5 MØNTER
Overordnet betydning
Fem Mønter repræsenterer vanskeligheder, afvisning eller en negativ ændring af omstændighederne. Du føler måske, at verden er imod dig, og intet går din vej, når den vises. Det kan betyde kampe eller modgang. Hjemløshed, arbejdsløshed, fremmedgørelse og fattigdom.
Beskrivelse: Fem mønter viser en fattig kvinde og en mand med krykker, der går i snevejr. De har bare fødder og er lasede i tøjet. De går forbi et flot og farverigt oplyst kirkevindue. Manden har endda en klokke om halsen, der formentlig indikerer, at han er syg og kan smitte andre omkring ham, hvis de kommer for tæt.
Karakteristisk for dem begge er, at de i deres tro på, at de er fattige og i en håbløs situation, afholder dem fra at se efter en lejlighed til forandring – de ser ikke noget andet end deres egen problemer og lidelser.
Fem Mønter symboliserer generelt en følelse af usikkerhed, bekymring og smerte. De to mennesker på kortet lider helt klart, og er i en form for livsfare. De to ser ikke det oplyste vindue bag dem, men er kun fokuseret på at klare sig og overleve. Der er en følelse af stort tab forbundet med dette kort, hvilket betyder, at man oplever smerte. Kortet kan blandt andet symbolisere, at man er nødt til at forholde sig til tabet og smerten og finde ud af, hvad den vil fortælle en, og hvad der ligger bag.
Tolkning: Når du trækker dette kort, kunne det tyde på, at du gør dig store bekymringer om penge, sundhed, forhold eller en anden ydre situation i livet. Og det tyder på, at du har tvivl om dine egne evner til at håndtere situationen – navnlig omkring kommunikationsfærdigheder, og hvordan du virker på andre. Eller du oplever måske, at det kan være svært at skabe en mening og et overordnet formål med livet. Men kortet viser også, at du er parat til at se din situation, således som den er.
Du har mulighed for at befri dig ved at skabe den ændring eller den transformation, som er nødvendig. Find ud af om det handler om, at du skal kommunikere noget. Det kan også være, at du skal arbejde med en følelse inden i dig selv; for eksempel et gammelt bekymringsmønster. I så tilfælde vil det være gavnligt at arbejde med at være i nutiden, i stedet for i fremtiden og i fortiden.
Andre ord der vil kunne beskrive fem mønter er: pessimisme, tab, grubleri, bekymringer, hjælpeløshed, håbløshed, forvirring, fattigdom, svære vilkår og fastholdelse af problemer og lidelser og at affinde sig med en situation.
Tal: I de næste fem uger eller måneder kan du med fordel ligge byggesten til nye fundamenter, nye muligheder.
Affirmation: Jeg ser min situation klart. Jeg befrier mig fra bekymringer. Jeg kommunikerer, når det er nødvendigt.
DE 78 TAROTKORT
0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |