Hvad er alternativ behandling?

Hvad alternativ behandling er for en størrelse afhænger af hvilken historisk, kulturel og social kontekst, man anskuer begrebet ud fra. En historisk kontekst, fordi det alternative behandlingsområde ikke er statisk. Det er et område i vækst, der til stadighed ændrer karakter. En kulturel kontekst, fordi forståelsen af alternativ behandling er betinget af de gældende medicinske traditioner i forskellige lande og verdensdele. En behandlingsform, der i ét land betragtes som alternativ, meget vel kan figurere som konventionel behandling i et andet land. Og en social kontekst, fordi svaret vil være farvet af den adspurgtes personlige værdier og samfundsmæssige tilhørsforhold.
 

 
Alternativ behandling bygger på, at krop og sjæl er to sider af samme sag. Fysisk og sjælelig sundhed ses som hinandens forudsætninger. Der fokuseres på det naturlige, det økologiske, det som kommer af jorden, naturen. Man tager ikke afstand fra traditionelle lægemedikamenter, men har præference for urtemedicin og fokus på sindets og kroppens evne til selv at forebygge og helbrede sygdomme. Spirituelle mennesker anskuer fysisk sundhed er ud fra en holistisk synsvinkel, hvor sygdom og fysiske lidelser, ses som værende en manifestation af talrige faktorer. Man udelukker ikke de årsager som eksempelvis den konventionelle lægevidenskab lægger til grund for diagnosticeringen, men man ser ikke nødvendigvis at disse udgør det samlede billede.

For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse af hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. Denne viste at der var væsentlig længere gennemsnitlig levetid for mennesker, der boede i højtliggende og afsidesliggende områder – end for mennesker, der boede mere lavtliggende og langs alfarvej. Derfor satte man sig for at undersøge baggrundene for dette, og begyndte således at kigge nærmere på vandets renhed, kostvaner, forurening etc. Efter længere tids studier måtte man konstatere at ingen nævneværdige sammenhænge kunne påvises. Ganske vist var forureningen mindre i bjergegnene, men det var den også på landområder, hvori levealderen var betydelig mindre end i bjergegnene – hvorfor der måtte være andre forklaringer.

Gennembruddet kom, da man kiggede nærmere på de forskelle, der var i de familiemæssige samspilsregler. De områder, som lå afsidesliggende havde i langt højere grad bevaret fortidens respekt for de ældre. Disse blev spurgt til råds før man traf beslutninger. Der blev lyttet til dem – der var kort sagt brug for dem. Så enkelt var det! – de samfund hvori de ældre havde en betydning, kunne også fremvise en længere levealder.

Undersøgelsen illustrer på fremragende vis rigtigheden i, at have en helbredelsesform baseret på. at hele mennesket tages i betragtning – ikke kun den fysiske, men også den emotionelle og mentale del af mennesket. I modsætning til videnskaben, ser alternativ behandling, det ikke som en fejl i den underliggende hypotese eller teori, hvis et forventet resultat ikke optræder. I stedet opfattes det som udtryk for, at man mangler viden om (skjulte) omstændigheder i forbindelse med forsøgene.

Den vestlige verdens tilgang til medicin har sine rødder i den egyptiske og babylonisk-assyriske kultur. Først kom grækerne og lod sig inspirerer, og hvad de bragte med hjem af viden og kendskab til bl.a., urtemedicin – overtog romerne så senere. I øvrigt på samme måde som romerne overtog den græske mytologi. De beholdt hovedideerne, ændrede lidt på navnene, og digtede så i øvrigt videre på historierne. Grundlæggeren af den vestlige lægevidenskab – grækeren Hippokrates – var stor tilhænger af en holistisk tilgang til bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme. Oprindelig delte den alternative og den konventionelle behandlingsmåde altså princippet om at alt hænger sammen, og sygdom derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag.

Helt op til det 18. århundrede benyttede den vestlige lægevidenskab plantepræparater i stor stil. Man tog bl.a. udgangspunkt i Hippokrates hovedværk ”De materia medica”, der både hylder naturmedicin og et holistisk syn på sygdomsbekæmpelse. Også traditionen fra den græsk-romerske læge Claudius Galen blev brugt helt op til det 18 århundrede, hvor den moderne kemi fik sit gennembrud. Galen inddelte planterne efter kvaliteter som varme, kulde, fugtighed eller tørhed, samt efter egenskaber, der kunne relateres til de klassiske elementer vand, ild, jord og luft, og til de fire temperamenter. Slet ikke ulig den indiske, kinesiske, tibetanske og arabiske praksis.

I dag, har vi i den vestlige verden vænnet os til den naturvidenskabelige verdensmodel, og har umiddelbart lettere ved at forstå stoffernes kemiske virkning på organerne, end at en plante eksempelvis ‘fordriver hede’. I Kina spiller den traditionelle urtemedicin, stadig en afgørende rolle i sundhedssystemet. Kinas farmakopé rummer tusinder af planter og mineraler, der har gennemgået nøje videnskabelig forskning. Udover planter indgår ofte også mineraler, dyr, skaller og insekter mm. Troen på at pulveriseret næsehorn fremmer potensen, stammer fra Kina, der således har været (og er!) skyldig i at talrige elefanter har måtte lade deres liv.

En kinesisk urtekyndig har omkring 3000 substanser til rådighed, der opbevares i gamle træskuffer og lerkrukker. Det er her interessant at bemærke at de mange urter er opdelt efter smag – sød, sur, bitter, skarp og salt – hvor hver smag relaterer til et af de elementer. Igen et udtryk for, at alting, ud fra en østerlandsk tankemåde, interaktivere med hinanden, igennem talrige forskellige relationer. Det fortælles i øvrigt – lidt i spøg og lidt i alvor – at en kinesisk læge kun får penge for at holde patienten rask. Bliver patienten syg er det gratis, da lægen ikke har gjort sit arbejde godt nok!

Mens traditionen med brug af urtemedicin lever videre i bedste velgående i Kina, døde den næsten i Europa i forbindelse med hekseprocesserne. De mange kloge koner rundt omkring i de danske hjem, var bærere af vores viden om brug af urtemedicin igennem generationer, men da hekseforfølgelserne satte ind, gemte de deres råd og vejledning væk, og megen viden gik tabt. Af frygt for at blive stemplet som heks videregav disse kloge koner ikke deres viden i særlig stor grad, hverken i mundtlig eller skriftlig form, hvorfor vi i dag ikke kender særlig meget til området. Vi er således ikke bærer af vores egen tradition om brug af urtemedicin, på samme måde som eksempelvis Kina og Indien. Vi må derfor læne os op af deres viden og langsomt bevæge os fremad.

En af de helt store udfordringer for udbredelsen af naturmedicin på vores breddegrader er at alle udbydere vurderes over samme kam. De seriøse udbydere må se sig selv sat i bås med deciderede svindlere og kvaksalvere, der alene for profittens skyld søger at afsætte diverse vidundermidler, der postuleres at kunne kurere sådan cirka alt – fra høfeber, over skaldethed til fibersprængninger og barnløshed mv. De brodne kar gør, at myndighederne har indført stramme regler for hvorledes man må markedsføre helsekost, urtemedicin og lign.

Eksempelvis er det ulovligt at drage enhver forbindelse mellem helseprodukter og sygdomsbekæmpelse. Et kosttilskud må kun markedsføres som et middel til at udbedre mangler – eksempelvis vitaminmangel. Og et naturlægemiddel må kun sættes i forbindelse med småskavanker, som man almindeligvis ikke ville gå til lægen for at få klaret – eksempelvis snue og uoplagthed. Reglerne er funderet i at der skal stilles krav til dokumentation for den helbredende virkning.

Reglerne er måske for stramme, og det kunne postuleres at de til dels er dikteret af magtfulde medicinfirmaer, der har interesse i at fremstille kemisk medicin, der meget nemmere kan patenteres – frem for at forske i naturmedicin, som alle frit kan fremstille. Men det må tages i betragtning at de også er lavet for at beskytte folk (især folk med livstruende sygdomme), der kunne have tendens til at falde for løfter om raskhed og helbredelse via alternativ “vidundermedicin”.

Lægemiddelstyrelsen sørger for at de stramme danske regler bliver overholdt, så længe vi taler om salg i butikker. Med hensyn til salg igennem Internettet er det en anden sag. Så længe produkterne er godkendt i blot ét EU-land, har de danske myndigheder ingen mulighed for at stoppe denne handel. Men spørgsmålet er jo også om de skal det!

Ud fra et spirituelt synspunkt er det helheden som helbreder

Derfor anses det ikke for underligt at det kan være svært at føre bevis for at det er den enkelte plante eller urt, der indgår i behandlingen, som helbreder – urtemedicinen indgår i et samspil med andre tilgange og det er dette helhedsperspektiv, der fører til kurering af sygdom.

Samme tankegang gør at man i østen ikke skelner synderligt mellem hvornår der er tale om urtemedicin i ordets egentlige betydning, og hvornår der er tale om kost-vejledning, livs-vejledning, eller et helt tredje aspekt som menes at kunne forebygge eller kurere sygdomme. Det anses fx som omsonst at søge at isolere kinesisk urtemedicin, som en selvstændig gren af den kinesiske medicintradition, da denne tradition, omfatter en uhyre mængde af folkemedicinske skikke og alle tilgange i samspil med hinanden fører til resultaterne.

Tilbage til det naturlige

Et grunlæggende princip i alternativ behandling er at det naturlige hyldes. Dette indenfor kost, men også i vores handlemåder, vores måder hvormed vi interaktere med vores omgivelser. Helt fundamentalt er alternativ behandling sund fornuft. Der anlægges en tankegang om at vi mennesker oprindeligt godt ved hvad der er godt for os, men er ført på sideveje igennem påvirkninger fra omgivelserne omkring hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor hælder alternative behandling igen og igen til at vi forbinder os med vores oprigtige jeg og lader os guide af den visdom, der eksempelvis findes i kinesisk astrologi, feng shui og det indiske sundhedssystem Ayurveda. Krop og sjæl kan ud fra en alternativ synsvinkel ikke adskilles. Alternativ behandling er baseret på et holistisk (helheds) princip, hvor alt hænger sammen, og derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag.

Hvis man ser på alternativ behandling ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv, kan dette forstås som de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem, og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol. Dog gælder det for autoriseret sundhedsfagligt personale som f.eks. læger, tandlæger eller jordemødre, at de er underlagt de regler, der er beskrevet i lægeloven og i autorisationslovene, hvis de bruger en alternativ behandlingsform i deres sundhedsfaglige praksis.

Det alternative behandlerområde skal forstås som et supplement til den konventionelle behandling. I den forstand betragtes alternativ behandling som sekundær i forhold til konventionel behandling. Det er brugerens eget valg, om han vil benytte alternativ behandling, men det understreges, at behandlingstilbuddene ligger udenfor det konventionelle system, hvorfor brugerne ikke kan opnå økonomisk og juridisk støtte via henholdsvis sygeforsikringen og patientklagenævnet.

Alternativ behandling skal forstås i betydningen komplementær behandling. Her er tale om to måder at forholde sig til mennesket /verden, sundhed og sygdom på med hver sine løsnings – og forklaringsmodeller.

 

 

Kassetænkning står i vejen for alternativ behandling

Sondringen mellem hvornår et begreb hører ind under betegnelsen et spirituelt begreb og hvornår det hører til andre begrebsområder som psykologien, lægevidenskaben etc. er ikke entydig. Og heldigvis for det. Det betyder jo blot at de forskellige begrebsområder ofte behandler de samme problemstillinger, fra hver deres anskuelsesvinkel. Ses de forskellige tilgange i sammenhæng beriger og supplerer de hinanden.

I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.

Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred. Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer. 

En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet. 

Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt.

I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v. Man kan på den anden side beklage, at Østen ikke har lagt mere vægt på logik i klassisk aristotelisk forstand, da det har forhindret og forsinket fremskridt i erkendelsesteori og naturvidenskab.

Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode, som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.

Vores vestlige tankemåde, fører os uvilkårligt i retning af kassetænkning og opfattelsen af, at man kan blive ekspert på et område, hvis man besidder tilstrækkelig megen viden om emnet. Dette er ikke helt opfattelsen i østen. Her viser man ganske vist respekt overfor dem, der besidder stor indsigt indenfor et område – men på samme måde som at Sokrates rendte rundt og sagde, at det eneste han vidste med sikkerhed, var at han ikke vidste noget med sikkerhed! – så er man i Østen meget opmærksomme på, at der er stor forskel mellem viden og visdom. Ifølge østerlandsk tænkning har vi vesterlændinge ikke megen visdom, når vi søger at løsrive og praktisere emner som selvstændige discipliner med trin for trin anvisninger.

Alternativ behandling sættes oftest overfor den konventionelle lægevidenskab, og her er fokus på behandling af sygdomme og skavanker i den menneskelige krop. Men man bør ikke glemme  at alternativ behandling har lige så stort fokus  på behandling af sygdomme og skavanker i det menneskelige sind. Hvilket i den vestlige verden er noget vi hovedsagelig overlader til psykologien. Set fra en alternativ synsvinkel eksistere kun en hårfin grænse mellem det man beskæftiger sig med indenfor psykologi og det man beskæftiger sig med indenfor alternativ behandling. Begge søger at give mennesket større mental afklarethed og ro.

Hermed ikke sagt at den vestlige psykologi er det samme som østlig spiritualitet / alternativ behandling. Blot at sondringen mellem hvornår et begreb hører ind under betegnelsen et spirituelt begreb – og hvornår det hører til andre begrebsområder som psykologien, lægevidenskaben etc. ikke er entydig. De forskellige begrebsområder behandler ofte de samme problemstillinger fra hver deres anskuelsesvinkel. Ses de forskellige tilgange i sammenhæng beriger og supplerer de hinanden.

Østens logik er mere en både-og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller holdning. Det er af samme årsag, man ofte benævner Østens logik som feminin. Denne tankemåde kan være svær at gennemskue!, da den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber. Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden.

Hver for sig rummer den vestlige og den østlige tankegang styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog, hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

 

 

Alternative behandlingsmåder

Til konkret at forklare hvad alternativ behandling egentlig er, kan benyttes den indiske sundhedsfilosofi, Ayurveda, opstod i Indien for omkring 4000 år siden. Ayurveda søger forebyggelse og behandling af sygdom, opretholdelse af sundhed og fremme af et langt liv. Der anlægges en holistisk tankegang, der søger at integrere mange forskellige fysiske som psykiske årsager til, at vi mennesker kommer i ubalance og bliver syge.

Grundlæggende er Ayurveda baseret på urteterapi, kostterapi, og en metode, der har til formål at erkende sjælens egenskaber bl.a. ved hjælp af meditation og yoga. Som omdrejningspunkt benytter begrebet at opdele alle mennesker i tre typer – Vata, Pitta og Kapha – Forholdet mellem disse energier bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

I det indiske verdenssyn kan en sygdom og dens årsager ikke isoleres i et enkelt individ, sådan som vi gør i Vesten. Sygdommens årsag kan være en forstyrrelse af forholdet til guderne på grund af en synd – begået enten af den syge selv eller måske et for længst afdødt familiemedlem. Der kan således være et moralsk aspekt ved sygdom. I en sådan situation kan man søge hjælp mod sygdommen ved at besøge en hellig flod eller et helligt vandfald for at afvaske synden dér. Det behøver ikke engang være den syge selv, som foretager rejsen; et andet familiemedlem kan gøre det på patientens vegne.

Når Ayurveda derfor søger at forebygge og behandle sygdomme, sker det ved at inddrage alle aspekter af den menneskelige tilværelse. Der ses på kostvaner, sexliv, samspil med familie og venner, karriere, boligsituation, etc. Dette holistiske syn på sundhed, og de medfølgende mange forskellige tilgangsvinkler til forebyggelse og kurering af sygdomme, gør at Ayurveda har løse og svævende afgrænsninger. For en østerlænding er det ganske naturligt, mens det kan være en udfordring for en vesterlænding, der er opdraget til at der skal være systematik, afgrænsning og klare fremgangsmåder.

Foruden Ayurveda findes der to andre store medicinsystemer i Indien. Siddha er et naturmedicinsk system, der er dominerende i den sydlige del af Indien. Her anlægges en helhedsopfattelse af mennesket, idet et menneske bliver set som et mikrokosmos. Målet er at opnå udødelighed. Unani er de indiske muslimers system. Dette er baseret på den græske lægekunst, som araberne overtog og videreudviklede.

I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der både plads til, og behov for mange forskellige tilgange til diagnosticering og behandling af sygdomme. Det er således ganske almindeligt i Indien, at se udførelse af moderne vestlig lægevidenskab ske, side om side med homøopati, salg af amuletter, fremstilling af urtemedicin, og mange andre tilgange til et sundt og lykkeligt liv. Hvis sygdom antages at skyldes sort magi eller onde ånder, tages magiske midler i anvendelse. Mantraer, trylleformularer kan drive de onde, overnaturlige magter ud, hvis de anvendes rigtigt.

De mænd, som kan kunsten at vælge det rigtige mantra, kaldes for rishi’er. En rishi er en hellig vismand, som er kanal for inspiration og visdom fra endnu højere intelligenser. Ordet benyttes ofte i mere udvidet betydning om mange vismænd og lærere i Indien. Det er et erhverv, som er åbent for enhver, som føler sig kaldet til det, uanset religion og afstamning. Vi har her et fænomen, som er et af de få kulturtræk, som er fælles for alle de mange forskellige befolkningsgrupper i Indien. Der findes ingen landsby i Indien, som ikke har en sådan rishi, og det gælder både for stammefolk og hinduer.

Patienten bliver spurgt, hvor han befandt sig, da han først mærkede sygdommen, og magikeren prøver at finde ud af, fra hvilket verdenshjørne den onde ånd har angrebet patienten. Han lader så patienten vende front mod den retning og driver ånden tilbage den vej, den kom fra. Mantraer læses imod alle slags onde indflydelser og rishi’en tegner magiske diagrammer og giver patienten beskyttende amuletter. Han kan også råde patienten med hensyn til, hvilke guder han bør anråbe om hjælp mod de onde ånder. Det er tit rishi’en, som først bliver bedt om hjælp, og først når han må give op, går inderen til den traditionelle læge. Kan han heller ikke gøre noget, så konsulteres til sidst den vestligt uddannede læge, hvis der er råd til det.

 

 

Alternativ behandling i vesten

Alternativ behandling i vesten er ganske forskellig fra hvordan alternativ behandling opfattes og praktiseres i eksempelvis den indiske  Ayurveda tradition. Vil du gerne undersøge eller praktisere alternativ behandling i den vestlige verden står du overfor nogle udfordringer.

Vi har været omkring et par stykker – den vestlige kassetækning som er en enten-eller holdning , at du ikke finder  indisk rishi vismand lige omkring hjørnet, at den konventionelle lægevidenskab bekæmper alt som der kan fremstilles naturligt og således ikke skabes profit på – blot for at nævne nogle af udfordringerne for den, som gerne vil give alternativ behandling en chance.

Din vigtigste indgangsvinkel til alternativ behandling er viden.

Upartisk viden om hvad de enkelte dele af alternative behandling går ud på. Upartisk viden, der hverken forsøger at sætte emnerne op på en piedestal eller har som mål at kritisere. Upartisk viden fra nogle der ikke vil sælge dig noget og således kan vejlede uden at have et salg af en bog, en behandling, et kursus eller lign. som hovedmålet for denne vejledning. Sådan en viden finden du eksempelvis her på NetSpirit, som er fyldt med massevis af artikler og info om alt der vedrører spiritualitet og alternativ behandling.
 

Naturlægemidler - Homøopati  - Faste og udrensning -  Frugtkure - Økologi -  Biorytmer - Massage -  Krop og sjæl - Åndedræt og livsenergi - Yoga - Tantra - Zoneterapi - Oliemassage -  Meridianer - Reflekszonerne -  Akupunktur - Ayurveda - Forkælelse af krop og sind - Wellness - Urtepræparater - Afbalancering af kroppens energier - Vata, Pitta og Kapha - Helsekost - Urtemedicin - Bachs blomstermedicin - Kama Sutra - Seksualitet - Detox  - Mælk - Tarmskylning - Lavement - Chakra - Astrologi - Mytologi - Feng Shui - Enneagrammet - Numerologi - Hvad end du søger af viden om spiritualitet og alternativ behandling, finder du det på NetSpirit

 

Stil spørgsmål om alternativ behandling

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om alternativ behandling
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål