Når vi begynder at forstå logikken og fordelene bagved den østerlandske tankegang, begynder vi også at forstå hvorfor det spiller så stor en rolle for en østerlænding at kende til sit heldige element og sit kinesiske dyretegn. Dette er naturlige pejlemærker i en verden, hvor man definerer sig selv ud fra de relationer man indgår i – mere end man definere sig selv som et løsrevet individ.
 |
 |
 |
 |
| Om kinesisk astrologi | De 12 dyretegn | Find dit dyretegn | Er du en vandhane? |
 |
 |
 |
 |
| BaZi | De fem elementer | BaZi kalkulator | Zi Wei Dou Shu |
Hvad er kinesisk astrologi
For en kineser er astrologien således ikke en selvstændig disciplin der kan praktiseres efter forgodtbefindende. For en kineser er astrologien ikke en hobbyaktivitet, men en integreret del af den kinesiske dagligdag hvor alt er underlagt målet at skabe optimal harmoni mellem yin og yang.
Hvilket i øvrigt ikke er målet i sig selv. Tilstanden hvor der er balance og harmoni mellem yin & yang er ikke målet i sig selv, men den position, der potentielt vil medfører størst fremgang, lykke, velstand og held, for såvel det enkelte individ, gruppen, landsbyen, samfundet, nationen og verden som helhed. Da denne optimale harmonitilstand antages at være af flygtig karakter kan den vanskeligt forudsiges, endsige bevidst og målrettet opnås og fastholdes. Og derved bliver tankesættet om konstant at søge hen imod den optimale harmonitilstand, til en måde at leve på, mere end det bliver til noget man separat beskæftiger sig med.
I den folkelige udgave af kinesisk astrologi forholder man sig i langt overvejende grad til ideen om at jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden, jo større grad af harmoni, Yin-Yang, hersker der, og desto større grad af gunstig skæbne har det enkelte menneske. Den almindelige kineser kender til sit kinesiske dyretegn på samme måde som vi i Vesten kender til vores stjernetegn – og man kender til hvilken vægtfordeling af de fem elementer man er tilknyttet igennem sit fødselstidspunkt. Og det er sådan set det – andre aspekter af den omfattende kinesiske astrologi interesserer man sig sjældent for. Dette er også din nøgle til at forstå og få en hel masse ud af kinesisk astrologi. Glem i første omgang alt om tabelopslag og komplicerede udregninger. Lær de fem elementer at kende og du er allerede godt på vej.
Ud fra et østerlandsk synspunkt er alting klassificeret efter de fem elementer og da disse indgår i samspil, der enten er støttende, drænende eller destruktivt, kan man ud fra at kende til de fem elementer, analyserer hvad der vil virke fremmende for ens egen lykke, velfærd og på et mere overordnet niveau analyserer sig frem til hvordan der kan skabes balance i en større gruppe, en by, et samfund mv. Når de fem elementer er i balance og harmoni vil de bringe det enkelte menneske fremgang og held. Budskabet er måske simpelt, men det er meget effektivt og tager du det til dig, vil du opnå stor velfærd, lykke og harmoni.
Det meste litteratur om kinesisk filosofi er blevet oversat fra kinesisk til engelsk og derefter til dansk. Det kinesiske alfabet er ikke et billedsprog på samme måde som eksempelvis hieroglyfferne, men alligevel indeholder mange af de kinesiske tegn en mening, i form af et billedsprog, der går tabt ved oversættelse. Eksempelvis ser det kinesiske tegn for elementet jord ud som en spirende plante, der kommer op fra en flad linje af jord (tegnet yderst til venstre). Når dette tegn oversættes til “jord” mistes lidt af den symbolik som tegnet viser, nemlig jordens frugtbarhed, fertilitet.
En anden udfordring er at der findes to metoder hvorved kinesisk oversættes til engelsk. Det ældste system Wade-Giles blev benyttet indtil 1950’erne, hvor den kinesiske regering introducerede et andet system, Pinyin. På grund af disse to oversættelsesmuligheder, synes der at herske lidt forvirring om hvordan de kinesiske begreber staves på dansk.
Et eksempel er det kinesiske ord for “otte trigrammer”. I Wade-Giles er dette PaKua, hvor ”Pa” betyder otte og ”Kua” betyder trigrammer. I Pinyin er det BaGua, hvor Ba betyder otte og Gua betyder trigrammer. Et andet eksempel er det kinesiske ord for “livsenergi”. I Wade-Giles er dette Ch’i, mens det i Pinyin er Qi. De fleste kinesiske værker er oversat efter Wade-Giles, men oversættelse efter Pinyin metoden vinder hastigt frem. Der er tale om to forskellige oversættelsesmetoder, og begge er lige korrekte.
Og mens vi er ved de sproglige finesser bør nævnes, at ”De fem elementer” mere korrekt burde benævnes ”De fem bevægende energier” eftersom det kinesiske ord er Wu Hsing, hvor ordet ”Wu” betyder energier og ”Hsing” betyder bevægelse. De fem elementer bør således anskues mere som bevægende energier, end som fysiske elementer. Kinesisk astrologi baserer sig på samspillet mellem de disse fem elementer og tager som udgangspunkt at alt i universet kan rubriceres under de fem elementer; ild, jord, metal, vand og træ.
 |
 |
 |
 |
 |
Sammensætningen mellem elementerne forårsager enten god eller dårlig energi. Fordi al østerlandsk tænkning handler om ligevægt (Yin & Yang) må man afbalancere elementerne indbyrdes. For at skabe ligevægt benytter man sig af forestillingen om at elementerne gensidigt påvirker hinanden ved enten at støtte, at dræne eller ved at ødelægge hinanden.
Der er mange måder hvorpå begrebet de fem elementer benyttes. Først og fremmes er det et værktøj til forståelse af hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidig påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring hvorledes der kan skabes balance og harmoni (Yin-Yang). Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve og der vil således være mange mulige løsninger på et problem. Og idet hver enkelt person er knyttet til de fem elementer og ifølge kinesisk visdom er født med en bestemt vægtfordeling af de enkelte elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i ræsonnementer omkring hvad den rette handlemåde er i en vilkårlig situation altid til stede.
Fx anses det i indretningsfilosofien Feng Shui, som et problem hvis køkkenet (Ild elementet) er placeret i midten af hjemmet (Jord elementet). Der vil opstå disharmoni, fordi denne konstellation vil skabe for meget varme. En løsning kunne naturligvis være at flytte køkkenet til et andet rum, men der kan også vælges en løsning baseret på de fem elementer.
Da vi ved at Træ nærer Ild, og vand kontrollere Ild, kunne vi således prøve at reducere Træ-energien ved at undgå træ på køkkenbordet og øge Vand-energien ved at sætte glaslåger i køkkenskabene. Man kan altså erstatte elementerne med materialer, form, farve etc. Man kan faktisk ligefrem subsidiere de enkelte elementer med noget rent psykisk. Tænk fx på ildens flammer, der både kan være gule, røde og blå. Hvis en person associerer ild med en af disse farver kan den pågældende farve erstatte Ild elementet.
De fem elementer er således meget mere end rent fysiske ting – de er også smag, farve, sindstilstand etc. Kender man til hvorledes de fem elementer gensidigt påvirker hinanden enten støttende, drænende eller destruktivt, samt har kendskab til hvad, der forbindes med hvert af de fem elementer, kan man komme meget langt, i sine tolkninger om hvad der er godt for det enkelte menneske. Når de fem elementer er i harmoni og balance med hinanden vil du have held og fremgang. Omvendt vil du opleve modstand og vanskeligheder når de ikke er i balance.
Den produktive cyklus
Elementer skaber hinanden
|
Træ producerer ild, |
|
|
Ild producerer jord, ved at tilføre næring i form af aske |
|
|
Jord producere metal, |
|
|
Metal kan kondenseres til vand, |
|
|
Vand producere Træ |
|
Den drænende cyklus
Elementer dræner hinanden
|
Træ dræner Vand, |
|
|
Ilden dræner Træet, |
|
|
Jorden dræner Ilden, |
|
Den destruktive cyklus
Elementer ødelægger hinanden
|
Træ ødelægger jord, |
|
|
Ild ødelægger metal, |
|
|
Vand ødelægger ild |
|
|
Metal ødelægger træ, |
|
|
Jord overvinder vand, |
|
Derfor arbejder kinesisk astrologi i stor grad med at afbalancerer de fem elementer overfor hinanden. Når først man har forstået relationerne mellem de fem elementer er kinesisk astrologi ret ligetil. Alt i verden er klassificeret efter de fem elementer. Og da disse indgår i samspil med hinanden, der enten er støttende, drænende eller destruktivt – kan man ud fra at kende til de fem elementer, analyserer hvad der vil virke fremmende for ens egen lykke, velfærd – og på et mere overordnet niveau analyserer sig frem til hvordan der kan skabes balance i en større gruppe, en by, et samfund mv. Det helt fundamentale i kinesisk astrologi er at de fem elementer skal bringes i harmoni med hinanden.
Kinesisk astrologi analysere dig og dine relationer til omverden, ved at se på den vægtfordeling af de fem elementer som du er tilknyttet ud fra din fødselsdato. Samme fremgangsmåde benyttes til at analysere din relation til et tidspunkt. Også her er analysen at der ses på den samlende fordeling af de fem elementer.
Dette kan lade sig gøre da ethvert tidspunkt er tilknyttet en bestemt vægtfordeling af de fem elementer. Ligeledes er alt andet tilknyttet en bestemt vægtfordeling af de fem elementer. Kender du din egen vægtfordeling af de fem elementer, og den vægtfordeling af de fem elementer, som er knyttet til dét du søger at analysere på – din relation til et andet menneske, en gruppe, et tidspunkt, etc. – kan du ud fra dit kendskab til hvordan de fem elementer gensidig påvirker hinanden, lave analyse af om der er harmoni eller disharmoni.
De 12 dyretegn
Det i Vesten mest populære kinesiske astrologisystem er de 12 dyretegn. Dette ses bl.a. ved at mange bærer et smykke eller en armkæde med de tolv dyretegn. En skik, der igennem århundreder har været udbredt i Kina. Alle er tilknyttet et dyretegn ud fra år man er født. Kineserne tror at det dyr, som er tilknyttet det år man er født, har en stor indflydelse på éns personlighed.
Hver person, der fødes under et år besidder ifølge kinesisk astrologi kvaliteter og egenskaber, som er kendetegnede for det dyr, der repræsenter deres fødselsår. Kineserne har stor respekt for astrologien, og derfor har mange af dem deres eget årsdyr repræsenteret i form af små figurer i deres hjem, ligesom det er meget populært at have smykker, nøgleringe etc. med sit årsdyr. Dyrkelsen af årsdyrene sker for at fremhæve deres medfødte egenskaber og personligheder. Årsdyr menes også at bringe meget held, lykke og rigdom til deres ejermand. Poetisk omtaler kineserne deres årsdyr, som ”dyret i mit hjerte”.
Der findes forskellige kinesiske myter om hvorledes de tolv dyr, hver blev tilknyttet et år. En af disse fortæller at Buddha indkaldte hele dyreriget for at afgøre, hvordan verdens orden kunne genetableres. Kun tolv dyr dukkede op og for at belønne dyrene for deres loyalitet, opkaldte Buddha et år efter hvert af dyrene. Men faktisk var det først i det ottende århundrede at de tolv dyr kom på banen. Før dette havde de kinesiske astrologer brugt benævnelsen de tolv jordiske grene. I et forsøg på at udbrede den kinesiske astrologi til et bredere publikum fik de kinesiske astrologer den udmærkede idé, at erstatte de tolv grene med navne på dyr.
Ideen fængede og brugen af disse tolv dyrenavne bredte sig hurtigt gennem Asien. Man valgte dyrene alt efter, hvor godt de karakteriserede de tolv år. Århundreders observation havde eksempelvis vist, at det femte år i cyklussen som regel var kendetegnet ved særligt voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Af denne grund blev dragen – symbol ikke kun på regn og oversvømmelser, men også på uberegnelig lykke med tab og gevinst – valgt som det femte års dyr.
På samme måde som vi ud fra vestlig astrologi er tildelt en generel personkarakteristik ud fra vores stjernetegn er vi ud fra kinesisk astrologi tildelt en generel personkarakteristik ud fra hvilket dyretegn vi er tilknyttet. Denne generelle beskrivelse af de tolv dyretegn kan nuanceres ved at se nærmere på hvilket af de fem elementer, der er knyttet til det år man er født i. Der findes således en Vand-hund!, en Træ-hund, en Metal-hund, en Jord-hund og en IId-hund – tilsvarende for de andre dyretegn.
Den grundlæggende karakteristik for de tolv dyretegn, forbliver uændret, men visse karaktertræk fremhæves. Nogle af de tolv dyretegn kommer bedre ud af det med hinanden end andre. Rotten og Dragen menes at være et overordentligt lykkeligt par, mens Rotten og Hesten altid vil ligge i slagsmål. Der er ikke kun tale om bedste partnermatch, altså hvem du vil være bedst tjent med at have som kæreste. De harmoniske relationer – eller mangel på samme! – menes også at gælde dit samspil med dine arbejdskollegaer mv.
Den kinesiske kalender
I den traditionelle vestlige opfattelse af begrebet tid, er vi opmærksomme på at tiden bevæger sig i cyklusser, når vi taler om årets gang men vores opfattelse af tid er hovedsagelig lineær. Vi opfatter det som at vi er kommet et stykke videre. Ikke som at vi er tilbage ved udgangspunktet. I den kinesiske opfattelse af tid bevæger universet og det enkelte menneske sig igennem forskellige cyklusser, der alle fører tilbage til udgangspunktet.
I den kinesiske kalender navngives årene ved at kombinere de ti himmelske stammer og de tolv jordiske grene, sekventielt i en 60-årig cyklus. Navnet for det første år fås ved at kombinere den første stamme (Træ, Grøn, Maskulin) med den første gren (Rotte, Yang), hvorved året kommer til at hedde året for Træ-Rotten. Navnet for det andet år fås ved at kombinere den næste stamme (Træ, Grøn, Feminin) med den anden gren (Okse, Yin), hvorved året kommer til at hedde året for Træ-Oksen.
Sådan fortsætter man med sekventielt at kombinere de 10 himmelske stammer med de 12 jordiske grene, indtil man kommer til det sidste år i cyklussen – året for Vand-Grisen, hvorefter der startes forfra . Den første 60-årige cyklus startede da den kinesiske kalender blev introduceret år 2637 f.v.t. af kejser Huang Ti. Ifølge denne systematik er det gregorianske årstal 2011 lig med det kinesiske årstal 4648 og den nuværende cyklus startede 2. februar 1984 og går frem til år 2044. Før revolutionen i 1911 tog man et andet udgangspunkt for starten af den kinesiske kalender. I stedet for året hvor den gule kejser introducerede kalenderen, brugte man hans første regeringsår (2698 f.v.t.) og ifølge denne systematik er det gregorianske årstal 2012 lig med det kinesiske årstal 4710.
Vil man fordybe sig i kinesisk astrologi, er det nødvendigt at kende lidt til de principper hvorved kineserne opstiller deres kalender. Siden revolutionen i 1911, har kineserne i stigende grad benyttet den vestlige kalender, men den kinesiske månekalenderen benyttes dog stadig indenfor bl.a. kinesisk astrologi. Overskueligheden lettes ved at mange kinesiske kalendere i dag trykkes med både de vestlige sol-datoer og de kinesiske måne-datoer.
En af udfordringerne ved at forstå den kinesiske kalender er at såvel årets start som de enkelte månedernes begyndelse ligger forskudt i forhold til vores vestlige gregorianske kalender. Et kinesisk år udregnes ved at man først bestemmer datoerne for nymånederne i året. Datoen for nymånen er den første dag i måneden. En nymåne defineres som værende en hel sort måne – altså når månen er i konjunktur med solen. Dette i modsætning til den islamiske og hebræiske kalender, som benytter den første synlige halvmåne til at bestemme månedens start.
Det kinesiske nytår (Hsin Nien) fejres over fire dage ved den 2. nymåne efter vintersolhverv – hvilket i praksis betyder at i følge den kinesiske kalender falder årets begyndelse et sted mellem slutningen af januar og begyndelsen af februar. Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation – og i alle andre lande med store kinesiske befolknings-grupper. Nytår fejres over hele 15 dage og forberedelsen indeholder mange traditioner og ritualer.
Den kinesiske almanak
Særligt i fokus igennem nytåret er den nye udgave af den kinesiske almanak som netop udgives i denne periode. Den kinesisk almanak fortæller om særlig gunstige og ugunstige tidspunkter for diverse vigtige gøremål. I næsten alle hjem i asien vil man finde den kinesiske almanak og den benyttes seriøst til at bestemme sig for hvornår vigtige begivenheder bør udføres. Anbefalingerne tager udgangspunkt i kombinationen mellem de himmelske stammer og jordiske grene. Den kinesiske almanak viser hvilke opgaver, der bør gøres på hvilke dage, samt om dagene generelt er gunstige, neutrale eller ugunstige.
Hvis man ønsker at starte ny forretning vil man vælge en gunstig dag, eller alternativt en neutral dag. For alt i verden vil man prøve at undgå de dage, der er ugunstige til at tage eller udføre vigtige beslutninger. Meget få kinesere vil finde på at starte en ny forretning, tage en vigtig beslutning, flytte til et nyt hus etc. på de dage som almanakken fortæller er ugunstige hertil. Den foreskriver sågar råd om hvornår man bør købe en båd eller tage på fisketur. Ligesom der er en hel sektion, der dækker anbefalede dage til hovedrengøring før det kinesiske nytår! Også almindelige gøremål som at møde nye venner, vaske tøj, tage en tur i skoven, tage til lægen etc. er beskrevet. Om dagen er velegnet til eller ugunstig til forskellige forhold tages meget seriøst af kineserne. Der bliver ikke underskrevet noget som helst, hvis det er en dårlig dag at afslutte en handel på – og det er så ligegyldigt om der er tidsfrister på, og det hele bliver forsinket, eller lignende.
De anbefalinger vi finder i den kinesiske almanak er ikke taget ud af den blå luft. For nærmere, at forstå baggrunden for de anbefalinger vi finder i den kinesiske almanak, må vi kigge på samspillet mellem de fem elementer og den kinesiske kalender. Vi kigger således på, hvorledes de ti himmelske lykkestammer (de fem elementer i deres yin og deres yang udgave) og de tolv jordiske harmoniske grene (de tolv dyretegn), indbyrdes relatere til hinanden. Vi har tidligere været omkring at de fem elementer enten støtter, dræner eller decideret ødelægger hinanden.
Nu udvider vi denne tolkning ved at kigge på de fem elementer i deres yin og deres yang udgave. Endvidere inddrager vi også de fem elementers tilknytning til kompasretningerne. Disse to forhold gør at nogle kombinationer af elementer producerer stærke energier af forskellige slags, mens andre kombinationer vil bekæmpe hinanden. De gamle kinesiske filosoffer, mente at elementer tilknyttet modsatte kompasretninger, ikke har det godt med hinanden. Træ er tilknyttet kompasretningen øst og modsat har vi Metal, der er tilknyttet kompasretningen vest. Vand er tilknyttet nord og modsat har vi Ild, der er tilknyttet kompasretningen syd. De bryder sig ikke om hinanden og bor derfor forskellige steder.
Kinesisk astrologi’s hovedskoler
Som du sikkert er ved at fornemme kan der hurtigt blive rigtig mange relationer, man skal holde styr på i kinesisk astrologi. Søger man at opdele kinesisk astrologi i retninger, eller skoler om man vil, tegner sig et billede af fem hovedskoler, der dog hver har et utal af underopdelinger og nuanceringer. Alle fem skoler kredser om de samme elementer og benytter mange gange de samme ræsonnementer og værktøjer. Reelt kan de vanskeligt adskilles fra hinanden, men nu er det også hovedsagelig os vesterlændinge, der har travlt med at systematisere og opdele alting. En østerlænding har ikke større behov for at adskille de enkelte skoler indenfor kinesisk astrologi, og ser i øvrigt heller ikke større fornuft i at gøre dette – idet alting ses som del af et større samspil.
Kinesisk astrologiskole
De 12 kinesiske dyretegn
Chinese Zodiac Animal
De udledninger, der foretages er baseret på de enkelte dyretegns indbyrdes grad af forenelighed, hvilket gør det muligt at rådgive med hensyn til eksempelvis partnervalg og hvilke år, der er heldige/uheldige.
De 12 kinesiske dyretegn
Dette er så absolut den i vesten mest populære gren af kinesisk astrologi. Kinesisk astrologi arbejder på samme måde som den vestlige astrologi med at vi mennesker hver er knyttet til et stjernetegn. I den kinesiske astrologi kaldes stjernetegnene dog for dyretegn og de knytter sig til det enkelte menneske ud fra fødselsår og ikke – som i den vestlige astrologi – ud fra fødselstidspunkt i løbet af året. Denne skole giver, som de fleste øvrige skoler i øvrigt, anbefalinger til hvad der er din bedste partner, hvem du kommer bedst ud af det med, hvem du er i konflikt med, hvilke tidspunkter der for dig er gunstige og hvilke der er ugunstige etc.
Kinesisk astrologiskole
Kinesisk almanak
Tung Shu
Book of Auspicious Days
Den kinesisk almanak fortæller om dagen er gunstig eller ugunstig til forskellige gøremål. Meget få kinesere vil finde på at starte en ny forretning, tage en vigtig beslutninger, eller flytte til et nyt hus etc. på de dage som Tung Shu fortæller er ugunstige.
Den kinesisk almanak
Skolen kan overordnet siges at have to hoveddiscipliner. Den første er den overordnede årlige tolkning af hvordan det vil gå for dig i løbet af året. Dette kaldes dit kinesiske årshoroskop – ikke at forveksle med dit kinesiske fødselshoroskop. Dit kinesiske horoskop fortæller hvad du kan vente dig af året, men dog ikke med udgangspunktet at forudsigelserne er skrevet i sten. Det er mulige udfald, som bør benyttes til at vurdere og imødegå de muligheder og faldgrupper året har i vente for dig.
Skolens anden hoveddisciplin er den kinesiske almanak. I denne er listet hvorledes de enkelte dage og tidspunkter i løbet af dagen er henholdsvis gunstige/ugunstige for de enkelte dyretegn. Hvor dit kinesiske årshoroskop beskæftiger sig med de overordnede linier for hvordan det vil gå dig i løbet af året, så beskæftiger den kinesiske almanak sig med noget meget mere konkret og nærværende, nemlig hvad der er godt for dig – både set i forhold til den enkelte dag, men også i forhold til de enkelte timer i løbet af dagen.
Kinesisk astrologiskole
De Fire Søjler
Ba Zi
Four Pillars of Destiny
Ud fra fødselstidspunkt og sted opstilles de fire søjler – år, måned, dag, time – og disse omregnes ved hjælp af den kinesiske kalender til en vægtfordeling for de fem elementer – Jord, Ild, Metal, Træ, Vand. Der søges at opnå en jævn vægtfordeling og de fem elementer relateres til forskellige tidsperioder. Interaktionen mellem de fem elementer og tidsperioden kan benyttes til at fortælle om helbred, højdepunkter i livet etc. etc.
De fire søjler
De fire søjler benævnes også De fire pæle, De otte tegn, Skæbnens fire søjler eller ved det kinesisk ord for skolen; Ba Zi. Denne retning indenfor kinesisk astrologi går i sin essens ud på at få de fem elementer til at være i harmoni og balance med hinanden for det enkelte menneske. Når de fem elementer er i balance og harmoni vil de bringe det enkelte menneske fremgang og held. Når de er i konflikt med hinanden vil de skabe problemer og uheld. Endvidere benyttes i denne form for kinesisk astrologi at relatere de fem elementer til forskellige tidsperioder.
Interaktionen mellem de fem elementer og tidsperioden kan benyttes til at fortælle om din karakter, dit potentiale, dit helbred, højdepunkter i livet etc. Denne skole er en smule vanskelig at gå til, da den er så omfattende og der kunne derfor skrives flere omfattende lær selv kurser alene om denne skole. Vi vælger dog ikke at lade os slå ud af dens størrelse og kompleksitet og lægger i stedet vægten på det som er skolens essens, nemlig teorien om det såkaldte heldige element.
Kinesisk astrologiskole
Zi Wei Dou Shu
Purple Star Astrology
Umiddelbart er dette den udgave af kinesisk astrologi, der minder mest om vestlig astrologi. 12 såkaldte Paladser bruges til at definere forskellige aspekter af et menneskeliv; kærlighed, karriere, helbred etc. Ud fra placeringen af antal af gunstige/ugunstige stjerner i disse Paladser samt relationerne imellem Paladserne laves forskellige tolkninger.
Zi Wei Dou Shu
Zi Wei Dou Shu eller den Lilla Kejser. Her arbejdes der med at 99 stjerner, placeres i 12 paladser og ud fra stjernernes indbyrdes relationer laves fortolkninger om hvordan dit liv er, hvem du kommer godt ud af det med og hvem du er i konflikt med m.v. I Zi Wei Dou Shu astrologi anskues dit liv som om at du var en konge. En konge har støtte fra sine ministre, rådgivning fra sine rådgivere, hengivenhed fra sin hær, beskyttelse fra sin livgarde etc.
Hvis du er født med stjernerne i den eksakte formation vil du leve dit liv som en konge. Da der dog er 99 stjerner er chancerne for at man har nøjagtig denne formation ret lille. Der er således situationer hvor stjernerne står således at du ingen hær eller rådgivere har til at hjælpe dig. Andre situationer hvor du ikke har nogen skatteminister etc. Fortolkningen af stjernernes indflydelse tager således udgangspunkt i en ideel situation, hvor der er støtte og rådgivning på alle fronter.
Kinesisk astrologiskole
9 Star Ki astrology
Denne udgave af kinesisk astrologi forklarer hvorfor nogle mennesker har god skæbne, social position, rigdomme og langt liv, mens andre er ulykkelige, oplever tragedier, fattigdom og dør tidligt. Fødselsåret bruges til at udregne ming gua eller livstallet.
9 star astrologi
I den sidste hovedskole; 9 star astrologi, finder vi at tre tal samlet set udgøre din personlighed. Hvem du er som menneske og hvordan andre opfatter dig. 1) Dit Principal-tal, også kaldet dit personlighedstal, der repræsenterer din ånd, karma, din overordnede personlighed. 2) Dit Karakter-tal, der repræsenterer din psykiske side, eller det du generisk har arvet efter din moder. og 3) Dit Energi-tal, der repræsenterer din opførsel, eller hvordan andre ser dig.
I de første tre skoler er udgangspunktet for fortolkningen de fem elementer, og i de sidste to, er udgangspunktet for fortolkningen nogle symbolske stjerner. De første tre skoler er så ubetinget de mest udbredte og populære i kinesisk astrologi. Dette skyldes især at deres budskaber er nemme at praktisere i hverdagen. Kender man til sit kinesiske dyretegn og den vægtfordeling af de fem elementer man har ud fra sit fødselstidspunkt kan man nemt navigere efter kinesisk astrologi.
Dette er den folkelige udgave af kinesisk astrologi, og den er ret nem at tilgå. Den har mange lighedspunkter med hvorledes spirituelle mennesker i al almindelighed søger at navigere efter ideerne om at alt består af energi, og det gælder om at tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte sig imod og undgå de mindre gode energier.
Østerlands kontra vesterlands tænkning
I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.
Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred. Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer.
En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet.
Vi får et godt indblik i det østerlandske syn på det enkelte menneskes rettigheder og forpligtelser ved at se på det kinesiske begreb guanxi, som ofte oversættes til gode netværks relationer – men guanxi, dækker over langt mere end dette. Guanxi er selve essensen af kinesernes livssyn, hvor det centrale omdrejningspunkt er de tanker om optimale familierelationer, som Confucius formulerede.
En familie er bygget op omkring et hierarki – ikke hvem som helst lukkes ind, familien forlanger loyalitet. De ældste skal æres og fortjener respekt, hvorimod de yngre forventes at vise ydmyghed og underkastelse. Overføres disse forestillinger om harmoniske familierelationer til alle andre samspilsrelationer, det enkelte menneske indgår i, opstår begrebet guanxi – der kan siges at dække over et bredt spektrum af personlige relationer mellem mennesker, som ikke er i familie med hinanden, men kan gavne hinanden i forskellige sammenhænge.
Der er altså tale om et større system af forbindelser, hvor der er klare regler for hvordan der tages og gives, og hvor fordele og goder afbalanceres af ansvar og forpligtigelser. Kineserne lægger stor vægt på ikke at tabe ansigt eller få andre til at føle de gør dette. Hvis en forretningspartner derfor presser for meget på, vil dette ikke blive opfattet som et ønske om, at der kommer skred i forhandlingerne. Men snarere som et angreb på deres status i hierarkiet og som en despekt over for familien, hvilket er absolut det sidste man ønsker, hvis man vil lave forretninger i Kina.
At det er væsentligt for en kineser ikke at støde andre, er også årsagen til at der ofte benyttes metaforer i det som siges og skrives. Ved at lægge op til at modtageren selv skal tolke budskabet gives muligheden for at komme ud af næsten enhver situation med æren i behold.
Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.
Man kan på den anden side beklage, at Østen ikke har lagt mere vægt på logik i klassisk aristotelisk forstand, da det har forhindret og forsinket fremskridt i erkendelsesteori og naturvidenskab. Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode, som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.
Vores vestlige tankemåde, fører os uvilkårligt i retning af kassetænkning og opfattelsen af, at man kan blive ekspert på et område, hvis man besidder tilstrækkelig megen viden om emnet. Dette er ikke helt opfattelsen i østen. Her viser man ganske vist respekt overfor dem, der besidder stor indsigt indenfor et område – men på samme måde som at Sokrates rendte rundt og sagde, at det eneste han vidste med sikkerhed, var at han ikke vidste noget med sikkerhed! – så er man i Østen meget opmærksomme på, at der er stor forskel mellem viden og visdom.
Ifølge østerlandsk tænkning har vi vesterlændinge ikke megen visdom, når vi søger at løsrive og praktisere spirituelle emner som selvstændige discipliner med trin for trin anvisninger. De grænsedragninger vi laver i Vesten, når vi eksempelvis siger, at Feng Shui er en indretningsfilosofi, eller at Ayurveda er et helbredssystem, ser østerlændinge, kun som en del af sandheden. ”Feng Shui” er ”Ayurveda” kunne en vis østerlænding finde på at sige, og så står vi vesterlændinge lige så forvirrede, som når vi spørger om vej i Thailand, og de peger i alle retninger og siger ”Same, same, but different”.
For en østerlænding er alting en del af en sammenhæng. Alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, og derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Alting ses i sammenhæng og ingenting kan eksistere alene, da alting indgår i, og anses som forudsætninger for hinanden. Dette illustreres symbolsk i Yin-Yang, hvor hver af de to figurer har noget af sin modsætning i sig. I centrum af begge figurers cirkelform er en lille cirkel, som illustration af at enhver tanke, handlemåde m.v. indeholder en lille del af sin modsætning. I det gode ligger også lidt af det onde, i mørket ligger også lidt af lyset, i det mandlige ligger også lidt af det kvindelige etc.
Østerlændinge opfatter tiden som større og mindre cyklusser, der gentages. Alting vender tilbage til sit udgangspunkt og man føler sig forbundet med denne dynamik. Faktisk så meget at den individuelle personlighed og opfattelsen af et ”jeg” smelter sammen med det, at være en del af en større sammenhæng.
I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et ”jeg”. Bevidstheden opfattes som mere omfattende end ” Jeg’et” med evne til at transcendere ”Jeg’et”, og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder ”Jeg’et” helt og aldeles. I Østen foretrækker man realisering af selvet gennem udslettelse af ” Jeg’et”, frem for realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.
Idet man føler sig som del af større sammenhænge i tid og rum har man også langsigtede interesser. Overordnet må alle gøre deres til at der til stadighed hersker stabilitet og harmoni i universet. Dette lyder umiddelbart diffust, men rettesnoren er egentlig simpel. Man føler sig forpligtet til at få det bedst mulige ud af sit nuværende liv, men har også en meget stor interesse i at der på længere sigt skabes mest mulig fremgang, velfærd og harmoni.
En optimering lige nu, der går ud over kommende generationer ser man ikke som formålstjenlig. Dette er årsagen til at kinesiske forretningsfolk søger efter om der er basis for et længerevarende loyalt forhold, før de overhovedet begynder at interessere sig dybere for de varer og serviceydelser, der tilbydes. For vesterlandske firmaer kan det virke som en meget langtrukken proces før man kan komme i gang med et handelsfællesskab med kinesiske virksomheder, men for kineserne er det sund fornuft.
Ved kun at engagere sig i forhold hvor der er grobund for langsigtede fælles interesser kan begge parter nyde godt af hinanden. De kan blive partnere, frem for kombatter. Dette er der ikke mange vestlige virksomheder der egentlig forstår dybden af, hvorfor de østlige virksomheder foretrækker at handle med andre østlige virksomheder.
I Japan er man gået et skridt videre og etableret såkaldte konglomerater. Der er en samling af virksomheder fra hver deres branche, der deler fælles strategi og interesser. Vi finder altså her en bilfabrik, et elektronikfirma, en fødevaregrossist etc. som er samlet i et fællesskab, hvor de sågar deler medarbejdere. I Japan er det stadig udbredt med livsansættelse for mange medarbejdere, og i perioder hvor en virksomhed ikke har behov for sin fulde arbejdsstyrke kan de så passende arbejde for en af de andre virksomheder i konglomeratet, der har behov for arbejdskraft. Der eksistere således et helt unikt fællesskab mellem medarbejderne og virksomheden. De er gensidig helt konkret afhængig af hinanden. Når det går godt for virksomheden går det også godt for medarbejderne.
Vil vi forstå den etik og verdensopfattelse som hersker i Østen er det nødvendigt at vi forstår at deres samfund grundlæggende set er opbygget temmelig anderledes end efter den vestlige model. Det østerlandske menneske definere sig selv, sin skæbne og lykke, ud fra de fællesskaber man indgår i – og denne opfattelse er bygget på ældgamle traditioner, men så sandelig også på et samfundssystem, der rent konkret virkeliggøre fordelene ved at følge og ære fællesskabet frem for ens egne individuelle interesser.
Dette er på mange måder modsat det menneskesyn, der florerer i vesten. Her opfattes det enkelte menneske, løsrevet, selvstændig og, alene selv, ansvarlig for sin skæbne og lykke. Ideen om fællesskabet gør at en østerlænding instinktivt ser efter lighed snarere end efter forskel.
Østens logik er således mere en både-og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller holdning. Det er af samme årsag, man ofte benævner Østens logik som feminin. Denne tankemåde kan være svær at gennemskue!, da den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber. Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Hver for sig rummer den vestlige og den østlige tankegang styrker og svagheder.
Den største svaghed opstår dog, hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Den kulturelle kontekst, hvori disse tankesæt er opstået, er vidt forskellig, og de lader sig ikke uden videre, hverken sammenligne, eller benyttes uden forståelse herfor.
