Ruinbyen Efesos
De første udgravninger i Efesos blev foretaget 1863-74 af J.T. Wood for British Museum. I 1869 fandt han det berømte Artemistempel, som er et af verdens syv oprindelige underværker. Omkring templet lå den arkaiske og klassiske by; den hellenistiske og romerske by, som lå højere oppe er blevet udgravet af Det Østrigske Arkæologiske Institut. Det store ruinområde giver et indtryk af den pragt, som en storby havde på romersk tid.
Efesos var omgivet af en ni km lang bymur med to byporte, og de offentlige bygninger var anlagt i et rektangulært gadesystem. Blandt disse var et af den græske verdens største teatre, der i sin nuværende form fra kejser Trajans tid har plads til ca. 25,000 tilskuere. Fra teatret førte en storslået gade ned til havnen, idet kysten dengang gik helt op til byen. Ved oldtidens slutning mistede Efesos sin betydning som handels- og havneby pga. tilsanding af Kaystrosflodens munding.
 |
 |
At Efesos var en storby i antikken ses rigeligt med vidnesbyrd på i det store ruinområde, som Efesos udgør i dag. Her finder vi eksempelvis resterne af Celsus’ bibliotek – et af de bedst bevarede antikke biblioteker opført cirka år 120. Desuden findes resterne af en markedsplads omgivet af søjlehaller og med et kombineret vand- og solur på midten, en statsmarkedsplads omgivet af rådhus, retssale, templer, et bad og brøndhuse; endelig kan et større antal badeanlæg ses, templer, flere gymnasier (sportsanlæg), et offentligt toilet, brøndhuse, en akvædukt og et stadion.
Også en række velbevarede og rige privathuse er blevet fundet; de er anlagt på terrasser med rummene omkring åbne gårde. Mange af rummene er dekoreret med vægmalerier og gulvmosaikker. Fund fra udgravningerne findes i British Museum i London, i Wiens kunsthistoriske museum, i Izmir og i det arkæologiske museum i den nærliggende by Selçuk (Selcuk), 50 km syd for Izmir i Tyrkiet.
| 02. Bymure og Magnesia-porten 03. Øst-gymnasium 04. Varius-badene 05. Akvadukterne og badene 06. Statsagoraen 07. Basilika 08. Odeon 09. Den imperiale kult og templerne 10. Prytaneion 11. Memmius monumentet 12. Fontænen 13. Pollio-fontænen 14. Domitian-templet 15. Inskriptionstalleriet |
16. G. Laecanius Bassus-fontænen 17. Herakles-porten 18. Kurét gaden 19. Trajan-brønden 20. Det runde tårn 21. Skolastika-termerne 22. Latrinerne (toiletterne) 23. Hadrian-templet 24. Romerske villaer 25. Oktagonen 26. Den byzantiske fontæne 27. Bordellet 28. Den monumentale port 29. Celsius-bibliotket |
30-31. Handelsagoraen 32. Serapis-templet 33. Marmorgaden 34. Teatret 35. Den hellenistiske fontæne 36. Vejen til havnen 37. Teatergymnasium 38. Verulanus sportsarena 39. Havnegymnasium og dets Paleistra 40. Havnebadene 41. Den hellige Jomfru Marias kirke 42. De byzantiske bade 43. Akropolis 44. Stadion 45. Vedius gymnasium |
Artemistemplet i Efesos
Artemis templet blev bygget til ære for den græske gud for jagt og vild natur. Templet lå ved den gamle by Ephesus, tæt på den nutidige by Selçuk (Selcuk), 50 km syd for Izmir i Tyrkiet. Artemis Templet var enormt. Vor frue kirke i København kunne stå inde i det 4 gange og næsten 2 gange oven på hinanden. Et almindeligt græsk tempel har en række søjler hele vejen rundt. Artemistemplet havde to rækker søjler hele vejen rundt, plus tre eller fire rækker i enderne. Det var enormt. En skov af kæmpesøjler.
Den to meter høje marmorsokkel var prydet af figurer hele vejen rundt. Rundt om hele templet var der marmortrin, der førte op til en høj terrasse. Terrassen var ca. 80 m gange 130 m. Søjlerne, der holdt taget oppe, var 20 m høje med indgraverede kapitæler. Der var i alt 127 søjler, der stod i vinkelrette linjer ovenpå terrassen hvor Artemis’ hus var. Templet var udsmykket med mange statuer. Da st. Paul besøgte byen, blev templet prydet med guldsøjler, sølvstatuetter og billeder. Man tror, at der har stået en statue af Artemis i midten af templet, men der er ikke fundet noget bevis på det. Byggeriet strakte sig over intet mindre end 120 år.
Den 21 juli år 356 f.v.t. blev templet brændt ned. Det var en mand ved navn Herostratus, der gjorde det. Han ville have sit navn udødeliggjort. Og det fik han også. Alexander den Store blev født samme nat, som templet brændte. Senere skrev en historiker, at gudinden Artemis havde for travlt til at redde sit tempel, da hun skulle bringe den nye konge til verden. Taget brændte ned, og de store marmorsøjler blev gennemglødet. Da det begyndte at regne, kunne regnen let sive ned i søjlerne, hviket resulterede i at de smuldrede.
Et par årtier senere kom Alexander den store til Efesos på sit erobringstogt. Efesos overgav sig, og Alexander tilbød at betale for en stor istandsættelse af templet. Han skulle blot have sit navn på det. Men aldrig nogensinde om indbyggerne ville have fjendens navn på deres prægtige og hellige tempel. De bestemte sig for at sætte alle kræfter ind på at genopbygge templet. Kvinderne gav deres smykker til genopbygningen, og det hjalp en del.
I år 262 e.v.t. blev templet igen ødelagt. Denne gang af gotere, men ephesianerne svor, at de ville bygge templet op igen. Templet mistede sin religiøse glamour i det fjerde århundrede e.v.t., da de fleste ephesianerne nu var blevet kristne. Den sidste gang, templet blev ødelagt, var i år 401 e.Kr., da st. John Chrysostem rev det ned.
Den stenrige lydiske konge Krøsus sponsorerede byggeriet. Den græske arkitekt Chersiphron designede templet, mens det blev udsmykket af den tids største kunstnere som Pheidas, Polycleitus, Kresilas og Phradmon. De lavede bronzestatuerne, der smykkede templet. Blandt de seneste udgravninger er der fundet statuer af Artemis lavet af guld og elfenben. Det tyder på, at det har været gaver fra pilgrimme, der er kommet så langt væk fra som Persien og Indien. Artemistemplet i Efesos regnes for at være et af oldtidens syv vidundere.
Skabere: Sponsor var kong Krøsus, arkitekt græske Chersiphron
Tidspunkt: 550 f.Kr
Sted: Den forhistoriske by Efesos på Tyrkiets vestkyst.
De oprindelige syv vidundere
 |
 |
 |
 |
|
Babylons haver |
Kolossen på Rhodos |
Alexandrias fyrtårn |
Zeus statuen i Olympia |
 |
 |
 |
|
|
Mausoleet i Halikarnassos |
Artemis templet i Ephesos |
Egyptens pyramider |