Jujutsu (Jiu-Jitsu, Ju-jutsu, Jūjutsu) kom som så mange andre kampsporter til Japan fra Kina, hvor Jujutsu blev dyrket af kinesiske munke i afsidesliggende klostre. Munkene blev ofte overfaldet af røverbander, og da de ikke måtte bære våben af religiøse grunde, var de nødt til at lære at forsvare sig på andre måder.

Jujutsu handler om selvforsvar, og er opbygget ud fra den filosofi at system og teknikker skal tilpasses til den enkelte person. Træningen kan variere meget. Generelt trænes der selvforsvar i alle afstande: kamp på afstand, stående med greb i modstanderen og gulvkamp. Jujutsu benytter sig af en karate-del og en Judo-del, men beskæftiger sig ikke nævneværdigt med bevægelseslæren fra aikido. Jujutsu, der i øvrigt betyder “milde kunst”, har som grunlæggende idé at glide af over for den fysisk stærkere modstander, udnytte hans fremadrettede kraft, vende den mod ham i det øjeblik, hvor han er ude af balance og dermed besejre ham.

Hensigten ved brug af Jujutsu er at uskadeliggøre en modstander vha. overraskende greb, slag og spark. Men ikke benyttet som direkte angreb. Jujutsu forsøger, at udnytte modstanderens egne bevægelser ved en afventende og eftergivende holdning efterfulgt af en pludselig udnyttelse af modstanderens egne bevægelser.

Udøveren råder over ca. 300 forsvarsreaktioner, hvoraf mange er rettet mod nervecentre og andre følsomme og sårbare punkter på kroppen. Jiu-jitsu er derfor farlig og dyrkes ikke som sport, men som kampteknik for fx politi og militær. Der findes et stort antal forskellige variationer af Jiu Jitsu, hvoraf eksempelvis kan nævnes Toride og Kogusoku der er beregnet på arrestation og Kempo og Hakuda, der er beregnet på at besejre modstanderen med slag og spark. Judo er den moderne efterfølger af Ju-jutsu.

En definition af jūjutsu lyder: “Jujutsu er en metode der bygger på beskyttelse i nærkampe, imod bevæbnede og armerede fjender, dog uden nogen form for at benytte et våben.””Jū” (柔) kan oversættes som “blid, smidig, fleksibel, bøjelig eller føjelig.” “Jūtsu” (術) kan blive oversat som “kunst” eller “teknik” og repræsentere at benytte modstanderens vægt og styrke imod dem selv, frem for sin egen styrke. Denne definition af Jujutsu kritiseres dog for at det ikke er tilstrækkelig, at foretage en definition alene på baggrund af oversættelsen af ideogrammerne “jū” (柔) og “jūtsu” (術). Derfor foretrækkes undertiden den definition som japaneren Serge Mol har formuleret: Jujutsu er en metode til nærkamp, enten ubevæbnet eller bevæbnet med mindre våben, til brug for defensiv eller offensiv formål, til at undertrykke en ubevæbnet eller bevæbnet modstander.

Denne definition inkluderer to væsentlige elementer: Den første er, at personen behøver ikke nødvendigvis at være ubevæbnet. En samurai ville næppe være ubevæbnet, derfor bør definitionen ikke være afgrænset til ubevæbnede personer. For det andet er jūjutsu ikke blot ‘defensivt’, som det ofte forudsættes, fordi hvornår er der tale om defensiv – eller offensiv anvendelse? Kampsystemer anvender både defensive og offensive stategier. Hvis en potentiel fjende skal neutraliseres, vil en mulighed være at indsætte et angreb først.

I dag findes der mange varianter af moderne jujutsu. Jujutsu skoler udnytter forskellige former for teknikker (f.eks. kast, stranguleringer, låse, slag, spark, føregreb m.m). Desuden underviser nogle skoler i brug af våben.

 

 

Vil du vide mere

Dette afsnit om Jujutsu indgår i NetSpirits sektion om kampsport og spiritualitet. Her kan du læse om Tai Chi, Karate, Aikido, Judo, Taekwondo og Jujutsu.. En anden måske interessant henvisning er til bogen “The Art of War”. Verdens ældste bog om ledelse, skrevet af den legendarisk kinesisk general Sun Tzu. Du finder bogen i NetSpirits E-bibliotek. Hvis du søger efter et undervisningssted eller en underviser henvises der til NetSpirit’s adresseindeks.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål