Mådehold TarotMÅDEHOLD

Overordnet betydning
Tarotkort Mådehold er en opfordring til at du roser dig selv for din evne til at tilpasse dig til situationer med et klart sind og roligt hjerte og holde din balance. Det er en opfordring til at du værdsætter disse egenskaber hos dig selv når de forekommer. At du har fokus på hvorledes dit liv er så meget nemmere når du virkelig er i kontakt med, hvem du er inderst inde, og har styr på hvad du værdsætter og dit eget moralske kompas.

Din ro med dig selv er ganske afgørende for at du kan navigere iblandt egne ambitioner og sætte dig selv mål. Mådehold er en opfordring til at du roser dig selv for din eksisterende balance, fred, tålmodighed. Og at du erkender hvorledes din egen fred og ro, baner vejen for din succes og glæde. Således er Mådehold, i bred forstand, en opfordring til at du får ryddet op i alle negative energier i dit liv – og samtidig gør en indsats for at forstærke de positive energier, der allerede eksisterer.

Beskrivelse: Mådehold kortet viser et menneske med vinger, eller en engel der står ved et vandløb. Dens ene fod støtter på jorden i bevidstheden, og den anden hviler i underbevidsthedens strøm, som også kan ses som en indikation på broen mellem sind og krop. I hænderne holder dette nærmest androgyne væsen to bægre og hælder væske fra et til et andet.

Det er livets essens, der hældes fra underbevidsthedens sølvbæger til bevidsthedens guldbæger og tilbage igen. Forsigtigt hældes indhold fra et til et andet, uden at noget spildes – en indikation på beherskelse.

Den flydende væske mellem bægerne hentyder til den konstante bevægelse, som er nødvendig for at bevare sundheden. Det ser ud som om at vandet, der flyder mellem de to bægre, er en uafbrudt energistrøm, der forbinder begge bægre. Kortets symboler repræsenterer overordnet forening af modsætninger, der skaber noget nyt.

Kortet viser også noget om beherskelse. Ved englens fod vokser to liljer som symbol på fornyelse. I baggrunden leder en snoet vej henover bakker til bjerge og solopgangen i det fjerne. Trianglen på englens brystkasse er et symbol på enheden af krop, sind og ånd. Det kan også tolkes som en trekant i kvadrat: ånd i materie.

Tolkning: Kortet symboliserer kompromiser og samarbejde. Det henviser til at modsætninger blandes. Den rette blanding er vigtig, for at slutresultatet bliver godt. For eksempel i parforhold må begge parters behov tilgodeses, for at forholdet forbliver sundt. Et ulige bidrag fra den ene part skaber disharmoni. Kortet antyder at ved forening af to eller flere principper, kan der skabes en større helhed. Kortet minder os om, at det er vigtigt at skabe balance mellem paradokser, modsætninger og polariteter i vores natur.

Kortet antyder, at du har brug for at blande modsætninger. Du må eventuelt anvende forsigtig kontrol, når du skal afbalancere de forskellige elementer. Du er nu nødt til at samarbejde og gå på kompromis i forhold. Du må delagtiggøre andre i dine følelser for at opnå en større harmoni. I sit negative aspekt kan Mådehold henvise til, at man spilder kreativ energi eller tilbageholder stivnede følelser.

Nøgleord: Andre ord der beskriver Mådehold er: udligning, alkymi, kvantespring, leg med energi, velovervejethed, renhed, afholdenhed, afklaring og tilpasning.

Forudsigelse: Kvinden forsøger at forene to modsatte kvaliteter: at skabe balance. En situation hvor der omhyggeligt må kombineres, hvis der skal opnås resultater. Et harmonisk parforhold.

Tal: Kortet har nummer fjorten, som består af fire og et, som igen bliver til fem, hvilket symboliserer vækst, inspiration og samling af mange dele til et hele.

Astrologi: Kortet er knyttet til det astrologiske tegn Skytten. Skyttens kvaliteter er at give udtryk for vores visioner og drømme.

Affirmation: Jeg er et kreativt, velintegreret individ. Jeg er en åben kanal for kreativ energi.

Det universelle princip: Mådehold repræsenterer integrationens, syntesens og de samvirkende energiers princip.

Mådehold Tarot Cary-Yale

Visconti
Yale University

Mådehold Tarot Italiensk tarotsæt

Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

Mådehold Tarot Marseilles

Tarot of Marseille
Fournier

Mådehold Tarot Oswald Wirth

Oswald Wirth
US Games

Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af Mådehold. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er  hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.

Når du således skal tolke Mådehold har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af Mådehold. Du kan se mange flere illustrationer af Mådehold i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

TAROTOPLÆG
Prøv selv at lægge tarotkort

Tarot oplæg - 1 kort
TAROTOPLÆG - 1 KORT Tarot oplæg - 3 kort
TAROTOPLÆG - 3 KORT