Din beskytter og hjælper
På tværs af religion og spiritualitet eksistere ideen om at vi har en eller flere hjælpere. Dette kan være i form af en skytsengel, et totemdyr, et kinesisk dyretegn mv. Deres funktion er at hjælpe, beskytte og vejlede. Skønt det hovedsagelig er i kristendommen at vi finder beskrivelser af engle, praktiseres troen på en medhjælpende engel, en personlig skytsengel oftest mere ud fra en spirituel end religiøs vinkel.
Skytsengle
En skytsengel er en engel, som har fået til opgave at varetage beskyttelse af dig. Alle mennesker har en skytsengel og mange af os har mærket til vores skytsengel, hvis vi har været ude for noget dramatisk i vores liv eller blot tilladt vores skytsengel at være der for os. Skytsengel omtales undertiden også som ledsager engel, hvilket referere til at de ledsager os på vores vej igennem livet – fra fødsel til død.
En skytsengel kan beskrives som et venligsindet væsen, der varetager den særlig opgave at tage sig af os. Ens skytsengel vil i situationer hvor man har brug for hjælp, på forskellige måder være der for en til at give hjælp, råd og vejledning. Nogle mener at vores skytesengel er der for os fra vores fødsel, men for at blive rigtig handlekraftig og stærk og derved bedre i stand til at vejlede og beskytte os, først skal styrkes ved tro. At man altså kan tale om en form for aktivering af sin skytsengel, der bliver styrket, dygtigere og mere handlekraftig, jo mere vi tror på ham eller hende.
I det jødiske skrift Talmud, berettes om at alle jøder får tildelt intet mindre end elleve tusinde skytsengle ved fødslen! I Biblen nævnes ordet skytsengle ikke og kristendommen har ingen officiel politik med hensyn til skytsengle, skønt nogle skrifter lader formode at alle kristen får to skytsengle til at vejlede sig – en til højre skulder, der inspirer til at gøre godt – og en til venstre skulder, der leder i retningen af det onde. Ud fra en spirituelt synsvinkel, der op til det enkelte menneske at mærke efter hvad der føles som det rigtige antal skytsengle. Det anses som en individuel sandhed om det enkelte menneske har en eller flere skytsengle. Den mest udbredte antagelse er at vi har en eller to, men det er helt op til dig selv, om du har én eller en trillion skytsengle!
Kommunikation med din skytsengel
Din skytsengel har fået til opgave at varetage beskyttelse af dig, men hvor langt går denne beskyttelse og hvad kan du egentlig bede din skytsengel om? Her er to forskellige meninger.
Den ene mening er at hvis du ønsker dig noget, som enten
kan skade dig eller andre, vil du ikke få disse ønsker opfyldt.
Ligeledes vil du ikke få opfyldt ønsker, der strider imod livets og universets love. Basalt set, er din skytsengel der både for at beskytte dig og lede dig på rette vej. Der kan hænde ting på din vej i livet, som det umiddelbart kan være svært at anskue positivt, men alting har en positiv hensigt, og din skytsengel vil sørge for, at du får de ting og oplevelser på din vej, som du skal have, når du er klar til at tage imod dem. Din skytsengel er også begrænset af ikke at have en fri vilje. Engle er fuldkomne tjenere for Gud og må således ubetinget adlyde Hans vilje. Engle er moralske og deres gerninger udfolder sig kun indenfor et klart etisk og moralsk regelsæt. Hvis du handler kriminelt, mister du kontakten på dette niveau. Din engel vil ikke hjælpe dig til at udtænke kriminelle handlinger. Hun er der for at tage vare på din sjæls ve og vel, og du får hende altså ikke til at hjælpe dig med kriminelle og onde handlinger, der ikke er gode for din sjæl.
Den anden mening er at din skytsengel er der med
ubegrænset kærlighed og støtte til alt, hvad du kan finde på.
Ræsonnementet bagved dette synspunkt er blandt andet, at hvis din skæbne i dette liv faktisk er at lære energierne bagved kriminelle handlinger, så er dette din “opgave” i dette liv, det, som du skal lære af denne inkarnation, og derfor vil din skytsengel være hos dig og hjælpe dig lige meget, hvad du så sætter dig for. De fleste tilslutter sig et midtersynspunkt, hvor det antages at hvis man sætter sig noget i hovedet, som ikke er godt for ens egen eller andres sjæles ve og vel, så vil din skytsengel koncentrere sin energi om at få dig på bedre tanker. Men man mister aldrig kontaktet med sin skytsengel, lige meget hvor tåbelig man så end opfører sig.
Da troen på skytsengle er så individuel, er der mange meninger om hvordan man kan kommunikere med sin skytsengel. Den mest udbredte måde at kommunikere med sin skytsengel er at man koncentrerer sig om ideen om sin skytsengel og derved fremkalder den i en eller anden form – som en energi, en fornemmelse, eller i en rent konkret observerbar fysisk form. Har du endnu ikke kontakt med din skytsengel, kan du til en start – bevidst med hjernen – vælge at tro på at skytsenglen er der. Giv din skytsengel en mulighed for at være der for dig. Det antages nemlig, at din skytsengel altid har altid været der for dig – og altid vil være der for dig – men i jo højere grad du tror på din skytsengel og viser og viser opmærksomhed, kærlighed og respekt -jo bedre kommer I ud af det sammen – og jo nemmere er det for din skytsengel at passe på dig, samt vejlede dig i livets forskellige valg.
Helt overordnet set antages der at eksistere én grundenergi, hvorfra alle andre energiformer stammer fra. Denne beskrives oftest som værende helt hvidt lys, men er det eksempelvis en sygdom man ønsker at få hjælp til at bekæmpe, kan det hjælpe at sætte et andet billede på energien. Eksempelvis i form af et spirituelt fabeldyr, der udkæmper vores kamp mod det onde. Når vi personificerer energierne i form af ånder, engle og fabeldyr mv. bliver det ofte nemmere at forholde sig til dem. Når vi sætter et billede på vores forestilling om den energiform vi ønsker at tiltrække og få hjælp fra, bliver det nemmere at hidkalde og ”tale” med den. Hvilket billede man skaber af denne energiform er helt individuelt.
Det menes i øvrigt også at du kan sende din skytsengel ud og kæmpe for dine mærkesager ude i verden, eller bede din skytsengel om at passe på en, som du mener, har særlig brug for beskyttelse eller omsorg i en periode.Dette gør du ganske enkelt ved at bede din skytsengel tage af sted og passe på det pågældende menneske, eller ”udkæmpe” det pågældende slag på dine vegne. Mest af alt benytter folk der tror på skytsengle dog denne tro til at omgive dem selv med en fornemmelse af at blive beskyttet og guidet/rådført igennem forskellige situationer.En tro på at der er noget ophøjet, der yder beskyttelse og holder hånden over en, tænker på en, har uendelig kærlighed til ens person, og som vil en alt mulig godt. Det er da en smuk tanke – at tro på at et højt åndeligt væsen passer på en.
Herunder ligger også det med at have et håb for fremtiden. Dette er meget væsentligt. Nogle gange kan ens tanker omkring tilværelsens kendsgerninger være barske at forholde sig til. Især hvis man har nogle store uforløste længsler, såsom at finde kærlighed i livet, få børn, finde den rette arbejdsmæssige hylde etc. Så kan tilværelsen godt nogle gange virke lidt barsk og så er det rart at have håb for fremtiden. Rart at tænke på at der er en positiv hensigt bagved hvad der lige nu sker i ens tilværelse – man skal lærer noget af dette, for at komme videre – og idet ens skytsengel passer på en, så ligger der noget dejligt og venter på en – måske lige rundt om det næste hjørne.
Du kan sende din skytsengel ud for at passe på en, som du mener har særlig brug for beskyttelse i en periode. Det kan være, hvis der er en, som har brug for noget ekstra beskyttelse eller omsorg i en periode. Dette svarer til at man sender gode energier i retningen af et andet menneske.
I kontakt med din skytsengel
Før du går igang skal du være åben overfor ideen om at engle faktisk godt kan eksistere. Brug nogle minutter på at fundere over hvor uendelig stort Universet egentligt er. Prøv eksempelvis at forestille dig at dét, som vi kender til af universet, blot er en dråbe vand i Atlanterhavet, eller en anden visualisering omkring universets størrelse. Prøv ud fra dette at tænke på, om det ikke skulle være underligt at vi mennesker er de eneste, som eksistere i dette univers. Når du har sporet dig ind på at der godt kan eksistere engle, er du klar til at give din skytsengel en chance.
– Find dig et stille sted for en stund. Et sted hvor du ikke bliver forstyrret. Det gør ikke noget at der er musik eller fjernsyn. Bare der ikke er noget du sådan decideret skal forholde dig til Brug et minuts tid til at lade tankerne falde til ro.
– Forestil dig at din skytsengel engel langsomt daler ned bag dig og omfavner dig – i form af hendes aura, vinger eller hvad der virker rigtigt for dig. Hvis du kunne se din engel, hvordan skulle vedkommende så se ud for dig ? Forestil dig en hvilken som helst form, figur eller måske blot som ren energi, en stemning, en følelse.
– Lad dig være beskyttet af din engel – mærk hvorledes der bygges en uigennemtrængelig mur bygget op omkring dig – du er her i fuldstændig sikkerhed for alt. Absolut intet kan bryde denne beskyttelse. Absolut intet kan komme ind. Nyd beskyttelsen et kort øjeblik og sig derefter tak og på gensyn til din skytsengel.
– Forestil dig, at din engel siger noget til dig. I form af nogle ord eller en anden form for kommunikation, eksempelvis telepati. Forestil dig noget i retningen af at din skytsengel kommunikere til dig at “Du er under min beskyttelse, du er under min beskyttelse, jeg vil hjælpe dig på livets vej, jeg vil hjælpe dig på livet vej “Mærk i din krop, din sjæl, dit sind, din engel sige dette til dig. Mærk de følelser i din krop. Føl din engels ord dybt inde i dig, mærk dennes ord sætte din krop, sind og sjæl i bevægelse, beroliger dine negative og forvirrede følelser og erstatter dem med den rene kærlighed, som løber i dit blod som det hvideste lys.
– Tak nu din skytsengel for denne smukke gave. Og vid nu, at disse ord, din engel nu har fortalt dig, og de følelser af behagelighed, kærlighed og sikkerhed, som din engel har bragt til dig, er dine helt alene. Du kan bruge af din engels kærlighed, lige så ofte som du har lyst til. Og hvor som helst.
Vil du vide mere
Dette afsnit indgår som en del af hovedkapitlet på NetSpirit om engle. Her kan du læse sådan cirka alt om engle; beskrivelse af de enkelte engle, englehierakiet, ærkeengle – ja kort sagt søger du information om engle, så finder du det i NetSpirts sektion om engle.
Stil spørgsmål om skytsengle
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål