I de myter, der har de store guder i Asgård i som centrale figurer, optræder menneskene sjældent, og når de gør, har de ikke nogen aktiv rolle. Gudemyterne udspillede sig i en urtid, der afsluttedes ved Balders død. Den følgende tid præges af, at guderne gradvist mister overtaget overfor jætterne. Dette er den mytiske nutid, der er den tid menneskene lever i. Endnu kan guderne holde kaos i skak, men verden bevæger sig uvægerligt mod destruktion. Undergangen indledes med sammenbruddet af menneskenes samfund, der efterfølges af den totale ødelæggelse af gudernes samfund.
I det nordiske litterære materiale er der andre fortællinger med mange strukturelle og motivmæssige ligheder med gudemyterne. Det gælder hovedsageligt heltesagnene. De er fortællinger om mennesker, men foregår på et guddommeligt plan, og er derfor rige på mytisk stof, selvom de giver indtryk af at foregå i historisk tid. Sagnene havde derfor sandsynligvis en funktion, der lignede myternes. I en krigerkultur som Nordens i vikingetiden var episke myter og legender om heroiske krigere vigtige, idet de fungerede som eksemplariske fortællinger om forfædrenes handlemønstre.
| Andrimner | Kokken i Valhal. Han står hver dag og laver mad til Einherjerne, af galten Sø-rimner i kedelen Ild-rimner. I eddakvadet “Grimners mål” er der følgende vers: Andrimner lader i Ild-rimner – Sø-rimner sydes; det flæsk er bedst, men få kun ved, hvad mad Einherjerne mætter. |
| Ask | Det første menneske i verdenen sammen med Embla. Han blev til, ved at Odin, Vile og Ve (andre steder er det Odin, Høner og Loder), gik en tur ved stranden, hvor de fandt to træstykker. Odin gav dem ånd og liv, Vile gav dem forstand og Ve gav dem stemme, hørelse og syn. Hans navn minder meget om ask, som et asketræ. Til gengæld minder “Ask og Embla” temmelig meget om “Adam og Eva”. Det kan jo være et tilfælde, men det er nærliggende at tro at historien er nedskrevet efter det første årtusindeskifte, hvor vi lige var blevet kristne. |
| Beyla | Kvinde. Frejs tjener. Gift med Byggver. Der er ikke megen litteratur om hende. I “Loke-spliden”har hun en enkelt replik: “Hvert bjerg skælver, sandelig tror jeg haster nu Hlorride hid; han lukker den mund, som lastede her alle aser og mænd”. Loke har forinden spottet næsten alle til Ægirs ølsammenkomst. Beyla siger nu at hun kan høre Hlorride (Tor) kommer, og at Loke nu skal for lukket munden. Til dette svarer Loke. “Ti stille, Beyla, du er Byggvers kone og har så mangen mén; blandt aser kom aldrig uslere køn, du er ganske skiden, din skøge”. |
| Bor | En af de første i verdenen. Søn af Bure. Han fik med jættekvinden Bestla tre sønner: Odin, Vile og Ve. |
| Bure | Mand. Far til Bor. Blev til ved at i de første tider, efter at koen Audhumla var skabt, stod denne ko og slikked salt af rimstenene. Efter den første dag, slikkede den en mands hår frem, næste dag mandens hoved, og tredje dag resten af manden. Denne mand var Bure. |
| Byggver | Frejs tjener. Han er gift med en anden af Frejs tjenere Beyla. I “Loke-spliden”siger han følgende: “Hvis æt jeg ejed som Ingunar-Frej og herlig hal som han, maled jeg ménkragen mindre end marv og grutted hver knokkel i hans krop” (vers 43). Loke har stået og svinet Frej til, og det kan Byggver ikke holde ud og høre på, så han siger at hvis han var Frej så ville han banke noget fornuft ind i Loke. Så begynder Loke at spotte Byggver, som svarer: “Byggver jeg hedder, og hurtig kalder guder og mennesker mig. Det er her min stolthed, at Hropts sønner alle drikker øl sammen”. (vers 45) Hvortil Loke svarer: “Ti stille, Byggver! Du forstod aldrig at dele mad mellem mænd, og i sengehalmen var du sen at finde, når mand mod mand stredes”. (vers 46) |
| Elder | Ægirs tjener. I “Loke-spliden” har han en lille samtale med Loke, da denne kom tilbage til Ægirs ølgilde, efter han havde dræbt Fimafeng. Loke starter med at sige til Elder: “Sig du, Elder, inden du har flyttet er fjed dig frem, hvilken ølsnak derinde de fører, sejrgudernes sønner? (vers 1)” Hertil svarer Elder: “Våben de drøfter og dåd i striden, sejrgudernes sønner; aser og alfer herinde taler intet godt ord om dig. (vers 2) Loke siger: “Ind vil jeg gå i Ægirs hal og se på det sviregilde; kvalm vil jeg yppe for asernes sønner og blande dem mén i mjøden. (vers 3) Se der har vi jo Loke som af en eller anden grund hele tiden skal spotte guderne. Hertil svarer Elder: “Vid, går du ind i Ægirs hal at se på det sviregilde, din spy af hån vil de hulde guder tørre på spotterens tud.(vers 4) |
| Embla | Var den første menneskekvinde i verden. Se under Ask for at se hvorfor. Hendes navn har mange lighedder med elmetræ |
| Fimafeng | Ægirs tjener. Han blev dræbt af Loke, i “Loke-spliden”. Loke kunne nemlig ikke klare at høre at man roste Ægirs tjenere. |
| Fjølner | Søn af Frej og Gerd. Hans navn betyder “Den altvidende”. |
| Fjørgyn | Har sammen med Odin sønnen Tor. Fjørgyn betyder “jord”, som på gammelnordsisk også hed “Hlodyn”. Derfor bliver Tor også nogle gange nævnt som “Hloride”, som betyder jordens søn |
| Od | Engang var Freja gift med Od, men en dag forsvandt han og Freja græd tårer af guld. |
| Regin | Søn af Hrejdmar. Efter at Regin og hans bror Fafner, havde slået deres far ihjel, skændtes de om hvem der skulle have guldet. Fafner havde taget deres faders guldhjelm på som hed Ægirshjelm, og som skræmmer alt levende som ser på den. Han havde derudover sværdet Hrotti. Regin havde sværdet Refill, men flygtede alligevel. Fafner skabte sig om til en drage og lagde sig på guldet i en hule. Regin tog til kong Hjalprek og blev der hans smed. Her kom han i forbindelse med Sigurd, og fortalte ham om en mægitg skat, som kunne blive hans hvis han bare kunne dræbe dragen, som var der. Sigurd ville godt prøve lykken, og Regin smedede ham sværdet Gram. Da de havde dræbt dragen, sagde Regin at Sigurd skulle riste Fafner hjerte til ham. Så lagde han sig hen og sov, men Sigurd fandt ud at der var stor magt i det hjerte så han slog Regin ihjel. |
| Røskva | Tors tjener, sammen med sin bror Tjalfe. |
| Sigyn | Huner gift med Loke. Har med ham børnene Nare og Vale. |
| Skirner | Frejs tjener. Det var ham som tog til Jotunheim for at hente Gerd. |
| Tjalfe | Tors tjener, sammen med hans søster Røskva. Har hjulpet Tor flere gange, f.eks dengang da Tor skulle ud og kæmpe med Rungner. Tjalfe gik da mod Møkkerkalfe og besejrede ham. |
| Ørvandel | Gift med Groa. Engang Ørvandel var i knibe, reddede Tor ham og bar ham på ryggen i en kurv. Men da de gik nord om Jotunheim, hvor der er meget koldt, frøs Ørvandels ene tå til is og brækkede af. Tor tog den og smed den op på himlen, hvor den blev til stjernen “Ørvandels tå”. |
The Punishment of Loki – Louis Huard
Kvaser
Kvaser er i nordisk mytologi en mand frembragt ved trolddom af vanerne for at snyde aserne. Ved afslutningen af krigen mellem de to gudeslægter aftaler de to parter at udveksle rigernes klogeste mænd, for at forhindre fremtidige blodsudgydelser. Men da Vanaheims klogeste personer er kvinder, udtænker de en plan for at kunne udlevere en mand til aserne, der ellers ikke vil tage dem alvorligt. Alle vanerne spytter i en krukke og krukken omdannes ved sejdmagi til den klogeste mand i Vanaheim. Ved udvekslingen går alt godt.
Men aserne har heller ikke rent mel i posen. Den klogeste mand i Asgård er Mimer, men det er jo Odins bedste rådgiver og ham vil de ikke af med. I stedet overtaler Loke aserne til at omdanne en høne til manden Høner, og det er ham der bliver udvekslet med Kvaser. Høner er skrækkelig! Han skvaldrer hele tiden op og kommer hurtigt i uføre i Vanaheim. Han bliver dræbt, og som bod hugger aserne hovedet af Kvaser. Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver hermed grundbestanddelen i skjaldemjøden, da jætten Suttung får fat i det og brygger videre på det. De to kar Boden og Son anvendes til opbevaring af Kvasers blod.
Træl
Træl er den gamle nordiske betegnelse for slave. Trældom var arvelig på den måde, at havde man trælle som forældre, blev man selv træl. Også krigsfanger blev i stort omfang gjort til trælle, hvilket var praksis under vikingetogene. En træl var ufri og retsløs. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge ed, og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie. I løbet af den tidlige middelalder skete der på grund af kirkelig indflydelse en langsom afvikling af trælleforholdet, og det forsvandt helt i 1200-tallet. Man må antage, at trællene er blevet opsuget i de lavere sociale lag af samfundet, især i bondestanden.
Træl er desuden i nordisk mytologi søn af Edda og Heimdal. Tager sig Thir til hustru, og de bliver sammen ophav til trællenes æt. Ordet “Træl” har her samme betydning som ovenfor. Træl regnes for at være menneske og ikke As, altså af gudeslægt, da Heimdal fik Træl, da han, forklædt som den dødelige mand Rig, vandrede i Midgård og fik tre sønner: Træl fik han som nævnt sammen med Edda. Karl fik han sammen med Amma og Jarl fik han sammen med Moder. (Træl – Karl – Jarl var vikingetidens hierarki)
VIL DU VIDE MERE
Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. Har du lyst til at danne dig et overblik over hvordan de forskellige huse, bygninger, steder mv. så ud og lå i forhold til hinanden finder du dette i kapitlet Steder, bygninger og ting. De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne, Dværgene, Jætterne, Vanerne, Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener.
Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne. Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i Eddaerne værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.
Stil spørgsmål om nordisk mytologi
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om nordisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål