Arketypiske drømmetemaer

Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab og kan kategorisere drømmen ind under et tema, bliver det nemmere og hurtigere at forstå, hvad det er, som drømmen prøver at fortælle dig.

 

Drømme om kroppen, legemsdele, kropsfunktioner

I nogle drømme er der klart fokus på kroppen. Typisk betyder dette, at en legemsdel fremhæves særligt. Det kan ske på forskellig vis: summen og kildren, smerte, amputation, varme eller kulde, beklædning, tilsværtning og så fremdeles. Når drømmene viser hen til et bestemt kropssted, er det relevant at vie dette kropsted intensiveret opmærksomhed, og det kan man i al tænkelig simpelthed gøre ved blot at sætte sig afslappet ned og koncentrere sig om kropsstedet.

Dette vil givetvis afføde reaktioner af forskellig art. Det er nemlig sådan, at kroppen opbevarer psykiske indhold – kroppen husker så at sige. Denne kropslige hukommelse er meget dyb, og selv helt tidlige ting som fødselen husker kroppen. Sådanne hukommelsesspor aktiveres ved forskellige lejligheder og kan være kilde til angst, depression, ubehag og lignende. Barnets første bevidste erkendelse af verden sker gennem kroppen og dens funktioner, som senere igen optræder i drømmene som symboler på dette møde.

Den øverste del af kroppen: Sindet – karakterens åndelige aspekter. Den nederste del af kroppen: Instinkterne. Et voksent hoved på en barnekrop: En person – sandsynligvis drømmeren, som er moden, men ikke seksuelt moden. Højre side af kroppen: Den retskafne, moralske side af vedkommende person. Venstre side, omfattende venstre hånd, venstre fod etc.: De umoralske, laverstående, uudviklede aspekter af karakteren. En del af kroppen kan repræsentere en anden del: Som sædvanligt i drømme kan en betydningsfuld eller pinlig del repræsenteres af en mindre pinlig.

Der er mange kropsbevægelser, der optræder som erstatning for andre mere pinlige bevægelser, som de ligner. Eksempelvis: Gentagne frem-og-tilbage bevægelser af hånd eller krop: Samleje. At sy, lappe, tælle: Masturbation. Sparke, stampe: Bevægelserne i livmoderen, drømmen kunne således handle om regression eller frugtbarhed.

 

Stil spørgsmål om Drømmetydning

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om Drømmetydning
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

Drømmetydning – Drømmetemaer