Hver eneste hændelse i dit liv, hver eneste tankemønster, hver eneste begivenhed i dit liv gemmes i din cellulære bevidsthed – dvs. cellerne i din krop husker – og din krop tager form efter disse erindringer.

Når din hjerne blokerer og afviser erindringer, fortrængninger for smertefulde oplevelser og begivenheder – så husker din krop disse. Og udfra denne erindring, vil dine muskler spændes eller slappes, og din krop vil formes.

Sagt på en anden måde, vil hver enkelt celle i vores krop være strukturelt og funktionelt sammenhængende med alle kroppens øvrige celler. På samme måde som alle vores tanker og drømme, al vor tro og al vor angst dynamisk er spundet ind i vores psykes struktur og funktion.

Din kropsbevidsthed og din personlige gennemslagskraft er to sider af samme sag. Jo mere bevidst du bliver omkring din krop og dit kropssprog, i jo højere grad er du i stand til at skabe en positiv aura og energiudstråling omkring din person og dermed tiltrække andre gode energier.

Du får igennem BodyMind  viden og indsigt i, hvad din krop fortæller dig ved sit udseende, hvor der er fedtdepoter, hvor der er muskelspændinger, og hvorfor disse er fremkommet, hvordan din kropsholdning og kropsbygning er et spejl af din livserfaring. Og du får redskaberne til at fremme de udtryk, som du godt kan lide og ændre ved de udtryk, som du mindre godt kan lide.

Ordet ”kropsbevidsthed” er en sproglig nydannelse – ligesom den tankegang, ordet dækker. Med opfattelsen af mennesket som en uopløselig enhed af elementerne krop og bevidsthed, indgår de to komponenter i ordet kropsbevidsthed, hvad sprogvidenskaben kalder en neksus-forbindelse – kroppen og bevidstheden kan ikke adskilles.

Det vil sige, at alle oplevelser og erfaringer bliver husket i din krops cellulære og muskulære hukommelse – de første på feltet, der opdagede dette og genvandt denne filosofi, var den berømte række af pionere på området – Wilhelm Reich, Alexander Lowen, William Schutz, Ida Rolf, Moshe Feldenkrais, Frits Perls, Stanley Keleman og Hector Prestera, men også en række yoga-discipliner viste vejen til denne bioenergetiske opdagelse og viden, der i dag danner grundlaget for den store bevidsthed, vi har om vores kroppe i dag.

Her har vi valgt at benytte ordet BodyMind, men vi kunne i og for sig lige så godt have valgt at benytte ordet “Core Energetik”, eller den danske oversættelse heraf: “Kropsorienteret psykoterapi”. Vi kunne også have valgt frit mellem ordene “Bioenergetik”, “Auraenergi”, “Organisk psykoterapi”, “kropterapi” eller “Bioeksistentiel psykoterapi” – for de dækker alle basalt set over det samme område.

Egentlig kan det næppe komme bag på nogen, at kroppen og bevidstheden ikke kan adskilles. Vi viser, hvordan vi har det – bevidst som ubevidst – ved den måde vi går på, vores holdning, toneleje, vores bevægelser etc. – altså ved det vi normalt kalder kropssprog eller udstråling. De pionerere, der har dannet grundlaget for den store bevidsthed, vi har om vores kroppe i dag, er først og fremmest en række berømte psykologer/psykiatere.

Sigmund Freud gav os for omkring 100 år siden sine epokegørende analyser af sjælelivet, og siden er mange hypoteser dannet og afkræftet, og nye synsvinkler er kommet til.

Jung introducerede bl.a. begrebet Selvet – forstået som vores psykiske Totalitet – og dets kraft og betydning i forhold til Jeg’et, Wilhelm Reich lagde grunden til vores forståelse af de kropslige fænomeners vitale betydning for vores sjæleliv, og Frits Perls, Alexander Lowen, John C. Pierrakos, William Schutz, Ida Rolf, Moshe Feldenkrais, Stanley Keleman Hector Prestera og mange flere, har lagt de brosten, vi går på, med deres teorier, synspunkter og teknikker. Endvidere har også en lang række yoga-discipliner vist vejen. I det følgende forklares lidt om, hvad disse store tænkere kom frem til og herigennem den historiske udvikling af begrebet BodyMind.

 

Wilhelm Reich

Wilhelm Reich (1897-1957), læge og psykoterapeut, blev som medicinerstudent i Wien optaget af sexologi, hørte Freuds forelæsninger over psykoanalyse og kom med i kredsen omkring Freud. Han blev i 1920 medlem af Det psykoanalytiske Selskab. Samme år begyndte han sin egen psykoanalytiske praksis, og blev Freuds assistent ved den psykoanalytiske polyklinik, hvor han blev vicedirektør i 1928.

I sit arbejde var Reich optaget af livslystens, livskraftens og seksualitetens væsen, og af hvad der sker med den, når den bliver hindret i sit naturlige og fuldstændige udløsning. Som den første af psykoanalytikerne studerede han systematisk patienternes voksne seksuelle adfærdsmønstre. Han fandt, at bedringen i neurotiske symptomer var væsentligt hyppigere og mere varig blandt dem, for hvem det lykkedes at skabe et forholdsvis stabilt og tilfredsstillende samliv.

Orgasmens energifunktion er at udlade og omfordele overskuddet af livsenergi i organismen. Hvis dette energioverskud ikke bliver udladet, vil kroppen oplagre ophobet energi, som vil slå over i angst og i livsødelæggende kulde og destruktivitet, som af sociale hensyn i nogen grad må fortrænges og bindes i muskelstramninger. Det fortrængte får delvis udslag i form af nervøse symptomer, i asocial og livshæmmende adfærd.

I årene 1927-29 blev Reichs arbejde – som egentlig var i tråd med Freuds tidlige og mere radikale synspunkter – køligt modtage, ikke bare af hans kolleger, men også af Freud selv. Kun arbejdet med de psykiske og kropsligt-muskulære neurotiske forsvarsholdninger og den nye karakteranalytiske teknik til at løse op for patientens modstand, opnåede almindelig anerkendelse. Efter et besøg i Sovjetunionen i 1929, slog Reich sig ned i Berlin. Efter at være flygtet fra nazisterne i 1933 fortsatte han sin virksomhed i Danmark. Da han ikke fik forlænget sin opholdstilladelse i Danmark, slog Reich sig i 1934 ned i Oslo.

Han fik et laboratorium til sine seksualenergi-studier ved Universitetets Psykologiske Institut og videreudviklede også vegetoterapi. Denne neurosebehandlingsform, tager sit udgangspunkt i patientens muskulære ejendommeligheder i modsætning til den psykoanalytiske neurosebehandling der tager sit udgangspunkt i de frie indfald, drømme og i karakterholdningen. Reich mente, at kernen i alle neuroser er den orgastiske impotens, når den orgastiske potens er forstyrret, sker der en ophobning af bundet seksuel energi, hvilket giver anledning til bl.a. muskelspændinger.

Ved at løse disse spændinger vha. behandling, skulle det være muligt at skabe adgang til fortrængte erindringer og undertrykte impulser. Vegetoterapi antager at kroppen husker vores historie. Ved at lytte til og have for øje hvad kroppen fortæller kan vi nå oplevelser som er blevet borte fra os, som vi har fortrængt eller som hændte for os før vi havde et sprog at sætte hændelsen ind i. Ud fra en forståelse af at udvikling af krop og sjæl er en enhed, så bliver en naturlig følge at kroppen vil udvikle og forme sig afhængig af hvordan den er genetisk disponeret og hvordan livets tildragelser møder kroppen, og bliver mødt af kroppen.

Dette betyder at vi gennem at observere kroppen også kan se meget af en persons udviklingshistorie. Hvis vi erkender at vores historie former vores kroppe, så taler også kroppen til os om hvem vi er, hvad som er vanskelig for os og hvilke ressourcer vi har. Alle mennesker og dyr tolker kroppens signaler, bevidst eller ubevidst Denne ubevidste viden kan systematiseres og gøres mere bevidst.

Vegeto terapeuten har som udgangspunkt at lære sig at forstå kroppens fortællinger på en sådan måde at man kan komme i dialog med, og give vejledning til personen det drejer sig om, således at han/hun bedre kan forstå hvorfor man føler og handler som man gør i bestemte situationer, og hvordan vi kan gøre noget ved det. Hvorfor det er sådan at nogle mennesker og situationer gør en ængstelig, og hvorfor man udvikler smerte og forkrampninger i muskulaturen og andre kropslige plager og lidelser.

For Reich blev det stadig vigtigere at påpege, at de seksuelle og livsenergikræfter som bliver undertrykt i den tidlige barndom, ikke blot fører til individuel neurose og ulykke, men i økonomiske krisetider også til sociale katastrofer og afsporing af en mulig progressiv samfundsudvikling. I Oslo genoptog han derfor arbejdet med at udforske seksuel energiens egenart og vegetative, energistrømninger eksperimentelt – f.eks. ved at måle lyst- og smertefølelsernes udslag på et galvanometer.

Han udviklede levende celler fra anorganisk materie (biogenese). På denne måde kunne han studere livsenergiens egenskaber. Han fandt, at seksuelenergien var en af formerne af den generelle livsenergi og gav den betegnelsen orgon. Ligesom i Danmark blev Reich også i Norge udsat for offentlige bagvaskelseskampagner og rejste derfor i 1939 til New York for at undervise i medicinsk psykologi. Reich fortsatte endvidere sin bion- og kræftforskningen og opfandt bl.a. orgonakkumulatorer til at vitalisere kroppen og påskynde fysiologisk helbredelse ved f.eks. sår, skader, betændelse osv.

I 1946 flyttede Reich med familie, medarbejdere og laboratorium til ejendommen Maine. Atter blev han udsat for forfølgelse og blev i 1954 stævnet af den Føderale administration for ernæring og Lægemidler (FDA), for at have solgt orgonakkumulatorer over delstatsgrænserne uden tilladelse. Han blev i 1956 dømt til to års fængsel. Ikke for disse anklager men for at han ikke mødte i retten. Samtidig slog dommen fast, at orgonenergien ikke eksisterede, og den gav hjemmel for at ødelægge Reichs laboratorieudstyr og brænde samtlige skrifter af ham. Dette blev gennemført af FDA den 23. august 1956. Reich blev fængslet i marts 1957 og denne geniale mand fik den lidt triste skæbe at dø i fængslet.

 

 

Alexander Lowen

Alexander Lowen, bioenergetikkens skaber, blev født i New York i 1910. Lowen husker fra sin barndom at forældrene altid skændtes, hvorfor han opholdt sig meget udendørs og legede med andre børn. Det blev derfor en skelsættende oplevelse for Lowen da kvarteret ændrede sig og alle legekammeraterne forsvandt.

Lowen kom på City College i New York og fik herfra bachelor grad i science og business. Han kom derefter på Brooklyn Law School hvorfra han blev uddannet advokat. Han arbejdede derefter som advokat og som atletiktræner i sommerferien. Han begyndte at interessere sig for relationerne mellem det fysiske og det mentale helbred. Han eksperimenterede med yoga og progressiv muskel afslapning men var ikke helt tilfreds med sine resultater.

I efteråret 1940 deltog Lowen i et kursus arrangeret af Wilhelm Reich om karakteranalyse. Kurset omhandlede forbindelserne mellem kronisk nervøsitet i musklerne, benævnt “Kropspanser (body armor), og menneskets neurotiske tilbøjeligheder. Lowen blev fascineret af Reich’s ideer, specielt hans koncept omkring hvordan mennesker forvalter deres energi.

Reich mente at nøglen til processen var den seksuelle orgasme. Reich påpegede, at der er en funktionel identitet mellem et menneskes karakter og kropsholdning eller muskelpansring. Muskelpanseret er betegnelsen for det samlede mønster af kroniske muskelspændinger i kroppen. Disse betegnes som et panser, fordi de fungerer som en beskyttelse mod smertefulde og truende oplevelser af følelsesmæssig karakter. De virker som en skærm mod farlige impulser i personligheden og mod angreb fra andre mennesker.

I foråret 1942 begyndte Lowen at gå til terapi hos Reich, hvilket fortsatte indtil 1945 hvor Lowen blev terapeut under træning af Reich. Efter 2 år i træning besluttede Lowen at læse medicin i Switch og graduerede som læge fra universitetet i Geneve i 1951.

Lowen returnerede tilbage til USA og gik i 1953 i partnerskab med John Pierrakos og William Walling, begge psykiatere der var trænede i Reich´s teorier. Deres arbejde sammen resulterede i 1956 i grundlæggelsen af Institut for Bioenergetic Analysis. Efterhånden som Reich fjernede sig fra karakteranalyse og hen imod eksperimentering med orgone energi, distancerede Lowen sig mere og mere fra sin tidligere mentor. I stedet fortsatte Lowen, sammen med John Pierrakos arbejdet med at udvikle deres egen terapeutiske metode: ”bioenergetik”. Grundlaget for deres udvikling var dog de teorier som de begge var blevet undervist i af Wilhelm Reich.

Bioenergetikken bygger på den enkle antagelse, at kroppen og psyken er indbyrdes forbundet. Tit identificerer vi mest os selv med vores psyke og vores tanker, men et menneske er også sin krop og sine følelser. Indenfor bioenergetikken lægges der vægt på, at det, der sker i vores psyke, afspejler sig i kroppen, og det, der sker i kroppen afspejler sig i psyken.

Bioenergetik er studiet af den menneskelige personlighed anskuet i forhold til kroppens energetiske processer. Målet med denne bienergetisk analyse er at nå frem til en integration af tanker, følelser og krop. Et af Lowens centrale begreber er livsenergi. Et menneske kan føle sig mere eller mindre energisk. Det kan ses på et menneske, om der er høj eller lav energi. Kroppen lyver aldrig. Den bioenergetiske terapis mål er at højne klientens energiniveau gennem øget iltoptagelse og psykologisk bearbejdning.

Et af de vigtige begreber i bioenergetikken er “grounding”. Grounding indebærer at mennesket har opnået nær fysisk og psykisk kontakt med moderen tidligt i livet. Mangel på “grounding” kan senere i livet føre til manglende følelse af at magte at stå på egne ben i verden og i livet. Lowen har udarbejdet forskellige teknikker til arbejdet med “grounding”, specielle kropsstillinger, som aktiverer muskulatur og åndedræt.

Hans teknikker er meget virkningsfulde, når det gælder om at fremkalde stærke følelsesoplevelser og fortrængte erindringer. Det tilbageholdte åndedræt – især den hæmmede udånding – behersker følelserne. Det tilbageholdte åndedræt formindsker organismens energi ved at reducere stofskifteaktiviteten, hvilket igen nedbringer angsten. Ifølge Lowen er alle født i en tilstand af ynde, som gennem barndommen er blevet overskygget af især forældrenes krav og forventninger. Det er tilbagekomsten til “den yndefulde krop”, til harmonien, der er hans vigtigste ærinde.

Lowen videreudviklede også teorien omkring karakterstrukturerne (Reich). Analysen af karakterstrukturen er en del af behandlingen og skal tjene til at fastslå på hvilket alderstrin en eventuel forstyrrelse er opstået. Lowen hævder at det er mulig at læse på kropsstrukturen hvorvidt en person har lidt overlast i en bestemt alder. I og med at karakterstrukturen er fastlagt er det mulig at finde frem til den rigtige behandling. Karakterstrukturen indbefatter hele mønstret af kropsholdning, adfærd og tankemønster som dominerer en persons måde at leve på og den opstår som en følge af negative erfaringer i historien.

Enhver belastning skaber en spændingstilstand i kroppen. Almindeligvis forsvinder spændingen, når presset ophæves. Kroniske spændinger bliver imidlertid ved med at være der, i form af en ubevidst kropsholdning eller muskulær stivhed, selv efter at det spændings-fremkaldende pres er blevet fjernet. Sådanne kroniske muskelspændinger forstyrrer den følelsesmæssige sundhed ved at nedsætte menneskets energi, hæmme dets bevægelighed og begrænse dets evne til at udtrykke sig.

I så tilfælde bliver det nødvendigt at løsne op for denne kroniske spænding, hvis personen skal kunne genvinde sin fulde livskraft, sit følelsesmæssige velvære og sin yndefuldhed. Krop og sind er funktionelt identiske, dvs. at det der sker i sindet afspejler kroppens energetiske processer og er forbundet med graden af liv i kroppen. Jo mere levende man er, jo mere energi er man i besiddelse af. Stivhed eller kronisk spænding formindsker ens grad af liv og nedsætter ens energi.

 

 

John C. Pierrakos

John C. Pierrakos (1921 – 2001) blev født i Neon Oitylon i Grækenland. En lille landsby ved Middelhavet med hvide strande, og bjerge ud i vandet bevokset af oliventræer. Fra dette rolige sted flyttede Pierrakos i ni års alderen ind til Athen og fik et chok over forskellen mellem det rolige landsbyliv og storbyens puls og tempo. Han følte sig indespærret og blev et aggressivt barn.

I 1939, i en alder af 18 år gammel tog Pierrakos pga. den optrappende krigssituation i Europa til sin søster og dennes mand i New York. Her blev han indskrevet på Colombia College for at læse medicin. Efter overstået eksamen i medicin fortsatte Pierrakos studierne ved at tage en Ph.d. i psykiatri. Efter færdiggørelse af studierne kom Pierrakos i lære hos Wilhelm Reich, som han dengang beundrede kraftigt.

Læretiden var dog en turbulent periode hvor den unge Pierrakos blev overvældet af Reichs kraftige stemme, hans enorme engagement og hans latterliggørelse af Pierrakos boheme udseende i disse dage – Pierrakos yndede at gå i skræddersyet tøj og havde en omhyggelig moustache. Alt i alt mindede Wilhelm Reich, Pierrakos meget om dennes fader, hvilket ikke var helt nemt for den unge Pierrakos, der aldrig havde haft et godt forhold til sin fader.

Reich provokerede med vilje Pierrakos til at få kontakt med sit had til faderen, sine problemer med mandlige autoriteter. Hele Reichs teorigrundlag gik jo netop på at traumatiske oplevelser fæstner sig i kroppen og denne energi skal frigøres før mennesket kan blive frit igen og vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt.

I de senere 40éren begyndte Reich at blive opfattet som en trussel af bl.a. den amerikanske psykiatri organisation og blev i 1954 stævnet af den Føderale administration for ernæring og Lægemidler (FDA), for at have solgt orgonakkumulatorer over delstatsgrænserne uden tilladelse. Han blev i 1956 dømt til to års fængsel. Ikke for disse anklager men for at han ikke mødte i retten. Samtidig slog dommen fast, at orgonenergien ikke eksisterede, og den gav hjemmel for at ødelægge Reichs laboratorieudstyr og brænde samtlige skrifter af ham. Reich blev fængslet i marts 1957 og denne geniale mand fik den lidt triste skæbne at dø i fængslet.

Pierrakos, der på daværende tidspunkt var et medlem af kredsen omkring Reich, mente at Reich og dennes tilhængere behandlede hele sagen meget forkert og var ikke villig til at sætte sin egen tilladelse til at praktisere medicin på spil ved at støtte Reich.

Pierrakos begyndte derfor at arbejde som psykiatrier ved New Yorks hospital. Efter syv års arbejde startede Pierrakos sin egen praksis i Greenwich Village, hvor han i 1953 gik i partnerskab med Alexander Lowen og William Walling, begge psykiatere der var trænede i Reich´s teorier. De arbejdede sammen de næste 12 år omkring udviklingen af hvad der skulle blive kendt som Bioenergetics.

Bioenergetics blev udviklet på grundlag af de ideer om energi og kropsforsvar som disse herrer havde lært igennem deres arbejde med Reich. I begyndelsen var Pierrakos meget entusiastisk optaget af arbejdet med det nye koncept men som årene skred frem følte han mangel på inspiration i sit arbejde og i sit liv generelt. Ægteskabet gik også dårligt hvorfor han blev separeret og senere skilt. Nedturen sluttede dog brat da han i 1964 mødte Eva Broch, der siden 1957 som spirituelt medie havde givet lektioner, mens hun var i trance, om de spirituelle aspekter af personlig vækst, forbindelsen mellem egoet og de universelle sammenhænge; kærlighed, sex etc. For Pierrakos blev mødet med Eva en åbenbaring og en radikal fornyelse af retningen af hans arbejde.

Eva åbnede Pierrakos øjne op for den spirituelle dimension. De var såvel åndeligt som intellektuelt på bølgelængde og igennem lange samtaler diskuterede de og sammenlignede hinandens univers. De blev gensidigt inspireret af hinanden, opfattede hinanden som deres livs kærlighed og blev hurtigt gift. Pierrakos skift i sit arbejdes fokus var væk fra det defensive, forsvaret (muskelpanseret) og hen imod det kreative, det spirituelle jeg.

Pierrakos udtalte selv at fordi han igennem Eva opnåede en dyb respekt og kærlighed til alle mennesker kunne han meget hurtigere skærer igennem folks forsvarsmekanismer og fandt styrke til at være mere vovet i sit arbejde. “Først nu ved jeg hvad det er jeg laver og hvorfor” udtalte Pierrakos kort efter sit møde med Eva. Ud af alt dette; psykiatri, Reich, Bioenergetics og samtalerne med Eva udviklede Pierrakos sit eget nye koncept; Core Energetics.

Denne store kærlighed varede til 1979 hvor Eva døde. Pierrakos fortsatte sit arbejde med Core Energetics indtil sin død i 2001. “Mit mål er at se Core Energetics blomstre i mange forskellige udgaver således at jeg kan hjælpe med at bygge bro over psykologi, psykiatri, religion, videnskab og personligt liv. Mit arbejde går på at nå ind til menneskets inderste kerne og hjælpe mennesket med at åbne sig, forandre sig, vokse”. Dr. Pierrakos er forfatter til utallige artikler og to bøger: ”Core Energetics, Developing the Capacity to Love and Heal”, 1973 og ”Eros, Love & Sexuality, The Forces That Unify Man and Woman”, 1997.

 

 

Fritz Perls

Frederick “Fritz” Perls (1893-1970) blev født i Berlin. Han blev doktor i medicin i 1926 og begyndte at udvikle gestalt­terapien, allerede mens han boede i Berlin, hvor han arbejdede som psyko­analytiker. Han havde fået det ønske at inkor­porere nye ideer i sine behandlinger ud over Freuds lære. Som jøde forlod han Tyskland i køl­vandet på nazisternes magtovertagelse i 1933.

Han kom over Østrig til Sydafrika og siden til USA. Indtil da havde han udgivet flere bøger om psykologi, men det var i New York City i 1951, at han – sammen med kollegerne Ralph Hefferline og Paul Goodman – skrev og udgav værket “The Beginning of Gestalt Therapy”. Det var ligeledes i New York at Perls mødte Jacob Moreno og studerede hos ham i nogle år.

En række af de teknikker, der kaldes gestalt-terapeutiske, eksempelvis stole-teknikken, doublering, jeg-du-mødet, måden at arbejde med en drøm på, er videreudviklinger af Jacob Morenos oprindelige skitser og strukturer. Perls beskrives ofte som en karismatisk, original og provokerende pioner. En personlig beskrivelse findes i selvbiografien “Skraldespanden tur-retur”.

“Gestalt” er et tysk ord, der betyder helhed, form, skikkelse. Helhed er det centrale begreb i gestaltterapien. Det oprinder i gestaltpsykologien, som klarlagde en lovmæssighed: nemlig tilbøjeligheden til at danne færdige figurer, at danne helhed – at danne gestalter. Hvis man iagttager en tegning af en ting, der ikke er helt færdigtegnet, er man tilbøjelig til at se og omtale den som færdige – som en cirkel, ikke som en brudt cirkel eller en buet linie, som et hus, ikke som det meste af et hus etc. Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Denne lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme.

Vi danner uværgeligt åbne gestalter dagen og livet igennem, og vi vil uværgeligt søge at lukke dem. At være sulten opfattes som en åben gestalt, at spise opfattes som at lukke gestalten. Tilsvarende opfattes lysten til social kontakt som en åben gestalt, og det at være sammen med vennerne som at lukke gestalten. Man kan have uafsluttede og uafklarede relationer – grænser der ikke bliver sat, behov der ikke bliver dækket og følelser der ikke kommunikeres – man har besvær med at lukke bestemte gestalter.

Det er da gestaltterapiens mål, at støtte og hjælpe den enkelte til at kunne lukke egne gestalter selv. Arbejdet med at erfare og erkende sin egen gestaltdannelse og -lukning, medfører ofte at man må revidere sit billede af sig selv. Man er nødt til at afklare, hvad det egentligt er, man føler, og hvad det er man har behov for og man er nødt til at erkende, hvordan man ikke lukker egne gestalter, og hvordan man vil til at handle anderledes.

Det spirituelle begreb visualisering og gestaltterapi supplere i øvrigt hinanden. Hver dag kommer vi igennem situationer, samtaler og oplevelser som efterlades ufærdige. Da vi ikke er færdige med disse situationer binder vi mere eller mindre bevidst energi i disse situationer, vi bruger en del af vores energi på at hænge fast i fortiden.

Man kan opøve sig selv i at tænke på hverdagens ufærdige situationer, visualisere sig tilbage i dem og ud fra gestaltteorien få den afrundet, afsluttet for derefter at forlade den. Man kan starte med engang imellem at tænke på den situation som i løbet af dagen er efterladt mest ufærdig. Efterhånden som man bliver bedre til at lukke situationer af, få dem færdiggjort vil man få fornyet energi for man bryder de mange bindinger, der haves til fortidens forladte ufærdige situationer.

 

 

Du har et valg!

BodyMind har stor opmærksomhed på, hvor det er, vi kan vælge og hvor det er, vi ikke kan vælge. Dette er et helt centralt tema. Vi kan ikke vælge, hvem vi er og hvad vi er, men derimod hvad vi gør. Vi er – ved vores konstante valg af hvad og hvordan vi gør, hvad vi siger og viser, og hvad vi giver opmærksomhed til eller lukker af for at se, høre og mærke eller tænke nærmere over – konstant ansvarlige for, hvordan vi håndterer vores liv med dets indre og ydre forhold af givne vilkår og frie muligheder.

De basale emotionelle reaktioner er bundet til deres situationer. Vi bliver bange, når vi bliver truede, glade, når vi føler os elskede, vrede, når vi bliver krænkede, sørger, når vi lider tab o.s.v.

Disse reaktioner i sig selv vælges ikke, og de kan ikke vælges fra. Fysiologisk har de deres udspring i det autonome nervesystem, som ikke er underlagt viljen. Det, der kan vælges i forbindelse med de emotionelle reaktioner, har med deres videre skæbne i vores bevidsthed, udtryk og handling at gøre: Om de her anerkendes, udtrykkes eller rummes som de er og respekteres i handling, eller om de søges bekæmpet, fortrængt, skjult eller set bort fra.

De fortrængende valg effektueres ved kropslige metoder: muskulære opspændinger og manipulationer med åndedrættet. Det er dette forhold, der var Reichs m.fl. opdagelse, som bragte kropsperspektivet ind i psykoterapien.

Paradokset i forbindelse med at bekæmpe spontane følelsers faktiske eksistens er, at netop på denne måde fastholdes følelsen i en kronisk tilstand.

Når følelsesimpulsen neutraliseres af en modsatrettet, handlestyret energi, opstår der en energetisk knude. Impulsen eksisterer stadig som et mere eller mindre energiladet beredskab i organismen, og dermed må beredskabet for den fortrængende modhandling også fastholdes med en tilsvarende energi. Det er let at se, at denne mekanisme koster energi. Den energi, der bindes i sådanne knuder af impuls og mod-impuls, står ikke til rådighed for den frie livsudfoldelse.

Når de umiddelbare emotionelle reaktioner anerkendes, mærkes og respekteres betyder det, at de enten kan rummes, eller at deres energi kan forløses i udtryk eller handling, som følelsen tilskynder til. Får vi sagt fra overfor en krænkelse er vredesimpulsen forløst, den har nået sit resultat og kan slippes – eller rettere: den slipper os. Får vi mærket og udtrykt sorgen over et tab til bunds, betyder det en anerkendelse af tabets realitet, der kan frigøre energi og opmærksomhed til den nye virkelighed, der eksisterer efter tabet.

Hvis vrede over afvisning bliver mødt med yderligere afvisning på grund af vreden, er der ingen forløsende reaktionsmuligheder i den givne situation. Hvis dette betyder, vi bliver vrede på os selv over vreden – oplever skam og skyld over den – er der endnu en grund til at blive vred over disse vilkår – en vrede, der så igen kan vendes mod os selv o.s.v.

Vi kan således se den følelsesmæssige, energetiske side af de historiske indviklinger som en art lagdeling i oplevelsen af os selv og andre, hvor lagene er kendetegnet ved skiftevis udadvendt og indadvendt aggression. Denne lagdelingen kan vi eksempelvis møde ved, at vi yderst møder et lag af udadvendt indirekte aggression i formen fornærmet, krænket offerspil.

Under dette lag kan vi så finde følelserne ved et negativt selvbillede: skyld og skam, indadvendt aggression. Under dette igen, den bundne oprindelige aggression mod den skyld- og skaminducerende nøgleperson. Ved denne aggressions forløsning kan den underliggende sorg over det kontakt- og kærlighedstab, som dette repræsenterer, eventuelt også forløses. De mekanismer, vi taler om, betyder forringelser af kvaliteten ved livet med sig selv og andre, hvis former kan spænde fra det blot forstyrrende og begrænsende til det virkeligt dæmonisk ødelæggende.

Psykoterapien må altid tage sit udgangspunkt i det som er, her og nu. Der, hvor fortidens skyggebilleder (som projektioner og introjektioner) vikler sig forstyrrende ind i virkelighedskontakten, kan så søges tilbage til disse forestillingers historiske rødder.

I det regressive arbejde forsøges de historiske relationer gjort oplevelsesmæssigt nærværende, som var det nu. Herved får klienten mulighed for at mærke og bemærke de sider af oplevelserne fra dengang, der måtte opgives eller fortrænges. Ved at skabe situationer, der fører oplevelserne fra dengang gennem nuet, kan deres virkelighedskvaliteter genopleves og genvurderes og de opgivne evner til selverkendelse, gennemskuelse og relevant handling kan genintegreres.

 

 

Gennemgang
af din krop

Din genetiske arv, din fysiske aktivitet og erfaring, din følelsesmæssige/psykiske aktivitet og erfaring , din ernæring samt dit miljø – er de fem elementer, som er afgørende ved dannelsen af din krop. Når du skal læse en krop, enten din egen eller andres, sker det altid ud fra disse fem elementer. Man taler om, at vi mennesker først og fremmest bærer vores krop på baggrund af disse fem elementer.

Din genetiske arv
Din fysiske aktivitet og erfaring
Din følelsesmæssige/psykiske aktivitet og erfaring
Din ernæring
Dit miljø

Derudover vil vores følelsesmæssige erfaringer, livet igennem påvirke vores krops holdninger, muskler, cellulære hukommelser og psykosomatiske udtryk.Måske kender du det, hvis du er i rigtig dårligt humør, vil din gang blive ”ludende”, dine skuldre vil falde fremover i beskyttelse, dit hoved vil bøje sig mod jorden – mens hvis du er i vidunderligt humør, vil din brystkasse åbne sig, du vil ranke ryggen og dine skridt vil være faste og hastige. Der er således en psykosomatisk, spirituel sammenhæng mellem vores krop og vores kropssprog.

Skønt de to sider af legemet synes overordentlig ens og ligedannede, huser de ikke desto mindre ofte forskellige aspekter af personligheden.

Den venstre hjernehalvdel kontrollerer den højre kropshalvdels motorik og neuromuskulære virksomhed, mens den højre hjernehalvdel omvendt styrer den venstre side af kroppen. Derfor taler vi om højre/venstre-dualitet. Det vil sige; vores kroppe er ikke synkrone og symmetriske af natur, men med tiden vil vi måske opdage, at vores højre hånd er større og kraftigere end den venstre, fordi det er den, vi måske arbejder med.

Den nedre kropshalvdel er funktionelt set den del af kroppen, som skaber kontakt til jorden. Det er denne del af kroppen, som sikrer individets fornemmelse af grundfæstethed, og den har at gøre med stabilitet, ligevægt, bæreevne og rodfæstethed/jordforbindelse.

Ud fra en psykosocial betragtning forbindes den nedre kropshalvdel med begreber som privatliv, sikkerhed, selvbetragtning og hjemlighed. Emotionel stabilitet, afhængighed og bevægelse/stilstand. Den øvre kropshalvdel er centrum for socialisering, ydre udtryk, mellemmenneskelig kommunikation, selvhævdelse, ambition og virketrang.

Når du skal danne dig et overblik over et menneskes forhold til disse begreber og derfor til sig selv og verden, må du se på fordelingen af kropsvægten og muskelmassen. Proportionerne ved netop dette menneskes krop. Men husk, at hvert enkelt menneske må betragtes som den helhed, hvori dets personlighed fremstår.

Et menneske som har en overproportioneret underkrop i forhold til overkroppen, har som hovedregel lettere ved at håndtere de sider af sit liv, som har at gøre med stabilitet samt hjemme og privatliv. Et menneske med sådan en krop vil ikke alene støtte sig til de nævnte kvaliteter i skabelsen af sit liv og sin identitet, men vil sædvanligvis også i opbygningen af sin livsstil sikre at fastholde disse kvaliteter omkring sig.

Hvis overkroppen samtidig er spæd og underudviklet, vil der være tale om et menneske, som har tillært sig at overleve på de fundamentale principper, – men der spiller langt flere ting ind end som så. Eksempelvis vil kvinder, der har tillagt sig et betydeligt fedtlag omkring mave og hofter, ofte signalere et ønske om ikke at være seksuelt attraktive, og det er generelt for incestofre/voldtægtsramte, at disse tillægger denne stødpude mod angreb af seksuel karakter udefra.

Når du skal læse din egen eller en andens krop, skal du således huske på alder, fysiske sygdomme, de 5 elementer og hele tiden bevare overblikket og objektiviteten, således at du bedre kan hjælpe dig selv og dine eventuelle klienter – begrebet kritik findes ikke inden for body-mind (kropsbevidsthed/kropsaflæsning). Ligegyldigt hvad vore kroppe måtte fortælle af erindringer, tidlige manglende behovsopfyldelser, uforløste fortrængninger, uforløste traumer eller store glæder, er alle kroppe smukke og guddommelige billeder på vores fysiske eksistens.

I det følgende gennemgår vi hovedet adskilt fra kroppen; ansigtet, torso, skuldrene, ryggen og forsiden, mellemgulvet og maven, analzonen; bækken og balder, ben og fødder og arme og hænder. Men samtidig vil vi komme ind på fordelingen af fedt og muskler, vægtmasse og fylde i de forskellige dele af selve kroppen.

 

Øjnene

”Øjnene er sjælens spejl” lyder et gammelt ordsprog, og det er ikke helt lyv! Igennem vores øjne oplever vi verden, og verden oplever os. Men øjnene afspejler også generelle sundheds -og sygdomstilstande. Ved at iagttage øjnenes omgivelser kan vi tolke nyrefunktionen, – men ved irisanalyse kan specialister kortlægge utallige ubalancer og sygdomme. Men hvad kan vi mere præcist læse i øjnene om indre følelser, lidenskaber og angst? Kig på dine øjne i spejlet – som om det var første gang, du så dem, og læg mærke til dit første indtryk.

Et menneske, der har måtte se på meget i sin barndom, vil have udstående øjne, et blik der er distanceret og mistroisk, og ofte vil huden omkring øjnene være slap. Mens et menneske, hvor barndommen har været frydefuld og tryg, vil have et afslappet og åbent blik, øjnene vil være velproportionerede, og huden omkring øjnene vil – alt efter alder naturligvis – være klar og spændt. Store, runde øjne afspejler hyppigt en varm, kærlig personlighed. Denne struktur udstråler ofte en omsorgsfuld holdning, som rakte det pågældende menneske blidt sine øjne ud i omverden for at skabe ærlig og kærlig kontakt.

Ørerne

Først og fremmest bruger vi vores ører til at høre med, men hvis du på et tidspunkt har besluttet, at nu gider du ikke høre mere, vil du automatisk lukke af for koncentrationen – glide ind i dagdrømmeri og være virkelighedsfjern. Men ørerne tjener også et formål. De indeholder de meget væsentlige og vitale, halvmåneformede kanaler, som sørger for opretholdelsen af kroppens ligevægt og balance. Disse kanaler er fyldt med væske, som bevæger sig samstemmigt med din krops bevægelser – hvilket sørger for din balance. Hvis du f.eks. i din barndom har måtte lægge øre til for meget, som ikke tilkom dine ører at høre, har du måske valgt at lukke af – det vil sige, at det kan påvirke din balancenerve og give dig en skæv holdning.

Kæben

Et menneske, som i sin barndom har måtte bide megen sorg og smerte i sig, eller ikke har fået lov at udtrykke sig kommunikativt, vil have en låst kæbe, – måske kender du mennesker, som forsøger at undertrykke en vrede, hvor du kan se musklerne arbejde i kæberne for at holde dem sammen. Et sådant menneske vil også have tendens til at bide tænderne sammen om natten, hvilket kan give voldsomme konsekvenser i form af spændinger i nakke og skuldre og hovedpine. Men en sammenbidt kæbe antyder også selvkontrol.

Oralzonen er ligesom halsen psykosomatisk knyttet til en stor mængde forskellige følelser og er derfor en vanskelig kropsbevidsthedsregion at foretage en præcis analyse af. Der vil altid spille mange ting ind, og man må under en sådan analyse altid være opmærksom på pågældende menneskes åndedræt, bryststruktur, bækkenstilling og måde at tale på. Da kæben er ansvarlig for udtryk af verbale følelser, der er opstået i andre ”kropsbevidsthedsregioner”, vil spændinger på dette sted ofte være udviklet parallelt med problemer i mindst ét andet kropsbevidsthedsafsnit.

Modsat vil et menneske, som har fået lov at udtrykke både vrede og aggressivitet samt glæde og spontanitet i barndommen, have en afslappet kæbe, munden vil stå en anelse åben, og disse mennesker vil ikke have tendens til at skære tænder. Det er vigtigt her at nævne, at disse forekomster af kropsbevidstheder også kan ændre sig – i takt med at vi arbejder med os selv, og selv om vi i dag forsøger at undertrykke en vrede, der anspænder vores kæbe, er det ikke ensbetydende med, det er et fastlåst mønster i vores ansigt.

 

 

Halsen

Halsen er en slags piedestal, der rejser sig fra skuldrene og torsoen for at bære hovedet. Og det er et ganske godt identifikationsbillede, at se hvorledes pågældende forholder sig til at stå ansigt til ansigt med verden. Et menneske, der i sin barndom eller opvækst har været nødt til at stænge inde med kreative udtryk ,eller som har måtte skjule sig, vil ofte være låst i halsen – hovedet vil have en tilbøjelighed til at være låst fast på skuldrene, og halsen vil være forholdsvis kort. Modsat vil et menneske, som har fået frihed til at udtrykke kreativitet og mulighed for at ytre sine meninger, have en længere hals, hovedet vil sidde løsere fast på skuldrene, og der vil være betydelig større bevægelighed.

For et menneske, som måske altid har stået i anden række og har måttet strække hals for at følge med, kan dette medføre, at huden på halsen og nakken vil være slappere – mens det modsatte ikke er tilfældet som hovedregel. Et menneske, som har fået førsteplads til livets skuespil, kan have en lige så slap hud og kort hals, – igen er det vigtigt at se på de 5 elementer – og sammenstille dem, når du læser en krop.

 

Hagen

En vigende hage afspejler som oftest ophobet tristhed og vrede eller et påtrængende behov for at skrige og græde. En sådan blokering vil hæmme et menneskes evne til ethvert oralt udtryk af følelser, hvad enten disse har forbindelse med den følelse, som oprindelig afstedkom fastfrysning i kroppens vækst eller ej. Dette menneske vil have tilbøjelighed til at tøve betydeligt med at åbne munden, når det befinder sig i grupper, at forsvare sig selv eller at sige sin mening.

En fremstående hage afspejler derimod en trodsig karakterrype. Når kæben står let frem i forhold til resten af ansigtet, betyder det hyppigst, at det pågældende menneske har en meget beslutsom måde at eksistere i verden på. Jo længere hagen rager frem, jo nærmere den beslutsomme, pågående, trodsige, arrogante holdning overfor andre.

 

 

Skuldre

Skuldrene beskytter hjertechakraet – så hvis et menneske har et hjerte, der er knust eller har dårlig eller svag kontakt til sit hjertechakra, vil det være tilbøjeligt til at lukke skuldrene en anelse fremover. Det vil medføre en lidt ludende holdning. Det samme gælder, hvis et menneske er meget genert over sin krop, – kvinder der er generet af deres bryster, vil ubevidst forsøge at skjule dem ved at bøje skuldrene fremover.

Mænd, som lider af dårligt selvværd fx i forbindelse med deres ”jægerinstinkt”, vil antage samme holdning – og man taler her om ”torpedoskuldre”, idet skuldrene vil hænge slappe ned. I fremtoningen vil det opfattes som opgivelse – i værste fald som svaghed og kapitulation. Mens et menneske med en god selvoplevelsesværdi, en god selvtillid vil have tilbøjelighed til at rette ryggen, løfte skuldrene – og åbne deres hjertechakra. Kvinder, der er stolte af deres overkrop, vil også ofte have denne tendens at skyde brystet frem og rette skuldrene tilbage. Mænd, der har fat i deres maskuline side og ”jægerinstinkt”, vil have tendens til at overudvikle deres skulderparti – man kan måske ligefrem se dem slå sig selv på brystet.

Buede, runde skuldre synes at udsende det psykosomatiske budskab om et menneske, at det tror, det skal bære vægten af alverdens problemer på sine skuldre. Sådanne mennesker synes at påtage sig større ansvar, end de kan bære. De er ofte omsorgsfulde og hjælpsomme og har ikke tendens til egocentrisme.

Løftede skuldre. Altså skuldre, som er betragtelig løftet i forhold til den naturlige skulderposition, udstråler en angstholdning. Alle har vi tendens til at hæve skuldrene i forbløffelse, når vi bliver bange eller chokerede, men de vil som regel falde på plads igen. Derfor er her kun tale om de skuldre, der er fastlåste i deres løftede position, som udstråler en angstprægning.

Firkantede skuldre er typiske mandeskuldre. De udstråler kraft og selvsikkerhed, samt en uomstridelig evne og vilje til at ”bære verdens byrder på sine skuldre”. Et menneske med firkantede skuldre er faktisk ret fokuseret på, hvordan det tager sig ud i andre menneskers øjne, mens overudviklede skuldre tyder på et overoppustet ego. Kvinder med firkantede skuldre, er påpasselige med deres karriereposition og magtbevidsthed. Disse kvinder udtrykker også styrke, måske har de i deres barndom været nødt til, at udvikle denne styrke for at kompensere for en anden svaghed.

Underudviklede skuldre (torpedoskuldre) tyder på et nedslået ego. Her er der tale om mennesker, der er opgivende, modløse og uden særlig mental og psykisk styrke og kraft. Disse mennesker har ganske sikkert stabile ben, fordi de er nødt til at stå fast på jorden i deres opgivelse. Men her er også tale om mennesker, som ikke er særlig aggressive, men ofte indadvendte og ”nærige” med at dele ud af deres følelsesliv og tanker.

 

 

Ryggen

Ryggen bærer på vores fortid – det er her al vores bagage ligger gemt, og det er derfor så mange mennesker har problemer med deres ryg. Ubearbejdede traumatiske hændelser, sorg og smerte vil ligge her – og ofte vil der langs rygraden dannes et fedtlag, således at rygsøjlen vil befinde sig i en fordybning. Denne side har tendens til at forvandle sig til lagerplads for de elementer eller aspekter af tilværelsen, som vi ikke rigtig vil se i øjnene, eller som vi ikke ønsker at vise frem for andre. Vi lægger helt konkret disse følelser bag os; langs vores rygrad og på bagsiden af vores ben skjuler der sig ofte uønskede, specielt negative følelser.

Vi har vel alle vores bagage at slæbe rundt på – så hvis der ikke er tale om fysisk sygdom i ryggen, vil rygproblemer som hovedregel altid betyde, at der ligger en fortid, der har brug for at blive bearbejdet. Lænden er sæde for livsglæde, og hvis vi er triste, vil vi opdage, at vi via vores muskler beskytter vores sårbarhed – dette giver lændesmerter. Har vi disse lændesmerter i for lang tid – dvs er vi triste i for lang tid, vil der automatisk danne sig et forøget muskelpanser i dette kropsparti. Disse muskler vil låses fast – og det er nødvendigt at modtage behandling samtidig med, at vi får kigget på årsagen til tristheden.

For kroppen er så snedigt indrettet, at når vi bliver følelsesmæssigt forløst, går der ikke særlig lang tid, før vores kropsbevidsthed/krops udseende vil ændre sig også. Der skal en god iagttager til at observere disse tegn, da de ikke er så tydelige – men smerter og ubehag i dette område vil berette deres egen historie. Det er her stress sætter sig, og også her fastklemte følelser vil ophobe sig. Mennesker med stor livsappetit og livsglæde vil sjældent have problemer med deres lænd – og mennesker, der har arbejdet med deres fortidige traumer og sorg, og er kommet et godt stykke ud på den anden side, vil ligeledes have færre ryg/lænde- problemer.

 

 

Brystet

Brystet er det område, som først og fremmest sætter fokus på, forstærker og transformerer følelser. Det forarbejder de følelser, som strømmer op gennem mellemgulvet fra maven, men det indgiver dem tillige deres lidenskabelige karakter og sørger for dens interpersonelle integrering. I brystet blandes alle menneskets aspekter: følelser, tanker, handlinger og udtryk.

Brystsammentrækkende mennesker har snævre, skrøbelige brystpartier. Musklerne er som regel underudviklede, og dette vil give en minimal følelse af energi. Det er ofte de mennesker, der samtidig har besvær med at tage livet ind – trække vejret og ånde frit. Der kan ligefrem danne sig et ”hul” i brystkassen, som synker dybere og dybere, medmindre vi bliver psykisk forløst.

Den brystudvidende type har et bredt, overudviklet bryst; og som nævnt har denne type en tendens til energiophobning og ophidselse – sædvanligvis på bekostning af bækkenets og benenes udvikling. Mennesker med et overudviklet brystparti vil have tendens til at agere barmhjertigt og lidt enfoldigt, men det er ikke den egenskab, de ejer i deres autentiske liv. Dette er en tillært attitude for at kompensere for andre svage områder.

 

Mellemgulvet

Det er den flade muskel, som ligger under lungerne, lige over maven – solar plexus. Spændinger i denne kropsbevidsthedszone bliver tit rejst af personlige forsvarsbastioner mod uønskede følelser, og ved at spænde mellemgulvet opnås en vis kontrol.
Wilhelm Reich skriver f.eks.: ”Grunden til denne hæmning af mellemgulvets frie vibreren er ganske enkel: organismen forsvarer sig imod de følelser af glæde og angst, som den frie bevægelighed i mellemgulvet uafvendeligt frembringer”. Det vil altså sige, at et anspændt mellemgulv indikerer en slags trods og forsvar, mens et indsunket mellemgulv indikerer opgivelse.

Det er også i Solar Plexus at vores åndedræt har sæde, og mange mennesker ånder faktisk overfladisk og hurtigt, når de er nervøse. Et sådant åndedræt udløser næsten altid en følelse af ubehag og angst. Gestalt-terapiens far, Fritz Perls, drager en parallel mellem angst og åndedræt, idet han bl.a. siger: ”Angst er oplevelsen af åndedrætsbesvær under en blokeret ophidselse. Det er under forsøget på at få mere luft ned i lungerne, som er forgæves, og som blokerer og gøres ubevægelige af en muskelsammensnøring i brystkassen”.

Maven

Maven er kropsbevidsthedens følelsescentrum. Mange af vores følelser og lidenskaber opstår i maven. Når der sker noget i vores liv, som avler følelser, ”vokser” mange af disse følelser ud af mavens centrum. Netop derfor er det også her, kvinder f.eks. beskytter sig imod følelser ved at oparbejde et fedtlager og muskelspændinger. Dette fungerer som seksuel censurering (et panser) for mange incestofres/voldtægtsofres p.g.a. angsten for gentagne misbrug og overgreb.

Maven er sæde for vores kærlige følelser og lidenskaber, de mærkes og opstår her. Når der sker hændelser i vores liv, som vækker følelser af forskellig karakter, vokser disse ud af tarmene og spredes derfra ud i resten af kroppen, ad de kanaler, som er mest hensigtsmæssige og passable i forhold til følelsernes retning mod at bringe dig til et tilfredsstillende udtryk. Lad os antage, at du er bundløst forelsket i et andet menneske, men dine kærlige følelser er hobet op inde i dig.

Det mest hensigtsmæssige vil naturligvis være at give de pågældende følelser udtryk over for den, du elsker, men det kan du af en eller anden grund ikke: Den følelsesmæssige energi forbliver derfor blokeret inde i dig, den forbliver uudtrykt og den sunde spænding, du oprindeligt følte, vil begynde at vokse og hobe sig op. Jo længere en følelse forhindres i at komme til udløsning eller udtryk, jo mere overfyldes den kropsbevidsthedszone, som huser den emotionelle energi. Og det er det, der skaber bl.a. fedtlag og ubalancer, muskelspændinger og i værste fald smerter og fysisk sygdom.

Følelser kan opfattes som energi i bevægelse, og når en følelse først er opstået, vil den altid forsøge at komme til udtryk – medmindre man censurerer den og dermed fastfryser den. Det vil sige, at indeklemte følelser vil sætte sig som blokeringer og muskelspændinger.

Dette vil igen betyde, at der vil – alt efter følelsernes karakter – dannes et ”panser” i form af fedtdepoter, til beskyttelse – eller en hårdhed fordi muskulaturen spændes i de forskellige kropsdele, der er ment til at udtrykke følelserne.

De følelser, der handler om medfølelse, selvhævdelse og kærlighed, fødes i maven og tarmene, men vil sprede sig op til brystkassen. Afhængigt af hvilke følelser, der er tale om , kan disse sprede sig til halschakraet, og her vil de sætte sig og kræve at komme til verbalt udtryk. Hvis vi ikke får udtrykt os, vil vi mærke det som en blokering i halsen. Vi vil f.eks. rømme os tit, være hæse, have tendens til fysiske sygdomme (halsbetændelse) i halsen, og muskulært vil vi have tendens til spændingshovedpine og nakkesmerter, ligesom vi vil spænde i kæben og holde vores mund fast lukket.

Hvis vi får lyst til at kærtegne et andet menneske, f.eks. et barn, vil følelsen fødes i maven og strømme ud til vores hænder, men hvis vi ikke handler på følelsen, vil vores hænder ophobe disse følelser – og blive knudrede, spændte og hårde. Og således er det med alle følelser, der ikke kommer til udtryk. Negative følelser som vrede, afmagt, misundelse, jalousi og sorg vil også ”fødes” i maveregionen.

Hvis disse følelser heller ikke udtrykkes af de rette kanaler – F.eks. kan vrede trænge sig på til udløsning i fysisk reaktion, og følelser som sorg vil som regel kræve udtryk via vores tårekanaler og ophobe sig i vores hjertechakra, – vil vi bære disse følelser på en negativ måde. Uforløst sorg vil ikke umiddelbart kunne mærkes i maveregionen som spændinger, men vil primært mærkes i hele kropsområdet, vores krop vil så at sige falde lidt sammen i musklerne, vores kropsholdning vil synke sammen, og sorgen vil kunne ses i vores øjne og partiet rundt omkring øjnene og munden. Sorgbearbejdelse er en meget stor proces, der kan tage lang tid, hvis vi ikke er opmærksomme på, at disse følelser skal udtrykkes og bearbejdes.

Alle følelser er med til at afgøre en bane i din krop – ligesom et landskab hvorigennem der løber en flod. Følelsesmæssige blokeringer og uudtrykte følelser er med til at strukturere de emotionelle strømningers vej gennem kroppen – fra en kilden i maven til deres egentlige udtryk.

Følelsesudtrykket har i store træk det samme forløb som udtrykket af seksuel energi: alle følelser må (når de er født, vækket og formet) gennemløbe de samme stadier, som den seksuelle energi i den orgastiske cyklus; det vil sige, at de må gå gennem 4 stadier: Spænding/ophidselse, opladning, udladning og afslappelse – for at vi kan bevare vores kropssundhed og vores balance i chakraerne, og kroppen kan bevare sit naturlige udtryk.

Så når vi taler om forside contra bagside, vælger vi i dette kursus fortrinsvis at koncentrere os om forsiden, idet det er den fremtidige form for behovsopfyldelse, tilfredsstillelse og udtryk, og hvorledes vi undgår at ophobe negativ energi i fremtiden. Hvad, vi gemmer i rygsækken på bagsiden, indeholder lige så forskelligt materiale, som der findes mennesker, og vi er nødt til at ”afhjælpes/behandles” for at få set på de ting, der ligger gemt .

Det konstruktive arbejde ligger i ikke at gentage fortidens mønstre – men at blive bevidstgjort om disse mønstre og deres karakter og konsekvens – for i fremtiden at bevare vores sundhed i kroppen og vores flow af energi i vores system. Kort sagt – at have det godt med os selv, vores liv og vores medmennesker.

 

 

Analzonen

Denne zone omfatter bagdelen, anus og rygradens halehvirvler og bækkenet – det er analzonen, der er basis for, hvad tantrisk yoga kalder Kundalini-energi.

Et nedadvendt bækken giver en stærk kurvet nedadgående rygrad. Her kan være tale om øget seksuel energi og koncentration. Mennesker med denne kropsstruktur er ofte meget sensuelle, følelsesorienterede. Mens et bækken, der vender opefter og flader lænden ud, synes at betyde formindsket seksuel energi og seksuel koncentration. Denne kropsstilling er ofte ensbetydende med, at det pågældende menneske holder sine seksuelle følelser tilbage. Bækkenet er i dette tilfælde ofte underudviklet og spinkelt, benene er ofte ligeledes svagt udviklede og stive, hvilket er endnu et tegn på, at dette menneske har svært ved at koncentrere sig om – eller grundfæste sig i – emotionelle aktiviteter.

Balderne

Analzonen omfatter ligeledes balderne. Den første type analspænding manifesterer sig som kronisk sammentrækning af baldernes muskler. Musklerne her er gruppperet under anus og langs undersiden af baldemusklerne. Disse mennesker har på et tidspunkt i deres liv ofte blokeret for deres kreative udtryk og deres følelsesmæssige frihed, og de har også ofte måtte ”holde på sig selv”.

Følelser af vrede ledes fra maveregionen til balderne, der klemmes sammen for at holde på vreden, og denne kraftige spænding i balderne har tendens til fysisk at give hæmorroider og smerter i lænden. Lændens muskler og en al for stærk sammentrækning af anus har en direkte forbindelse med baldemusklerne. På disse mennesker vil man kunne se ”huller” i hud og muskulatur på siden af balderne, og huden vil føles meget spændt. Det kan se ud som om, et andet menneske har klemt balderne kraftigt sammen på siden af pågældendes balder.

En anden type for analspænding har sæde i musklerne i den nedre del af bækkenet. Og som vi nævner ovenfor, er disse muskler grupperet under anus og langs undersiden af baldemusklerne. En sådan sammentrækning stammer ofte fra spændinger i knæhaserne, og har at gøre med kontrol over sin livsposition og et forsøg på at sikre sig behagelige omgivelser. Denne form for analblokering kan virke hæmmende på seksuallivet, fordi musklerne i bækkenbunden – foruden at omfatte anus – også ligger op omkring kønsorganerne.

Mennesker med sådanne blokeringer har ofte svært ved de psykoemotionelle aktiviteter, så som at give og modtage. Ofte vil det være mennesker der er blevet såret og afvist, og som derfor er blevet stædige og afskærer sig helt bogstaveligt fra en stor del af deres følelser og fra enhver form for spontan social og mellemmenneskelig aktivitet. Disse mennesker vil være blokerede og spænde nedefra og op – modsat ovenstående, hvor vi spænder baldernes muskler fra siden.

 

 

Benene

Det er sjældent, at mennesker direkte kommer til skade med deres knæ, men til gengæld har de fleste af os spændinger og stress i benene – spændinger som besværer vores bevægelser og begrænser vores kropsfrihed. Ofte hænger det sammen med en fastlåst knæholdning og et bagudrettet bækkenparti. Denne fastlåsthed i knæene – specielt i knæhaserne – fortæller – som nævnt ovenfor, at disse mennesker har brug for stor kontrol over deres liv og position i livet – og for at sikre deres ståsted behagelige rammer.

En ”fedtpude” på indersiden af knæene fortæller ofte, at vedkommende har uafklarede forhold til sine forældre – oftest moderen. Dette er, fordi vi igennem vores livs start er vældig afhængige af vores moder, og hvis vi ikke får løsrevet os og lærer at ”stå på egne ben”, men måske ligefrem bliver fastholdt i den afhængiges rolle, vil musklerne og fedtdepoterne her vokse og blokere.

Disse muskelsammentrækninger breder sig tit ud til en spændt muskel langs ydersiden af lårene, som ved selv et let tryk udløser smerter, og det fortæller, at der er problemer med at sætte grænser – i overført betydning – et menneske der ikke har fået lov at stå på ”egne ben”. Psykologisk set er det oftest kvinder, der ophober disse følelser i denne kropsbevidstheds region, fordi det ofte er kvinderne, der fra de er små piger, lærer at være ”søde pæne piger”, og bliver begrænset i deres egne udfoldelser og udtryk.

De mennesker, som har svage, underudviklede ben, vil have vanskeligt ved at grundfæste sig selv, netop fordi deres selvopholdelsessystem er svagt og skrøbeligt. Disse mennesker tvinges ofte til ubevidst at overudvikle andre kropsregioner. Ofte vil de bruge arme, hals, kæber, øjne eller intellektet til at ”grundfæste sig” i virkelighedens verden.

Massive, muskuløse ben afspejler en streng personlighed. Et menneske, der har udviklet sine ben på denne måde, har også brugt en del tid på at holde igen – og med held. Dette menneske vil sandsynligvis have svært ved at acceptere forandring, bevægelse og enhver form for ustruktureret, spontan aktivitet. Der ligger meget selvkontrol heri.

Fede, underudviklede ben bevæger sig sædvanligvis ualmindeligt dovent gennem tilværelsen. Disse mennesker vil have svært ved at tage fat på et projekt og ved at opvise påholdenhed med mere vitalitetskrævende handlinger.

Tynde, faste ben tilhører som regel mennesker, der er stræbere, der er en intens og vital energitilstrømning til benene, men energien kommer ofte ret uregelmæssigt og stødvist.

 

Fødderne

Fødderne bærer dig gennem livet – på den ene eller anden måde. Prøv at se grundigt på dine fødder – prøv at finde ud af, hvem dine fødder egentlig er. Ser de sunde ud? Er de krogede? Ømme? Eller krøller tæerne nedad, eller er de skæve?

Hvis du er platfodet, har du kun én stor berøringsflade med jorden. Fødderne er den måde, hvorpå vi holder balance, forbinder os med jorden på, og de er storartede beviser for, hvor stabile og grundfæstede vi i det hele taget er.

Platfodede mennesker danser let og elegant hen over planeten som en smutsten. De slår aldrig rødder, de standser aldrig op. Sådanne fødder letter ofte personens bevægelser, men de udelukker den flydende og stabile karakter af bevægelsen, som virkelig ville lette. Det platfodede menneskes største psykosomatiske problem er stilstand, det kan ikke gøre ophold i samvær med andre mennesker eller i mødet med nye opgaver.

Gribefødder er dem der, når du er ved at falde bagover, straks vil gribe fat for at fastholde sit ståsted. Mennesker med gribefødder vil reagere på konfrontationer med det samme, stå i mod – ja, hage sig fast med hele kroppens muskulatur, når vinden begynder at blæse. De er stædige og har selvunderstøttende kræfter. Ofte er denne fodstilling en kronisk holdning, musklerne er blevet stive og befinder sig i en kronisk spændingstilstand. Psykologisk taler vi her om mennesker, som i sig selv er angste for at miste fodfæstet.

Hælgængere er dem, der sætter deres hæle først i jorden, når de tager deres skridt. Disse mennesker har ofte en overdreven følelse af fasthed og beslutsomhed, men den ledsages ofte af en falsk følelse af stabilitet. Alexander Lowen skriver ”Når kropsvægten befinder sig direkte over hælene, kan den opretstående position meget let forstyrres ved et ganske ubetydeligt skub bagover”.

Et sådan menneske lader sig let manipulere, er et let bytte og udvikler ofte en kronisk beslutsomheds og selvkontrol-attitude, som imidlertid følges af dybtgående angst og usikkerhed. Når man sætter hælene i jorden, knytter man ofte også samtidig ubevidst hænder og kæber, strammer mavemusklerne – og det påvirker og hæmmer åndedrættet.

Tågængere er den slags mennesker, der bevæger sig på tåspidserne. De tør ikke rigtig støtte på bagfoden og hælen. De har som regel dårlig kontakt til jorden, og har egentlig måske et latent, ubevidst ønske om at slippe jorden og flyve væk. Det er mennesker, som, hvis deres fantasi ellers kunne bære dem, ville løfte sig selv op og flyve bort med vinden, give sig hen til den flydende strøm.

Der er noget fe-agtigt over disse mennesker – Men det er også mennesker, som har uendelig svært ved – såvel fysisk som psykisk at fastholde kontakten til jordens kræfter. De modstår ethvert krav af den type, vi kalder rationelle. De kan være virkelighedsfjerne og er ofte flydende, drømmende personer med en vild fantasi og fine kunstneriske egenskaber.

Blyfødder er de mennesker med meget tunge fødder. De har skabt sig et liv og et psykisk system, som trækker dem ned mod jorden. Det er tåspidsgangernes modsætning, – de har et stærkt behov for at føle, at de har begge ben på jorden, og at de lever stabilt med fuld kontrol over deres livsforløb.

De narrer tit sig selv ved deres kontrollerede holdning, idet den ofte indeholder en snert af angst og usikkerhed – igen kender vi dualiteten – idet disse mennesker nødtvunget har overbetonet deres sikkerheds- og stabilitetsbehov i en sådan grad, at kropsbevidstheden hæmmer livsstrømen med en unaturlig, modstræbende og dogmatisk fastlåst positur. Dette er hyppigt tilfældet hos mennesker med blyfødder. Mennesker med blyfødder kompenserer ofte ved at have svagt udviklede arme.

 

 

Arme

Spinkle arme vil ofte for kvinders vedkommende fortælle om en passivitet i form af at modtage, at tage ind og at omfavne. Men igen er det vigtigt at se på de 5 elementer og vedkommendes arbejde. Man kan generelt sige, at et barn, der har måtte søge at få sine behov dækket via egen indsats, vil oparbejde disse gribehænder – med lukkede fingre – i et forsøg på at holde fast i det, de allerede har fat i.

Igen må vi se på vedkommendes arbejde og alder, store hænder vil som regel repræsentere en rummelighed og nysgerrighed, mens spinkle hænder hos mænd ofte vil fortælle om en feminin side, der er fremherskende. Modsat kan kvinder med store hænder også have haft grund til at udvikle deres maskulinitet – .

Hænder kan rumme kærtegn – og hænder kan rumme voldsomhed. Igen må vi se på sammenhængen mellem arme og hænder. Underudviklede arme med store hænder, vil generelt fortælle om et menneske, der griber efter livet, men ikke er i stand til at fastholde det. Mænd med spinkle arme vil have samme tendens – man kan måske tale om en lidt snæver rummelighed. Her vil man se dualiteten – idet den hånd, der oftest anvendes ved arbejde, vil være mere udviklet end modsatte hånd.

 

Hænder

Overudviklede, massive arme og store hænder, vil vidne om en kropsbevidsthed der fortæller om et menneske, der rummer evnen til at favntage livet og indtage andre personer i deres cirkel.

Meget spinkle hænder fortæller om en lidt reserveret person – der holder igen med at give ud – og tage ind – måske af angst for afvisning.

Huden på hænderne spiller også en rolle. En meget grov hud på hænderne kan betyde hårdt arbejde, men det kan også betyde, at vedkommende har været nødt til at danne et panser omkring sine hænder, som jo er et intimområde, idet hænderne er de som kærtegner, trøster, healer. (I øvrigt er hænderne lige så afslørende billeder på vores personlighed, som vores ansigt, øjne, mund og kæbe!)

En fin og blød hud på hænderne, vil symbolisere et menneske, som har passet på sine hænder, og ofte er åbne overfor indtryk. Et menneske som ikke er bange for kærlighedsmæssig afvisning af sine kærtegn, og som i sin barndom har fået lov at udtrykke sine følelser. Som generel regel må antages, at svedige hænder vil tyde på nervøsitet, hænder, hvis håndtryk opfattes som slapt og løst, må antages som en person, der er tilbageholdende – og kropsfjern i sin bevidsthed.

Hænder, der har en tør og grov overflade, vil symbolisere et menneske med stor kreativitet, som bruger sine hænder – og som evner at udtrykke alle sine følelser igennem hænderne. Man må altså danne sig et samlet overblik for at definere, om her er tale om en person, der bruger sine hænder eller har været nødt til at lave et panser på sine hænder.

Det kan være vanskeligt at gennemskue – og kræver ofte en helhedsopfattelse af kroppen. I øvrigt gælder denne regel inden for al kropslæsning – man kan ikke dechifrere og fragmentere kropsdelene, man er nødt til at aflæse de enkelte kropsdele, for derefter at danne sin fulde tolkning.

Arme og hænder er imidlertid tillige virkningsfulde midler til ikke-sproglig kommunikation. I virkeligheden er hændernes udsagn i en række situationer betydelig mere ærlige og direkte end mundens. Når du således skal læse en persons krop, så hold øje med hændernes bevægelser – det er nemlig et meget væsentligt element i denne grundopfattelse, at de sande følelser kommer til udtryk i fysiske handlinger – og at ord sædvanligvis kun er udtryk for, hvad en person ”tænker”, at han føler!

Sagen er, at de fleste af os er så intellektuelt orienterede, at vi er mest opmærksomme på, hvad folk siger med munden, med ordene – vi opfatter derfor ikke de sande følelser på samme måde, som hænder og arme – og kroppen i øvrigt er i stand til at fortælle os.

 

 

Spejløvelse
hvordan du “læser” din krop

Ja, som nævnt er det nu dig, din krop og dit kropssprog, der er i fokus, så nu skal du til at deltage aktivt. Det kræver lidt øvelse, og det kræver mod. Så vi opfordrer dig kun til at lave denne øvelse, hvis du føler dig parat til at blive bevidst om din krops fortællinger.

Formålet med denne øvelse er at dreje dit fokus hen på din krop, på en anden måde end den du normalt betragter din krop på, og det endelige formål med disse øvelser er at give dig en bevidsthed omkring din krops ubalancer, balancer, problemfyldte områder, således at du bliver i stand til at opnå forståelse og dermed forløsning.

Du har sikkert ud fra ovenstående illustration allerede selv fundet ud a,f hvad det er, vi gerne vil have dig til at gøre – nemlig at stille dig nøgen foran et spejl, der dækker hele din krop – også dine fødder, og bemærk så din krop udfra et nøgternt, objektivt syn.

Se først generelt på din krop – nej vent nu lidt, du sidder jo stadig og læser – kan du så få det tøj af og stille dig op foran et spejl!  Nej seriøst læs du bare videre for at finde ud af, hvad dette her går ud på. Vi opfordrer dig blot til efterfølgende reelt at gennemføre øvelsen, hvis du føler du er parat dertil.

Det første, du skal gøre, er altså at kigge på din krop generelt.

Hvad ser du? Hvordan er din kropsvægt fordelt? Hvad springer dig i øjnene som det første? Hvordan føles det at betragte din egen krop? Lav eventuelt en optegnelse over dine betragtninger i en notesbog, sæt dato på og beskriv dine følelser omkring denne øvelse ned.

De fleste mennesker i vores vestlige verden med alle vores skønhedsidealer, vil have en tendens til kun at kigge på de sider af os selv, som vi holder mere/mindre af end andre. F.eks. vil kvinder fokusere på deres (over)vægt, – men ikke bemærke deres smukke skuldre, fx. vil mænd ikke betragte deres krop så nøje, men højst bemærke deres ansigt under eventuel barbering, fokusere på deres mindre heldige sider frem for at fokusere på deres smukke fødder… Og så fremdeles.

Det, du altså skal, er så objektivt som muligt at betragte din krop og lægge mærke til, hvilke følelser kroppen generelt og dens enkeltdele vækker i dig. Du skal forholde dig til din krop som din sjæls bolig, dit redskab for din fysiske udfoldelse og som sæde for dit psykiske/sjælelige liv.

• Ørerne: Bemærk, hvor meget eller hvor lidt du egentlig hører efter! Dagdrømmer du meget? Har du problemer med ørerne, – dårlig hørelse, ofte ondt i ørerne?
• Øjnene: Betragt formen på dine øjne, og øjenomgivelser. Bemærk dit eget blik i spejlet.
• Kæben: Læg mærke til, om din kæbe er spændt eller afslappet.
• Halsen: Er din hals lang? Mener du den er bred? Hvordan er den fæstet til dine skuldre?
• Hagen: Læg mærke til, om din hage er harmonisk, fremtrædende eller afvigende?
• Skuldrene: Bemærk formen på dine skuldre? Firkantede, runde, faste eller bløde? Kan du se dine kraveben tydeligt? Kan du se den lille fordybning mellem halsens overgang til brystpartiet?
• Ryggen: Har du en rank ryg. Foroverbøjet? Hvordan ser din rygrad ud. Kan du se ryghvirvlerne?
• Brystpartiet. Har du et fremskudt brystparti? Eller viger dit brystparti en anelse bagud? Har du en fordybning i området? Hvorledes mærkes strukturen af musklerne?
• Kan du se dine ribben?
• Mellemgulvet: Prøv at trække vejret dybt ind. Hvor langt ned i lungerne når din luft? Udvider mellemgulvet sig? Gør maven? Er dit mellemgulv spændt eller blødt?
• Maven: Læg mærke til, om du har brede hofter? Smalle hofter? Har du et fedtlag omkring mave og hofter? Kan du se dine hofteben? Bemærk om din mave føles hård og musklerne er spændte, eller om din mave ser blød ud?
• Bækkenet: Læg mærke til dit bækkens stilling. Strutter din ende bagud? Er din ende trukket fremad?
• Din bagdel og dine balder: Hvordan ser din bagdel ud? Hvordan ser balderne ud? Er de stramme? Har du fordybninger på siden af balderne? Er dine balder trukket opad, således at der danner sig ”rynker” under bagdelen?
• Benene: Bemærk om dine ben er lange? Tynde? Kraftige? Muskuløse? Er du strakt i knæene? Hvordan er musklerne i lårene? Findes der forhøjninger på indersiden af knæene?
  Hvordan vil du beskrive dine ben? Underudviklede i forhold til resten af kroppen? Overudviklede?
• Fødder: Hvordan står du fast på gulvet? I hvilken retning peger dine tæer – udad? Indad?
• Hvordan er dine ankler? Spinkle? Kraftige?
• Tag nu nogle skridt foran spejlet og læg mærke til, om vægten af din krop er placeret på forfoden? På hælen? Er du platfodet? Hvordan lyder dine trin?
• Se på dine tæer? Er de lige? Buede? Sammenklemte?
• Arme og hænder: Læg mærke til, om dine arme er tynde/spinkle? Lange? Kraftige? Er de muskuløse, eller har du ikke mange muskler i armene? Og kig så endelig på dine hænder. Læg mærke til, om du har brede eller smalle hænder. Buer dine fingre indad? Bevæg hænderne foran spejlet, og se om dine fingre er fleksible eller stive?

Nu skulle du gerne have fået et lidt bredere indblik i din kropsbevidsthed, hvordan den muskulære sammensætning fordeler sig, og hvordan dine kropsdele ser ud, og hvordan din kropsvægt er fordelt. Så nu er det tid til at lave endnu en spejløvelse – men hertil skal du bruge en god ven/veninde, som ikke har gennemgået nærværende materiale , som ikke ved noget om kropsaflæsning. Du skal simpelthen bruge en hjælper.

Formålet med at lade et andet menneske betragte din krop og give dig sit billede på din krop er, at vedkommende ganske givet vil se noget helt andet, end du selv så ved øvelse 1 og ved denne øvelses afslutning, vil du være nået længere i din forståelse af din kropsbevidsthed ved at sammenligne din egen spejløvelse med din hjælpers notater.

Bed din hjælper være objektiv og ærlig. Giv vejledningen til første spejløvelse til din hjælper samt din notesblok. Lad ikke vedkommende se dine egne notater, dette vil vanskeliggøre objektiviteten, men find en blank side, notér dato og din hjælpers navn – og lad nu din hjælper gennemgå og fortælle, hvad han/hun ser og skrive det i notesblokken.

Stil dig nu foran spejlet – uden tøj på – og lad din ven/veninde beskrive din krop ved at følge vejledningen. Du kan eventuelt ”hjælpe” vedkommende til at formulere sit billede af din krop ved f.eks. at spørge: ”Hvordan oplever du mine øjne ser ud, hvordan oplever du min kæbe er, hvordan oplever du mine skuldre er placeret” etc.

Det er naturligvis vigtigt, at din hjælper går ind i dette arbejde med seriøsitet og et let kendskab til, hvad du skal bruge det til, og det er vigtigt at vedkommende holder af dig. Det er også vigtigt, at du ikke føler dig genert overfor vedkommende – at du er så afslappet som muligt og villig til at dreje rundt og posere således, at din hjælper kan se dig fra alle vinkler. Mens din hjælper beskriver dine forskellige kropsdele, skal han/hun notere i din notesblok, hvad hun/han oplever og ser – og du skal samtidig følge med i spejlet.

Undlad at kommentere undervejs eller diskutere – ”kan du ikke se mine skuldre hænger?”… etc. Forhold dig tavs, iagttagende og lyttende, ”tag ind”, hvad din hjælper ”ser” og fortæller dig, men forhold dig ikke til det. Følg blot med i spejlet og notér i dit indre, hvad din hjælper fortæller dig.

Forsøg at undlade at blive stødt over de udsagn, du eventuelt måtte opfatte som kritik, og forsøg ikke at blive blufærdig over de udsagn, du måtte opleve som ros af din krop.
Når I er færdige med gennemgangen af din krop – og din hjælper har afsluttet sine bemærkninger i din notesblok – først dér på det tidspunkt kan du vælge at fortælle din hjælper om dette kursus´ indhold og formål – indtil da er dette jo for din hjælper en ”blindøvelse”.

Din hjælper vil – ved ikke at vide noget på forhånd – være meget mere objektiv i sine betragtninger af din krop – og til meget større hjælp for dig i din proces til selverkendelse af din krops fortællinger.

Når denne øvelse er afsluttet, er det vigtigt, at du lader der gå nogle dage, inden du igen foretager en betragtning af din krop. Den næste øvelse, vi vil tilbyde dig, vil sætte dig på sporet af den virkelige historie, din krop fortæller dig. Vi skal fortælle dig, at dette kan være en lidt ”hård” proces at gennemgå, især hvis du bærer en krop, som har lagret mange traumatiske oplevelser – men fat mod: Du vil komme ud på den anden side med stor viden og øvelse og et godt redskab til at arbejde dig frem mod en stor selverkendelse og derved også en stor forløsning. Og du vil være i stand til at foretage kropsaflæsninger i professionel sammenhæng, hvis du fx ønsker at arbejde med healing eller andre kropsterapier.

TEGNEøvelse 
hvordan du “læser” din krop

Som et alternativ, eller som supplement kan du tegne din krop. Altså går denne øvelse i al sin enkelthed ud på, at du skal tegne omridset af din krop på et stykke papir.

Få eventuelt fat på et langt og stort stykke brunt indpakningspapir eller en stribe tapet. Grunden til denne øvelse er at gøre dig opmærksom på – hvad farverne, som du intuitivt bruger, når du bagefter farvelægger din kropstegning, fortæller om din egen oplevelse af kroppen, og hvor der sidder ubalancer og uforløste følelser i din krop. Dette er for at gøre dig opmærksom på, at din krop faktisk arbejder sammen med dit hjerte og din hjerne – krop, sind og ånd kan ikke skilles ad!

Via de farver du instinktivt vælger (du må nemlig ikke tænke særlig meget, du skal slippe hovedet og arbejde ud fra din intuition) at farvelægge de forskellige kropsdele med, vil du få fortalt meget af din historie og meget om, hvor du skal sætte ind i arbejdet med dig selv. Måden at udføre denne øvelse på er, at din hjælper tegner din krop i fuld størrelse og bagefter (der må gerne gå et par dage, hvor du kigger på kropstegningen) farvelægger du de forskellige dele.

Læg dig nu på ryggen på papiret, eller hvad det er, der skal tegnes på, med maven op, uden tøj på og spred armene lidt ud fra kroppen og benene lidt fra hinanden. Lad din hjælper tegne omridset af din krop så tæt på kroppen som muligt. Når han/hun er færdig med det, skal din hjælper på bagsiden af papiret eller et nyt papir tegne forsiden af din krop. Det er vigtigt, at din hjælper tegner så tæt på din fysiske krop som muligt – (og derfor er det vigtigt, at din hjælper er et menneske, du gerne vil have i dit personlige rum) Det vil sige, at du lægger dig på maven og lader din hjælper tegne omridset af din krop igen. Notér på tegningerne, hvad der er forside og bagside.

Her ender din hjælpers hjælp for denne gang. Læg tegningerne væk mindst 24 timer, inden du kigger på dem, men tag dem så frem, sørg for, at der er stille i huset, og at du er alene de næste 3-4 timer.

Sæt dig og tag et overblik over tegningerne – betragt dine tegninger fra flere sider, og sæt dig så og gør dit sind stille, mærk dine følelser meget nøje, og start der, hvor du føler, det er rigtigst og find så den farve, der umiddelbart falder dig ind. Farvelæg det område, du intuitivt har fundet – meget eller lidt. En god metode er at bruge opdelingen af kroppen: Hoved, Torso, for -og bagdel, lår, ben og fødder, hænder, arme, skuldre, hals, hoved, ansigt, mund, hage, næse, øjne, pande, isse, hår. Farvelæg nu disse områder – hvis du ikke mener, at der er en farve, der passer til det pågældende område, så undlad at farvelægge.

Husk at vælge farverne intuitivt, og husk også, at selvom du opdeler kroppen og betragter den i dele, så skal du ikke følge farvelægningen del for del, som vi skitserede ovenfor. Kast dig ud i det og farvelæg præcis, som du føler er rigtigt. Det er en rigtig god ide – hvis du kender til chakrasystemet og farvelære – at forsøge at lukke af for den viden og farvelægge helt spontant.

 

 

Selvoplevelsen
og forståelsen

Når du nu således har foretaget disse øvelser, spejløvelserne og tegneøvelsen, er det tid til, at du kigger på dem med andre øjne. Vi mennesker er tilbøjelige til at lukke øjnene for det, der i første øjekast virker negativt eller de ting, der vælder op i os og gør os kede af det. Forsøg derfor at være nøgtern og objektiv. Se på dine notater i din notesbog fra spejløvelse – og bemærk hvad du har skrevet. Læg mærke til, om du objektivt har evnet at skrive, hvad du faktisk så, eller ligger der i dine notater en vurdering.

Det kan være yderst svært at forholde sig objektivt til sig selv – navnlig de ting der følelsesmæssigt vil dukke op undervejs, når du kigger på din krop. Det er vigtigt, at du forstår, at dette er et redskab til selvhjælp, at disse øvelser er fødselshjælpere til at slippe din fortid, bearbejde de tunge områder og begynde at se på dig selv med andre øjne – øjne som ikke er fordømmende, men med øjne der er kærlige mod dig selv.

Se på de første notater, du har lavet i din notesbog, og herefter ser du, hvilke farver du har farvelagt det pågældende område med. Dan dig et overblik over området, og gå ind i farven og find ud af, hvad der ligger af fortrængt smerte, ubearbejdede følelser og traumer. Tænk på, om de stadig tilhører dig , eller det reelt er fortiden, der ligger gemt; for at sige det på en anden måde, har du stadig disse følelser, eller er det fortiden, der dukker op.

Fortidens hændelser har faktisk ikke så meget med dit jeg at gøre på dette tidspunkt, men det kan være, at du vil finde områder, der stadig blokerer dig for udvikling og forløsning. Spørg dig selv, om du stædigt holder fast i gamle mønstre, fordi de er velkendte, og spørg dig selv, om du virkelig og i sandhed er klar til at komme videre med dit liv.

Der vil altid eksistere en konflikt på det fysiske plan mellem egoet og kroppen, der giver sig udtryk i et tab af yndefuldhed. Men den samme konflikt berøver dig også fred i sindet, og det er netop derfor vigtigt, at du er klar over, at det første trin på vejen ud af bindinger og blokeringer er at vedkende dig dem og acceptere, at dette er en del af dig – men det er dig, der bestemmer, hvorvidt disse problemfyldte områder af din krops afspejling skal vedblive at være en del af dig, begrænse dig i din livsudfoldelse. Eller du reelt vil ændre din krop – derved din kropsholdning, dine gamle mønstre og opnå fred i sindet og frihed til at leve livet fuldt ud – frigøre dig fra din bagage.

Ved at ændre dine tanker omkring dig selv, lægge fortiden bag dig ved at gå ind i oplevelserne og bearbejde dem – kan dine øjne faktisk ændre form og udtryk. Dine øjne bruges til at signalere følelser og holdninger og er også det mest udtryksfulde område af din krop. Hele dit ansigt udtrykker faktisk alt det, du føler, medmindre du har besluttet dig til at holde dine følelser skjult. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, at et menneske med et lykkeligt ansigtsudtryk prøver på at skjule følelser af bedrøvelse.

Når du således sammenstiller dine notater med tegningen, vil den afsløre – via farverne – dine ægte holdninger til eventuelle blokeringer, erindringer og fortrængninger. Men du har et valg! Vil du vedblive at hænge fast i disse gamle følelser, eller vil du give dig selv lov til at slippe dem?

Hvis du eksempelvis har noteret, at dine skuldre hænger, og har læst, hvad dette oftest betyder i kropsaflæsnings- sammenhæng, og du samtidig har brugt farven rød på dette kropsområde, vil du finde din egen krops virkelige sprog. Din underbevidsthed har lavet både notaterne og valgt farverne, så synes du dine skuldre hænger, mens du har brugt farven rød, vil du finde et paradoks. Og dette fortæller dig, at du har disse skuldre, der hænger, men det faktisk ikke er sådan, du rent mentalt og spirituelt har det.

Så du vil finde ud af, at du måske hænger fast i fortiden. Det, du kan gøre, er at give dine skuldre – eller et andet kropsområde – særlig opmærksomhed ved at fjerne den byrde, der gør at de hænger nedad. For dit valg af farve lyver ikke, – det indikerer den faktiske tilstand, dit mentale jeg er i.

BodyMind søger at give dig værktøjerne til indsigt i, hvorfor din krop har formet sig, som den har, og det er meningen, at du skal bruge denne indsigt til at forløse dig selv. Igennem dit eget arbejde med dig selv – meditation og øvelser – opnår du denne indsigt. Men det kræver også viljen til forandring. Hvis du har indtaget ”offerrollen” – skal du bruge din viljestyrke og universets kraft til at komme ud af den, løfte dine skuldre, rette dit hoved op, ændre på dine tanker – og din krop vil ændre sig i takt med din forvandling.

Men det kræver din egen beslutsomhed og viljestyrke. Og det kræver, at du finder ud af, hvorfor du hænger fast i ”offerrollen”, får ludende skuldre, et nedadbøjet hoved, et såret blik i øjnene, spinkle ben og fødder der peger indad, når du går. Når du finder årsagen til denne rolle, hvem der har givet dig den, og hvordan den tjener dig nu i dit voksne liv, først da kan du arbejde med at ændre det.

Indsigt, tolerance og accept af alle dine forskellige roller og mekanismer vil gøre, at du anerkender dig selv, præcis som du er og frigør dig selv for at hænge fast i fortiden. Fortiden tjener ikke noget formål nu, – idet det er i dette øjeblik, livet faktisk sker. Når du indser at du f.eks. er en mand med et stort, udvidet brystparti og du igennem farven måske ser ulykkelighed, er der igen en dualitet.

Når du gør dig klart, at dit store brystparti faktisk dækker over, at du som barn har måtte indtage rollen som overleveren, den stærke og selvhævdende, mens du nu som voksen faktisk ikke længere har brug for disse overlevelsesroller, kan du ændre din krop og dit forhold til din krop. Dette vil ændre dit forhold til omverden, og du vil begynde at være sandfærdig overfor dig selv.

 

 

Kropssproget

Vi har alle sammen et kropssprog, der mere eller mindre ubevidst for os kommer til udtryk. Vi har kropssprog for forsvar, kærlighed, interesse eller ligegyldighed, omtanke, sejr, og beskyttelse. Der er mange måder, vores krop taler på, og der er nogle mennesker, der har tillært sig kropssproget og udviklet det i f.eks. en terapeutisk sammenhæng.

Fælles for os er f.eks. vores beskyttende adfærd i kropssproget. Mennesket forsøger ligesom alle andre dyr at beskytte sig selv, når en fare truer. Menneskekroppen er fantastisk sårbar over for beskadigelser og mangler næsten fuldstændig enhver form for naturligt ”panser”. Det nærmeste vi kommer, er den hårde “benkasse”, der omgiver vores hjerne, – kraniet, og de fem knoglefremspring – øjenbrynsbuerne, kindbenene og næseroden – der omgiver øjnene. Brystkassen og ribbenene. De hjælper med at dæmpe skaden af et slag og øger chancerne for, at vi vil være i stand til at tænke og se klart efter et fysisk angreb.

Til støtte for dette knogleforsvarssystem findes der en række beskyttende handlinger, der er arketypiske kropshandlinger verden over.

Kroppen vil i forstadiet til en fare krybe sammen, arme og skuldre vil lukke indad for at beskytte vores sårbare hjertechakra, vi vil sænke hovedet og løfte armene for at beskytte ansigtet.Hvis vi bliver virkelig forskrækkede vil kroppen stivne i et x antal sekunder for derefter at indtage forsvarspositionen. Vi vil spærre øjnene op, vores mund vil åbne sig, og rent fysisk vil temperaturen stige, og pulsen vil stige voldsomt. Vi vil mærke en stærk uro og dirren i solar plexus, og vores hjerte vil banke vildt. Ofte vil halsechakraet også snøre sig sammen og fastfryses. Vores mund vil åbnes, men der vil måske ikke kunne komme lyd ud af os, fordi halschakraet og solar plexus chakraet fuldstændig lukker af.

Til beskyttelse af udefrakommende trusler vil vi få impulser fra hjernen, der fortæller os, om vi skal gå til modangreb – altså forsvare os – , eller vi skal løbe bort. Alt efter hvilken personlighedstype vi er, vælger vi flugt eller modangreb. Hvis vi befinder os i en sejrsrus, vil vores krop automatisk reagere. Vi vil løfte armene, hoppe op og ned, ofte vil der komme et spontant, højt råb ud af vores mund. Men det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget vi tillader vores krop at tale.

Nogle mennesker har virkelig lært selvbeherskelse; vi må ikke græde, vi må ikke være støjende, vi må ikke pludselig omfavne Irma-damen, fordi vi får en sejrsmeddelelse.
Mange af os lægger således bånd på os selv og har indkodet en form for kontrol af disse kropsreaktioner. Altså det spontane kropssprog! Og det er ganske synd – især gælder dette for den vestlige verden. Hvis vi kigger på Italiens og Spaniens befolkning, er disse langt bedre til at give spontant og impulsivt udtryk for deres følelser kropsligt, de taler højt og deres hænder understøtter deres ord, deres kroppe reagerer spontant, og de indeholder en vis intensitet.

Du kan arbejde dig hen mod at slippe den indkodede kontrol og frigive dit kropssprog således, at du bliver mere spontan i dit udtryk. Ligesom dyr har mennesket også en underkastelsespositur. Hunde fx. lægger sig på ryggen og blotter deres sårbare forside, maven. Mennesket bøjer sit hoved og lader – ligesom hunden – deres brystparti og solar plexus være åbent. I bøn knæler vi og/eller holder vores hænder foldet eller håndfladerne mod hinanden op foran brystet. Disse kropsholdninger fortæller modparten, at vi udviser ærefrygt, underdanighed eller respekt.

I gamle dage lærte pigerne at neje for de voksne autoriteter, og dette er et kropssprog, der stadig findes blandt de royale den dag i dag. Heldigvis går vi ikke i vores vestlige verden rundt i dagligdagen og nejer for hinanden, (men det gør de i Japan og Kina) men der er mange andre måder, vores kroppe taler med hinanden – og dermed også fortæller hinanden, hvem der er ”overhund”, og hvem der er ”underhund”.

Ifølge psykoanalysen er der tale om statusbegreber, hierarkisammensætning, – og derfor taler vi om begreberne ”underhund” og ”overhund”. Meget få mennesker er jævnbyrdige, og inden for de sociale kredse – selv i vennekredsen – er der en fører/leder og så alle de andre, som hver har deres sociale position. Der vil altid være en, der styrer mere end de andre, med mindre man virkelig kender hinanden og har arbejdet på at fjerne disse ubalancer.

 

Det tillærte kropssprog

Hvis du sidder på en cafe med et andet menneske, kan du tydeligt se om vedkommende er oprigtigt interesseret i at lytte til dig. Vi mennesker bruger kroppen, arme og hænder især, til at understøtte vores ord, som kommer ud af munden. Men vi bruger også andre midler, f.eks. hvis vi er nervøse og urolige, kan vi gemme os bag ved cigaretrøg, et glas i hånden op foran ansigtet.

Vi bruger vores øjne til at opnå kontakt eller til at fjerne os fra kontakt; sagt på en anden måde: at lukke af. Når mennesket har svært ved at se andre direkte i øjnene, vidner dette om en personlighed, der er genert, eller som har dårlig samvittighed. På samme måde vil vores krop afspejle vores følelser overfor det menneske, der sidder overfor os.

Forestil dig, at du sidder med et menneske på en cafe, i sidder overfor hinanden, men den anden sidder sidelæns på stolen halvt bortvendt fra dig; dette er et tydeligt kropssprog, der fortæller, at vedkommende ikke er særlig interesseret i at lytte til dig, ikke særlig interesseret i at høre, hvad du siger, at følge din munds bevægelser og udtrykket i dine øjne.

Dette kan have mange årsager, men det vil altid afstedkomme en følelse hos dig – bevidst eller ubevidst – af ubehagelighed. Du vil føle dig utilpas i sådan et selskab, og det vil formentlig også fortætte stemningen og bremse din lyst til at dele interesser, oplevelser osv. med vedkommende.

Det samme gælder, hvis din ven hele tiden med øjnene følger med i, hvad der sker i rummet udenfor jeres sfære. Det vidner om uopmærksomhed, distraktion eller ligegyldighed. Ubevidst vil du opfatte disse signaler og mærke et stigende stress, fordi det udskiller et stresshormon i hypofysen, der sender signaler ned til din maveregion. Du vil sikkert opleve at blive usikker, irriteret eller direkte vred.

Måske kan du ikke gennemskue, hvad det er, der sker med dig, at det faktisk er den andens måde at agere på, der påvirker dig, men mennesker med en sådan holdning overfor dig vil altid påvirke dig i negativ retning.

En person du taler med, og som opmærksomt ser ind i dine øjne, følger din munds bevægelser og dine hænders bevægelser idet I taler sammen, vil vidne om, at vedkommende er reelt interesseret i at lytte til dig, at opfange hvert ord du siger, han/hun er såkaldt aktivt lyttende.

Det afstedkommer, at du ubevidst eller mere bevidst åbner dig mere, idet det hormon, der nu udløses i din hypofyse, vil bringe ro til dit solar plexus, dit hjertechakra vil åbne sig, og du vil opleve lyst til at åbne dig overfor vedkommende. Du vil opleve en tillid og opmærksomhed, som vil gøre det til en vidunderlig oplevelse at tale med sådan et menneske. Du vil føle dig anerkendt, som dén du er, mødt dér hvor du er, og accepteret lige meget, hvad du siger.

Det er meget vigtigt, at vi alle er opmærksomme på vores krops tavse sprog, idet det ofte ubevidst udsender signaler, der modtages af den modsatte part. Disse signaler kan være så sårende, at enhver samtale forstummer – og så må du spørge dig selv, om du egentlig har noget at dele med vedkommende, hvorfor I egentlig sidder der sammen, om du kunne bruge andre mennesker, der reelt var mere interesseret i dig. Hvis din modpart derimod sidder, som før nævnt, og følger dig med åbenlys interesse med kroppen vendt direkte mod dig og armene adskilte, vil du føle dig forstået og imødekommet. Og så er her virkelig basis for at fortsætte relationen.

Det eneste, der ikke i et kropssprog kan være kontrolleret eller tillært, er: øjnene.
Når vi betragter et andet menneskes ansigt omhyggeligt, opdager vi mange udtryksfulde detaljer – rynkerne i panden, øjnenes udvidelse, læbernes kurver, hagens fremspring.

Disse elementer kombineres til et totalt ansigtsudtryk, som vi bruger, når vi tyder andre personers sindsstemninger. Men vi ved alle, at enhver kan se lykkelig ud og bevidst adoptere et bedrøveligt udseende uden hverken at føle sig lykkelig eller ked af det. Men under alle omstændigheder vil vores ubevidste – ved at se nøje på det ansigt der sidder overfor os – vidne om, om vi har kontakt til vedkommende, om vi synes om vedkommende, om der er basis for videreudvikling af relationen, eller om her er tale om et menneske, som vi – af uforklarlige grunde – i første omgang føler en distance til.

Men der et lille, temmelig raffineret signal, som er yderst interessant, fordi det fortæller hele sandheden. Det kommer fra øjnene, fra pupillerne og har noget at gøre med deres størrelse i forhold til den lysmængde, der rammer dem.

Menneskets pupiller er de to mørke pletter i de farvede regnbuehinders centrum, og det er almindeligt kendt, at disse pletter er åbninger, som varierer i diameter i forbindelse med lysændringer. I strålende solskin trækkes de sammen til knappenålshovedstørrrelse – omkring to millimeter i diameter – og i tusmørke er deres åbning måske fire gange så stor som i sollys.

Men det er ikke kun lys, der påvirker pupillerne. De påvirkes også af følelsesmæssige ændringer. Og det er årsagen til, at deres ændringer, når lyset er konstant, kan bruges til en lang række stemningssignaler, som vi kan tolke. Hvis vi ser noget, der ophidser os, hvad enten det er noget forventet glædeligt eller frygtindgydende, vil vores pupiller udvide sig mere end normalt. Hvis vi ser noget afskyvækkende, vil de trække sig mere sammen end normalt.

Disse forandringer finder sted, uden at vi er klar over det, og vi kan ikke kontrollere disse ændringer, men de giver værdifulde oplysninger om vores ægte følelser.

De bliver sendt ubevidst – men også opfanget ubevidst. To personer, der sidder i en samtale på ovennævnte cafe, vil føle en stigende følelsesmæssig ophidselse, hvis deres pupiller udvides samtidig og en følelsesmæssig afkøling, hvis deres pupiller trækker sig sammen samtidig, men de vil sandsynligvis ikke sætte deres følelser i forbindelse med de pupilsignaler, de udsender.

Det er en hemmelig udveksling af tegn, som opererer under overfladen af det bevidste og påtagede udtryk. Der er faktisk blevet udført et stort videnskabeligt arbejde for at finde ud af, hvordan disse troskyldige pupilsignaler virker. Det grundlæggende forsøg gik ud på at vise mennesker billeder af følelsesmæssig ophidsende karakter og samtidig registrere deres pupilændringer med fintmærkende apparater.

En anden afsløring, som du selv kan observere, når du er sammen med mennesker, er indenfor kærlighed. Hvis det menneske, du er sammen med, føler stor kærlighed til dig, vil vedkommendes pupiller udvides betydeligt – og blikket vil derved få et langt blidere udtryk. Modsat, hvis personen ikke finder dig særlig attraktiv hverken fysisk eller mentalt, vil pupillerne trække sig sammen, og blikket vil virke meget mere kontant og hårdt.

 

 

Din påklædning dit sprog & din lugt

Du bliver behandlet af andre ud fra hvilke energier og budskaber, du udsender, om hvordan du vil behandles. Ved at ændre farven på de københavnske P-vagters uniformer – fra grøn til mørkeblå – søgte man eksempelvis at give vagterne et mere myndigt udtryk og derved få sænket antallet af både verbale og fysiske overfald.

Vi bærer alle vores “uniformer” af forskellige årsager. Vi ønsker eksempelvis at fremstå som et fællesskab med en fælles identitet; ønsker at være med til at lægge skulder til den samme opgave med forskellige evner og positioner. Uniformen kan være med til at støtte os i opgaven og give os en fornemmelse af, at vi ikke er ude i privat ærinde; men er sendt af andre på deres vegne.

Det, som oftest gør, at nogle ikke er velklædte, er ligegyldighed eller mangel på ansvarlighed omkring, hvad man putter på sin krop. Du har her som i så mange andre sammenhænge et reelt valg. Du skal bare træffe det.

Sproget er i lige så høj grad med til at give os en identitet og danne grundlag for de stereotype opfattelser, andre har af os og vi af dem. Hvis man beder tilfældige danskere om at lytte til forskellige versioner af dansk talesprog: øst- eller vestjysk, fynsk, høj- eller lavkøbenhavnsk eller dansk med udenlandsk accent, så vil de – uanset alder, bopæl, køn, social klasse og uddannelse – efter ganske få sekunder være i stand til at tegne et meget ensartet, stereotypt billede af personerne bag stemmerne.

Hvis det drejer sig om jyske stemmer, er danskerne nemlig enige om, at personen er naiv, ikke særlig intelligent eller veluddannet, men til gengæld meget venlig og troværdig. Fynboer er også venlige og rare og desuden meget humoristiske, mens københavnere er smarte og selvsikre, men til gengæld ikke specielt venlige eller pålidelige.

Om du personligt også har tendens til at opdele andre i disse eller lignende stereotyper, er ikke så væsentligt. Det, som er væsentligt, er, at du er opmærksom på, at sådan fungerer hovedparten af mennesker, og at du således bliver vurderet og kategoriseret ud fra en lang række faktorer, der slet ikke har noget som helst at gøre med, hvordan du reelt er som menneske.

Du kan vælge at svømme imod strømmen og klæde dig utreret og tale mumlende og dermed møde modstand, eller du kan vælge at være opmærksom på, hvordan tingene foregår og tilpasse dig forholdene uden at give køb på dig selv.

Din kropsduft kan du ikke selv lugte, men det kan andre mennesker. Når man træder ind i et hjem, man ikke har besøgt før, kan man tydeligt mærke vedkommendes personlige duft. Hvis man sover i en fremmed seng med en andens sengetøj, vil duften også mærkes der.

Der er nogle personlige dufte, der af naturen bare lugter dejligt for dig, men skrækkeligt for en anden. Det har noget at gøre med erindring, hvad duften minder os om, primært hvad duften repræsenterer for os, og efterfølgende trækker op af erindringer. Måske kender du det at træde ind i et hjem, hvor der bare dufter som hos din gamle farmor? Alt efter om du elskede din farmor eller du hadede din farmor, vil denne duft vække følelser i dig – enten negative eller positive.

Nogle mennesker forsøger at skjule deres personlige duft (som at skjule deres sande ansigt med for meget makeup, dække ansigtet med skæg) med parfume, men ligegyldigt om vi så bader i parfume, vil et andet menneske i en tæt omfavnelse altid kunne mærke din personlige duft. Ligesom du ikke selv kan mærke din personlige duft, vil du også efterhånden blive “døv” overfor din parfumes duft, og det gør, at mennesker ofte bruger for meget parfume, deodoranter og andre duftmidler.

Mange kvinder har forskellige parfumer, som de anvender efter humør, stemning, hvem de skal være sammen med, og hvad de ønsker at signalere. Det samme gør vi med vores påklædning, vores fodtøj og med vores brug af makeup og farver. Vi tænker måske ikke så præcist og bevidst på det, når vi tager tøj på, men rent faktisk foregår der en lille diskussion i hjernen på os, hvilke farver vi skal bruge, og hvilket tøj der vil sende de signaler, vi ønsker at sende ud dén dag!

Og det er ganske nyttigt, for det virker! Ønsker vi, at folk skal lægge mærke til os, vil vi ofte iføre os signalfarver, Rød, stærk Orange, Pink, Sort og Lilla. Vi bruger parfume og smykker, som understøtter vores påklædning. Vi markerer vores ansigt ved brug af makeup, og farven på læbestift og neglelak vil også ofte være Rød, Orange, Pink eller Lilla.

Ønsker vi at være neutrale, vil vi sikkert iføre os Beige, Hvid, Mørkeblå og Sort. Vi vil ikke anvende så meget makeup, ingen parfume, og vi vil bære diskrete smykker.

Ønsker vi at virke seriøse og konkrete, vil vi iføre os Brun, Gylden, Army-grøn, Marineblå, dæmpet Orange og Sort. Vi vil lægge en dæmpet makeup, og spare på smykkerne. Hvis vi er ude på eventyr, fest og ”ballade”, hvis vi skal mødes med vores elskede til en speciel middag med tanker om efterfølgende forførelsesscener og erotik, ja så er det forskelligt, hvad hver enkelt bruger. For her træffes et helt konkret og bevidst valg, og det afhænger af hvilken personlighed vi har, hvilken type vi er, og hvilken stil vi har tilegnet os!

Foruden de her nævnte eksempler, er der et utal af andre muligheder, hvorved du kan forme og udsmykke din krop. Især i ursamfund var (er) det populært at udsmykke sin krop med diverse brændmærker udført eksempelvis med gloende træstykker – nu til dags har vi tatoveringerne – men mange steder har disse udsmykninger, der er at sidestille med statussymboler, overlevet. Nogle steder er det stadig et statussymbol at have lange ører. Man hænger tunge genstande i ørene fra man er ganske ung, og derved strækker ørene sig efterhånden til at være abnormt lange.

Nogle steder i Afrika er det også stadigvæk almindeligt at se kvinder, der har en lang hals. Dette foregår ved, at de kommer en ny ring på, efterhånden som halsen har udvidet sig. De kan blot ikke tage dem af igen, for halsen er så svækket, at de ganske simpelt ville knække halsen, hvis de prøvede. I det gamle kina var små fødder et meget stort statussymbol, og med vold og magt søgte man således at hindre fødderne i at gro, hvilket naturligivs undertiden førte til kraftige deformiteter.

 

 

Hvordan du læser andre menneskers krop
– gode råd

Nu har du således gennemgået et langt forløb, hvis du har fulgt hele gennemgangen af BodyMind og det er på tide at give dig nogle gode råd, når du skal lære at læse andre menneskers kroppe og finde blokeringer og ophobninger.

Start altid dine første øvelser med én af dine venner. Kast dig ikke ud i BodyMind, før du føler, du har fat i træningen, øvelsen er på plads, og du føler dig sikker på, hvad de forskellige kropsdele indikerer.

Så start med en ven eller veninde. Når vedkommende står nøgen foran dig, er det meget vigtigt, at du har en positiv, opmærksom og kærlig indstilling og attitude, så tænk på dit kropssprog og dit ansigt. Tænk på, at den person, der står foran dig, er fuldstændig blottet, nøgen, og når man er nøgen, føler man sig utrolig sårbar. Især i den situation, hvor dine øjne går på opdagelse på vedkommendes krop.

Naturligvis har vedkommende sagt ja, og I har indgået en aftale, men vær bevidst om din vens følelser. Det kan være meget svært for nogle mennesker at sige ”nej” og ”stop”, når de først har sagt ”ja”, så indled med at lave nogle aftaler om et stopsignal.

Undgå at notere noget, uden at sige noget samtidig. Fortæl, hvad du oplever, hvad du ser – uden at analysere eller tolke. Du kan f.eks. sige: ”Jeg oplever, at dine skuldre trækker lidt nedad – det skriver jeg lige….” – eller: ”Det ser ud som om, du bider tænderne sammen, det skriver jeg også lige ned”. Spørg indimellem din ven om han/hun er okay, har det trygt og stadig er med på ”legen”. Sig også til vedkommende, at lige så snart han/hun føler sig grænseovertrådt, skal han/hun sige til, og I kan på ethvert tidspunkt stoppe uden problemer.

Start med at tale med din ven. Spørg om:

• Medicinindtagelse
• Alder
• Arbejde
• Sportsaktiviteter
• Skader på kroppen igennem årene, brækkede knogler
• Børnefødsler/abort
• Medfødte fysiske sygdomme
• Er vedkommende venstre eller højrehåndet
• Bruger vedkommende venstre eller højre ben/fod (Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvilken side af kroppen hjernens hypofyse sender signaler til bevægelse til først)
• Hvilken kost spiser vedkommende
• Ryger vedkommende (det viser sig i hudens farve, og ofte dannes rynker på overlæben)
• Vedkommendes humør for tiden

Tag en notesbog. Skriv vedkommendes køn, alder, arbejde og diverse fysiske sygdomme, børnefødsler, graviditeter, sportsaktiviteter, medicinindtag ned. Nogle former for medicin kan påvirke kroppens udseende, f.eks. kan nogle former for antidepressiv medicin medføre vægtforøgelse/vægttab, nogen former for hjerte/gigt/syreregulerende medicin kan medføre væskeophobninger, nogle præparater imod smerter medfører oppustet bughule, som ses som ”tyk mave” etc.

Dan dig først et overordnet indtryk af vedkommendes kropsholdning. Hvilke signaler får du ind først? Høj? Lille? Tyk? Tynd? Tiltrækkende? Smuk? Frastødende?

Nu har du således din ven stående foran dig, og I er fuldstændig på det rene med, hvad der skal foregå, så kan du begynde. Det er i orden, at du finder vedkommendes kropsudtryk frastødende, men du må ikke optage det i dine følelser. Forsøg at være objektiv – samtidig med, at du er kærlig. Det er ligeledes i orden, at du føler din vens kropsudtryk tiltrækkende, men igen må du ikke tage det ind i dine følelser.

I virkeligheden findes der ikke frastødende eller ”grimme” kroppe, alle kroppe er af naturen skabt som smukke boliger for vores sjæl og ånd; hvis du oplever en krop frastødende, er det sikkert, fordi du er påvirket af reklamer, eller at kroppen minder dig om nogle sider af dig selv, som du ikke er så glad for. Eller den minder dig om mennesker, du har mødt, som måske har skadet dig, eller som du bare ikke brød dig om.

Vær objektiv, og husk, at kroppen har sit helt eget udtryksmønster, som ligger udenfor vores egen kontrol: Mænd kan ikke kontrollere deres erektion, mennesket kan ikke kontrollere om deres brystvorter bliver større, gåsehud, og en lang række af kropsudtryk, som vi ikke selv kontrollerer, pupillerne i vores øjne, blikket i vores øjne, rødmen, rystelse, kuldegysninger etc.

Husk de 5 elementer: Genetisk arv, fysisk aktivitet og erfaring, følelsesmæssig psykisk erfaring og aktivitet, ernæring og miljø. Men tag også højde for alder, børnefødsler, vedkommendes arbejde samt eventuelle fysiske sygdomme

Brug dine sanser:

• Hørelsen: Hør, hvad vedkommende siger undervejs, vejrtrækning, smålyde etc.
• Synssansen: Se på vedkommendes ansigtsudtryk undervejs, hold øje med om vedkommende har det okay. Du kan lægge mærke til pulsen, som ofte viser sig i fordybningen mellem kravebenene – hvis du kan se pulsen banke, er personen utryg og nervøs, og du bør spørge, om han/hun har det okay med at fortsætte.
• Lugtesansen: Hvis det er i orden med vedkommende, så stå ca. en halv meter fra vedkommende et øjeblik og mærk vedkommendes duft.
• Følesansen: Hvis det er i orden med vedkommende, så rør forsigtigt ved vedkommendes hud. På vedkommendes kind, overdelen af ryggen, ydersiden af armene, hænderne og det nederste af benene. Alle andre områder er intimområder, og her bør du ikke berøre. Du behøver det heller ikke, da du sagtens kan danne dig et indtryk af hudens struktur på de nævnte områder.

Det er ikke nødvendigt, at du går fra isse til tå i dine observationer. Det, der springer dig i øjnene som påfaldende, noterer du først. Første gang du skal lave en kropsaflæsning, er det dog en god ide at starte et sted. Når du således har dannet dig det første indtryk, så start med ansigtet. Hovedets form, og placering i forhold til resten af kroppen. Halsens længde. Se derefter på vedkommendes ansigt og gennemgå ansigtet fra pande til hals.

Notér undervejs. Og husk at fortælle, hvad du oplever, hvad du ser, og hvad du skriver. Derefter ser du på overkroppen. Skuldrene, armenes længde og struktur, muskulatur og fedtdepoter. Læg mærke til, om der er forskel på højre og venstre side. Læg mærke til om der er forskel på kvinders bryststørrelse.

Gå så til den nederste del af kroppen: Hofternes placering, balder og mave. Lændens struktur og bøjning. Og så ser du på benene, armene, hænder og fødder. Det er en god ide, indimellem at tage en pause. Giv din ven et tæppe omkring sig og noget at drikke eller spise. Husk også dig selv. Tag en pause og fokusér på noget helt andet end at læse kropssprog, kropsaflæsning.

Når du føler, du er færdig med gennemgangen af din vens krop, danner du dig igen et samlet indtryk. Ofte vil du ved afslutningen bemærke, at vedkommende har en mere afslappet holdning, end ved start. Dette er ganske naturligt. Positionen har ændret sig, musklerne har ændret sig fra spændte til mere afslappede, og ansigtet har ændret sig til et mere afspændt udtryk. Men notér det i din notesbog alligevel. Det er en god erfaring at gøre sig – det indikerer, at du har formået at få din ven til at føle sig godt tilpas, afslappet og tryg.

Og det er faktisk det vigtigste, når du foretager BodyMind – kropsaflæsning! Det er en lige så stor del af din ekspertise som dette at tyde og læse kroppen, hvis du vil arbejde professionelt med BodyMind. Du vil ikke være i stand til at lave en sand og korrekt aflæsning af en krop, der er fuld af spændte muskler. Du er nødt til at lære dig, hvordan du sørger for, at din ven/klient meget hurtigt føler sig tryg og i sikkerhed hos dig. Slut nu helt af med, at din ven ser dine notater, og sørg for, at din ven får lejlighed til at stille spørgsmål.

 

Stil spørgsmål om Body Mind

Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål