Kineserne har taget den vestlige kalender til sig siden 1911, men månekalenderen benyttes stadig ved festlige lejligheder såsom det kinesiske nytår. Mange kinesiske kalendere trykkes med både sol-datoer og de kinesiske måne-datoer. Det kinesiske nytår (Hsin Nien) fejres, som nævnt, over fire dage ved den 2. nymåne etter vintersolhverv. Hvilket i praksis betyder at i følge den kinesiske kalender falder årets begyndelse et sted mellem slutningen af januar og begyndelsen af februar.

Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation – og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper. Nytåret varer ikke kun en enkelt dag og nat, men hele 15 dage.

Forberedelsen til nytår indeholder også mange traditioner og ritualer. F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden, for i gamle dage havde dem, man skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte kreditorerne en rød lampe op foran ens dør. I dag holder kreditorerne dog fri sammen med deres familier nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår, der kan opleves over hele kloden i de dage det kinesiske nytår foregår.

En del af forberedelserne til nytår er at dekorerer husene med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret. Også en hovedrengøring før nytår står på programmet.

 

DAG 1

Den første dag bydes himlen og jordens guder velkomne. Mange kinesere afstår fra at spise kød på denne første dag af det nye år, idet det formodes at ville sikre et langt og lykkeligt liv. Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri (der jo som bekendt er en kinesisk opfindelse), og alle døre og vinduer skal stå åbne klokken 24,00, så det gamle år kan smutte ud. Man græder ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn heller ikke skældt ud den dag, for tænk, hvis de begyndte at græde.

Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året. Rød er lykkens farve, så alle har noget rødt tøj på.Der må under ingen omstændigheder lånes noget denne dag, da man så formodes at ville komme til at låne noget hele året ud. Dette tages så seriøst at det regnes for meget fornærmende at spørge selv om ild på denne dag.

På selve nytårsdagen, er det kinesernes tradition at give hinanden små røde pakker, indeholdende småbeløb i penge. Egentlig er det gifte par, der skal give dem til børn og ugifte. Beløbet er ikke så vigtigt, og derfor er det også uhøfligt at åbne kuverterne med det samme. Det er tanken der tæller. Senere hilser man på familie og naboer. Meningen med det hele er at lægge det gamle år og eventuelt gammelt nag bag sig og starte på en frisk.Man fejer ikke gulvet den dag, det nye år starter. Eller i det hele taget udføre rengøring af nogen art. For at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset, undertiden er opfattelsen den at man herved fejer et familiemedlem ud. Man vasker heller ikke hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk.

Efter selve nytårsdagen må gulvene igen gerne fejes, men det skal foregå på den måde at der startes med at feje ved dørene, hen imod midten af de enkelte rum. Dernæst placeres det sammenfejede i hjørnerne og må ikke smides ud før på den 5. dag. På intet tidspunkt må der trampes på det sammenfejede støv. Generelt – og altså ikke kun ved nytår – tror mange kinesere at hvis man fejer støv ud af fordøren, så fejer man tillige heldet væk fra familien. Støvet bør altid fejes indad og derefter bæres ud af bagdøren. Herved sker der ingen skade, eller tab af lykke, formue etc. Der er tilknyttet diverse andre traditioner og regler til denne årets første dag. Eksempelvis bør man afstå fra at benytte knive eller sakse denne dag, da det kan “skære” ens lykke væk.

DAG 2

På den anden dag beder kineserne til deres forfærde såvel som til guderne. Familien samles for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket – en weilu – hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår. Kineserne er meget venlige mod hunde på denne dag og fodre dem, idet man tror at den anden dag i året er hundens fødselsdag. Al maden er symbolsk: Stegte ris viser, at man har det godt sammen, griseskød betyder rigdom, and signalerer lykke, fisk et langt liv og dumpling, en slags fyldte dejboller, symboliserer en lykkelig familie. Kagen Nian Gao bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år.

DAG 3 og 4

Den tredie og fjerde dag skal svigersønner viser særlig respekt overfor deres svigerforældre.

DAG 5

Den femte dag kaldes Po Woo. På denne dag holder folk sig hjemme for at byde Velfærdsguden velkommen. Der er ingen der besøger familie eller venner denne dag, da det formodes at bringe begge parter uheld i det nye år.

Til gengæld besøger kineserne hinanden meget tit imellem den 6 og den 10 dag. Der bliver også aflagt mange besøg i templerne for at bede om held og godt helbred i det nye år. Man besøger familier templer, naboer og slægtninge for at ønske godt nytår. En udbredt gave er skåle med frugt, f.eks. appelsiner eller pomelo. Antallet kan variere, men der er aldrig fire, for fire på kinesisk minder om ordet død (Ssu), så enhver hentydning til fire/død bliver undgået. I det hele taget er det således at der igennem hele nytårsritualet, de 15 dage, undgås at tale om døden og spøgelseshistorier og andet relateret til døden er tabu. Også referencer til det år som lige er gået undgås, eftersom al energien bør have fokus mod det nye år og benyttes til at skabe en god begyndelse for dette.

 

 

DAG 7

På den syvende dag fremviser landmændene deres afgrøder. Landmændene laver en drik ud fra syv forskellige grøntsager for at fejre begivenheden. Den syvende dag regnes også for at være fødselsdagen for mennesket. Nudler spises for at sikre et langt liv og rå fisk spises for at sikre succes.

DAG 8

På den ottende dag har befolkningen på Fuji en familiesammenkomst hvor der spises og ved midnat beder de til Tian Gong, himlens Gud.

DAG 9

Den niende dag er helliget ofringer til Jade Kejseren.

DAG 10 – 12

Fra den 10 til den 12 dag inviteres familie og venner til middage.

DAG 13

Den 13 dag er helliget lidt udrensning af kroppen efter alle disse middagsselskaber. På denne dag spises kun ris og bønner (choi sum).

DAG 14

Den 14 dag er helliget forberedelse til næste dags – og nats – lanterne festival.

DAG 15

Den 15 er den berømte lanterne festival. Igennem hele de 15 dage vil man kunne opleve optog med lanterner og med forrygende dragedanse akkompagneret af trommemusik. Men den 15 kulminerer dette med mægtig store optog. Traditionen med de røde lanterner stammer måske fra konkubinernes skik med at hænge en rød lanterne ud. Kun den konkubine, der havde besøg af manden den pågældende nat, satte en tændt lanterne foran sit hus.

 

 

Det kinesiske nytår er tæt forbundet med kinesisk astrologi. Særligt i fokus igennem nytåret er hvilket dyretegn og hvilke element – vand, ild, jord, luft, metal – der knytter sig til det nye år. Også i fokus er den nye udgave af den kinesiske almanak, der netop udgives i denne periode. Nogle kinesere konsulterer almanakken for at finde, hvad der for dem er det bedste tidspunkt på nytårsdag til at forlade hjemmet og hvilken retning de bør bevæge sig i. Den første person og de første ord, som man hører på denne dag er signifikante i forhold til hvorledes ens skæbne bliver i det kommende år. Det anses for et specielt lykkebringende tegn at hører fuglesang eller se rødfarvede fugle på netop denne dag. Det anses for uheldigt at møde nogen i deres soveværelse hvorfor alle, selv de syge, klæder sig på og placerer sig udenfor deres soveværelse.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig, og noget tro bliver betragtet som overtro, men langt de fleste kinesere respektere alle disse forskellige ritualer og traditioner, hvilket du kan opleve, hvis du besøger et kinesisk boligområde, mens man fejre det kinesiske nytår.

 

VIL DU VIDE MERE

Dette afsnit indgår som en del af NetSpirits hovedafsnit om Kinesisk astrologi. Her kan du læse uddybende om hvad kinesisk astrologi. Vi kommer omkring de forskellige hovedskoler og sammenhængene mellem kinesisk astrologi og det kinesiske livsopfattelse, sammenhængen med feng shui etc.

 

Stil spørgsmål om kinesisk astrologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om kinesisk astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål