Odin – Først blev Odin gift med Fjørgyn, og fik med hende sønnen Tor. Senere giftede han sig med Fjørgyns datter Frigg, og med hende fik han sønnerne Balder og Høder. Han er far til Vale med jættekvinden Rind. Muligvis var Odin oprindelig en solgud; det er derfor at han kun har et øje: solskiven. Odin er ofte beskrevet som en høj enøjet, gråskægget mand, der red i luften på hesten Slejpner med spyddet Gungner, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men han har utallige skikkelser og navne og optræder gerne i forklædning, som i eddakvadet om Gråskæg.

Gunlød er den smukke datter af den kløgtige jætte Suttung. Han får fingrene i Kvasers blod, efter dværgene Fjalar og Galar har dræbt hans far Gilling. Suttung forlanger blodet som bod. Kvaser er den klogeste mand i hele Vanaheim. Han er fremtryllet ud fra en krukke og alle vanernes spyt. Suttung lader nu Kvasers blod gære og får ud af det en fortryllende drik, der giver digteriske evner. Odin stjæler brygget fra Suttung ved at forføre den skønne Gunlød og flygter over hals og hoved med bugen fyldt med brygget til Asgård. Da Suttung i sin ørneham forfølger Odin, bliver han dræbt af aserne, da han krydser muren til Asgård.

Odin

Frigg er Odins hustru i den nordiske mytologi. Hendes navn betyder “Den der elsker”. Hun er en meget klog kvinde, der tit råder Odin i hans vanskelige beslutninger. Hun er mor til Balder, ejer hesten Hovvarpner og bor i huset Fensale. Frigg har to tjenere: Fulla, der er hendes tjenestepige og Gna, som er hendes sendebud. Frigg er gudinde for bl.a. ægteskabet. Hun blev tilbedt i forbindelse med fødsler og hvis mødre havde brug for beskyttelse af deres børn, specielt drenge, der drog i krig. I mange forbindelser smelter Frigg og Freja næsten sammen, de var måske oprindelig samme gud. Men Frigg står for den ægteskabelige og moderlige kærlighed, mens Freja står for den sensuelle kærlighed og frugtbarhed. Selvom Frigg er gud for ægteskabet boede hun ikke sammen med sin mand og hun muntrede sig med Odins brødre Vile og Ve, når Odin var på rejser. Odin selv var nu heller ikke særlig trofast, han var kendt som en rigtig skørtejæger.

Odin

Odin og Saga – Saga er asynje (gudinde af aseslægten) og seerske i nordisk mytologi. Saga var en meget klog gudinde, som levede i Søkkvabek, hvor hun dagligt drak dus med Odin.

Njord er asegud for havet og søfart, vinde, frugtbarhed og ild. Han beskytter søfolk, og sørger for god høst. Han er gift med Skade og har børnene Frej og Freja. Efter den store krig mellem aser og vaner, bliver han og hans børn udleveret som gidsler til aserne, blandt hvilke han tager bolig. Først til Ragnarok skal han vende tilbage til vanerne. Den yngre Edda fortæller historien om, hvordan jættekvinden Skade som kompensation for, at aserne har dræbt hendes fader, får lov til at vælge sig en husbond blandt dem – dog må hun kun vælge ud fra deres fødder. Hun vælger det smukkeste par fødder i den tro, at de tilhørte Balder, men det viste sig at være Njord. De lever dog som separerede, fordi ingen af dem kan holde ud til at bo på det sted, den anden foretrækker. Skade vil bo i de kolde bjerge, Njord i skoven ved havet.

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Thor er tordenguden i nordisk mytologi. Han kaldes også Asathor. Han er søn af Odin og Fjørgyn og gift med Sif. Med hende har han to børn – Trud og Modi. Med en jættekvinde, Jernsaxa har han drengen Magni. Mange tror, at Thor er krigsguden i aseslægten. Men det er forkert. Asernes krigsguder er Tyr og Odin. Thor er derimod en frugtbarhedsgud. Han virker ganske vist ofte krigerisk i sin optræden; men hans modstandere er altid jætterne, og de er i virkeligheden billeder på frost, sne og andre naturkræfter, der kan skade afgrøderne. Ved at bekæmpe dem, forsvarer han markens afgrøder. Samtidig er han som tordengud ledsaget af regnen.

Engang da Thor og Loke var på vej mod jættekongen Udgårdsloke kom de forbi en fattig bondefamilie, som indvilligede i at Thor og Loke blev der for natten. Som tak herfor tilbød Thor at familien kunne spise med, og han slagtede sine to bukke Tanngrisner og Tanngnjost, men formanede at de, under ingen omstændigheder, måtte flække knoglerne og suge marven ud. Drengen Tjalfe, som i lang tid ikke havde fået ordentlig mad at spise kunne ikke lade være og gjorde det som ingen måtte. Den næste morgen da Thor og Loke skulle af sted igen opdagede Thor at den ene af bukkene haltede og han blev rasende. Da Tjalfe indrømmede at det var ham, truede Thor med at lægge familiens hus i ruiner og dræbe dem alle, men bonden Egil tilbød at Thor kunne få børnene Tjalfe og Røskva som bod. Thor indvilligede og de to har været hans tjenere lige siden.

Fisketuren – Thor spurgte Hymer hvor han kunne finde noget madding og Hymer pegede om bag gården og sagde at der måtte han kunne finde noget, og regnede med at Thor ville grave efter orm. Thor brækkede istedet hovedet af tyren Himinhrjod til Hymers store ærgelse. De steg da ombord i Hymers båd, men uanset hvor langt de kom ud ville Thor lidt længere og til sidst kom de helt ud i verdenshavet hvor Midgårdsormen bor. Thor lod tyrehovedet synke til bunds og ikke længe efter havde han ormen på krogen. I samme øjeblik som Thor kastede Mjølner skar Hymer snoren over i rædsel og vandet skærmede for hammerens slag. Thor blev rasende, men sagde intet og lod Hymer ro ind igen.

Den store kar Ægor, Ægir, Ran og deres ni døtre – Ægir (Aegir, Hler, Gymer) er en af tre jætter, som bor hos aserne. Navnet Ægir knytter sig til ordet for vand, og han er personificeringen af havet. Hans kræfter kan bruges både til godt og ondt, men har hele tiden med vandet og havet at gøre. Hans kolleger er græske Poseidon og romerske Neptun. Hvis man så Ægir på havets overflade, var det oftest et ildevarslende tegn. Han kommer for det meste op til overfladen med den hensigt at trække skibe og mænd med sig ned på havets bund og han var derfor naturligvis frygtet af sømænd. Ægir besidder også et stort kar kaldet Ægor, skænket til ham af Thor og Tyr. I dette kar brygger han livets mjød af Balders blod. Ægir er guderne venligt stemt og byder dem ofte til gilde. Ægirs afkom siges at være bølgerne og hans ni døtre er vistnok de samme som de ni mødre til guden Hejmdal. Ægir er gift med Ran og har to tjenere: Elder og Fimafeng.

Loke er en jætte i den nordiske mytologi. Han bor i Asgård og alle guderne respekterer ham, for han har blandet blod med selveste Odin. Trods det er Loke i mange tilfælde kilden til mange problemer i den nordiske mytologi. Loke er f.eks. far til de tre største monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel, som han har med Angerboda. Alle tre monstre spiller fremtrædende roller ved Ragnarok, hvor de hver slår nogle af de mægtigste guder ihjel. Ud over det har Loke tit en finger med i spillet, når noget går galt. F.eks. i myten om Tjasse hvor Idun og hendes fortryllede æbler blev bortført til Udgård, og da Sif mistede sit hår. Ofte har Lokes gale streger dog en tendens til at ende med held i uheld – eksempelvis fik Sif erstatning i form af et fortryllet guldhår. I samme omgang fik Asgård flere nye fortryllede skatte.

Tyr er krigsguden i nordisk mytologi. Han mistede sin højre hånd, da han lagde Fenrisulven i lænker. Han var også gud for kvæget, og muligvis var han også gud for retfærdighed og tinget. Tyr optræder desuden i Hymerskvadet i den ældre Edda, hvor han hjælper Tor med at skaffe et bryggekar, som er stort nok til, at der kan brygges øl til alle guderne i én omgang. I følge den yngre Edda er Tyr søn af Odin; ifølge Hymerskvadet er han søn af jætten Hymer.

Sif (Siv) er i nordisk mytologi Thors kone. Med Thor har hun børnene Modi og Trud. Sif har guldhår efter at Loke engang klippede hendes rigtige hår af. Thor blev sur og tvang Loke til at skaffe et guldhår, smedet af Ivalde-sønnerne, to dværge. Håret voksede fast på Sifs hoved og gror nu som rigtigt hår.

Loke ender med at blive straffet brutalt for alle sine ugerninger (Balders død værende dråben, der fik glasset til at flyde over). Guderne bliver så vrede på ham, at de lænker ham i en hule i et bjerg i det vilde Udgård. Han står med møllesten om halsen, om maven og om knæene, så han ikke kan røre sig. Her lever han uden vådt eller tørt og ikke nok med det. For at sikre sig at Loke ikke vil bryde sine lænker bandt aserne ham med hans søns, Narfes, tarme. Aserne vil dog ikke gøre sig skyldige i mord så de forvandler Narfes bror Vale til en ulv og venter på at de to brødre skulle komme om at skændes, som brødre jo gør en gang imellem. Vale som ikke er bekendt med sin nye styrke som ulv sønderrev Narfe og aserne tager hans tarme. Desuden placeres over Lokes hoved en kæmpe orm (en slange), som drypper sin gift og galde på Lokes hoved. Lokes kone, Sigyn, elsker ham så højt, at hun er fulgt med til hulen. Indtil Ragnarok står hun og holder et kar, der opsamler giften, før den når Lokes hoved. Men af og til må hun tømme karret og så skælver Loke og hele bjerget igen. Slangen over Lokes hoved var Skades idé. Hun har aldrig tilgivet ham efter Tjasses død.

En morgen vågnede Tor og opdagede at hans hammer, Mjølner, var væk. Loke lånte Frejas fugledragt og fløj til Udgård, hvor jætterne bor. Først gik han til jætten Trym. Loke spurgte ham og hammeren og Trymer sagde: “Ja, den har jeg taget. Den ligger otte mil under jorden, og I får den ikke før jeg får Freja til kone.” Tor og Loke gik til Freja og bad hende trække i brudetøjet, men det nægtede hun. Guderne samledes nu til råd og Heimdal forslog at Tor blev nødt til at klæde sig ud som brud og tage til Udgård. Før brylluppet skulle stå, skulle der først spises. Trym var meget forbavset over brudens appetit, men Loke fortalte at bruden ikke havde spist i otte dage fordi hun sådan længtes efter at blive gift. Trym blev glad og bøjede sig frem og løftede sløret for at kysse det han troede var Freja. Tor sendte ham et vredt blik og Trym for tilbage. Loke var snedig og sagde: “Freja har ikke sovet i otte nætter, sådan længtes hun efter at kommer herhen.” Trym kaldte på sine karle, og de blev bedt om at hente hammeren. Det skulle være en bryllupsgave til Freja, og blev derfor lagt i Tor skød. Tor rejste sig op og rev sløret af, hvorefter han dræbte Trym og hele hans familie.

Balder havde den egenskab at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete der det en dag at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham hvad der var galt. Balder svarede at hans drømme var vendt til mareridt som varslede ham en frygtelig skæbne. Alle aserne tog dette meget alvorligt, især hans forældre Odin og Frigg. Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alle væsener og alle ting til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig til daglig morskab for aserne, som kastede alverdens ting mod ham, men uanset hvor meget de prøvede brød tingene ikke deres ed og undveg ham altid. Kun Loke opfattede ikke Balders usårlighed som noget morsomt, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders nyerhvervede popularitet og planlagde da gudens fald.

Høder og Loke – Forklædt som kvinde opsøgte Loke Frigg og opdagede hurtigt at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset denne plante for ufarlig. Loke fremstillede da øjeblikkeligt en pil af mistelten og gik hen til pladsen hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder. Her så han Balders blinde bror Høder sidde og lytte til løjerne synlig utilfreds med ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig hvor han er”. Høder som jo så gerne ville være med tog imod Lokes forslag og Balder døde.

Heimdall forklædt som Rig møder Edda – Heimdal fik på et tidspunkt en opgave af Odin, hvor han skulle tage til Midgård forklædt som den dødelige mand Rig. Her ligger han med tre kvinder, som alle føder sønner, som senere bliver ophav til de tre samfundsklasser, vikingetidens hierarki var opdelt i: jarler, bønder og trælle. Sønnen Træl fik han sammen med Edda. Sønnen Karl fik han sammen med Amma. Sønnen Jarl fik han sammen med Moder.

Heimdal var gud for lyset og solen. Han bor på Himmelbjerget, lige ved Regnbuen Bifrost. Heimdal er Regnbuen Bifrost vogter. Han kan se hundrede mile, Og høre ulden på fårene gro. Når Ragnarok kommer, og jætteskarerne vandrer hen over Bifrost, er det hans job, at advare guderne herom, ved at blæse i sit gjalderhorn. Heimdal har tænder af det fineste guld og ejer hesten Guldtop, samt sværdet, som blev kaldt mandshoved. Ved ragnarok dræber Heimdal og Loke hinanden i kamp. Heimdal har ni mødre: Gjalp, Greip, Eistla, Eyrgjafa, Jarnsaxa, Ulfrun, Angeyja, Imdur og Atla. Af navnene fremgår det, at de er bølger. Heimdal må være født af havet, ligesom når man ser at solen stiger op af havet om morgenen. Heimdals ni mødre var alle søstre og døtre af Ægir og Ran. Disse søstre, som var Jætter, blev alle anset for at være jomfruer.

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra den yngre Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Koen med de 4 floder, hvor Ymer fik sin næring fra. Skabte Bure ved at slikke på en sten.

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda

Illustration fra Sæmundar og Snorra Edda