Et vigtigt ayurveda råd er at spise den føde, der passer til årstiden. Ved at spise det udvalg selve naturen lægger på bordet til enhver tid, opnås der tættere forbindelse med naturen. Når kroppen er i forbindelse med naturen, aftager behovet for den akutte energi.

Det giver også forskellig menuer til forår, sommer, efterår og vinter. Det betyder dog ikke, at forbruget kun skal fokusere på de lokale produkter. Der kan sagtens suppleres med importerede fødevarer, der høstes i sæsonen. Ifølge Ayurveda har hver årstid sine karakteristika, som menneskene må indstille deres levevis efter.

Man opdeler året i seks årstider (ritus), der hver strækker sig over to måneder (masas).

Til hver årstid svarer en rasa, der som begreb spiller en stor rolle i indisk kultur, og går igen i mange andre sammenhænge. Ordet Rasa er sanskrit og har rigtig mange betydninger. Det kan betyde smag, duft, kærlighed, fornøjelse, glæde, skønhed og meget andet. Planternes rasa består af vand, som i forskellige forhold er blandet med ild og luft, hvorved smagens forskelligheder opstår.

Hver af disse rasaer eller smagsstoffer giver bestemte forstyrrelser i balancen mellem de tre elementer, og derfor har hver årstid sine karakteristiske sygdomme. Dette syn på årets gang er afgørende for, hvilken mad, der er bedst at spise på forskellige årstider, og hvilken medicin, som bør ordineres.

Ayurveda opdeler året i seks årstider (ritus), der hver strækker sig over to måneder (masas). Den første halvdel af året, der består af de første tre ritus, kaldes Aadaan kaal, og den anden halvdel af året kaldes Visarga kaal .

Året deles således i to halvdele, med regntid, efterår og vinter i den ene, i hvilken solen bevæger sig mod syd. Det er den våde og kolde årstid, l den periode dominerer månen, og dens stråler giver saft til planterne, som derfor vokser. Den anden halvdel af året består af frostperioden, foråret, og sommeren. I den periode bevæger solen sig mod nord, og årstiden er præget af varme, tørke og blæst. Solen og blæsten virker udtørrende på planterne og trækker deres saft ud.

RITU Sæson	MAAS Måneder	TIDSPUNKT Start	RASA Smag	DOSHA Type
AADAAN KAAL Aadaan kaal perioden starter ved vintersolhverv (Uttarayan | Northern Solstice), der starter sommerhalvåret. Her bevæger solen sig mod nord, og  årstiden er præget af varme, tørke og blæst. Solen og blæsten virker udtørrende på planterne og trækker deres saft ud.
Sishira (Frosttid)	Magha	Starter midt i januar	Tikta (bitter)	Kapha er stærk
	Phalguna	Slutter midt i marts
Vasanta (Forår	Chaitra	Starter midt i marts	Kashaya (sammentrækkende)	Pitta er stærk
	Baisakh	Slutter midt i maj
Grishma (Sommer	Jyeshtha	Starter midt i maj	Kattu (skarp)	Pitta er stærk
	Aashadha	Slutter midt i juli
VISARGA KAAL Visarga kaal perioden starter ved sommersolhverv (Dakshinayaan | Southern Solstice). Her bevæger solen sig mod syd. Det er den våde og kolde årstid, hvor månen dominerer. Månens stråler giver saft til planterne, som derfor vokser. Jorden køles ned på grund af skyer, regn og kolde vinde.
Varsha (Regntid	Shravan	Starter midt i juli	Amala (sur)	Vata er stærk
	Bhadrapada	Slutter midt i september
Sharat (Efterår	Aashvin	Starter midt i september	Lavan (Salt)	Vata er stærk
	Kartika	Slutter midt i november
Hemant (Vinter)	Margshirsha	Starter midt i november	Madhura (sød)	Kapha er stærk
	Pausha	Slutter midt i januar

 

Forår	Sommer
Efterår	Vinter

 

Rasa – Smag

Til hver årstid svarer en rasa, en smag: sur, salt, sød, bitter, sammentrækkende og skarp. I tabellen vises, hvorledes rasaerne fordeles på årstiderne, og hvilke forrykkelser i balancen mellem de tre elementer de forvolder. Planternes rasa eller smagssafter består af vand, som i forskellige forhold er blandet med ild og luft, hvorved smagens forskelligheder opstår. Hver af disse rasaer eller smagsstoffer giver bestemte forstyrrelser i balancen mellem de tre elementer, og derfor har hver årstid sine karakteristiske sygdomme.

Begrebet rasa spiller en stor rolle i indisk kultur, og det går igen i mange andre sammenhænge. Det er afgørende for, hvilken type musik og hvilken slags skala der egner sig til hver årstid og til de forskellige tidspunkter på døgnet. Rasa-begrebet er et regulerende princip i den gamle hinduistiske dramatik og i klassisk dans, og bruges også i poesien. Baggrunden er, at alt hvad mennesket foretager sig bør bidrage til at opretholde ligevægten mellem de tre principper: Ild, vand og luft.

Ordet Rasa er sanskrit og har rigtig mange betydninger. Det kan betyde smag, duft, kærlighed, fornøjelse, glæde, skønhed og meget andet. Det bør ikke forveksles med det latinske ord Rase, der betyder ren eller uplettet. De to halvdele, som året opdeles i, hedder Kala (Tid) – endnu et sanskrit ord. Den første halvdel af året benævnes Aadaan kaal, hvor Aadaan betyder, at noget går væk, bliver taget fra en. Den anden halvdel af året benævnes Visarga kaal, og ordet Visarga betyder, at noget bliver givet, at modtage.

I Aadaan kaal perioden bevæger solen sig mod nord, og årstiden er præget af varme, tørke og blæst. Solen og blæsten virker udtørrende på planterne og trækker deres saft ud. Dette udtrykkes undertiden som, at solen tager noget styrke fra mennesket. I Visarga kaal giver solen derimod styrke til mennsket. Månen er mere magtfuld, og dens stråler giver saft til planterne, som derfor vokser. Jorden køles ned på grund af skyer, regn og kolde vinde.