Væsner der bor i Udgård. De nedstammer fra urjætten Ymer. Jætternes konge hedder Udgårdsloke. Jætterne er blevet betragtet som onde. De var gudernes modstykke og dem, som menneskene i Midgård, skulle beskyttes imod. Når Tor kæmper med jætter er det altid store, grimme og uhyggelige jætter. Men de kan også være smukke og blide. Frej er nemlig gift med jætten Gerd og Njord er gift med Skade.

Det er den almindelige opfattelse, at Jætterne, var fiktive væsener fra en sagnverden for længst gået til grunde. Men der er dog også forskere, som mener at Jætterne som folk, rent faktisk har eksisteret. Argumentet, der fremføres er at de store religioner, har haft uovervindelige moralske problemer med rapporteringen af jætter udfra det meget simple faktum, at der var indavl mellem jætter og ”mennesker”. Og af denne årsag er al information om Jætterne blevet negligeret, fortrængt og henført til en fantasiverden.

Et andet, og umiddelbart meget logisk argument, er at Jætterne så sandelig har eksisteret, men blot tidligere i tidsalderen. Der sættes således lighedstegn mellem de såkaldte Cro-Magnon mennesker og jætter. Cro-Magnon, navngivet efter det sted de først blev opdaget i Frankrig i 1868, var proto-mennesker der er dateret til at have levet på hele jordkloden i hvert fald fra 40.000 år siden og fremefter. De var over 2 meter høje, udvandrede oprindeligt fra Mellemøsten og Nordafrika, boede i hytter, lavede vægmalerier, vævede tøj, lavede smykker, havde gravritualer. I det hele taget levede som man må forvente vore forfædre ville have levet for så længe siden. Og så var de uden sammenligning det bedste materiale for en kriger!

Følgerne af Asernes møde med jætterne blev, jo at Asernes efterkommere herefter virkelig blev fysisk større og stærkere end andre. Som kvæg- og hesteavlere kendte Aserne betydningen af arv og race. De vidste, at hvis de kunne avle sønner og døtre med jættekvinder, ville deres efterkommere i al evighed blive større og stærkere end andre folk, så længe som de holdt deres blod rent.

Overlegen fysisk styrke var en meget stor militær fordel. Det blev den ved med at være, lige indtil ildvåbenene kom ind i verden tusind år senere. Eksempler på aser, der ligger i lag med jættekvinder er mangfoldige. Odin lå som Bølverk hos jættekvinden Gunlød. Ligeledes havde Odin konerne og jættekvinderne Grid og Rind. Frej elskede jættepigen Gerd. Njord, og senere Odin, ægtede Skade, som var datter en jætte. Og Thor fik sønnen Modi med jættekvinden Iarnsaxa.

Argumentet er således at når der tales om Jætter i den nordiske mytologi, er der tale om at man i denne eventyrverden tillader sig at “ophæve tiden” og lade menneskets udseende og levevis i flere forskellige tidsaldre, eksistere side om side. Hvis vi acceptere dette argument fremstår det meget klart hvorfor Jætterne bliver beskrevet som de gør, og hvorfor det var så attraktivt for guderne, især aserne, at have jættekvinder.

Det skal dog tilføjes at nogle forskere mener at de væsener, som man kalder Jætter, rent faktisk levede i den tidsperiode, man normalt henregner den nordiske mytologi til (år 1000 f.Kr. – år 1000 e.Kr.). Til støtte for denne antagelse er talrige arkæologiske fund, der beviser at der rundt omkring i verden, på øde, isolerede steder, indtil ret sent i vores tidslinie, har eksisteret befolkningsgrupper, der i forhold til den øvrige verden var temmelig tilbagestående i deres udvikling. Endvidere kender vi beretningerne fra Himalaya om den magiske skabning, bedre kendt som Yeti, snemanden fra Nepal og Tibet.

Dryopthècus	Oréopithècus	Ramapithécus	Neandertal	Cro-Magnon	Homo Sapiens

• Angerbode
• Asvid
• Bestla
• Døtre af Ægir og Ran
• Bøltorn
• Elle
• Farbaute
• Gerd
• Gymer
• Hel
• Hræsvælg
• Hymer
• Laufey
• Loke
• Quark
• Ran
• Rungner
• Skade
• Tjasse
• Trym
• Tøkk
• Udgårdsloke
• Vaftrudner
• Ymer
• Ægir
• Ørboda

 

Angerbode

Angerbode er jættekvinde. Angerbode har sammen med Loke fået de tre uhyggelige børn Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel.

 

Asvid

Asvid er en jætte. Optræder i “De Højes taler” i “Runerne”.

 

Bestla

Bestla var en jættekvinde. Datter af Bøltorn. Har med Bor, sønnen Odin.

 

Døtre af Ægir og Ran

Blodughadda, Dufa, Hefring, Drøfn, Bølge, Himinglæva, Hrønn, Kolga og Ud er alle døtre af Ægir og Ran. Der kvades om deres døtre: “Søens hylen hidses af Himinglæva og Dufa, op mod de kække den ægges, Uds bulder øges. Blodunghadda stryger begede stavne, mens Kolga hæftigt, og Hefring havskummet hæver”.

 

Bøltorn

Bøltorn har datteren Bestla.

 

Elle

Hendes navn er bare et andet for Alderdommen. Elle ligner en ældgammel kone. Da Tor var taget til Udgårdsloke for at kæmpe med ham, blev han sat til at kæmpe med Elle. Først troede han at det ville blive let at overvinde hende, men da han ikke havde nogen af Iduns ungdomsæbler med, så kunne han ikke modstå alderdommen, men måtte gå i knæ for hende.

 

Farbaute

Farbaute har med Laufey, fået sønnen Loke.

 

Gerd

Gerd er datter af Gymer og Ørboda. Gift med Frej. Ifølge den Ældre Edda, gik Frej, på et tidspunkt da Odin ikke var hjemme, op i Lidskjalv. Her så han i Jotunheim en smuk jættekvinde. Hun var så smuk at han straks ville giftes med hende. Han sendte sin tjener, Skirner, for at få hende til at komme med til Asgård. Først ville hun ikke selvom hun blev lovet, guld, ringen Draupner. Men hun var af god slægt så hun havde ikke brug for guld. Skirner truede så med at hugge hovedet af hende, men hun sagde blot, at det nok ikke var det som Frej havde villet. Så truer han hende med at kaste alskens sorte runer på hende så hun resten af livet ikke ville kunne få en mand, for hun ville blive grim. Det kunne Gerd ikke tænke sig så hun gik ind på giftemålet.

 

Gymer

Gymer er gift med Ørboda. Har med hende datteren Gerd. I “Loke-spliden” i den ældre edda, og i Snorres edda, står der at Gymer også hedder Ægir.

Hel

Hel er herskerinde over underverdenen. Hun er datter af Loke og Angerboda. Hun tager imod alle de mennesker som dør af sygdom eller ikke dør værdigt i kamp. Hel bor i Eljudner. Og det er ikke noget rart sted at være, for, hendes bord hedder Hunger, hendes kniv hedder Sult, hendes træl Gang-lad, hendes trælkvinde Gang-led, hendes dørtærskel Fald-i-nød og hendes seng hedder Sygnen. Hos hende er også Balder og Høder.

 

Hræsvælg

Hræsvælg betyder “ligslugeren”. En kæmpe jætte i ørneskikkelse, som er ved verdens ende. Han er så stor at når han basker med vingerne, så skabes vindene.

 

 

Hymer

Hymer bor ved vandet. Søn af en nihundrede hovedet kvinde!

 

 

Laufey

Laufey var en jættekvinde. Havde med Faurbauste, sønnen Loke.

Loke

Loke er søn af Faurbauste og Laufey. Loke har fået tre børn med jættekvinden Angrboda. Disse tre  skabninger er det skrækligste i hele mytololigien; Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel. Hel er både hersker over dødsriget og dødsriget selv. Loke har også avlet med hesten Svaldifare og fået hesten Sleipner. Loke er gift med Sigyn, men hvem han har børnene Nare og Vale.

Han kom til Asgård for meget længe siden, hvor han og Odin var gode venner. De blandede i hvert fald blod, og indgik aftaler. F.eks sagde Odin at han ikke ville drikke mjød uden Loke. Odin har vist siden fortrudt det, da Loke viste sig at være utilregnelig, men det kan jo diskutteres. Han er ikke gud for noget, men han omtales som den snu og snedige i Snorres edda. Han driller hele tiden aserne og sætter dem i situationer som kun han kan udrede dem fra. Aserne kan ikke lide ham fordi han hele tiden spotter dem.

Han har sit liv meget kært, som man også kan læse i “Tjasses kidnapning af Idun”. I senere fremstillinger, som “Ragnarok” af Willy Sørensen, bliver der lagt mere betydning på Loke end der er gjort i de gamle kilder. Loke får meget mere indflydelse på historierne, som f.eks. “Tors rejse til udgård”, hvor man næsten ikke høre til Loke i Snorres edda, men hvor det er Tor som er “hjernen”.

 

 

Quark

Quark er ikke en del af den oprindelige mytologi. Det er en bifigur, som forfatterne og tegneren Peter Madsen har opfundet. Han optræder i tegneseriehæfterne Valhalla og Quark og i filmen Valhalla.

 

Ran

Ran var jættekvinde. Gift med Ægir. Har sammen med ham døtrene: Himinglæva, Dufa, Blodughadda, Hefring, Ud, Hrønn, Bølge, Drøfn og Kolga. Der er i Snorres edda, to digte om hende: “Højt mod himlen op gløder havet jog og raste, Ror skarpt gennem sky rendte, Rans vej rørte månen”. Samt digtet: “Gymers fugtsvale vølve fører, hvor bølgen bryder, tvundne toves bjørn tit i Ægirs Kæfter”.

 

Rungner

Hans hjerte og hoved er af sten, og han har en slibesten som våben og et skjold. Rungner har også hesten Guldfakse. Rungner blev slået ihjel af Thor, da han kæmpede en tvekamp mod ham.

 

Skade

Skade er datter af Tjasse. Njords kone. Bor i Trymheim. Efter Tjasses død (se Tjasses kidnapning af Idun), kom Skade til Asgård for at hævne sin fars død. Men aserne tilbød hende at hun kunne blive gift med en af aserne i erstatning. Det gik hun med på da hun så Balder, og gerne ville giftes med ham. Men aserne sagde at hun skulle vælge sin mand udfra anklerne.

Skade, der nok mente hun kunne kende Balders ben, sagde at det var okay. Men da hun valgte, så de at det var Njord hun havde valgt. De blev gift, men deres ægteskab blev ingen dans på roser. Skade kunne ikke klare at være hos Njord, på grund af mågernes skrig, og Njord kunne ikke døje ulvenes hylen i Trymheim. De blev så enige om at de boede ni dage hos hinanden, men det gik heller ikke. De flyttede så hver for sig, men de sås stadigvæk til festlige lejligheder.

Efter de ni dage, digtede Njord og Skade: “Lede er mig fjælde, ej var jeg længe der, ikke kun i ni nætter, ulvehyl fandt jeg ilde at høre for sang af svanenæb. Jeg kunne ej sove på søbreds senge for fuglenes fælles jærmen; mig vækker, når den fra vidden kommer, mågen hver eneste morgen”.

Tjasse

Tjasse boede i Trymheim, far til Skade. Søn af Alvalde. Dræbt af aserne under forfølgelse af Loke.

 

 

Trym

Trym bor i Trymheim. Han var den jætte der engang stjal Tors hammer Mjølner. Trym ville kun levere den tilbage hvis han fik Freja som brud. Men Freja ville ikke til Jotunheim og giftes med en jætte, så Tor blev selv nød til at trække i kvindetøj, og tage afsted forklædt som hende. Da han så havde fået fat i Mjølner fik Trym og alle brudegæsterne lov at smage hammeren.

 

 

Tøkk

Tøkk var kvinden som sad i en grotte og ikke ville græde over Balder, da denne kunne komme fri ad Niflheim. Man mener at denne kvinde var Loke i forklædning.

Udgårdsloke

Udgårdsloke, jætternes konge, som Odin er det hos aserne. Han bor i Jotunheimen, som også kaldes for udgård. Benytter sig af sort magi. Udgårdsloke går bestemt ikke af vejen for at drive gæk med aserne. Skrymer – Jætte. En af Udgårdslokes forklædninger.

 

 

Vaftrudner

Vaftrudner var en meget klog jætte, som Odin engang dystede med på visdom. Læs “Odin hos Vaftrudner”.

Ymer

Ymer var den første jætte i verden og sammen med koen Audhumla var han den første skabning. Han blev skabt i Ginnungagap i urtågerne, da de kolde bræger fra Niflheim mødte de varme strømme fra Muspelheim. Ymer var kæmpestor og drak mælk af koens yver. Under hans venstre arm svedte han så meget at der kom en mand og en kvinde. Samtidig fik hans fødder en søn. Disse blev jætternes stamfædre.

Ymer blev slået ihjel af guderne Odin, Vile og Ve. De brugte hans krop til at lave jorden. Hans blod blev til havet og alle søer og floder. Kødet blev til landjorden, hans skelet blev til bjergene, håret blev til skove og hans tænder til sten. Øjenvipperne blev brugt til en mur rundt om Midgård, menneskenes land.

 

 

Ægir

Ægir (Aegir, Hler, Gymer) er en af tre jætter, som bor hos aserne. Ægir er konge over havet. De to andre jætter, der bor hos aserne er Loke (der repræsenterer ild) og Kari (der repræsenterer luft). Navnet Ægir knytter sig til ordet for vand, og han er personificeringen af havet. Hans kræfter kan bruges både til godt og ondt, men har hele tiden med vandet og havet at gøre. Floden Eider kaldtes også “Ægirs dør”, og “Ægirs kæber” var de tidevandsbølger og virvelstrømme som opslugte skibe til havs. Hans kolleger er Græske Poseidon og den romerske gud Neptun.

Ægir bliver oftes præsenteret som en gammel mand med et hvidt skæg og klo-lignende fingre. Hvis man så ham på havets overflade, var det oftest et ildevarslende tegn. Han kommer for det meste op til overfladen med den hensigt at trække skibe og mænd med sig ned på havets bund og han var derfor naturligvis frygtet af sømænd.

Ægir besidder også et stort kar kaldet Ægor, skænket til ham af Thor og Tyr. I dette kar brygger han livets mjød af Balders blod. Mjøden er synonym med det livgivende hav. Livet begyndte i det salte hav, og efter Ragnarok vil en ny verden opstå igen fra havet. Ægir er guderne venligt stemt og byder dem ofte til gilde. Det er ved et gilde hos Ægir at Loke i vrede fornærmer alle aserne (Lokes skænderi), så de til sidst mister tålmodigheden med ham og derefter griber ham og lænker ham i hulen, hvor han skal stå til Ragnarok.

Ægirs afkom siges at være bølgerne og hans ni døtre er vistnok de samme som de ni mødre til guden Hejmdal. Navnene på Ægirs ni døtre var Himinglæva, Dufa, Blodughadda, Hefring, Ud, Hrønn, Bølge, Drøfn og Kolga, men navnene er nok ment rent symbolsk og poetisk, de er alle forskellige ord for begrebet “bølge”. Ægir er gift med Ran og har to tjenere: Elder og Fimafeng. Ægir hedder ifølge Snorre og “Loke-spliden”, også Gymer og Hler. Det er lidt usikkert om der her er tale om den Gymer, som sammen med Ørboda har datteren Gerd.

 

 

Ørboda

Ørboda er gift med Gymer. Har med ham datteren Gerd.

 

 

VIL DU VIDE MERE

Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. Har du lyst til at danne dig et overblik over hvordan de forskellige huse, bygninger, steder mv. så ud og lå i forhold til hinanden finder du dette i kapitlet Steder, bygninger og ting. De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne, Dværgene, Jætterne, Vanerne, Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener.

Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne. Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i Eddaerne værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

 

Stil spørgsmål om nordisk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om nordisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål