Drømmetydning – Varselsdrømme

Arketypiske drømmetemaer

Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab og kan kategorisere drømmen ind under et tema, bliver det nemmere og hurtigere at forstå, hvad det er, som drømmen prøver at fortælle dig.

 

Varselsdrømme

Ulykker, drømme om katastrofe, etc.

De gamle grækere mente, at drømme enten kunne være advarende eller profetiske af natur. I tilfælde med advarende drømme mente de, det var muligt at undgå problemer ved at tage passende modforholdsregler. Men hvis drømmen var profetisk, kunne man ikke undgå den forudsagte begivenhed. De opfandt begrebet med to symbolske porte, der indikerede de to forskellige kategorier af drømme. De advarende drømme hævdedes at passere igen Elfenbensporten, mens de profetiske drømme passerede gennem Hornporten.

Det drømmende sind bruger i lige så høj grad som før i tiden ordspil, så det er måske ikke så overraskende, at disse symbolske porte har deres oprindelse i netop sådan en leg med ord. Det græske ord for ‘elfenben’ er ‘elephas’, hvilket også betyder at snyde sig fra noget, mens det græske ord for ‘horn’ er ‘karanoo’, som også betyder at udrette noget. De repræsenterer således det, man kan snyde sig fra eller undgå (en advarende drøm) eller det, man kan udrette (en profetisk drøm).

Varselsdrømme (prækognitive/forudvidende) vil af nogle kaldes et parapsykologisk fænomen! Naturvidenskaben sætter dette fænomen i forbindelse med klarhørelse/klarsyn – men når der tales om en varselsdrøm, kaldes det undertiden klardrøm. Men vi vælger at kalde disse “Varselsdrømme”. Det er ikke altid, at varselsdrømme varsler død og ulykke – der foreligger også dokumentation på lykkelige varselsdrømme. Tværkulturelle undersøgelser har vist, at troen på varselsdrømme findes i næsten alle kulturer, dog er den vestlige verden lidt mere skeptisk end den østlige og arabiske verden.

Den tyske parapsykolog Hans Bender foretog systematiske studier af prækognitive drømme og konkluderede i sin synopsis, at der er almindelig enighed om, at prækognitive og telepatiske drømme tidsmæssigt ligger tæt op af den tilsvarende ydre begivnehed – gerne inden for 24 timer, men det er langt fra tilfældet. Og man er i dag i de spirituelle kredse blevet mere åben overfor eksistensen af varselsdrømme som en naturlig ting på linie med clairvoyance, klarhørelse og ud-af-kroppen-oplevelser.

Det ligger i den jungianske teori, at parapsykologiske oplevelser og drømme er knyttet til det kollektive ubevidste. Derfor optræder de oftest i arketypiske situationer så som: vigtige overgange i et menneskes liv – fødsel, død, pubertet, partnerskab, midtvejskrise, under kreative processer og ved vigtige kollektive begivenheder af kulturel og samfundsmæssig karakter. I dagens vesten, hvor mennesket er begyndt at åbne sig langt mere for de spirituelle fænomener som en naturlig ting af livet og jorden, er der langt flere, der er i stand til at “høre efter”, når de modtager disse budskaber fra deres underbevidsthed til deres drømme.
 

Stil spørgsmål om Drømmetydning

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om Drømmetydning
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

Drømmetydning – Drømmetemaer