Meningen med dette lille afsnit om lægevidenskaben er for at vise hvorledes lægevidenskab – og andre begrebsverdner som psykologi, filosofi, naturvidenskab, trosretninger, etc. – hvor forskellige de så end umiddelbart ser ud, meget ofte beskæftiger sig med de samme emneområder. Ses de i sammenhæng beriger og supplere de hinanden.
Vi er dog traditionelt ikke særlig gode til at se noget som helst i sammenhæng. Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.
Dette er modsat den østlige tankemåde som det meste spiritualitet er baseret på. Her er man mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den østlige tænkning foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, frem for realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.
Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Hvis du gerne vil forstå, og have spiritualitet til at udfolde sig i dit liv, er det en fordel at være opmærksom på hvorledes vores vestlige tankemåde binder os fast i bestemte tankesæt og -mønstre.
Hvad er lægevidenskab?
Den basale lægeuddannelsen omfatter i hovedtræk følgende indsigter:
Almen medicin og sundhedspsykolog, der omfatter den del af kemien, som er relevant for forståelsen af biologiske systemer, fag som anatomi, cellebiologi, molekylærbiologi, biofysik , genetik og psykologi.
Integrerede organkurser, hvor man gennemgår med udgangspunkt i et organ f.eks. hjertet, hvordan det udvikles, dets anatomiske forhold og inddrager dets funktion, dets kemiske bestanddele og ser på hvorledes f.eks. ernæring og arvemasse har indflydelse på hjertet.
Sociologi, der blandt andet giver indblik i befolkningens helbredsforhold, sociale årsager til sygdom og sundhedsvæsenets opbygning. Epidemiologi er studiet af hvor mange, hvor og hvem der bliver syge og dermed grunden til at sygdom opstår og udbredes. Anatomi, beskæftiger sig med anatomien i menneskets bevægeapparat, dvs. knogler, led, muskler og kar samt den makroskopiske og mikroskopiske anatomi af bryst – og bughulens organer. Fysiologien, beskæftiger sig med den måde vores forskellige organer fungerer på og samspillet mellem dem, hvilket giver forudsætninger for forståelsen af sygdomsmekanismerne. Biokemi, beskæftiger sig med den levende organismes kemiske bestanddele, som f.eks. enzymer, stofskifte, ernæring og fordøjelse. Farmakologi, (lægemiddellære), som skal lære de studerende at anvende lægemidler og forstå deres virkningsmekanismer.
Mikrobiologi, omfatter emner som bakteriologi, virologi, immunologi, og er læren om blandt andet sygdomsforårsagende mikroorganismer, smittekilder og forebyggelse af infektioner, og den måde vores immunforsvar fungerer på. Patologisk anatomi, handler om generelle sygdomsprocesser i kroppens celler samt de mikroskopiske og makroskopiske forandringer som organer og væv undergår ved forskellige sygdomme.
Psykiatri, som er læren om sindets sygdomme. Retsmedicin, hvor der undervises i den for lægegerningen relevante lovgivning. Neurologi og neurokirurgi, som er studier i og af sygdomme i relation til nervesystemet. Børnesygdomme, Øre-næse-halssygdomme, Hud- og kønssygdomme, Øjensygdomme, Gynækologi etc.
Indenfor den lægevidenskabelige verden er det ikke muligt i grunduddannelsen at specialisere sig. Alle fag og pensum er således hovedsagelig på forhånd givet. Efterfølgende kam man vælge at læse videre til speciallæge
Ganske uforenelige!
Ovenfor er nævnt at vesterlandske tænkemåde altid skiller begreberne fra hinanden. Og således opnås eksakte videnskaber og en uforenelighed med spiritualitet hvor alting blandes sammen. Baggrunden for at lægevidenskab og spiritualitet traditionelt har været meget uforenelige er dog også penge og kapitalisme.
Grådige kyniske eller bare ligeglade og selvoptagede aktionærer lader deres kapitalforeninger fylde benzin på kapitalismen, der for længst er kørt af sporet i fuld fart. Der er kun en enkelt hovedårsag til at vores verdenshave er fyldt med plastik, at luften er fyldt med røg og at isen smelter – og dette er kapitalismen. Et tog som for længst er kørt af sporet i fuld fart. Her er ingen stopknap, og ofrene er vores klode miljø, dyr, planter.
Lægevidenskaben og det spirituelle står uforenelige, fordi aktionærer kan tjene penge på piller, sygdomme, behandling. Så enkelt er det desværre et meget langt stykke hen ad vejen.
Naturligvis skal man passe på ikke at blande den alternative og den konventionelle verden for meget sammen. Hvis lægevidenskaben begyndte på at fortælle folk at mange af deres sygdomme kunne lindres, kurerers f.eks. ved måden at tænke på og ved healing, ville dette påføre patienterne en unødvendig skyldfølelse i de tilfælde hvor det ikke virkede. Hvis sygdommen ikke stoppede sin vækst ville patienterne måske bebrejde sig selv at de ikke var i stand til at tænke positivt nok.
Og naturligvis skal man opstille klare regler for hvorledes man afprøver forebyggelses- og helbredsmetoder. Man behøver dog ikke at have forstand på spiritualitet for at forstå at de regler og fremgangsmåder, der er opsat i dag hovedsagelig handler om at passe på kapitalismen, aktionærernes interesser, mere end det handler om at passe på det enkelte menneske, klodens interesser. Selvfølgelig kan det spirituelle og lægevidenskaben i høj grad berige og supplere hinanden. Det er dog utopi at tro dette vil komme til at ske, så længe at det overordnede regelsæt er defineret af kapitalismen og ikke sund fornuft og etik.
Stil spørgsmål om Spiritualitet
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål