet Wu betyder energier, og Hsing betyder bevægelse, hvorfor det ville være mere korrekt at benytte benævnelsen “De Fem Bevægende Energier”.

I ayurveda er alt energi

Den indiske Ayurveda filosofi deler opfattelsen fra kinesisk astrologi og feng shui at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er “materie”, men derimod “energi”. Vore fysiske sanser opfatter forskellige ting som materie, men for en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, der til sidst viser sig blot at være ren energi.

Fysisk set er vi altså lutter energi. Alt, hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. Energien svinger med forskellige hastigheder og har dermed forskellige former – fra finere til grovere. Eksempelvis er tanken en ret fin og let form for energi, hvorfor den svinger hurtigt og let kan forandres. Ting og materie er ret grove og tætte former for energi, der svinger langsommere og vanskeligere forandrer sig. Alle energiformer hænger sammen og påvirker hinanden. Energi af en given type eller et givet svingningstal tiltrækker energi af samme type og svingningstal.

Når energien ses som et samlet hele, altså overordnet kaldes den enten Ch’i, hvilket er det kinesiske ord for livskraft, eller Prana, Dosha (Indien), eller Qi (Japan). Når energien opdeles i forskellige kategorier, kaldes den som oftest for “De Fem Elementer”, hvilket, som nævnt, rettere burde være “De Fem Energier”, men der findes utallige andre opdelinger. Eksempelvis i Feng Shui kaldes energien set som en helhed for Ch’i. Hvis energien Ch’i er uharmonisk eller for stærk, kaldes den “dragens dræberåndedræt” (Sha Ch’i). Hvis energien Ch’i er harmonisk og balanceret, kaldes den “dragens kosmiske åndedræt” (Sheng Ch’i).

Det, som er vigtigt, er ikke så meget at have check på alle de forskellige benævnelser, men mere at have en forståelse for, hvordan Ayurveda tager udgangspunk i; at alt i universet består af energi, samt at hvert enkelt menneske har sin egen vægtfordeling imellem de fem energier.

Måden, Ayurveda arbejder med energierne, er kort fortalt, at først finder man ud af, hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til eksempelvis at spise kost, der bringer energierne i balance, omgive sig med ting, venner, arbejde, der bringer energierne i balance etc.

De tre doshatyper

Tag en dosha test og find ud af hvilken type du er. Læs derefter uddybende om de tre dosha typer; Vata, Pitta, Kapha i deres egne kapitler, hvor du får at vide de fødevarer, der passer til din type, din optimale ayurvediske dag, hvad der bringer din dosha i balance og ubalance, etc.

VATA	PITTA	KAPHA
AYURVEDISK KOST VATA TYPE	AYURVEDISK KOST PITTA TYPE	AYURVEDISK KOST KAPHA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL VATA TYPE	AYURVEDISK LIVSSTIL PITTA TYPE	AYURVEDISK LIVSSTIL KAPHA TYPE
AYURVEDA TEST	AYURVEDA TEST	AYURVEDA TEST
KROPSBYGNING
Spinkel	Medium	Kraftig
KROPSVÆGT
Let	Medium	Overvægtig
HUDTYPE
Sart, tør, kold, ru, mørk	Glat, fedtet, varm, rødlig	Sund, fedtet, kold, bleg
HÅR
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt	Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet	Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt
TÆNDER
Udstående, store, mellemrum, fint tandkød	Medium, bløde, sart tandkød	Stærke, hvide, sundt tandkød
NÆSE
Uregelmæssig form og placering	Lang, spids, rød næsetip	Lille, rund, opstoppernæse
ØJNE
Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i	Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme	Blå Store, smukke, rolige, varme
NEGLE
Tørre, grove, skøre, flossede	Skarpe, fleksible, rosa, pæne	Tykke, blanke, glatte, lakeret
LÆBER
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone	Rød, sensitive, gule	Glatte, blanke, blege, hvidelig
HAGE
Smal, kantet	Spids	Rund, dobbelt
KINDER
Rynkede, indsunkne	Glatte, flade	Runde, fyldige
HALS
Tynd, lang	Medium	Bred, foldet
BRYST
Fladt, indsunken	Moderate	Udvidet, rundt
MAVE
Tynd, flad, indsunken	Moderate	Stor, topmave
NAVLE
Lille, uregelmøssig, udstøende	Oval, flad	Stor, dyb, rund, udvidet
HOFTER
Smalle, tynde	Moderate	Kraftige, brede,
LED
Kolde, knagende	Moderate	Store, smurte
APPETIT
Uregelmøssig, sparsom, lille	Stor, uudholdelig	Langsom men regelmøssig
FORDØJELSE
Uregelmæssig, luft i maven	Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd	Langsom, slim dannende
FORETRUKKEN SMAG
Sødt, surt, salt	Sødt, bittert, skarpt	Bittert, kras, skarpt
TØRST
Skiftende	Meget tørstig	Lidt tørstig
AFFØRING
Hård	Lind	Trøg, tyk, olieret
FYSISK AKTIVITET
Hyperaktiv	Moderat	Langsom
MENTAL AKTIVITET
Hyperaktiv	Moderate	Sløv, langsom
FØLELSER MAN OFTE HAR
Angst, frygt, usikkerhed	Vrede, had, jalousi	Rolig, grødig, afhøngighed
TRO
Svingende	Ekstremist	Vedholdende
INTELLEKT
Hurtig, men forkert svar/reaktion	Korrekt svar/reaktion	Langsom, korrekt svar/reaktion
HUKOMMELSE
korttids = god, langtids = dårlig	Klar og præcis	Langsom og vedvarende
DRØMME
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme	Hede, Heftige, krig, vold	Langsomme, romantiske
SØVN
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed	Kort men dyb	Lang og tung
TALE
Hurtig, uklar, slørret	Skarp, gennemtrængende	Langsom, sløv, monotom
ØKONOMI
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder	Bruger penge på luksus	Rig, god til at opspare
ELEMENTER
Æter og Luft	Ild og Vand	Vand og Jord
KVALITETER
Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar	Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende	Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk
ANSVARLIG FOR
Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet	Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse	Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse
HOVEDSÆDE
Tyktarmen	Tyndtarmen	Lungerne
VIRKEOMRÅDER
Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene	Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse	Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse
LIVSSTADIE
Alderdom	Teenager voksen	Barndom
VEJR
Efterår vinter	Sommer	Vinter forår
TIDSPUNKT PÅ ÅRET
Okt, nov, dec, jan	Juni, juli, aug, sept	Feb, marts, april, maj
TIDSPUNKT PÅ DAGEN
02.00 – 06.00 samt 14.00 – 18.00	10.00 – 14.00 samt 22.00 – 02.00	06.00 – 10.00 samt 18.00 – 22.00
I BALANCE
Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld	Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende	Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende
HVAD BALANCERER
Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie.	Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation	Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen
UDE AF BALANCE
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker	Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist	Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang
TYPISKE PROBLEMER
Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt	Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber	Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal
HVORFOR UBALANCE
Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress	Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse	For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand