Aromaterapi

Aromaterapi & æteriske olier

Aromaterapi er brugen af æteriske olier til fremme for sundhed, skønhed og velvære. Æteriske olier udvindes af forskellige plantemateriale som frugter, træer, blade, urter, blomster, rødder og græs. Disse er essensen af planten. Olierne udvindes fra planterne på forskellig vis. Den mest almindelige måde er dampdestillation. De æteriske olier er meget flygtige, hvilket vil sige at de hurtigt fordamper, hvis de udsættes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigøres små partikler, der straks forbinder sig med den omgivende luft.

Æteriske olier blev anvendt i de gamle kultursamfund, bl.a. til afbrænding i templer, til balsamering og desinficering, bade, sygdomsbehandling, massage, hår-, krops- og badeolier, samt selvfølgelig til de kostbare parfumer. Brugen af æteriske olier har i perioder været næsten glemt. Interessen har gennem de sidste 100 år været stødt stigende.

Anvendelsen har bl.a. udviklet sig til aromaterapien, hvor det er de terapuetiske blandinger, der har den største effekt i en blid massage. Æteriske olier virker gennem deres kemi, duft og spektralfarve. De virker både fysisk, psysisk og spirituelt samt i de omgivelser, hvor de anvendes. Oliernes funktion, er at skabe øget psykisk velvære og hjælpe kroppen til selv at aktivere de kræfter, der skal til for at skabe en god balance mellem krop og psyke.

Hvordan det virker

Anvendelsen af æteriske olier eller “aromaterapi” har været brugt i en eller anden form de sidste tusind år. Kunsten i terapien er at bruge olierne til at fremme skønhed og velvære. Man siger “olier” af mangel på en bedre benævnelse, de har nemlig ikke den samme konsistens som f.eks. solsikkeolie eller olivenolie. Den æteriske olie har en ekstrem letflydende konsistens (Deraf ordet æterisk) og absorberes mere effektivt af huden end almindelige olier.

Aromatiske planter indeholder æteriske olier, der har været anvendt i århundreder til afslapning, forførelse, opfriskning eller stimulans alt efter behov. Hver enkelt æterisk olie har sin egen individuelle kombination af bestanddele. Disse indvirker på kroppens kemi, så der forekommer helbredende virkninger. Olierne skaber øget psykisk velvære og hjælper kroppen til, at skabe en harmonisk balance mellem krop og sjæl.

Foruden en rent fysisk forbedring kan disse olier have en subtil effekt på sindsstemningen. Dette var kendt af egypterne for 4000 år siden og de anvendte et flertal af aromatiske olier og salver. De græske og romerske kulturer brugte parfumer og aromatiske bade. I Kina og Indien er aromatiske olier en naturlig del af deres urtemedicin.

I de senere år er oliernes popularitet vokset i vesten og blevet genopdaget af forskere. Bl.a. blev nogle forskere ved Leicester Universitet overraskede over hvor effektiv lavendelolie er som sovemiddel. Tea Tree Oil har været anvendt af urbefolkningen i Australien og bruges nu med succes i forskellige sammenhænge i vores moderne samfund, f.eks. som middel mod akne.

De æteriske olier optages i kroppen gennem lugtesansen, huden og luftvejene. Den nemmeste måde at bruge olierne på i hjemmet, er at blande 5-10 dråber i en spiseske vegetabilsk olie (f.eks. mandelolie) og hæld det i badevandet når badekarret er fyldt. Hvis olien skal opløses helt i vandet skal den blandes op med en teskefuld honning eller fløde. Olierne virker gennem synergieffekt, som betyder at to olier sig imellem kan udrette mere end summen af de enkelte olier alene.

Man mener indenfor aromaterapi at de æteriske olier især er velegnet til at påvirke hjernens limbiske system. Det er her hukommelsen, instinkterne og de vitale funktioner kontrolleres. Det er grunden til at en duft kan virke stemningsvækkende og fundamental, uanset om det er duften af frisk brød, kaffe, roser eller desinfektion. Alle andre sanseoplevelser, selv følelser, skal bevæge sig meget længere i nervesystemet, før de registreres.

Det limbiske system registrerer eksistensen af et specifikt oliemolekyle, og hjernen reagerer ved at udløse kemiske stoffer, der kommunikerer med nervesystemet, for enten at afslappe eller stimulerer det. Disse kemikalier kan også påvirke kroppen fysisk, og det er derfor æteriske olier kan være så effektive både fysisk og psykisk. I modsætning til kemisk medicin, efterlader æteriske olier ikke rester i kroppen. De udskilles via kroppens urin, fæces, sved og udånding. Alle æteriske olier ser ud til at have bakteriedræbende egenskaber i større eller mindre udstrækning.

Anvendelsesmuligheder

Til indvortes brug: Nogle dråber på en sukkerknald eller på lidt honning.

I bade: Ved at anvende æteriske olier i bade kan man opnå mærkbare resultater på mange områder. Brug 4 til 5 dråber olie og put dem i vandet eller udrør dem i en basisolie før de kommes i badevandet. Vandet må ikke være for varmt idet olierne da vil fordampe for hurtigt. Badetid: 15-20 minutter.

Til inhalation: Man kan opnå en hurtig effekt på åndedræts- og stressrelaterede problemer ved at inhalere æteriske olier. Husk at lukke øjnene under inhalationen. Man kan dryppe en til to dråber æterisk olie på et lommetørklæde og indånde dybt to-tre gange. Kom tre til fire dråber æterisk olie i en balje med meget varmt vand. Man skal læne sig ind over fadet med et håndklæde over hovedet og indånde dybt i flere minutter. ! Advarsel: Hvis man lider af astma skal man ikke gøre det på denne måde, da dampene er meget koncentrerede og kan give kvælningsfornemmelser. Brug da evt. flaske med varmt vand tilsat dråber af æterisk olie.

Til påsmøring: Fortynd æteriske olier i en basislotion og gnid den grundigt ind i huden. Mange hudproblemer kan behandles ved påsmøring. Man skal bruge en lotion, der ikke fedter, medmindre man har meget tør hud.

Mund- og gurglevand: Hjælper på infektioner i slimhinderne i munden. Hæld en til to dråber æterisk olie i et glas vand og rør det godt. Brug evt. saltvand sammen med den æteriske olie. (1 tsk. salt pr. kop, samt 2-3 dråber olie). Skyl munden eller gurgl halsen med væsken og spyt den ud.

Til massage: Massage bruges i aromaterapi, både til at få olierne til at trænge ind i kroppen og dels til at forstærke deres terapeutiske virkning. Alene kan massage afspænde musklerne og få blod og lymfe til at flyde friere, og har generelt beroligende virkning. Den aromaterapeutiske massage kan virke energiforøgende, reducere stress p.g.a den beroligende virkning, reducere smerter og forbedre hudens funktion som udskillelsesorgan. Ved massage kan doseringen være meget individuel.

Sikkerhedsforanstaltninger

  • Man bør ikke bruge olier til behandling udvortes som indvortes i længere tid end 3-4 uger i almindelighed. Ved kroniske lidelser kan indlægges en pause på minimun 1 uge efter de 3-4 uger, før man fortsætter igen.
  • Man skal være opmærksom på, at visse olier kan være meget giftige ligesom de kan fremkalde allergiske reaktioner hos nogle.
  • Hvis olierne anvendes i de doseringer der anbefales er de forskellige farer yderst beskedne.
  • De æteriske olier skal ikke anvendes indvortes på eget initiativ. Man bør nøje følge de regler der foreskrives.
  • Æteriske olier må ikke komme i øjnene og skal opbevares så børn ikke kan komme i kontakt med dem. Hvis man får ren – eller for den sags skyld fortyndet – æterisk olie i øjnene, skal man øjeblikkelig skylle grundigt med vand.
  • Anvend aldrig ufortyndede æteriske olier på huden, medmindre det er nævnt. Personer med lys fregnet hud er mere udsatte for hudirritation.
  • Gravide skal være særlig forsigtige ved brugen af essentielle olier. Olie af kalmus, malurt, grå bynke, salvie og vintergrøn kan forårsage abort ved indvortes brug.
  • De æteriske olier skal opbevares i farvede glas og helst køligt og mørkt.

Beskrivelser af de æteriske olier

NetSpirit har lavet en oversigt over de mest populære og udbredte æteriske olier. I oversigten kan du læse en beskrivelse af olien, hvordan den er fremstillet, hvad den menes at være specielt godt for etc.

Vil du vide mere

Hvis man overordnet skulle drage relationer til andre emner ville det være nærliggende at relatere til andre spirituelle begreber, der har deres fokus på kroppens sundhed ud fra en spirituel vinkel. Dette beskæftiger blandt andet begreberne homøopati, Bachs blomstermedicin, biorytmer, akupunktur, healing og massage sig med.

Andre interesseområder kunne være overordnet afsnit om hvad alternativ behandling er, eller afsnit om helsekost og urtemedicin. Endelig kunne det måske have interesse at kigge i NetSpirits “Helseapotek”, hvori er samlet råd om hvorledes man kan benytte forskellige urter som medicin og i det hele taget helseråd baseret på naturlige ingredienser og et holistisk syn på sundhed.

 

Stil spørgsmål om Alternativ behandling
– fx om aromaterapi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Alternativ behandling
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål