Ayurveda og De seks smage
I ayurveda antages at alle former for kost, mad, drikke kan rubriceres efter seks smage. Ifølge ayurveda bør alle de seks smagstyper spises ved hvert måltid for at sikre, at måltidet er næringsrigtigt, indeholder de nødvendige næringsstoffer og for at fremme følelsen af tilfredshed. Dette har klar pendent til hvorledes et måltid sammensættes på alle gode restauranter. Lækker mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen, udseendet og lyden af maden.
De fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne, er sød, salt, sur, umami og bitter. Ved at smage kan vi genkende de elementer i maden, som kroppen har brug for og gerne vil have, fx kulhydrater og protein. Endvidere kan vi ved hjælp af smagssansen identificere ting, som kroppen ikke ønsker, fx potentielle giftige fødevarer og umoden mad.
- Sødt er et signal om, at der er sukker, og derfor energi.
- Salt er et signal om, at maden indeholder salte, som er essentielt for kroppens funktion. Salt regulere kroppens væskebalance og blodcirkulation, og det menes, at vi kan smage salt for netop at regulere disse funktioner.
- Surt signalerer tilstedeværelse af syrer. Sur mad virker som regel frastødende for mennesker. Måske fordi syre ofte findes i umoden eller delvist fordærvet mad, som kan have en begrænset næringsmæssig værdi for os, eller som kan være direkte skadelig.
- Umami er tegn på, at maden er rig på protein. Lufttørret skinke og fond kogt på kød og grøntsager har en rig smag af umami. Smagen af umami er koblet til genkendelsen af aminosyresaltene L-glutamat og L-aspartat.
- Bitter Mange giftige planter indeholder bitterstoffer, og evnen til at smage bittert menes derfor at være udviklet for at advare os om muligt giftige fødevarer. Når vi indtager bitre fødevarer som fx kaffe, kræver det af samme grund oftest en vis tilvænning.
I ayurveda arbejder man med seks smage. De forskellige smage balancerer forskellige doshaer. Et afbalanceret måltid skal indeholde mad fra alle kategorier. Man kan så yderligere tilpasse sin kost efter hvilken type, man er, og hvilke ubalancer, der skal rettes op på.
SKARPT – DEN SKARPE SMAG
Den skarpe smag kender vi fra fødevarer som Peberfrugter, chili, løg, hvidløg, cayenne, sort peber, kryddernelliker, ingefær, sennep, salsa. Pitta typer, der i forvejen er skarpe og varme, bør holde igen med den skarpe smag. For mange krydderier øger ild og luft og symptomerne kan være svimmelhed, rysten, brændende fornemmelser i halsen, impotens, sår, og hæmorider.
Hvis du tænker på det indiske og orientalske køkken vil du bemærke at de har stor kærlighed til krydderier. Helst mange og rigtig skarpe. Ayurveda anbefaler krydderier i stor stil og fremhæver deres evne til fx at dræne bihulerne, modvirke kolesterol og tilstoppede arterier og til behandling af fedme og diabetes. Ayurveda anfører at “våde lidelser” er en væsentlig årsag til dårligt helbred. Mennesker med for meget vand i kroppen har tendens til for meget slim, kolesterol, ufordøjede fedtsyrer, samt overvægt. Alle disse dårligdomme kan ifølge ayurveda afhjælpes ved indtagelse af krydderier – altså den skarpe smag.
Sødt Balancerer Vata og Pitta Øger Kapha Jord – Vand |
Salt Balancerer vata Øger Kapha og Pitta Ild – Vand |
Surt Balancerer Vata Øger Kapha og Pitta Ild – Jord |
|||
Skarpt Balancerer Kapha Øger Vata og Pitta Ild – Luft |
Bittert Balancerer Kapha og Pitta Øger Vata Luft – Æter |
Astringerende Balancerer Kapha og Pitta Øger Vata Luft – Jord |
VATA |
PITTA |
KAPHA |
AYURVEDISK KOST |
AYURVEDISK KOST |
AYURVEDISK KOST |
AYURVEDISK LIVSSTIL |
AYURVEDISK LIVSSTIL |
AYURVEDISK LIVSSTIL |
AYURVEDA TEST |
AYURVEDA TEST |
AYURVEDA TEST |
VATA | PITTA | KAPHA |
KROPSBYGNING | ||
Spinkel | Medium | Kraftig |
KROPSVÆGT | ||
Let | Medium | Overvægtig |
HUDTYPE | ||
Sart, tør, kold, ru, mørk | Glat, fedtet, varm, rødlig | Sund, fedtet, kold, bleg |
HÅR | ||
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt | Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet | Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt |
TÆNDER | ||
Udstående, store, mellemrum, fint tandkød | Medium, bløde, sart tandkød | Stærke, hvide, sundt tandkød |
NÆSE | ||
Uregelmæssig form og placering | Lang, spids, rød næsetip | Lille, rund, opstoppernæse |
ØJNE | ||
Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i | Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme | Blå Store, smukke, rolige, varme |
NEGLE | ||
Tørre, grove, skøre, flossede | Skarpe, fleksible, rosa, pæne | Tykke, blanke, glatte, lakeret |
LÆBER | ||
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone | Rød, sensitive, gule | Glatte, blanke, blege, hvidelig |
HAGE | ||
Smal, kantet | Spids | Rund, dobbelt |
KINDER | ||
Rynkede, indsunkne | Glatte, flade | Runde, fyldige |
HALS | ||
Tynd, lang | Medium | Bred, foldet |
BRYST | ||
Fladt, indsunken | Moderate | Udvidet, rundt |
MAVE | ||
Tynd, flad, indsunken | Moderate | Stor, topmave |
NAVLE | ||
Lille, uregelmøssig, udstøende | Oval, flad | Stor, dyb, rund, udvidet |
HOFTER | ||
Smalle, tynde | Moderate | Kraftige, brede, |
LED | ||
Kolde, knagende | Moderate | Store, smurte |
APPETIT | ||
Uregelmøssig, sparsom, lille | Stor, uudholdelig | Langsom men regelmøssig |
FORDØJELSE | ||
Uregelmæssig, luft i maven | Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd | Langsom, slim dannende |
FORETRUKKEN SMAG | ||
Sødt, surt, salt | Sødt, bittert, skarpt | Bittert, kras, skarpt |
TØRST | ||
Skiftende | Meget tørstig | Lidt tørstig |
AFFØRING | ||
Hård | Lind | Trøg, tyk, olieret |
FYSISK AKTIVITET | ||
Hyperaktiv | Moderat | Langsom |
MENTAL AKTIVITET | ||
Hyperaktiv | Moderate | Sløv, langsom |
FØLELSER MAN OFTE HAR | ||
Angst, frygt, usikkerhed | Vrede, had, jalousi | Rolig, grødig, afhøngighed |
TRO | ||
Svingende | Ekstremist | Vedholdende |
INTELLEKT | ||
Hurtig, men forkert svar/reaktion | Korrekt svar/reaktion | Langsom, korrekt svar/reaktion |
HUKOMMELSE | ||
korttids = god, langtids = dårlig | Klar og præcis | Langsom og vedvarende |
DRØMME | ||
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme | Hede, Heftige, krig, vold | Langsomme, romantiske |
SØVN | ||
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed | Kort men dyb | Lang og tung |
TALE | ||
Hurtig, uklar, slørret | Skarp, gennemtrængende | Langsom, sløv, monotom |
ØKONOMI | ||
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder | Bruger penge på luksus | Rig, god til at opspare |
ELEMENTER | ||
Æter og Luft | Ild og Vand | Vand og Jord |
KVALITETER | ||
Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar | Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende | Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk |
ANSVARLIG FOR | ||
Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet | Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse | Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse |
HOVEDSÆDE | ||
Tyktarmen | Tyndtarmen | Lungerne |
VIRKEOMRÅDER | ||
Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene | Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse | Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse |
LIVSSTADIE | ||
Alderdom | Teenager voksen | Barndom |
VEJR | ||
Efterår vinter | Sommer | Vinter forår |
TIDSPUNKT PÅ ÅRET | ||
Okt, nov, dec, jan | Juni, juli, aug, sept | Feb, marts, april, maj |
TIDSPUNKT PÅ DAGEN | ||
02.00 - 06.00 samt 14.00 - 18.00 | 10.00 - 14.00 samt 22.00 - 02.00 | 06.00 - 10.00 samt 18.00 - 22.00 |
I BALANCE | ||
Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld | Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende | Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende |
HVAD BALANCERER | ||
Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie. | Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation | Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen |
UDE AF BALANCE | ||
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker | Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist | Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang |
TYPISKE PROBLEMER | ||
Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt | Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber | Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal |
HVORFOR UBALANCE | ||
Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress | Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse | For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand |
Stil spørgsmål om Ayurveda
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål