la-swords-0044 SVÆRD

Overordnet betydning
Tarotkort Fire Sværd repræsentere frygt, angst og stress. At være så overvældet og mentalt overbelastet, at man ikke kan handle og tænke konstruktivt. Kortet fortæller at du har brug for hvile, fred og ro. Du vil have godt af rådgivning eller støtte fra fx en spirituel vejleder, en coach, psykolog eller god ven.

Fire Sværd peger mere mod din evne til at håndtere hvad du står overfor, end det peger på at dine udfordringer er store, komplekse og reelle. Fire Sværd kort har mere at gøre med din mentale tilstand end eventuelle problemer, du står overfor. Slap af, omgruppér og overvej din situation på en rolig rationel måde. Når du får styr på dine tanker og ro på dig selv, finder du en vej fremad.

Beskrivelse: Kortet Fire Sværd viser en mand, der ligger sovende eller hvilende på en sarkofag i et kirkerum. På væggen over ham hænger tre sværd – det fjerde er indgraveret ved siden i hans kiste. Mandens hænder er samlet i bøn. Der ses også et af kirkens mosaik vinduer, der forestiller en person, der knæler ned foran en anden, måske for at blive velsignet.

Vinduet symboliserer mandens behov for at se verden gennem mere spirituelle ‚briller’. Således handler kortet om at give sig selv hvile og ro. Det symboliserer, at det er nødvendigt at bruge tid på tilbagetrækning fra hverdagens begivenheder. Alt er stille på billedet, og indikerer således, at tiden nu er fredfyldt og at kampens, stridighedernes og problemernes tid er ovre.

Tolkning: Kortet antyder, at tiden nu er til at holde pause, genoplade dine batterier og få ny energi. Det handler om at fokusere på mere gavnlige eller spirituelle værdier. Der har formentlig lige været en periode præget af konflikt, eller du har været meget energisk. Derfor: Tag nu en pause og tænk dig om! Du har brug for en pause, et pusterum før du vender tilbage til det aktive liv. Dette pusterum skal du bruge på at dirigere dine tanker, følelser, din krop og din ånd i retningen af fleksibilitet, åbenhed og ro. Inden i dig er der i øjeblikket en afklaring i gang, og nye udvidende tanker ønsker at komme til udtryk.

Dette kort kan også stå for en tid, der er præget af meditation, kontemplation eller selvhealing. Under disse aktiviteter mærk da efter og lad eventuelt nye tanker og værdier få plads. Det vil være godt for dig at være opmærksom på at fokuserr på ro, på at være opmærksom på dine omgivelser, på at komme fra hjertet, når du taler og i øvrigt have en afslappet holdning til tingene. Desuden minder dette kort dig samtidig om den naturlige cyklus mellem aktivitet og afslapning.

Nøgleord:Andre ord der beskriver Fire Sværd er : tilbagetrækning, bedring, konfliktløsning, formilder, isolation og meditation.

Tal: I de næste fire uger eller måneder vil det være særligt muligt at nå til forhandlinger eller afklaringer, hvor det hidtil har været problematisk at håndterer en konflikt.

Astrologi: Jupiter i Vægten. Åbenhed og fleksibilitet (Jupiter) og en fordomsfri holdning (Vægten) er nødvendig for at skabe en fredelig afslappet situation, hvori afklaring eller konfliktløsning kan opnås.

Affirmation: Jeg lader freden fylde mig. Jeg følger min krop og sinds behov for hvile. Jeg lader mig opfylde af energi.

swords_04-marseilles

Tarot of Marseille
Fournier

swords_04-visconti

Visconti
Yale University

tarot-italien-sverd-04

Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

TAROTOPLÆG
Prøv selv at lægge tarotkort

Tarot oplæg - 1 kort
TAROTOPLÆG - 1 KORT Tarot oplæg - 3 kort
TAROTOPLÆG - 3 KORT