KOST DER PASSER TIL VATA TYPE

Alle fødeemner er inddelt i Vata, Pitta og Kapha. Har man en Vata ubalance, skal man prøve at undgå de ting, der stimulerer Vata dosha yderligere.

Den ayurvediske kostplan siger at du bør spise efter din kropstype, efter hvordan din score fordeler sig på de tre doshaer – Vata, Pitta og Kapha. Du kan tage vores dosha test og finde din score. De fleste mennesker har en kombination af to doshaer, men der er som regel en af dem, der er fremherskende. Efter du kender din score på de tre doshaer, Vata, Pitta og Kapha, vejleder Ayurveda dig om hvilken kost, fødevarer, livsstil og adfærdsmønstre, der er hensigtsmæssige for dig.

Kost Vata type

Hvis man har brug for at afbalancere vata, skal man generelt spise tung, fed, olieholdig og varm mad. Hold igen med tør, let og kold mad. Dine ideelle fødevarer er det kogte, da du har problemer med at fordøje rå fødevarer. Spis frokost på regelmæssige tidspunkter. Om aftenen skal du spise tidligt og let.

• Grøntsager: porrer, grønne bønner, asparges, courgetter, løg.
• Tørrede grøntsager: linser, sojabønner.
• Kornprodukter: basmatiris, byg, brødkorn, brød.
• Frugter: æble, abrikos, jordbær, hindbær, figen, mango, melon, appelsin, papaja, rabarber, druer, ananas, dadler.
• Kød: kylling, kalkun, æg og fisk.
• Krydderier: anis, kommen, gurkemeje, ingefær, laurbær, muskatnød, bukkehorn og især koriander.

Ayurveda og De seks smage

I ayurveda antages at alle former for kost, mad, drikke kan rubriceres efter seks smage. Ifølge ayurveda bør alle de seks smagstyper spises ved hvert måltid for at sikre, at måltidet er næringsrigtigt, indeholder de nødvendige næringsstoffer og for at fremme følelsen af tilfredshed. Dette har klar pendent til hvorledes et måltid sammensættes på alle gode restauranter. Lækker mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen, udseendet og lyden af maden.

De fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne, er sød, salt, sur, umami og bitter. Ved at smage kan vi genkende de elementer i maden, som kroppen har brug for og gerne vil have, fx kulhydrater og protein. Endvidere kan  vi ved hjælp af smagssansen identificere ting, som kroppen ikke ønsker, fx potentielle giftige fødevarer og umoden mad.

• Sødt er et signal om, at der er sukker, og derfor energi, tilstede.
• Salt er et signal om, at maden indeholder salte, som er essentielt for kroppens funktion. Salt regulere kroppens væskebalance og blodcirkulation, og det menes, at vi kan smage salt for netop at regulere disse funktioner.
• Surt signalerer tilstedeværelse af syrer. Sur mad virker som regel frastødende for mennesker. Måske fordi syre ofte findes i umoden eller delvist fordærvet mad, som kan have en begrænset næringsmæssig værdi for os, eller som kan være direkte skadelig.
• Umami er tegn på, at maden er rig på protein. Lufttørret skinke og fond kogt på kød og grøntsager har en rig smag af umami. Smagen af umami er koblet til genkendelsen af aminosyresaltene L-glutamat og L-aspartat.
• Bitter Mange giftige planter indeholder bitterstoffer, og evnen til at smage bittert menes derfor at være udviklet for at advare os om muligt giftige fødevarer. Når vi indtager bitre fødevarer som fx kaffe, kræver det af samme grund oftest en vis tilvænning.

I ayurveda arbejder man med seks smage. De forskellige smage balancerer forskellige doshaer. Et afbalanceret måltid skal indeholde mad fra alle kategorier.  Man kan så yderligere tilpasse sin kost efter hvilken type, man er, og hvilke ubalancer, der skal rettes op på.

Sødt Balancerer Vata og Pitta Øger Kapha Jord – Vand		Salt Balancerer vata Øger Kapha og Pitta Ild – Vand		Surt Balancerer Vata Øger Kapha og Pitta Ild – Jord
Skarpt Balancerer Kapha Øger Vata og Pitta Ild – Luft		Bittert Balancerer Kapha og Pitta Øger Vata Luft – Æter		Astringerende Balancerer Kapha og Pitta Øger Vata Luft – Jord

 

Ayurveda Vata kost

Overfor er nævnt eksempler på ayurvedisk kost tilpasset Vata type. Vi kunne sagtens have fortsat listen med at opremse flere madvarer, krydderier, tidspunkter og andre gode råd og vejledning til  den optimale Vata kost. Problemet med sådanne vejledninger er blot at de har meget lidt med ayurveda at gøre. Kigger du rundt på nettet vil du kunne finde massevis af opremsning om hvad der er rigtigt med hensyn til kost og adfærd for de tre typer.

Eksempler på anbefalinger:

Vata – Spis på samme tidspunkter hver dag | Få nok ro og hvile | Hold dig varm | Undgå for mange omskiftelser, rejser, mv. Pitta – Få tilstrækkeligt med hvile | Reducer solbadning | Drik tilstrækkeligt med vand | Spis frisk, økologisk mad. Kapha – Få mindst et kvarters motion hver dag | Sov og hvil ikke for meget | Reducer søde sager og fedt | Tag jævnligt en dag hvor du faster.

Den opmærksomme læser vil hurtig bemærke at sådanne råd er svære at afslå, da de er indlysende sandheder, trivialiteter, en frase, kliché. Men hvorfor finder du så disse lister i stor stil når du fx søger fx på ayurvedisk kostplan, ayurveda opskrifter tilpasset Vata, Pitta og Kapha?

En del af svaret ligger i vores vestlige tankegang.

I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.

Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred. Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer. 

En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet. 

Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden.

Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode, som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.

Når vi ud fra en vestligt synsvinkel kigger på ayurveda og søger at finde den optimale Vata kost, ender vi meget hurtigt op i det her med at rubricere og systematisere alting. Det er således ikke forkert når du ser forskellige lister med anbefalinger til den optimale kost for Vata typen – men det er heller ikke rigtigt!

Og netop dette paradoks er svært at forstå ud fra en vestlig tankegang. Her er noget enten eller. Enten er det noget, eller også er det noget andet. Sådan anskues verden og dens sammenhænge ikke i østen, i spiritualitet og i ayurveda. Vil du vide mere om dette tankesæt så kig fx i vores afsnit om hvad spiritualitet er.

En anden del af svaret på hvorfor du finder sådan stringente  anbefalinger til til kost, livsstil og adfærd for de tre typer Vata, Pitta og Kapha, er indtjening. Ønsker man at sælge ayurveda massage, ayurveda behandling, ayurveda opskrifter, etc. er det formålstjeneligt at kunne forklare og markedsføre sine produkter overfor de tre typer.

Der er intet galt i sådan markedsføring, der er i og for sig, ikke noget ukorrekt ved det som fremføres. Hvis du gerne vil have glæde af ayurveda bør du dog være opmærksom på hvornår sådanne rubriceringer af anbefalinger rettet mod de tre typer, hjælper dig, giver dig overblik og hvornår de begrænser dig, blokere for at du kan få ayurveda til at udfolde sig naturligt i dit liv og hjælpe dig til fysisk og mentalt overskud, sundhed og succes.

Ayurveda og de fem elementer

En anden måde hvorpå du kan finde den optimale handlemåde for Vata typen, den bedste ayurvedisk kost tilpasset Vata type er ved at være opmærksom på de fem elementer. Mange af de gamle østlige filosofier antager at alting i universet – herunder det enkelte mennesker er sammensat af, eller har en unik vægtfordeling af, fem elementer. I Ayurveda beskrives disse fem elementer som tre livsenergier (doshaer) med to elementer i hver.

I kinesisk astrologi arbejder man med at alting er klassificeret efter dets vægtfordeling af de fem elementer. Således er fx alle tidspunkter, minutter, timer, dage, samt farver, kompasretninger, ja praktisk talt alt er klassificeret efter dets vægtfordeling af de fem elementer. Udgangspunktet for hvorledes man benytter de fem elementer er, kort fortalt, at man kigger efter hvordan din vægtfordeling er af de fem elementer – og denne sammenholder man med det du står overfor at skulle vælge – dette være sig et tidspunkt, en retning, etc.

Den løsning som bedst harmonisere de fem elementer anbefales. Altså ses på den vægtfordeling af de fem elementer som du har og denne sammenlignes med vægtfordelingen af de fem elementer hos de valgmuligheder du står overfor.

I ayurveda arbejdes med dem fem elementer på samme måde. Her er dog ikke tilknyttet det komplicerede og nuancerede vægtsystem som man har i kinesisk astrologi. Istedet arbejder ayurveda med at det enkelte element er til stede eller ej. Undertiden dog også med om dette element er stærkt eller svagt. Men i det store hele er der tale om en sondring om elementet er til stede, og hvor mange gange det optræder.

Du er ud fra din dosha score tilknyttet en af de tre doshaer Vata, Kapha eller Pitta. Og disse er hver tilknyttet to elementer. Du har altså som udgangspunkt to elementer. Dette sammenligner man så i ayurveda med det du står overfor. De fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at være støttende, drænende eller ødelæggende. Dette benytter man også i kinesisk astrologi. I ayurveda udtrykkes det fx som at Luft er stærk, når den er kombineret med ild – i kinesisk astrologi udtrykkes det som at Træ støtter Ild.

VATA Æter,  Luft

KAPHA Vand, Jord

PITTA Ild, Vand

Træ (Luft

Metal (Æter

Jord

Ild

Vand

VATA	PITTA	KAPHA
AYURVEDISK KOST	AYURVEDISK KOST	AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK LIVSSTIL	AYURVEDISK LIVSSTIL	AYURVEDISK LIVSSTIL
AYURVEDA TEST	AYURVEDA TEST	AYURVEDA TEST
VATA	PITTA	KAPHA
KROPSBYGNING
Spinkel	Medium	Kraftig
KROPSVÆGT
Let	Medium	Overvægtig
HUDTYPE
Sart, tør, kold, ru, mørk	Glat, fedtet, varm, rødlig	Sund, fedtet, kold, bleg
HÅR
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt	Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet	Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt
TÆNDER
Udstående, store, mellemrum, fint tandkød	Medium, bløde, sart tandkød	Stærke, hvide, sundt tandkød
NÆSE
Uregelmæssig form og placering	Lang, spids, rød næsetip	Lille, rund, opstoppernæse
ØJNE
Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i	Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme	Blå Store, smukke, rolige, varme
NEGLE
Tørre, grove, skøre, flossede	Skarpe, fleksible, rosa, pæne	Tykke, blanke, glatte, lakeret
LÆBER
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone	Rød, sensitive, gule	Glatte, blanke, blege, hvidelig
HAGE
Smal, kantet	Spids	Rund, dobbelt
KINDER
Rynkede, indsunkne	Glatte, flade	Runde, fyldige
HALS
Tynd, lang	Medium	Bred, foldet
BRYST
Fladt, indsunken	Moderate	Udvidet, rundt
MAVE
Tynd, flad, indsunken	Moderate	Stor, topmave
NAVLE
Lille, uregelmøssig, udstøende	Oval, flad	Stor, dyb, rund, udvidet
HOFTER
Smalle, tynde	Moderate	Kraftige, brede,
LED
Kolde, knagende	Moderate	Store, smurte
APPETIT
Uregelmøssig, sparsom, lille	Stor, uudholdelig	Langsom men regelmøssig
FORDØJELSE
Uregelmæssig, luft i maven	Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd	Langsom, slim dannende
FORETRUKKEN SMAG
Sødt, surt, salt	Sødt, bittert, skarpt	Bittert, kras, skarpt
TØRST
Skiftende	Meget tørstig	Lidt tørstig
AFFØRING
Hård	Lind	Trøg, tyk, olieret
FYSISK AKTIVITET
Hyperaktiv	Moderat	Langsom
MENTAL AKTIVITET
Hyperaktiv	Moderate	Sløv, langsom
FØLELSER MAN OFTE HAR
Angst, frygt, usikkerhed	Vrede, had, jalousi	Rolig, grødig, afhøngighed
TRO
Svingende	Ekstremist	Vedholdende
INTELLEKT
Hurtig, men forkert svar/reaktion	Korrekt svar/reaktion	Langsom, korrekt svar/reaktion
HUKOMMELSE
korttids = god, langtids = dårlig	Klar og præcis	Langsom og vedvarende
DRØMME
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme	Hede, Heftige, krig, vold	Langsomme, romantiske
SØVN
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed	Kort men dyb	Lang og tung
TALE
Hurtig, uklar, slørret	Skarp, gennemtrængende	Langsom, sløv, monotom
ØKONOMI
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder	Bruger penge på luksus	Rig, god til at opspare
ELEMENTER
Æter og Luft	Ild og Vand	Vand og Jord
KVALITETER
Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar	Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende	Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk
ANSVARLIG FOR
Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet	Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse	Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse
HOVEDSÆDE
Tyktarmen	Tyndtarmen	Lungerne
VIRKEOMRÅDER
Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene	Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse	Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse
LIVSSTADIE
Alderdom	Teenager voksen	Barndom
VEJR
Efterår vinter	Sommer	Vinter forår
TIDSPUNKT PÅ ÅRET
Okt, nov, dec, jan	Juni, juli, aug, sept	Feb, marts, april, maj
TIDSPUNKT PÅ DAGEN
02.00 - 06.00 samt 14.00 - 18.00	10.00 - 14.00 samt 22.00 - 02.00	06.00 - 10.00 samt 18.00 - 22.00
I BALANCE
Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld	Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende	Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende
HVAD BALANCERER
Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie.	Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation	Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen
UDE AF BALANCE
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker	Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist	Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang
TYPISKE PROBLEMER
Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt	Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber	Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal
HVORFOR UBALANCE
Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress	Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse	For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand

 

Stil spørgsmål om Ayurveda

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål