Det kinesiske navn for akupunktur er Chen Chin, der betyder stik og brænding. Navnet akupunktur opstod først i slutningen af 1600-tallet, da denne lægekunst blev bragt til Europa af Kina-missionerende jesuiter-præster. Ordet akupunktur er sammendrag af de latinske ord acus (nål) og pungere (at stikke).

Akupunkturen regnes normalt for at stamme fra Kina, og den viden der i dag anvendes, er primært baseret på en ca. 2200 år gammel lærebog af Nei Jing – en bog der dog indeholder mange forfatteres erfaringer. Den egentlige ophavsmand menes at være Huang Ti, en kinesisk videnskabsmand, som levede for omkring 4000 år siden – nogen kilder angiver endda 3000 år før vor tidsregning. Disse gamle skrifter danner grundlaget for hele den kinesiske lægekunst og anvendes fortsat af kinesiske medicin-studerende.

 

Kendskabet til akupunktur er antageligt endnu ældre. For nogle år siden fandt man nemlig “Ismanden” Ötzi – en italiener som blev overrasket af en efterårsstorm og sov ind i Alpernes kulde for 5300 år siden. Iskold og tør luft frysetørrede Ötzi og undersøgelser af hans velbevarede lig afslørede, at han led af gigt. På hans krop fandt man tatoveringer, der var en slags akupunktur vejviser – punkterne svarer nemlig til de kinesiske akupunktur-punkter for hans gigtlidelse.

Selv om akupunktur har været kendt i Europa i flere hundrede år blev den først “genopdaget” i 1930’erne og er i løbet af de senere år blevet delvis accepteret af det etablerede sundhedssystem. Også i Kina var denne behandlingsmetode næsten glemt i en årrække, undertrykt af missionærer og regeringer, indtil Mao Tsetung opfordrede lægerne til at genoplive og videreudvikle teknikken.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er baseret på opfattelsen, at sundhed opretholdes af en energi, der strømmer gennem bestemte kanaler, benævnt meridianer i kroppen. I den traditionelle orientalske medicin mener man at sygdomme opstår, når den Ki (Chi) (livsenergi), der flyder igennem meridianerne er blevet blokeret eller er kommet i ubalance et sted og dermed påvirker kroppens funktioner. Orientalsk urtemedicin, og alle andre områder indenfor orientalsk medicin, har det samme formål. At få kropsenergierne til at flyde frit igen, så kroppen kan helbrede sig selv.

Akupunktur fjerner f.eks. disse blokeringer ved at stikke nåle ind i akupunktur punkter. Disse punkter er de steder på meridianerne hvor energien er særlig nem at kontakte. Meridianerne gør at alle kroppens organer og funktioner er knyttet til hinanden, hvorfor akupunktur ofte søger at behandle lidelser, alle mulige andre steder end der, hvor de måske umiddelbart forekommer at stamme fra.

Ud fra en vestlig medicinsk forklaring, er det stadig uvist hvorfor akupunkturen faktisk virker. Men bl.a. mange forskellige dyreforsøg har demonstreret at akupunktur tydeligvis har en stærk effekt, ligesom man i mennesker kan måle akupunkturens virkning, ved at se på blod- gennemstrømning, ændringer i blodtryk, frigørelse af kemiske stoffer, elektriske udslag på akupunkturpunkter osv.

 

 

Meridianer

Der er i alt 365 forskellige akupunktur punkter (Hyol) fordelt over 12 meridianer / energibaner (kyong-rak) på den menneskelige krop, symbolsk svarende til de 365 dage i årets 12 måneder. De 12 almindelige meridianer har tilsammen 309 punkter, resten er spredt over kroppen som ekstra meridianer og ekstra punkter, der bruges i specielle situationer. Udover disse 12 almindelige meridianer, der løber parallelt i begge sider af kroppen findes DU-meridianen, der løber op sammen med rygraden og REN-meridianen; der løber op midt på forsiden af kroppen, dvs. der er i alt 12 x 2 + 2 = 26 meridianer.

Undertiden ser man antallet af meridianer opgivet til 20 på hver side af kroppen og to langs kroppens midterlinie, altså i alt 42. Med hensyn til akupunkturpunkter er der også forskel på hvor mange, man mener, der findes. Dette skyldes hovedsagelig forskelle i opgørelsesmåde. Nogle medtager således alle punkter og nævner antal op til 4000, mens andre kun medtager de 309 punkter, man almindeligvis forbinder med de 26 hovedmeridianer.

Meridianerne er tæt forbundne med organer og indvolde, og er spredt ud over hele kroppen på samme måde som blodårer og nervebaner, men kan ikke ses, selv ikke under et mikroskop. Det er dog muligt at måle akupunkturpunkterne elektrisk, dvs. man kan måle energien i meridianerne. Meridianerne er alle forbundet til et eller flere af de “12 organer”. I bogen Nae-Gyong (Den gule kejsers klassiker om indre medicin) opdeles de “12 organer” i to grupper. Gruppen de 6 organer og gruppen de 6 indvolde.

De 6 organer (Zang) er: Hjerte, Milt, Lunger, Lever, Pericardium og Nyre. De tillægges egenskaben at kunne opbevare, men ikke eliminere. De bestemmer funktionerne af alle kroppens andre funktioner, inklusive “indvoldene”, men også de spirituelle ressourcer og følelser.

De 6 indvolde (Fu) er: Galdeblære, Mave, Tyktarm, Tyndtarm, Urinblære og Trippel Varmer. De tillægges egenskaben at kunne eliminere, men ikke opbevare. Der er her nævnt to organer vi ikke kender i vestlig medicin: “Pericardium” kontrollerer hjertets funktion og kaldes også “Hjertesækken” samt “Trippel Varmer”  der er opdelt i tre: Sang Cho (’den øverste opvarmer’) kontrollerer åndedræts cirkulationen og Jung Cho (’den midterste opvarmer’) der kontrollerer fordøjelsen og Ha Cho (’den nederste opvarmer’) kontrollerer funktionerne, der står for at udskille affaldstoffer og for de seksuelle funktioner.

1	2	3	4
5	6	7	8
9	10	11	12
13	14

 

Placering af akupunkturpunkter

Idet menneskers anatomi er meget forskellig kan man ikke finde akupunktur punkterne på meridianerne ved hjælp af centimetermål. Man benytter derfor ofte Cheog Chun Bop princippet (knogle størrelse og længde). Denne måleenhed (1 Chun) defineres som længden på patentiens andet led af enten pege- eller langfingeren. Når man bruger længden på patententiens andet led på pegefingeren som måleenhed (1 Chun) kan man nu eksempelvis sige at “Punkt A ligger 3 Chun fra Punkt B” og derved finde alle punkterne på meridianerne.

Diagnosticering

For at forstå hvorledes man laver en diagnosticering indenfor akupunktur, er det nødvendigt at kende til “de fem elementer”. Begrebet forklares her kort – uddybende forklaring findes under sektionen; Feng Shui. De gamle kinesere mente, at universet var sammensat af de fem elementer; ild, jord, metal, vand og træ. Alle fænomener i naturen kan rubriceres under disse elementer. Hver af de fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at støtte, dræne eller ødelægge. Vekselvirkningen mellem elementerne vil altid være enten god eller dårlig.

Den støttende cyklus

Træ-elementet skaber/styrker Ild, Ild-elementet styrker Jord, Jord styrker Metal, Metal styrker vand, og Vand styrker til gengæld Træ-elementet. F.eks. træ der bringes i kontakt med ild styrker ilden når træet brænder, ild danner mere jord efter det er brændt (aske), jord frembringer jern (jernmalm i en mine), jern frembringer vand, når det ligger udendørs (når duggen falder), og vand får træ til at vokse.

Den destruktive cyklus

Modsat ødelægger/svækker Træ-elementet Jord, Jord svækker Vand, Vand svækker Ild, Ild svækker Metal og Metal svækker Træ. F.eks.: jord der bringes i kontakt med træ gennembrydes (rødder borer sig ned i jorden), metal der bringes i kontakt med ild smelter, vand der bringes i kontakt med jord standses (en dæmning), træ der bringes i kontakt med metal fældes, ild der bringes i kontakt med vand slukkes.

Oversat til diagnosticering inden for akupunktur betyder dette:

Træ skaber Ild. Derfor  Lever skaber Hjerte.
Træ ødelægger Jord. Derfor  Lever ødelægger Milt.
Ild skaber Jord. Derfor  Hjerte skaber Milt.
lld ødelægger Metal. Derfor  Hjerte ødelægger Lunge.
Jord skaber Metal. Derfor  Milt skaber Lunge.
Jord ødelægger Vand. Derfor  Milt ødelægger Nyre.
Metal skaber Vand. Derfor  Lunge skaber Nyre.
Metal ødelægger Træ. Derfor  Lunge ødelægger Lever.
Vand skaber Træ. Derfor  Nyre skaber Lever.
Vand ødelægger Ild. Derfor  Nyre ødelægger Hjerte.

	Træ	Ild	Jord	Metal	Vand
Kinesisk navn	Mu	Huo	T’u	Chin	Shui
Sanseorganer:	Øjne/syn	Tunge/stemme	Mund/smag	Næse/lugt	Ører/hørelse
Zang-organer:	Lever	Hjerte	Milt	Lunger	Nyre
Fu-organer:	Galdeblære	Tyndtarm	Mave	Tyktarm	Urinblære
Væv:	Sener	Blodkar	Muskler	Hud/hår	Knogler/tænder
Kropsvæsker:	Tårer	Sved	Savl	Snot	Spyt

Eksempel på hvordan man kan stille en diagnose

En person har hjerteproblemer. Han har røde kinder, sveder meget og fortæller han har en bitter smag i munden. Patienten har tydeligvis for meget Ild i kroppen. Næste del af diagnosen vil være om patienten har meget eller lidt energi. Alle sygdomme kan nemlig skyldes to ting – overaktivitet eller underaktivitet. Hvis svagheden skyldes underaktivitet vil akupunktøren behandle ved at styrke (koreansk: Bo), modsat hvis svagheden skyldes overaktivitet vil akupunktøren behandle ved at svække (koreansk: Sa). Så Hjertet, der er et Ild-element, kan behandles på følgende måder:

Ved underaktivitet skal Hjertet styrkes,
det kan gøres på tre måder:

1. Svække Milt – Ild skaber Jord, dvs Hjertet skaber Milt, hvis Milt er mere rolig, skal Hjertet bruge færrer kræfter på at styrke Milt, dvs Hjerte har flere kræfter til sig selv.
2. Styrke Lever – Træ skaber Ild, dvs. Lever skaber Hjertet. Når Lever bliver stærkere, styrkes Hjertet tilsvarende.
3. Svække Nyre – Vand ødelægger Ild, dvs Nyre ødelægger Hjerte, hvis Nyre er for svag og utilstrækkelig til at gøre skade bliver Hjertet stærkere.

Ved overaktivitet skal Hjertet modsat Svækkes,
Det kan igen gøres på tre måder:

1. Styrke Milt – Ild skaber Jord, dvs. Hjertet skaber Milt. Når Milt styrkes, skal Hjertet arbejde hårdere for faktisk at styrke Milt og Hjerte bruger derved sin overskydende energi.
2. Svække Lever – Træ skaber Ild, dvs. Lever skaber Hjerte. Ved at gøre Lever mindre aktiv, skabes der mindre Hjerte = mindre aktivt.
3. Styrke Nyre – Vand ødelægger Ild, dvs Nyre ødelægger Hjerte. Hvis Nyre bliver mere aktiv vil det tage energi fra Hjertet og derved fjerne overaktiviteten.

At stille en diagnose vil have karakter af en personlig samtale mellem akupunktøren og klienten, hvor der søges at finde ind til mulige årsager til det, man som udgangspunkt betragter som et symptom – nemlige selve lidelsen, sygdommen. Dette skyldes at man i akupunktur antager at en bestemt lidelse ikke nødvendigvis skyldes en bestemt “defekt” i kroppen. Istedet er akupunktur baseret på et holistisk (helheds) princip, hvor alt hænger sammen og derfor ikke nødvendigvis kan henføres til én enkelt bestemt årsag.

Selve diagnosen følger flere skridt:

Se. Akupunktøren kigger på ansigtsfarve, udtryk i ansigtet og kropsholdning. Han kigger på tungen for at se på farven, størrelsen og belægning.

Lytte. Akupunktøren lytter til hvordan patentien taler (højt og hurtigt, langsomt og stønnende osv). Han lytter til hvordan patentien trækker vejret og, hvis der er hoste, hvordan patentien hoster.

Lugte. Akupunktøren lugter til patenten, og evt til spyt eller afføring (f.eks. vil tykt spyt med dårlig lugt kunne blive diagnostiseret som “Slim Hede i Lunger”, og sparsom mørkegul stinkende urin kan komme på grund af “Fugtig Hede i Urinblæren”)

Spørge. Akupunktøren stiller spørgsmål til patentien, eller til patentiens ledsager, om sygdommen. Akupunktøren kan f.eks. spørge til hvornår problemet startede, hvor længe det har stået på, om der er feber og kuldegysninger, om patienten sveder, om patientens appetit, hviken type mad han foretrækker, om der er smerter, hvordan patentien sover, hvordan afføring, urin, menstruation eller eventuelle blødninger ser ud.

Føle. Akupunktøren tager patentiens puls. Det kan gøres på håndledet, på meridianer og punkter og på den nederste del af maven. Akupunktøren er ikke så interesseret i at måle præcist hvor mange slag hjertet slår, men mere om pulsen er hurtig, langsom, dyb, overfladisk, høj, let, “rullende” osv.

En akupunktur behandling er stort set smertefri og varer cirka en time. Der anvendes normalt éngangsnåle. Nålene stikkes mellem et par- og op til otte millimeter ned i huden, afhængigt af fedtlaget. Patienten kan ofte føle nålestikket som en svag krampe eller udstrålende ømhed. Under behandlingen fornemmer mange en slags berusende fornemmelse efterfulgt af afslapning. Antallet af behandlinger varierer – til tider er en enkelt behandling nok, men oftest skal man have omkring tre. Der kan forekomme kropslige bivirkninger på behandlingen. Disse reaktioner kan være alt fra ekstrem afslapning til kløe, summen eller prikken flere steder i kroppen.

I moderne akupunktur behandling anvendes flere forskellige metoder til at stimulere akupunkturpunkterne. Det kan være traditionelle akupunkturnåle, elektrisk stimulans (elektro-akupunktur), laser-behandling, vakuum behandling, lydvibrationer (sonopunktur), fingermassage med flere. Mange behandlere har specialiseret sig i en bestemt metode, for eksempel Traditionel Kinesisk Akupunktur, Elektro-akupunktur, Vakuum-akupunktur, Øre-akupunktur o.s.v.

En særlig afart af akupunktur er øreakupunktur hvis virkemåde ligner zoneterapi til forveksling. Den væsentligste forskel er, at zoneterapi benyttes på fødderne og øreakupunktur i ørerne. Både ører og fødder er opdelt i zoner, der repræsenterer bestemte organer eller andre kropsdele.

I 1951 udviklede Raphael Nogier fra Frankrig et system til kortlægning af ørets punkter dvs. de punkter, der relaterer til kroppens organer, muskler, nerver, knogler m.m. Han opdagede at samtlige organer i kroppen er repræsenteret i ørebrusken. En skade eller belastning i kroppen vil give et ømt sted i ørebrusken. Dr. Nogier kortlagde øret og fandt over 100 behandlingspunkter. Forbindelserne mellem punkterne i ørerne og kroppens organer følger meridian systemet.

 

 

Hvordan virker akupunktur?

Udfra en vestlig medicinsk forklaring er det stadig uvist hvorfor akupunkturen faktisk virker. Men bl.a. mange forskellige dyreforsøg har demonstreret at akupunktur tydeligvis har en stærk effekt, ligesom man i mennesker kan måle akupunkturens virkning ved at se på blodgennemstrømning, ændringer i blodtryk, frigørelse af kemiske stoffer, elektriske udslag på akupunkturpunkter osv.

WHO har udarbejdet en liste over lidelser, der er behandlingsværdige med akupunktur. Her nævnes bl.a. smerte, gigtsygdomme i led og muskler, hovedpine/migræne, rygsmerter, frossen skulder, tennisalbue, menstruationsproblemer, mavesår, diarré, forstoppelse, bihulebetændelse, hudlidelser, kredsløbsproblemer og lidelser i sanseorganerne (Bannerman, 1979). Listen er udarbejdet på baggrund af erfaringsbaseret viden og er ikke nødvendigvis udtryk for forskningsbaseret viden. I de senere år er brugen af akupunktur blevet udbredt i dele af det konventionelle sundhedsvæsen. Akupunktur bruges nu inden for områder som f.eks. graviditet, fødsel og barsel. Mange fødeafdelinger tilbyder akupunktur som smertelindring og som beroligende middel under fødslen.

Akupunktur vha. nåle anses i henhold til flere højesteretsdomme for et operativt indgreb. Det betyder, at kun læger, tandlæger, dyrlæger eller andre, der ifølge lovgivningen har ret dertil, kan anvende nåleakupunktur i behandlingsøjemed. Andre kan således kun anvende nåleakupunktur i behandlingsøjemed, såfremt de fungerer som ”en læges medhjælp”. I praksis betyder det, at akupunktører uddannet i Østen og alternative behandlere, betragtes som ”lægens medhjælp” og derfor skal de superviseres af en læge. Lægen tilser dog ikke nødvendigvis alle de patienter, der kommer til behandling hos den alternative behandler.

Man udfører i dag ikke alene akupunktur på mennesker, men såmænd også på hunde, heste, køer m.v. Nogle vil sige, at akupunktur virker på næsten alle sygdomme, men metoden er dog ikke helt sikker. Selv ved mindre skavanker kan behandlingen i visse tilfælde være resultatløs. Mange påstår, at den såkaldte Placeboeffekt – det vil sige, at troen er nok til at opnå et godt resultat – er afgørende. Det er dog uden betydning om man tror på akupunktur – det bevises af det faktum, at såvel spædbørn som dyr er blevet behandlet med lige så godt resultat som voksne mennesker. Tro eller motivation er imidlertid altid et positivt element i enhver behandling.
 

Vil du vide mere

Akupunktur har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirituel synsvinkel. Andre begreber i samme kategori er Homøopati, Bachs blomstermedicin, healing og massage. Hvis interessen er omkring begrebet meridianer har også begrebet Zoneterapi dem som fundament for behandlingen og de benyttes meget i Yoga og har tæt sammenhæng med begrebet Chakra. Og endelig hvis interessen er omkring “De fem elementer” behandles disse uddybende i afsnit om Feng Shui.

Søger du efter en akupunktør, en behandler – så kig i vores adresseliste, hvor du finder akupunktører i hele Danmark. Praktiserende akupunktører og udøvere af akupunktur er velkommne til at oprette sig i adresselisten. Det er ganske gratis.

 

Stil spørgsmål om akupunktur

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om akupunktur
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål