I den nordiske mytologi finder vi to gudeslægter; Aserne, der bor i Asgård og Vanerne, der bor i Vanaheim. Vanerne har ikke den store rolle i mytologien. Det eneste vi rigtig ved om dem er at i starten var aserne og vanerne i krig, men de var lige stærke, og da ingen af dem kunne vinde, besluttede man at holde fred. Der var dog ikke rigtig den store tillid til hinanden, så man fandt man på, at udveksle gidsler, og på den måde være sikre på at våbenhvilen blev holdt.

Nærmere bestemt bliver man enige om at parterne, hver part afgiver deres klogeste mand til den anden. Men da de klogeste personer blandt Vanerne er kvinder, udtænker de en plan for at kunne udlevere en mand til aserne, der ellers ikke vil tage dem alvorligt. Alle vanerne spytter i en krukke og krukken omdannes ved magi til Kvaser, som de præsenterer for aserne som den klogeste mand i Vanaheim.

Ved udvekslingen går alt godt. Men aserne har heller ikke rent mel i posen. Den klogeste mand i Asgård er Mimer, men det er jo Odins bedste rådgiver og ham vil de ikke af med. I stedet overtaler Loke aserne til at omdanne en høne til manden Høner, og det er ham der bliver udvekslet med Kvaser. Høner er skrækkelig! Han skvaldrer hele tiden op og kommer hurtigt i uføre i Vanaheim. Han bliver dræbt, og som bod hugger aserne hovedet af Kvaser. Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver hermed grundbestanddelen i skjaldemjøden, da jætten Suttung får fat i det og brygger videre på det. De to kar Boden og Son anvendes til opbevaring af Kvasers blod.

Af kendte repræsentanter for Vanerne kan nævnes: Njord, Frej, Freja, Sif, Gullveig og Kvaser. Modsat Aserne er Vanerne fortrinsvist kærlighed/frugtbarhedsguder. Vanerne er bosiddende i Vanaheim eller Vanaland. En af 9 verdener. Denne placeret tæt på jotunheim, jætternes rige. Vanerne sammenlignes tit med velgørenhed, rigdom og frugtbarhed. Og disse guder blev derfor tilbedt i disse sammenhænge. Og mange af de vismænd, hekse og vølver Odin spørger til råds siges at være vaner.

 

Frej

Frej (Frey) er Gud for kvinder og undertrykte og for mænds velfærd og ejendom. Frej er også frugtbarhedsgud, det vil sige at vikingerne ofrede til Frej hvis høsten skulle blive god. Ansvarlig for kornets vækst, skift mellem regn og sol og dyrenes avl. En sand frugtbarhedsgud. Bliver ofte afbilledet med fallos, som jo symboliserer fertilitet (frugtbarhed). Og endelig også Kærlighedsgud, for den lidenskabelige og hede kærlighed. Men han forbindes også undertiden med fred, da han ikke accepterede nogle våben på sin gård.

Bor i Alfheim. Søn af Njord og muligvis dennes søster Skadi. Gift med Gerd. Har med hende sønnen Fjølner. Han har grisen Gyldenbørste, der trækker hans vogn, skibet Skibladner og et sværd der svinger sig selv. Han har også tjenerne Skirner, Byggver og Beyla. Han var en af de meget brugte guder, da han var gud for frugtbarhed, d.v.s. afgrøders spiren frem etc.

Freja

Freja er kærlighedsgudinde, for den ømme og rolige kærlighed. Datter af Njord og hans søster. Bor i Folkvang, mor til Hnoss og Gersimi. Hun har en vogn som hun spænder to katte for. Hun har også et smykke, som hedder Brisingegamen, og en falkeham, så hun kan flyve. Efter en aftale skal Freja have halvdelen af de faldne mænd fra slagmarken. Den anden halvdel får Odin, til sin hær af Einherjer. Freja er den nordiske mytologis største gudinde næst efter Frigg. Hun er den smukkeste af alle gudinder. Hun er den gudinde fødende eller gravide kvinder beder til. Det siges hun engang var gift med Od; men efter brylluppet er han ikke set og når hun begræder hendes savn falder hendes tårer som guld.

 

 

Frigg

Frigg er Odins hustru i den nordiske mytologi. Hendes navn betyder “Den der elsker”. Hun er en meget klog kvinde, der tit råder Odin i hans vanskelige beslutninger. Hun er mor til Balder, ejer hesten Hovvarpner og bor i huset Fensale (der betyder sump-salene). Frigg har to tjenere: Fulla, der er hendes tjenestepige og Gna, som er hendes sendebud. Frigg er datter af Fjorgyn. Man ved ikke hvem Fjorgyn var, men hans navn betyder “Jorden”.

Da Balder døde på trods af at alle levende væsener (undtagen misteltenen, der dræbte ham) havde lovet Frigg ikke at såre ham får hun fremtvunget af Hel, at hvis alle levende væsener vil græde over Balders død vil han få lov at vende tilbage fra Hel. Og alle levende væsener græder, undtagen en. Da Frigg spørger Loke, der har forklædt sig, så hun ikke genkender ham, om han vil græde for Balder svarer han nej! – og Balder må derfor blive i Hel til Ragnarok.

Frigg er gudinde for bl.a. ægteskabet. Hun blev tilbedt i forbindelse med fødsler og hvis mødre havde brug for beskyttelse af deres børn, specielt drenge, der drog i krig. Herudover stod hun som beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde, som vævning, syning, madlavning o.l. I mange forbindelser smelter Frigg og Freja næsten sammen, de var måske opringdelig samme gud. Men Frigg står for den ægteskabelige og moderlige kærlighed, mens Freja står for den sensuelle kærlighed og frugtbarhed.

Selvom Frigg er gud for ægteskabet boede hun ikke sammen med sin mand og hun muntrede sig med Odins brødre Vile og Ve, når Odin var på rejser. Odin selv var nu heller ikke særlig trofast, han var kendt som en rigtig skørtejæger. Frigg blev gift med Odin i forbindelse med afslutningen på krigen mod vanerne, måske var hun vane ligesom Freja.

Kvaser

Kvaser (Kvasir) er i nordisk mytologi en mand frembragt ved trolddom af Vanerne for at snyde Aserne. I den nordiske mytologi finder vi to gudeslægter; Aserne, der bor i Asgård og Vanerne, der bor i Vanaheim. Vanerne har ikke den store rolle i mytologien. Det eneste vi rigtig ved om dem er at i starten var aserne og vanerne i krig, men de var lige stærke, og da ingen af dem kunne vinde, besluttede man at holde fred. Der var dog ikke rigtig den store tillid til hinanden, så man fandt man på, at udveksle gidsler, og på den måde være sikre på at våbenhvilen blev holdt.

Nærmere bestemt bliver man enige om at parterne, hver part afgiver deres klogeste mand til den anden. Men da de klogeste personer blandt Vanerne er kvinder, udtænker de en plan for at kunne udlevere en mand til aserne, der ellers ikke vil tage dem alvorligt. Alle vanerne spytter i en krukke og krukken omdannes ved magi til Kvaser, som de præsenterer for aserne som den klogeste mand i Vanaheim.

Ved udvekslingen går alt godt. Men aserne har heller ikke rent mel i posen. Den klogeste mand i Asgård er Mimer, men det er jo Odins bedste rådgiver og ham vil de ikke af med. I stedet overtaler Loke aserne til at omdanne en høne til manden Høner, og det er ham der bliver udvekslet med Kvaser. Høner er skrækkelig! Han skvaldrer hele tiden op og kommer hurtigt i uføre i Vanaheim. Han bliver dræbt, og som bod hugger aserne hovedet af Kvaser. Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver hermed grundbestanddelen i skjaldemjøden, da jætten Suttung får fat i det og brygger videre på det. De to kar Boden og Son anvendes til opbevaring af Kvasers blod.

Njord

Havgud, fiskergud, gud for frugtbarhed i havet. Bor på gården Noatun ved kysten. Gift med Skade. Har børnene Frej og Freja. I nogen fortællinger fik han dem med sin egen søster. I Den Ældre Edda fik han dem med Skade, men dette er lidt tvivlsomt, da Skade først kom til efter at de var blevet født. Han indgik i udvekslingen da Aserne og Vanerne sluttede fred. Navnet Njord er det samme som det kvindelige navn Nerthus, og betyder “Moder/Fader Jord”. Njord blev ofte sat i forbindelse med skibe og havet. Njord siges at være guden der råder over vind og vejr. Det er således ham man skal påkalde for at få god fangst, både ved fiskeri og jagt. Han er uhyrlig rig og kan derfor skænke én rigdom. Dog skal man bede ham om det.

Skades og Njords ægteskab, opstod således. Jættekvinden Skade skulle hævne hendes fader som aserne havde slået ihjel. Aserne ville gøre det godt igen ved at lade Skade vælge sig en mand blandt dem, men det skulle være efter fødderne. Således vælger Skade sig en mand uden at kunne se ham, og derfor bliver det ikke noget lykkeligt ægteskab. Skade vil nemlig helst bo i de snedækkede bjerg, mens Njord hellere vil bo ved havet.

 

 

Sol og Måne

Sol er i nordisk mytologi datter af jætten Mundilfare. Sol og hendes bror Måne er så smukke at guderne har fundet dem for skønne til jorden og derfor sat dem op på himlen, så de kan skiftes til at stråle over jorden nat og dag. Sol kører hver dag over himlen i solvognen trukket af de to heste Alsin og Arvak. En anden tradition i den nordiske mytologi omhandler dog hesten Skinfaxe, der trækker solen over himlen.

Måne kører i en vogn over himlen om natten. I hælene på ham løber den glubske ulv Månegarm, der er født af jættekvinden Hyrrokken. Ved Ragnarok indhenter Månegarm Måne og sluger ham. I nogle kilder er det Hate, der forfølger Måne. Sol og Måne er således oprindelig af jætter, men regnes dog undertiden til vanerne.

 

 

VIL DU VIDE MERE

Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. Har du lyst til at danne dig et overblik over hvordan de forskellige huse, bygninger, steder mv. så ud og lå i forhold til hinanden finder du dette i kapitlet Steder, bygninger og ting.

De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne, Dværgene, Jætterne, Vanerne(nærværende kapitel), Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener. Til en start kan det være fordelagtig at læse indledning til sektionen hvori det bla. fortælles hvorledes mytologien opstod og hvem, der troede på de nordiske guder.

Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne. Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i Eddaerne værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

 

Stil spørgsmål om nordisk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om nordisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål