RETFÆRDIGHED
Overordnet betydning
Tarotkort Retfærdighed peger på at alle handlinger har konsekvenser, årsag og virkning. Kortet er en opfordring til at du kigger på dine nuværende omstændigheder i den sammenhæng. Altså hvordan har dine egne handlinger bidraget til, hvor du befinder dig i dag. Er der nogle karmamæssige lektioner som du med fordel kan reflektere over? Kortet peger på at retfærdighed altid vil indfinde sig på den ene eller anden måde. Altså at balancen altid vil finde tilbage til sin ligevægt.
Beskrivelse: Retfærdighed viser en person, der sidder på en trone og holder en jævnt afbalanceret vægt og et sværd. Skikkelsen har en guldkrone på hovedet. Hun sidder imellem to søjler, som symboliserer de evige modsætninger. Hendes blik er roligt. Søjlerne er forbundet af et rødt stykke stof. Kvinden bærer en rød klædning, farven for Mars og krig, og en grøn kappe ovenpå, farven for Venus og kærlighed.
Således symboliseres balancen mellem modsatrettede kræfter. Retfærdigheden søger efter balance og glatter eventuelt konflikter ud. Det er kortet for retfærdighed og upartiskhed. Det viser en situation, hvor alt bliver vejet op mod hinanden for at skabe et kompromis, alle kan leve med. Ligevægt og balance symboliseres ved vægtskålen, der også minder os om at alt, hvad der iværksættes eller påbegyndes før eller siden må fuldendes.
Sværdet der holdes højt minder os om, at retfærdigheden også kan komme til udtryk via straf eller magt. Som Athene – Grækernes vise gudinde – er det tid for at bruge sindets kraft og mentale evner i fuld udstrækning – både i konflikter og som dommer i svære situationer. Man må, under konflikter, bruge svig og diplomati snarere end fysisk aggressivitet for at vinde en diskussion eller konflikt.
Tolkning: Først og fremmest symboliserer kortet retfærdighed i alle dets aspekter. Når du drages mod dette kort, tyder det på, at du har brug for at genoprette balance, harmoni og enkelhed på specifikke områder af dit liv. Det er tid til at kigge på balancer i dit liv, for så vidt angår sundhed, økonomi, jura etc. Det er grundlæggende vigtigt for dig at forenkle dit liv og genoprette balancen, hvor den måtte mangle. Retfærdighed henviser til, at du kan have et behov for at veje ting i dit liv mere nøje og derigennem finde mere konstruktive, afbalancerede løsninger til problemer og konflikter.
Ligegyldig hvilke sager du har med at gøre, vil det være vigtigt for dig at bruge dine mentale evner, tænke balanceret, handle konstruktivt og være upartisk i din stillingtagen. I den forbindelse skal du være opmærksom på ikke at være uretfærdig og behandle folk retfærdigt.
Nøgleord: Andre ord der karakteriserer retfærdighed: balance, visdom, behov for rationelle løsninger, forståelse, magt, dømmekraft, objektiv dom, afgørelse, dyb forståelse, retfærdighedssans og harmoni.
Affirmation: Jeg er centreret og i balance. Jeg hviler i mit midtpunkt. Jeg er i harmoni i mine daglige aktiviteter.
Tal: Kortets tal er elleve. I nogle ældre tarotsæt er der dog byttet om på nr. 8 og 11.
Astrologi: Kortet er knyttet til det astrologiske tegn Vægten som står for balance og harmoni.
Forudsigelse: Aftale ved forhandling. En opnået ligevægt. Retfærdigheden vil sejre.
Det universelle princip: Balancens princip: udligning/retfærdighed.
Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af Retfærdighed. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.
Når du således skal tolke Retfærdighed har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af Retfærdighed. Du kan se mange flere illustrationer af Retfærdighed i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.
DE 78 TAROTKORT
0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |